blev formet og mast og presset ind
i en cirkel forklædt som en ramme,
der gjorde det vanedannende at være
en udgave af mig selv, jeg ikke kunne
genkende
så jeg kendte ikke nogen, og følte
mig hjemløs i min egen entré
gik ture ved din opgang, og læste
dit navn op indtil mine læber blødte
af savnet fra dine nøgne fingerspidser
og blå øjne, der kunne få mig til at
smile med tårer i øjnene
jeg var altid elleve år gammel
i undertøj på din højre side med dine
ribben op ad mine egne
lænede mig så meget op ad dig, at jeg
glemte at trække vejret selv
om det så var på marmorgulvet i dit
køkken med ømme ankler af berøringer
havde kun klaustrofobi, da du ikke
var her
jeg var kun et menneske, da jeg
elskede dig
havde kun hjemve
da jeg holdte
op igen

your eyelashes
quakes
against my cheek,
your eyes whispering
stories
to my bones
i want open balconies
and luminous city skies
i want black sunrises
and wet hair
heavy of plants and dew


there is champagne in my heart
when you touch me
there's **** growing inside of my chest
when you leave me
in the winter night
the moon will never stop bleeding
velvet
is this what love feels like?
deep breaths and cold hands?

you are like bruises on my lips
when you stopped talking to me
i started to wear my scars like metal
like heavy stones and cold-short iron
every time i looked  up all i saw was the way
you touched my nails

i thought my brain
was coloured in pastel blue
last night i forgot the contour of
your face and i almost felt insane
i thought i was drunk but
everyone kept calling it sadness

my pulse was swimming in my knee caps
my eyes was on fire when you
said my name
he is like bruises on my body
leaving splodges on my mind like
i was made of ashes
he is like poetry
leaving bruises wherever he can