asti asted ud og møde nogen jeg er ligeglade med i stedet for at fortælle nogen, at jeg ikke er ligeglade med netop dem

det gør ondt i min krop og jeg er i tvivl om det ægte eller om jeg aldrig har mærket dig på mine læber for det her er hvor jeg gerne vil være jeg giver dig al hvad jeg kan, selvom jeg ved du ikke kan genkende min kærlighed
rør mig med din synd og fortæl mig det er ægte når du ligger i mine arme og jeg ikke bare forstiller mig noget
jeg ved ikke om jeg kan, jeg er bange for at skuffe dig så jeg river op i al hvad jeg egenligt er ligeglad med for at skubbe dig væk er nemmere end hvis jeg intet er
jeg vil prøve
for når du er langt væk, gør det stadig ondt og det føles som om du ligger i mine arme

jeg har noget jeg skal fortælle dig,
jeg er bange

jeg siger bare at hvis du ikke har lugtet den så ved du ikke hvordan djævlen får dig til at kigge ned på alle og ikke godtage selv dig selv i din mest simple og nøgne tilstand og jeg gider ikke høre på at jeg bare kunne have tænkt mig om for min hjerne har stået på pause siden jeg var 5 år og mor og far sagde farvel og jeg låste mig inde på mit værelse og har benægtet alt siden da

jeg tror på guld
tror på glæden når æggene som burde have bragt liv popper i min mund, som var jeg moder jords onde tvilling
det eneste jeg siger jeg løber efter, samtidig det eneste jeg har når det kommer til stykket har jeg intet, dig, dig eller dig
men du gør det samme med mig

lever ikke i en bobbel, jeg ved for meget og jeg siger for lidt af det som egenligt er relevant og vil noget som er noget irelevant for jeg har haft ondt og har stadig ondt men når de æg popper, føler jeg mig som en gud

vi tager hjem hver for sig
mit hjerte har en bpm på 280
jeg kan ikke finde ud af om det din skyld
eller de andre ting natten har budt på

hvis du var taget med mig hjem
tænker jeg

tager hjem til mig eller dig
så ville vi bytte
du kunne være mig og jeg dig
byen har ikke sovet i mange år

hvis du kigger på mig lang tid nok
finder du måske noget du elsker
din stemme er lidt spøjs
trods de ting du siger er meget værre

kys mig, tænker jeg
men det kun min pude ved min side
så jeg sender ham et kys og jeg føler han kysser mig tilbage
jeg ånder ikke lettet

jeg er mindst når jeg siger farvel
fremgangsmåde:

jeg vender mig om og jeg kigger faktisk ikke tilbage, ekstremt bevidst, også yderst pinligt(indsæt græde emoji)

jeg gider faktisk heller ikke finde mig i hvor langt op i røven det lader til at du er? du har jo forlængst bipasseret din egen prostata, vi taler milevis

Please
Lad nu ******* vær med at opfør dig som en på tolv, hvis du alligvel ikke besidder sindet af en
Du forstår ikke hvordan man kan være ansvarsløs, du ansvars fralæggende
Du ikke nysgerrig, du er invaderende
Du ******* heller ikke engang bare pre-teen sur, du syg i bolden

Så næsten gang du forsøger at drible mig rundt og lade som om du er en du ikke er, så hæv dog i det mindste aldersgrænsen

jeg har ikke lyst til at være voksen jeg orker ikke ansvaret for mig selv
så nemt at dvæle ind i arbejdsopgaver og ansvar lederskab osvosvosv
naturlig leder
det ene gode råd som forlader min tunge efter det andet de klæber sig fast på vinden og blæser alle andre veje end ind i mit eget hovede
hvis du vil blive til noget skal du tage dig sammen min kære men hvis jeg ik bliver til noget er jeg jo ikke til, alle bliver jo til noget - eller har du allerede bestemt dig for hvad noget er?
hvis jeg vil blive til noget må jeg glemme alle omkring mig men ikke blive egoist eller ‘ufeminin’ jeg må også glemme ham… det har jeg egenligt også tror nærmere det en fixation end kærlighed, jeg kan kun huske hans grin og hans lugtende armhuler, nu ville jeg gerne indsætte en emoji men jeg er jo tidsløs eller noget
jeg skal grave ind siger mine lære, de siger at de tror jeg inderst inde er lidt vanvittig hvilket jeg hat valgt at tage som et kompliment, given the circumstance’s
men så ville et manuskript nok bare blive en lang pærevælling med mine små idéer om følelser

efterhånden har gangene min gane har smagt rottegift overgået gangene din mund har kysset min
jeg ved ikke hvad det siger om noget
eller det ved jeg godt men det jeg vil heller ikke sige noget om
for du har ikke sagt noget
det gør du aldrig det som om at du ligger aller nederest i bunken af ting folk vil have og at jeg bare vil have dig, men en anden kommer til at tage dig ved et uheld og smider dig tilbage fordi du ikke rigtig vil være typen nogen vil have for det nemmere at være alene end at være såret af alene, sådan avoident attachment style eller hvad kalder folk det? sådan det er noget jeg har hørt på tiktok og ville ønske jeg kunne relatere til, men jeg er bare disorganised attachment hvilket er forkert når jeg har ocd siger folk for de ved jo mere om mig end mig selv siger ingen nogensinde men alligevel siger de, de der ting
det sker hele tiden og du bliver bare liggeende der på bunden i bunken selv når jeg kigger på dig
og hvis jeg så stikker armen ned og forsøger at tage dig med bliver du til sodavand som pibler ud gennem mine fingre men som stadig klistrer sig fast til mig, som om du ikke vil mig men ikke kan lade være med at hægte dig fast og jeg bliver i tvivel
om det mig, som bilder migselv ting ind eller om du også får ondt i maven når du ser mig og ville ønske du kunne eller om du bare synes jeg er dybt mærkelig og nedern for jeg synes du dybt mærkelig og nedern men vil dig jo godt alligevel

mine drømme er fyldt med dig
spankulerer knap så yndefuldt henover det faktum at jeg indest inde vil ha dig, vil have at du vil have mig og at jeg ikke kan få det ud
jeg har lyst til at brække mig når jeg tænker på dig
dine læber mod mine og det gør fysisk ondt
jeg ved ikke hvad jeg vil med dig

du griner rigtig underligt
eller det gør du egenligt ikke, men du ånder mærkeligt når du ligger ved siden af mig og lyver
dit hjerte banker også altid vildt hurtigt, måske du burde få det tjekket, kunne jo være at du fejlede noget
eller også er du bare som mig
sådan lidt påpasselig
det jo rent faktisk nemmere at blive kærester med en man ikke er forelsket i, som jeg plejer at sige
så du og jeg bliver nok aldrig kærester
for jeg har ikke lyst til at være kærester med dig
men jeg vil gerne være sammen med dig, mere end nogen anden faktisk
men jeg får det dårligt når jeg tænker på dig

det egenligt ret underligt
lol
der er bare et eller andet dybt galt med dig mig du jeg os to vi to
helt ærligt, det klinger bare ikke godt
dig og mig hver for sig sammen, lyder bare bedre

*** driver gennem byens larm, lys og skikkelser. Uden lyst, drages hendes hærgede menneskekrop mod de dybeste toner der kan findes i Københavns kerne. Følelserne er i sindet, som for længst er overbruset af kærlighed og alt der hører til den slags fantasier.
Djævlen er løs, gå ud og fang ham. Fortryrl ham med den smerte han føler, siger hendes indre stemme til hende, igen og igen.

Nyd hende mens du stadig kan. Nyd hvert et øjeblik jeres øjne mødes, uden at I kender hinanden.
Bliver sindsyg af manglen på din længsel.

du ser på mig med øjne, jeg kun kan genkende hos børn
du hader alle, men elsker mig
det har jeg nemt ved at forstå

når det kommer til stykket, vælger du ikke selv hvor meget værdi du tillægger mig
spændingerne i dine hænder, når du ser mig
kraften i din stemme, når du forsøger at ligegyldiggøre mig

jeg kan se dine længsler når din øjne flygter
du ville aldrig kunne
selvom du vil
la dolce vita, er en film du aldrig forstod

Du er ikke det første jeg tænker på når jeg vågner
Du er den sidste tanke jeg tænker før jeg lukker mine øjne
Drømmer om dig

Højlys sol
En anden dreng i spyttet
Du flygter, forsøger at fremstamme ord for hvorfor

Måske det er første gang jeg har givet dig hvad du manglede for at blive

når man ikke viser hvordan man har det er det som oftest fordi at man hele sit liv er blevet råbt af hver gang man har fortalt sin mor man er deprimeret og ikke længere vil leve
ikke trøstet, bare skældt ud

jeg elsker bedst på afstand

hvis jeg nu bare gav mig hen til min melankoli og stoppede facaden om en sund og velfungerende hverdag kunne det måske være at min smag og sorg gav mening for flere men hvem ved hvad der gemmer sig når jeg ikke engang selv orker at sætte komma længere

JEG HAR LYST TIL AT BANKE DIT HOVEDE NED I ET BORD
SÅ MANGE GANGE AF DIT ANSIGT VENDER INDAD OG SÅ BLODET PIBLER UD AF ALLE SYNLIGE ÅBNINGER
jeg synes at olieslip er smukkere end din kærlighed
rådne frugter dufter sødere end dig
knust glas hænger mere sammen end dine langt ude forfatninger
du lyver for at få det til at give mening
du er for stolt
JEG HAR LYST TIL AT SE DIG GRÆDE IGEN
elsker at du hader mig
for så føler du i det mindste stadig noget

som i jomfruens tegn
danser vi på bordene, smækker ballerne blå og drikker alt det triste til  blods
pigeskolen er ikke længere kun åben for kursister
op af ilden rejser sig en prydelig menneskekrop, som er brændt af livets vanskeligheder
jeg vil igen
ilden bliver kvalt, når man er så tæt på det brusende farevand som du
vi drikker ædel gåsevin, når tørsten mellem nattens aktioner træder ind
endelig noget der ikke beruser sindet
dækket af ar som ingen kan se, danser du lystigt videre og lader igen som om jeg aldrig var
det er kunsten i at skjule du mestrer, som houdin fik tiden til at gå

hvad nu hvis du var død
siger jeg til mig selv

det koncept har jeg stadig ikke fået mit hovede til at kunne forstå
måske det ville stoppe med at banke
altså MIT hjerte
hvis DU døde

lige nu føles det lidt sådan
men ikke nok til at jeg gider gøre noget ved det

jeg elsker dig og mig
men hader os to
nu ser jeg altid solen stå op, uden at tænke over det

lugten af sult følger efter dig
fordi for os, er der er kun noget at fejre når sommeren er ovre
sensommer pige
altid lidt forsinket og hjertet ikke kalibreret til højeste funktion
det hænger ikke sammen, ligesom vi to

det gemmer sig i maden på tallerkner med guldkant og i havet under skrald og cigaretskoder
nogle gange viser det sig i sure bemærkninger og desperate udenomsknald
det sådan man bedst løber, når man ikke længere vil lege
men du må tro på hvad du hører, for jeg har ikke længere tid til at forklare mig
hvad end de siger, plus det løse
kan jo være at du kan få et problem mindre, hvis du hader lidt mere end du elsker

jeg gemmer mig ikke længere
sætter min hat, ‘som jeg vil’
effekten er forlængst overstået,
det er, selvfølgelig kun hvis den indtræffede

jeg har altid undret mig over hvorfor det gør mig så rolig
så meget mere mig
aldrig afhængig, for dopen virker ikke
blæst af ren personlighed
forevigt fuld af tanker
altid ondt i hovedet

mine ord er dumme
jeg gemmer mig igen
lykkelig, det er bare noget vi leger

En dump ham på dørmåtten dreng, som aldrig helt kunne kende forskel på fisse eller pesoir
En pige, som i bund og grund er ligeglad, men ikke lige havde noget bedre at tage sig til, da mødet indtræffende
Parforhold eller et mislykket forsøg på at mærke noget som ikke længere er muligt
Når man giver sig hen, så mister man aldrig rigtig noget
For alt du siger, skal være sandt
Men det er ikke alt som er sandt, du skal sige
Sagde ***
Det skal jeg nok selv finde ud af
Mumlede han

Uforløsligt, men man har jo ikke brug for svar, når man ikke vil høre dem
Ikke sandt?

jeg hader at tie, men nogen ting gør for ondt at sige

Jeg ville ønske der var et ord som beskrev hvordan dine læber mod mine føles
Tanken om at de aldrig kommer til at røre mine igen, driver mig til vanvid
Skønt jeg ikke kan forstå det, er du alt jeg drømmer om, men ikke forstår
Hvis jeg nu havde sagt noget, hvis jeg nu havde gjort noget, hvis jeg nu havde forstået

Jeg ville ønske der var et ord som beskrev hvordan det føles, at se dig flyde væk
Tanken om at du aldrig kommer til at føle mig så tæt som før, driver mig til vanvid
Skønt jeg ikke bare ligger lige her og føler mig så fuld og alligevel så tom
Hvis jeg nu havde kysset lidt hårdere, hvis jeg nu havde mærket bedre efter, hvis jeg nu havde vist dig, det jeg helst ville give dig

nogle dage ville jeg bare gerne spole henover
jeg får først smag for dig, når tårene rammer mine læber

jeg kigger dig i øjnene i 4 sekunder, i stedet for de gyldne 5 og lyver for mig selv, igen igen igen

har du nogensinde følt mig så tæt?
det søde liv

taxameteret stod allerede på 80 da vi satte os ind
selvfølgelig kunne vi ikke betale regningen
hvad havde vi dog regnet med?
gode ting - som en nem tur hjem - kommer sjældent uden arbejdsomhed

lad mig gøre ting som jeg ville have gjort
du kigger på mig, jeg kigger på dig
jeg lader dig gøre de ting du vil

hvis du skal glemme
så glem det hele
glem mit smil, glem mit kærtegn

hvis du skal videre
så glem intet
glem ikke mine ord, glem ikke mit "klem"

husk mig ikke som en flamme
husk mig som en lavine, som med ét skjuler alt der var og kunne have været

foråret sniger sig stille ind på mig. vinterens kolde pus på min hud, er snart forbipasseret og hvad jeg behøver og har kært, er i min sfære. jeg bliver holdt varm af kolde nætters få flammer.

alt du siger er alligevel noget volapyk
jeg forstår intet
min veninde siger du altid har virket blank
det jeg egenligt enig i

savner
mig
savner at savne
dig

det spøger stadig
du spøger stadig
hver gang, jeg mærker det du gav mig, hos en anden
bliver jeg bange for at de taber mig og lader mig ligge, som du

jeg har svært ved at sige det
det gør bare så ******* ondt

han vil ikke være nogen andre steder end sammen med mig
så når jeg ikke er der, vil han ikke være i live

hvad var det dog der skete
jeg lå der, alene
det var den tyvende
vi to, vi var flyvende

en sommernat
værre end de andre

jeg savner det hele

det var en kold aften
dit smil varmede mig
det var en lang aften
dine ord fik mig til at glemme tid

det gjorde ondt
da jeg forstod

det gjorde ondt
at indse

det gjorde ondt
at blive mig selv igen

Og med et, blev jeg mig selv igen
Hvor jeg dog kan se alting anderledes nu
Hvor jeg dog ville ønske du aldrig havde smadret og ændret mig
Hvor jeg dog ville ønske jeg aldrig havde sagt undskyld til dig, for at lade dig ødelægge mig
Hvor jeg dog godt kan forstå hvorfor det forgik sig, ingen af os var til at genkende
Hvor var det dog ikke min skyld, selvom du prøvede at overbevise mig om det

"men du lovede"

jeg er meget imporneret over
hvor ligeglad du er
ha
ha
ha

jeg er meget imporneret over
hvor god du er til at lyve
ha
ha
ha

den nat jeg døde
den nat jeg vågnede igen
du var med

gider ikke mere
1, 2, 3 væk
så kunne vi begge slippe
uden mig
dig, helt dig selv
uden mig


gør det nemt
gør det kort
gør det sikkert
skal intet kigge på, for jeg vil være væk
forsvundet i det blå
har sat mig selv på et alt for højt sted
jeg vil ned

jeg kan ikke gå fra dig
så jeg må finde en anden vej
ved godt det er tarveligt
men jeg har det dårligt
jeg kan ikke genkende mig selv
jeg vil ikke genkende mig selv i det her
jeg vil dig
men jeg vil ikke mig

han vågnede og sagde han havde drømt at ham og jeg var i thailand
jeg gabte
han kyssede mig
jeg var glad