Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
Mateuš Conrad Jan 2020
finding gravity on a bicycle...

surely... given that most people
don't write a ******* hemmingway...
and there's no william buckley jr.
doing the interview...
and there's no norman mailer...

and that: no one really bothers
with kierkegaard and that:
kant "famously" didn't marry starry crap...
why didn't i have kids
and start a family?
uh... dunno... mother's best lie...
or the best lie a neighbour brings
with her... whenever you're
being a 2nd witness without
the 1st witness being there...

and she says an "also" with regards
to her son having the same luck
with women...
when the comparison comes:
a koala bear versus a gorilla...
bonsai tiger!
like a koala is a ******* bear
to begin with...
cuddly soft-pouch toy-ah-thing!

but there's that great feat!
finding gravity on a bicycle...
my mother helped me with that...
and that famous fail of
a rotondo... well... more or less
a cricket ground egg shaped, oval...
or a rugby ball...
the shoulder on the salto bike
hard... rammed into a car....

as a child you were supposedly well
loved...
and this is modern poo'etry i hear about?
here's to: john sounding like johny...
will sounding like *****...
richard sounding like: **** and not richy...
it's cute... matthew... matti: finnish...
leonard is: leo oh leo...
why art we all not named: Li Lo Po!

of course everyone managed to spot
the tetragrammaton vowel catchers that's
hey'zeus! no... not the bloke strapped
to the mannequin of tailoring...
oh no... not the crucifix pendulum
"for us all"... by blood... by cross...
who is to exfoliate on the crucifix...
better than some well scouted for materials
on a mannequin canvas for tailoring
a suit?
the guilt?! oh the guilt!
well... thank god this metaphysician would
never address the material realm of
enjoying a... dabble with... wool...
when donning a suit...
or leather shoes... or any presence of suede...
beside the crucifix mannequin: replica
and pittance!

- but finding gravity on a bicycle is one thing...
finding gravity when swimming is another...
it's called gravity...
but some heretical circles call it:
balance...
after all... it is both gravity...
and balance... given that while riding
a bike... or swimming...
you're pretty much sure, assured:
to not be falling...

you can find gravity with newtonian hindsight...
of sure...
that's there... it involves the magicians orbs...
copernican mathematics and...
target practice when it comes to
propaganda spew...
and Steward... the lesser... Stew...
cousin of the house of Stuart...
not Steward... Stuart...
which is (again)...
a McKiteit and MacCoddlewit...
some Glaswegian *****-donor clinic
"miss-up" mix-it: tend to...
lounging busy... which is of course...
besides the "look"...

5 bazookas cleared for a salvo!
hip hip! burger-pound!
hip hip! boom shizzle shoom!
hip hip! hooray!
oh now we'z getz uz best
partay birth doy wishy-washy
"protagonists"!

but given the current Persian affair...
i couldn't help to notice...
love actually... the narrative...
the u.s.a. and england...
the Z-spezial re-la-tion-ship...

so... who's spastic... and who's fantastic?!
spaz: B-bristolian-esque joking...
never aside...
who's the spaz and who's the frizzy-fuss?!

spe-zial mother russia talks down
to dog Kiev: yes, it's in (the) Ukraine...
spezial iz not what iz?

h'america... kept a yorkshire terrier...
media leetches of england
firmly in its grasp...
cuz onez we woz: once -
the militia contra the crown...
of north virginia...

coz b'rah: a 79-year-old man
who lit himself on fire protesting
against russia's language policies
in the capital of the volga region
of udmurtia has died;
name? alberto raisin...
which sounds terrible in its
non-native spanish...

but there's something worth of gravity
without debating
the heliocentric model...
finding one's balance on a bicycle...
a posteriori events...
but... the same balance can be
translated into a swimming session...

my god my father tried to teach me...
if i was supposed to learn
to swim in the sea...
with the fear: of not seeing the depth?
isn't that like a thesaurus
congestion of: acrophobia?
isn't there a word in the borrowed
lexicon of the ancient greeks...
concerning... fearing to swim in a body
of water... where you can't see the bottom?
i could learn to swim in a swimming
pool... thankfuly all because and due to...
moi...

i also found gravity in water...
i could... lie in water and become...
the antithesis of: the body consists
of 90% of water...
yes sherlock watson & sons... ltd...
but in water i'm mostly fat...
if i find the right balance...
i float...
which is why swimming is a bit
like riding a bicycle...
you find: the center...
or gravity...

again... in this special "relationship"
of bruv-love...
between h'america and whittle brit-pop interlude...
oasis on the continent...
my my... blur, even...
breakfast at tiffany's back in the dough-dough-us...
who is the ******* SPASTIC?
in this "SPEZIAL" relationship?
i guess the english must be the SPEZIALS...

a bit like watching:
go-go-gonzales trip up on a spelling mistake...
which is all i care for...
like a comedia...
a deviation from the informal, later,
subject of language implementation...
and all this peacocking prior...

where else does gravity allow itself...
a presence of the multi-vector?
up and down... left and right...
it's not as easily explained as:
on a ledge... with an apple...
drop it... newton with a header!
a 1-all equalizer in stoppage time
an F.A. cup re-match!

gravity on a bicycle...
it's hardly a drop affair...
gravity in water...
it's hardly merely swimming...
there's that aspect of finding... buoyancy...
there's not need for you to swim...
to exhert so much effort...
that you might as well drown 10 meters
in after swimming the 'undred...

no buoyancy: no chinese fortune cookies...
i still don't know which is more grand...
beside the acrobatics of... olympic level
acrobatics...

it's not bound to youth via lifting weights...
or supreme mao tse tung's winter olympics
of: hunger strikes in Vinter...
the gravity bound to a bicycle...
or the gravity bound to swimming...
after all... the latter is a bit "funny"...

"levitation" and buoyancy...
the dracula soundtrack:
only because of gary oldman and the composer
wojciech kilar... and the given, current...
b.b.c. spin-off and how...
yes... it's that terrible...
i don't even know where those five-stars
came from!
the archetype of feminine romance novels?
the syphilitic lover? the "vampire"?

yes, no? two guesses as good as: nein - keiner...
and, quiet honestly...
nothing could make this exercise in:
not engaging in any of all the available
comments sections on any website...
any worse... than it already is...

it comes as no surprise that: i write this poo'ems
not because i don't write poetry...
but because i will neither write
a poem by standards reserved for
pedagogy or demagogy...
or write identifiable puzzle-bog-trots of...
language reserved for politicization:
and not for... counter-marxist...
"psychiatric" post-...
hardly modern or... "today's journalism"...
eh... pushing it toward a Beckett-clause...
concerning language that is not expected...
oh but i certainly do know
a difference between formal language
and... this... the informal language...
the cognitive extension that does not
require a "free speech" protection bias...

none of this was spoken...
it was seen...
weaved into "thinking"...
that's the difference... isn't it?
from my end of the tenniscourt "promenade"
i've heard nothing but clickick...
off this dead-end replica piano
of a qwer
asdf
zxcvbnm

unless my shadow spoke... or there was some
telepathic connection
with the schizoid "group-think" of me
sourcing my sometime odd...
cognitive-murmors of "thought"...
"hallucinations"...
so be it...

this defence of a freedom of speech...
how does that even extend into writing?
i will never know...
and to be honest? i don't want to know...
writing is an extension of thinking...
which is also an inversion of speaking...
but it's never speaking...
where's the audio on this piece?!

how about... plucking your eyes out,
after fating yourself with the
original curiosity to begin with?
sounds better: than... what still persists as...
not being, said!

this was written, it wasn't said...
this is not a transcript...
this is not a transcript...
if this is censored...
then my... "schizophrenia" is not even
my original thesis of: bogus
mono-lingual parody of bilingualism...
no need to cite **** sapiens
jurisprudence advocates...
lawyers... the thesaurus bargain barons etc.
this is... what's those words they use?
invasion of the tabernacle?
do my "auditory hallucinations" stem from...
these words...
a private investement in internet access...
again: nothing is being said!
because this is a "public arena"...
a "forum"...
and the eyes on the other side of this text...
are c.c.t.v. eyes?!
not private eyes?

what's the point of freedom of speech?
when the freedom to think:
and subsequently write... is bombarded
by being who: see via reading braille...
and read... comments likes dislikes and all
those other ratios?

writing is an extension of a freedom
to think... most people who speak freely
don't speak via a precursor script...
that's not free speech: that's scripted speech!
and just because it happens be placed
in a public "forum"...
that's the argument that this writing
is a freedom of "speech"?!
really?! i guess your average u.s. citizen
is more despotic than the *******
president... then...

again.. blah blah blah blah blah...
blah blah.... blah blah blah blah blah...
blah... blah blah... blah blah blah blah blah blah...

you'd sooner convince a parrot to sing
you a song in sparrow than call this "debate"...
evenly focused on one or neither side "winning".
Læs mine tanker,
stands dem, riv dem ud så jeg kan se, hvad jeg føler.
Klippe små huller,
mønstre der forvandler dem til ferskenblide kærtegn.
Sneen falder hysterisk fra himlen og lander ufrivilligt i min mund.
Ligegyldigheden lægger sig som tunge fjer for mit blik,
og jeg er bare -
Indhyllet i repetitionens storslåede pragt af forblødende sind,
der overses af snefnug og placebolykke.
Jeg lytter til melankoliens toner, der lægger sig sterilt i mit blod,
forsøger at rense det for alt der er mig; til der intet er tilbage.
Men jeg føler ingenting.
Kun en brændende stikken af forfrysningerne, der har bredt sig til alle mine organer, hvor det eneste, der pligtopfyldende fungerer,
er en pulserende hjerterytme, der magtesløs hvisker signaler om et synderknust indre.
Men væggene er for tykke og sneen for dyb
til at noget skulle kunne trænge igennem til omverdenens bedøvede trance.
E.V.
Mateuš Conrad Nov 2016
i keep looking at people become serious diarists, like Paulo Coelho writing the alchemist, which can be an odd experience... i've got ants in my pants and i'm a dog's bone away from playing dead, sitting in mantra of: load off visiting Singapore and never getting the hangover joke of Bangkok... sinus gaping pore? it's all ******* feathery anyway... flusters of rouge should fantasy come to life.

learn to cackle, thus said: invoke a magpie, to learn laugher -
ha ha (etc.), as can easily be turned into a cackle,
only magpies cackle and even funnier,
applicability of diacritical markings,
as if stealing letters of silver spoons...
Scōtlānd: meiné skoot,
overt
           lá                           -nd...
spacing for the macron -
          and hence the acute without spacing...
                          truth to the tooth
and elsewhere bone-shattering governing the rattle
of the ribs... a canary's song least that of worth
with a woad's pigmentation...
               or said ivory to turqouise...
azure, and vented in lavender...
           but the cackle came
with *Scōtlānd
: learn the linguistic
arithmetic! the macron und umlaut
synonym... if applying it learn it,
if not applying it: learn Bulgarian,
Oristice the peacocking accents...
        turquoise though:
Eurydice... Orestes... synonym of acne...
so few do, in that the diacritical indication
is a higher-tier arithmetic...
            such that the less implied is
governed by the impeding peacock variation
that suggests Da, in all prevailing -isms,
                   as saying raw, to a Tartar
over a horse limb steak galloping toward Ukraine...
         but here we are: adorning tartan
of chequers and navy that mingles blue & purple...
                       and here we are abiding to
the Faroe Isle recluse...   spelled aisle    said
i'll...      and that i dare not wallow in it much further...
haggis neeps and tatties... wanking over
a cow's testicular dangly... truant to all truth...
        and all truth to the truant rodins....
  thus to laugh excessively is to cackle like a magpie,
   and hark a phlegmish soar with the raven...
                and end all tragedies without
a Hebraic definition of ha as
      the: direct article... for good manners suggest
that no clue be justified in cradling the sigma
of either the zenith of the Babylonian tower
or the spiral of condescending might twirling into
an imploding tornado over Egypt and all things
                  extravagantly Pythagorean...
  or as Balaam said: i rode a donkey out of Yerusalem:
sprechen yiddish.            
               three years among them...
  and i can say with much demand: Scōtlānd...
scootlaand...     if i ever learned to cleanse,
i also learned to adapt... a circumstance of thinking
myself adequately counter-inept to share
   the Baltic with Lapland skiers, as synonymous
and congregational in being translated into Ęglish
          for what already is: a truancy when cultural
criticism isn't enough... because the culture makes
one truant from engaging with it... because there
is no culture to be critical of...
                   a hermit foretold and with clasped hands
   gave alms, and later: with a slow clapping
          made hands orate what the tongue made shoelace-
                                                       ­         (op+. -spaghetti)       .
ungdomspoet Apr 2015
Jeg plejer altid at være forelsket når det er forår
Forelsket i foråret
Men i år kommer foråret langsomt
Og dagene er stadig kolde
Selvom solen skinner
I år er jeg ikke forelsket i foråret
Men i den samme vinter jeg var forelsket i sidste år
Og året før det
Men vinter bliver til forår og forår bliver til sommer
Og min vinter er kommet videre
Det er forår og du er forelsket
I den varme unge sommer
Og jeg er det blæsende regnende efterår
Du er forelsket i en der ikke er mig
Jeg så dig manisk prøve at sætte bladene tilbage på træerne
Du frygtede vinteren
Og sneen der lå i din have, var den ****** jeg bad dig om at holde dig fra
Du drak bekymrende mange kopper kaffe og intimitet blev byttet ud med navne der blev glemt og kroppe der blev afstraffet
Du mistede dig selv i cigaretrøg og rygende sorg
Jeg sidder foroven med fryd under tandkødet og
Tænker på, den karma jeg fortalte ville ramme dig
Da du ødelagde mig
De vintenætter
llcb Feb 2015
Man kender kun til oplevelsen af lykke efter den er erfaret, og det blot er et minde.

Et minde om den sommer; med tusindevis af grin og tonsvis af cigaretter. Dyne på terrassen og brændemærker i foret. ******* glæde på et skyhøjt niveau. Guld værd.

Man får en bid af en tidløs lykke, som gør en tosset af kærlighed til livet - og til de man deler livet med. Flere lykkelige øjeblikke end nogensinde før. Men lykke er til for at smages; og ikke for at spises. Og efter sommer kommer vinter; kryber sig op og ånder en i nakken. Den uundgåelige vinter vi alle foragter, hvor farver bliver nedtonede og grin dæmpede. Skal sluges som grå grød på en søndag morgen.

Jeg kan kun håbe at jeg får serveret en knivspids lykke igen næste år.
Det er min livret
llcb Nov 2014
Ivrighed efter indbegrebet af intelligens
bestræber de erhverv, som normalt var mænds

Vinter, forår, Sommer, efterår, endnu vinter
sprit, sprog, regression igennem sindets filter
Tid siver igennem som var det vand
men vand kommer igen, hvad tid jo ikke kan

Onomatepoetikon
hmmm... aflæses i sindets lektikon

Lidt for meget at nå
lidt for ekstremt at formå

Lidt for mange dage af de grå
lidt for få af de blå

Lidt for lange gange at begå
lidt for lidt søvn til at stå

-

Udmattelse er en del af at leve
Vil nogle dele?
jeg har vist fået det hele
Du forstår ikke, jeg føles ikke levende.
Svævende mellem ingenting, men håbefuld for alting.
Indre kanaler af tårer og billeder.
Strømmende, flydende, men fastsiddende.
Jeg kan elske. Lykkelig, kvalt i en amourøs erotiskstorm.
Føles helt alene, med mit hule indre, vejrtrækninger som gør ondt.
Verden forsvinder i mit indre, og tunge sorte skyer fylder mig op.
Trædende på mig, liggende nede i dybet af tanker
Fæstner mig ved roden af dig. Klamrende efter dit sind.
Et sommerlykkeland. Efterårsparadis. Vinter Wonderland. Forårshimmerig.
Du redder mig, gør mig hel, men du gør mig halv, du glemmer mig.
Du er min kærlighed
Ida Glitre Mar 2015
mere eller mindre enten eller
det er ligemeget
efter efteråret er det vinter
det er elegant sneen dækker det hele
natten er dunkel
men dér i midten af himmelen lyser en stjerne

shh shh stille
se sådan som solen skinner gennem skyerne
se hvordan strålerne slikker din hud
synes du lidenskaben i lyset er spektakulær?
solen er den største stjerne
skønt du kommer straks efter

at tænke tanker tænder intellekten
ti tusind ting at tænke i timen
tak til tænkning utak til tristhed
tag fat i din tekop
teen er tempereret
det er som at træde på tidsler
Verden ligger i et sterilt samsurium af apati.
For mig er verden udenfor, og jeg er udenfor verden.
Tankefulde unge simplificeres af normer og repetitionens pragt.
Udenfor, står de
uforpligtende bagateller født i overspringshandlinger.
Med ren marmor under vinter-violette negle,
holder de deres blå sjæle i hænderne -
Tænker Soma-Sema
To fingre i halsen, kolde hænder, ødelagte glasknogler;
Nærmest spirituelt.
Er det sådan man gør udenfor?
Kroppen er sjælens grav
Anna Dec 2014
blot et par måneder siden, ville selv det mindste tegn på oprigtighed vise sig ved sentimentalitet
Vi ville grine og nyde sommeraftener sammen, vi ville skåle for vores dybe samtaler svøbt i champagne
vi ville fortælle sandheder og hvide løgne, og ingenting ville kunne males ovenpå det lærred af glæde og kreativitet vi havde formet
Men når det kom til stykket
Ville vi ikke dele oplevelser eller indre tanker, end ikke når det var vinter og det regnede og var koldt
Vi ville ikke drikke kakao sammen, og varme os ved pejsen
Nej, om vi ikke ville sprede selviskhed og irritable toner
Fordi at tiden heler ikke sorg, den lindrer bare og vi fortrænger
Hvilket er det jeg tror der skete
Vi fortrængte minderne
Og det kan vi ikke gøre noget ved
Vinterens sandheder
llcb Jan 2015
I mit livs sommer er jeg
Midnatsdans på køkkengulvet med fars dyre hvidvin. Anonyme beskeder til smukke ansigter. Stress med aflevering; mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag. Smuglede smil til usunde sataner med lidt for rodet hår og hoved. Sparring på cigaretter. Færdigbag da alt andet er for ekstravagant. Iskold øl på brandvarm asfalt, og brandvarme blik til iskolde drenge. Meterlange køer, men hver en krone værd. Togkonsulent med en gave til dig på 750 kr. , og derefter en halv time for sent på arbejdet. Uventede komplimenter fra uventede mennesker, og uventede oplevelser på uventede tider.

I mit livs vinter lever jeg
ånder lidt for ivrigt efter pauser. Neglelak som krakelerer i kanterne efter blot en dag. Dage uden at se solen selvom solen er evigt eksisterende på himlen. Køber ikke koncertbilletten, fordi muligheden jo nok opstår en anden gang. Støv som har permanent bopæl i hjørnet, og ridsen tværs over computeren som er kommet for at blive. Lampen uden pæren og pæren med blåt skær. Mangel på sokker. Sætninger man fortryder, ligesåvel som sætninger man ønsker man havde indført. Mangel på søvn, tid og mad i køleskabet. Kendskab til hemmeligheder, som er hemmeligt at man har kendskab til. Og alt-alt-alt for mange valg at træffe og truffe.
llcb Dec 2014
Samtaler i mørket mellem du, jeg og lidt af alt. Magtesløse i det magtfulde mørke med mørkerad og rad for mening. Korte sætninger efterfuldt af lange svar, og korte svar efterfulgt af længere spørgsmål.

Den vinter i den hæms med dig og det kolde gulv under os med de fugtige vægge. Ligegyldigt var det og gyldne var vi. Med dig indenunder dynen og indenunder sindet, som knoppen af rosen og rosen af buketteten.

Og nu hvor jeg fra tid til anden leger en eller andet sindsforvirret fanget mellem paradokse som; ædru og dranker, søvn og klarhed, mørke og morgen. Så mindes jeg dig og husker den cigaret du røg for at trække vejret og den ***** du drak for at tænke klart, og jeg tænker en stille tanke om din kærlighed til mig og den stjerneklarehimmel du lidt for ofte ville lidt for tæt på - og som engang imellem kom så tæt på os, at vi kunne se at det var skoldende sole forklædt som smukke stjerner.
Ligesom du og jeg.

Håber du har fundet dig til rette blandt solene
andenrangs poet Oct 2014
du bad mig om at vente her
på hjørnet af frederiksberg allé
mens du gik den modsatte vej
og du så dig aldrig tilbage som om du ikke var i tvivl
men alligevel
tog du mine hænder og sagde at jeg bare
skulle stole på dig og dit (sidste) kys brænder
stadig på mine frost kolde læber
jeg har ventet i en menneskealder og
jeg har set en verden af københavn som ellers
bare ville have passeret mine øjne som små
ubetydelige skygger
vejret har skiftet mere end før
og jeg ligner mest af alt en der har gået sit
livs walk of shame
for jeg er stadig klædt i den sorte kjole
og de små sko med hæl som du forærede
mig dengang
læbestiften er intakt endnu
og jeg smager af daggamle cigaretter
og whisky
og luften blandes af duften af
chanel og vores søde minder
den københavnske vinter slider ikke
så meget på mit sind når jeg tænker på det
og mine følelser smelter
jeg kan nok godt vente fem minutter endnu
men du kom aldrig forbi frederiksberg allé igen og
du afleverede aldrig mit hjerte tilbage selvom
du havde lovet det da du tog mine hænder og kyssede
mig (for sidste gang)
*** var som himmelen
Aldrig det samme skær udstrålede ***
Som dagene før
Nogle dage udstrålede *** intet,
Og andre dage, svor jeg, at *** kunne
Være forår for de, som var omkring hende
*** kunne få enhver blomst til, at blomstre,
Og redde dem fra den kolde frostige vinter,
Som *** nogle dage selv blev opslugt af
Mest af alt, var *** mit forår
Og én blomst står stadig i min have,
Den som *** plantede
Selv gennem tiden, de år vi har været
På hver vores sti i livet, som aldrig vil
Krydse hinanden igen - har den stået
Smukt og prægtig i min have,
Aldrig vil den visne, for *** vil
holde den i live, aldrig vil den visne
og jeg håber, at ej heller *** visner,
jeg håber *** finder sit forår
og jeg vil i mit stille sind
sørge over, at jeg ikke kunne
være hendes forår dengang
tilbage i tiden, for der fandtes intet,
jeg hellere ville dengang
eller nu.
Translation:
She was like the sky
never radiating the same gleam
as before
Some days she didn't radiate anything at all,
and some days I swear that she could've
been spring to those surrounding her
She could make every flower blossom
and save them from the cold frosty winter
that was inside of herself
Most of all she was my spring
And one flower is still blossoming in my garden
the one that she planted
Even through the time, those years we've been
on each path in life, paths that would never
cross each other - it is the most
beautiful and magnificent flower in my garden
I pray that it won't wither, and for her not to wither
I hope that she'll find her spring
and in secrecy I'll mourn at the thought of
not being able to be her spring
back in time for it was the only thing
I ever wanted to be at that time.
Nanna Gregersen Sep 2014
Dit navn smager af efterår, og dine læber udstråler sommer
Din glød viser forår, mens dit hår er formet som vinter

Dine øjenvipper mod min kind er august, og dine fingerspidser er februar
Dine fregner er juni og dine øjne er klart oktober

Dine blodårer er marts, men dit hjerte er maj
Din hud er januar, og dit smil er juli og de lidt for tydelige kraveben er da helt sikkert april
Linjerne i dine hænder er september, og de sorte rander om øjnene minder mig om november

og nu forstår du vel, at jeg ikke kan svare på, hvilken af månederne der er min yndlings.
får du kolde fødder? sikke et varmt hjerte

   indvendig blæst, hul

             rusker bladende af træerne,
                 efterladt på gaderne

          tomme, snørklede blodårer leder til et støvet midtpunkt; centrum
     forladt, drænet for mennesker, for energi
                  overgangen til vinter, livsløst, koldt, nøgne træer

          cementen med mærker fra alle fodgængere; alle dem, du omgås
  sætter præg på dig

          som en krakeleret glasrude, der kun
               mangler ét prik
      for at brase sammen
               så alle omkring vinduet kan skære sig på fragmenterne, mindes
dit sammenbrud
      din modtagelighed
skrøbelig

årstiden reflekterer dit kollaps
     min næsetip fryser og jeg mindes din konstant kolde tilstand

          at gå gennem en kold og ensom gade
             november kommer, dernæst de koldeste måneder

     må hellere skaffe en vinterjakke
og håbe på forår
#l
ungdomspoet Jan 2015
før stilheden ramte os som en kold vinterstorm
blomstrede der roser i din mund
som når du kyssede mig fik min tunge til at bløde
og jeg slugte mit røde blod som var jeg kannibal
jeg ville aldrig kunne få nok af duften fra dine roser
forblindet narkoman
en grim afhængighed af tung røg og dybe samtaler
men en dag visnede blomsterne i din mund
og dine skæve tænder kom til syne
duften var forsvundet og dine kys fik mig ikke til at bløde
men den kolde vinter fik mig til at fryse til is
hver gang du rørte ved mig fik du kolde fødder
en snefnug landede på min grædende kind
jeg er færdig med afvænning
du flyder ikke længere rundt i mine åre
så hvis jeg bløder vil det ikke dufte af roser længere
- en kærlighedshistorie
- om mig
llcb Jun 2016
4
Jeg drømte jo at jeg lå på din kiste og lugtede egetræet og din opslidte parfume sammensmeltet med mit saltvand. Jeg ville for alt i verden se dig i min verden igen og gøre dig glad, for vi skulle have skrællet appelsiner på strande og kørt i ødelagte biler i bjerge og rullet øjne af forstadsfruer sammen. Smagt kaffe, lugtet efterår, hadet vinter, fornemmet mavepine af nostalgi sammen. Men der lå du. På den anden side af egetræet. Og kunne fornemme mig selv blive bitter og så så ulykkelig
Hvis ikke lykken var med dig
så var den ikke for mig

Nu holder jeg dig hårdere indtil mig end nogensinde før
anna charlotte Sep 2014
stop med at spille kold
blot fordi dit blod er blåt

stop med at spille dum
kun fordi du er bange

stop med at lyv overfor mig
hærlig er du ej, fordi du ikke vil være ærlig

stop med det
for du ødelægger det vi kunne ha'

så stop med at spille kold
blot fordi det er vinter.
bus
at stryge ind sidste sekund på en impuls, overraskende for alle inklusiv en selv (eller måske for ingen udover sig selv)
et sæde i midten; yogamåtter, barnevogne, gamle damer
overhørt bussamtale:
"det er en skam at leve sit liv i frygt"
kulde, ujævne brosten
bussen som fristed
for kulden
for livet
vinter
Gorba Feb 2020
Man får säga ibland
Att det finns skönhet som inte går att beskriva
När till och med en himmelsk strand
Skulle se gräslig ut om man skulle jämföra
Så länge jag bor här
Kommer det inte finnas något att klaga på
Vi är som ett par
Med två partiklar som möttes och blev oskiljaktiga
Jag har varit med dig i tre år nu
Och kärleken brinner fortfarande
Det är uppenbarligen jag och du
Och det är inget erbjudande
Det är hellre ett vackert oundvikligt löfte
Som skrevs med outplånligt bläck på ett häfte  
Du ser ut som en mångfacetterad hydra
Som står ovanför en blå matta
Det känns så skönt att korsa dina broar
Och att gå vilse i kurvorna du har
Jag måste också prata om din gröna klänning
Som man inte kan undvika att smeka
Den absorberar solsken, släpper syre, får oss att leva
Och gör mig glad när jag kommer kring
Du är ljusare än solen under sommaren
Men mörkare än ett svart hål när vinter spränger dörren
Som regnet som får regnbågen att dyka upp
Uppskattar jag mörkret för då ser man norrsken
Samtidigt, brukar snö bygga upp
En vit rock som försvinner sen
Du var inte mitt första val från början
Men nu står du högst upp på listan
Jag behöver erkänna att jag är kär i dig
Trots att du inte ens är en riktig tjej.
Mateuš Conrad Nov 2021
she came overnight, well, maybe just two nights ago,
but only today i felt her during the day
when i cycled like it was supposed to be a Sunday
afternoon...
she came with her frostbitten fingertips & lips...
i thank her for finally doing away with the pleasantries
of Autumn...
Autumn in England always felt like
Summer in Scandinavia...
something so temperamental so befitting my
disposition... centuries must have passed since
my ancestors didn't move a muscle from
these abodes...
she came with what i can best standardise
with the Bauhaus song: bela lugosi's dead...
don't ask me how: the why is somewhat self-evident...
like an elephant is... but a mammoth isn't:
or rather... like the mammoth was...
right now... a song is wrecking havoc in / of my mind...
i can hear the lyrics, somewhat:
just like i can see forms in dreams...
beside the usual abyss the odd humanoid form...
no... i can't hear the lyrics...
i can hear an Amazonian shout...
it consists of only word...
   it's burning my mind to an impossible unrest...
all thanks for Maanam's nocny patrol
album... i've had this episode once already...
with Alexander Borodin's Prince Igor...
it took me several years to decipher what
the music i remembered i remembered...
since... a ******* elephant stepped on my ear
& a donkey fresh kissed me while
an oyster ****** up my breath...
mein gott! why this song, why this song now!
why is it ravaging my mind with such
unrest!
  it's a pop song... but it's not in English...
no... wait... it's in English... **** me!
   now it all makes sense...
(the) Pretenders... i'm a mother!
                         i'm a mother!
             i haven't listened to it in a while...
- she came with such surprise...
it only took her about 3 days but at least 2 nights...
to change Autumn's gown into her ivory & pearls...
mother: dearest sister... i welcome you...
with incestuous glee...
finally i can drink a little & be drunk with this little...
i can huddle with a bathrobe in the middle
of the night, with some hoodie underneath
some t-shirt too... a ****** of wool on my head...
smoking like a choochoo flying Scotsman...
she's finally here? is she?! she has finally come?
to drown my sorrows away...
the times when sprinkles of rain will settle on
the ground... by night they'll be like paparazzi flashes
of a photograph being taken...
head tilt to the left, head tilt to the right...
a frenzy of diamonds left on...
the dreary concrete pave...
illuminating my eyes: dare i blink...
red carpets stretching far, far: into the sky at night...
diamonds on the pave...
and all that's happened...
water froze... time froze... space expanded...
a breath that i can see in the cold...
im die kälte... ein shatten ist erzählt zu brennen!
brennen mein zweiter-wenig-schatan...
brennen! wärme mich!
perhaps i ought to borrow some pan-germanic tongue
beside mere German...
eh... Dame Winter doesn't do "her" justice...
Fraulein is somewhat degrading... although:
n'ah... Ms. Winter... i miss "something" from time to
time too...
      gå glipp av... forget the Scandinavian origins
of Germanic, later English...
morphed by an addition of French...
point being: vinter ist hier!
enough said... best enjoyed...
beside the seasons of spring & summer:
sure... the body must appreciate them...
but... but the mind appreciate winter & autumn most...
they are the seasons to be reflective...
with all the abundance: our progress leveraged
a snooze button or something?
when spring comes & summer with her abundance...
where people are probed to reflexive orientation...
in late autumn and throughout winter
i can reflect... in that guise i can believe myself
to be a seasonal writer... if i'm a writer at all...
doodler, scribbler...
i'm just happy she's here...
i can finally see the volume of my breath...
i can herald the dichotomy of...
when outside... against the wind when cycling...
hardened ******... itchy shins from the cold...
i can return to... pseudo-bear-skins and candles
and... the most welcoming solitude...
every single alcohol drank tastes much better
when... the air... is as cold as the liquor poured...
although... to properly enjoy the hardened "stuff"...
*****, whiskey... the temp. in the air ought to
reach a Siberian frenzy...
but when it comes to beer or cider...
at least the insects are sleeping...
you can take out a garbage can without a bother
of juices from the heat...
you can luckily avoid the maggots...
danke der kälte!
      nein lästig, kleine fliegen:
nein (indefinite): nicht (definite)...
             nichts (nothing)...
  there are two ways of ascribing negation...
one is definite (not), the other is indefinite (no)...
i best leave the rest to her...
i still want to drink two ciders but also
have 8 hours of sleep....
          this has been: PLEN-TY.

— The End —