"vidst" poems
på en varm juni nat i
vor tids paris
dansede jeg rundt på brostenene
i dine arme til lyden af 20'ernes jazz
fra en pladespiller i et åbent kældervindue
og livet smagte af champagne og luften
var fyldt med kærlighed, latter, og den
aftagende duft at læbestift og chanel
og jeg følte mig lidt som daisy
gjorde det i gatsbys arme og
vi gentog fortiden på ny
men det grønne lys
forsvandt også fra os og det værste
er at det har jeg altid vidst inderst inde
men jeg danser stadig hen af brostenene
når fortiden indhenter mig endnu
engang
Nov 13, 2014
Nov 13, 2014 at 3:05 PM UTC
Julen har ramt os
direkte i vores korpus
og kontanter
jeg sidder bare her
og er ved at kaste op
over billedet
der er tegnet af julen
Lykke, varme, lys, gaver,
god mad, kærlighed
jeg kaster op
jeg sidder bare her
og har så meget
indebrændt ulykke
nærmest afsky
Har du slet ikke ondt?
Ondt i dit sind, hjerte
og samvittighed
jeg sidder bare her og savner
hvilket vidst er en-vejs-savn
du har ikke svaret mig
i mange uger nu
(Marolle)
Dec 24, 2014
Dec 24, 2014 at 5:53 AM UTC
Jeg er nødt til
At droppe ham
Jeg skulle have vidst
At det ville blive svært
Men nu er jeg sunket
Så dybt ned
I hans kærlighed
Af der bliver det sværeste
Jeg nogensinde har gjort
Dec 15, 2013
Dec 15, 2013 at 3:55 PM UTC
siden du kyssede mig
første gang
har jeg vidst
det er dig
jeg vil ha
men du
så mig ikke
du så kun hende
Aug 21, 2014
Aug 21, 2014 at 1:58 PM UTC