"verdens" poems - Hello Poetry

"verdens" poems

Norwegian: ”Og kjærligheten ble verdens opphav og verdens hersker; men alle dens veier er fulle av blomster og blod, blomster og blod.” TRANSLATED BY ME: English: "And love turned out to be the origin of the world and its master; but all of its roads are filled with flowers and blood, flowers and blood."

0

Jun 1, 2014

Jun 1, 2014 at 6:59 PM UTC

Knut Hamsun's 'Victoria' (1898) on love

Norwegian: ”Og kjærligheten ble verdens opphav og verdens hersker; men alle dens veier er fulle av blomster og blod, blomster og blod.” TRANSLATED BY ME: English: "And love turned out to be the origin of the world and its master; but all of its roads are filled with flowers and blood, flowers and blood."

Continue reading...

jeg husker ikke meget fra den nat jeg husker blot at s-toget tog mig til et sted mellem himmel og jord hvor stjernerne vendte sig og tiden stod stille din station der hvor alting gjorde ondt men hvor solen altid skinnede på februar morgner selvom det regnede mod ruden og håbet stod højt med solen det der gemmer sig jeg sad på din sengekant og kiggede på dine øjenlåg jeg ved godt hvor meget der foregår inde bag de øjenlåg en helt ny verden som ingen ser fordi du aldrig holder dine øjne åbne længe nok følelsesløsheden og jeg stryger din kind og dine skægstubbe kradser mine fingre du vågner og spørger om jeg ikke ligger mig ned til dig hvor har du været jeg smiler bare og svarer at jeg har været der hvor stjernerne vender hvorfor er du kommet spurgte du fordi jeg fryser du vidste altid hvad jeg tænkte og holdte mig tæt i et milisekund du er så smuk, ved du godt det dine øjne de lyste altid en lille smule op og jeg kunne mærke varmen sprede sig til mine fingerspidser og duften af dit nyvaskede hår mindede mig om tusinde somre jeg beundrede dig længe du var verdens partikler samlet i en hvorfor havde jeg aldrig set det før hvorfor lukker du øjnene hviskede jeg det er stadig koldt fordi det er meningsløst at tænde for varmen du bliver her jo alligevel kun til i morgen svarede du der var en verden imellem os og dog alligevel var der ikke mere end en centimeter og et forgyldent spinkelt håb ... da du vendte dig om og lukkede dine øjne igen glastårer ramte din pude den pude du havde lånt mig i et kærligt øjeblik der var koldt i værelset igen og i natten kyssede jeg dig farvel og strøg din kind og undrede mig for sidste gang over hvad der sker bag dine lukkede øjenlåg da jeg gik ud i februar natten var der varmt og der vidste jeg at det var bag dine øjenlåg det frøs for varmen kom indefra men altid kun når du mistede kontrol og når jeg tager s-toget nu, idag mellem himmel og jord der hvor stjernerne vender og tiden står stille så undrer jeg mig men det af dig der svæver om mig det får mig stadig til at fryse fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der skete bag dine øjenlåg ... fordi du altid lod mig fryse men det varmer stadig lidt helt inde bagerst når toget stopper på din station måske fordi jeg aldrig fik lov at mærke rigtigt efter

0

Feb 15, 2015

Feb 15, 2015 at 6:00 PM UTC

emilie-s-jensen

hvis jeg mærkede efter

jeg husker ikke meget fra den nat jeg husker blot at s-toget tog mig til et sted mellem himmel og jord hvor stjernerne vendte sig og tiden stod stille din station der hvor alting gjorde ondt men hvor solen altid skinnede på februar morgner selvom det regnede mod ruden og håbet stod højt med solen det der gemmer sig jeg sad på din sengekant og kiggede på dine øjenlåg jeg ved godt hvor meget der foregår inde bag de øjenlåg en helt ny verden som ingen ser fordi du aldrig holder dine øjne åbne længe nok følelsesløsheden og jeg stryger din kind og dine skægstubbe kradser mine fingre du vågner og spørger om jeg ikke ligger mig ned til dig hvor har du været jeg smiler bare og svarer at jeg har været der hvor stjernerne vender hvorfor er du kommet spurgte du fordi jeg fryser du vidste altid hvad jeg tænkte og holdte mig tæt i et milisekund du er så smuk, ved du godt det dine øjne de lyste altid en lille smule op og jeg kunne mærke varmen sprede sig til mine fingerspidser og duften af dit nyvaskede hår mindede mig om tusinde somre jeg beundrede dig længe du var verdens partikler samlet i en hvorfor havde jeg aldrig set det før hvorfor lukker du øjnene hviskede jeg det er stadig koldt fordi det er meningsløst at tænde for varmen du bliver her jo alligevel kun til i morgen svarede du der var en verden imellem os og dog alligevel var der ikke mere end en centimeter og et forgyldent spinkelt håb ... da du vendte dig om og lukkede dine øjne igen glastårer ramte din pude den pude du havde lånt mig i et kærligt øjeblik der var koldt i værelset igen og i natten kyssede jeg dig farvel og strøg din kind og undrede mig for sidste gang over hvad der sker bag dine lukkede øjenlåg da jeg gik ud i februar natten var der varmt og der vidste jeg at det var bag dine øjenlåg det frøs for varmen kom indefra men altid kun når du mistede kontrol og når jeg tager s-toget nu, idag mellem himmel og jord der hvor stjernerne vender og tiden står stille så undrer jeg mig men det af dig der svæver om mig det får mig stadig til at fryse fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der skete bag dine øjenlåg ... fordi du altid lod mig fryse men det varmer stadig lidt helt inde bagerst når toget stopper på din station måske fordi jeg aldrig fik lov at mærke rigtigt efter

Continue reading...

Det var et paradigmeskift dengang, den tirsdag for så længe siden, at kun jeg selv husker det alt for godt. Jeg ved nu, at livet ville have været rosenlet uden dig - uden mig. Det ville være lettere, hvis ikke mine øjne var så blå og mine følelser så punkterede af verdens forventninger. Jeg ville dog stadig ønske, at jeg ikke kunne finde min krop forvildet i et virvar af liv, jeg ikke er en del af. Ville ønske at kunne skære stykke for stykke af min krop sammen med byrde for byrde, til der ikke var mere tilbage end ben, lukkede døre og sterile lejer, hvor biedermeier kulturen ville herske uden at ærgre mig, at du ikke ville stå ved siden af og flå mig indefra, presse mig: For jeg kan jo ikke - vi kan jo ikke, du og jeg. Der blev stille, for du sagde ikke noget. Alligevel er fristelsen for stor, og du trykkede ekstra hårdt på venerne, der svulmede op og lyste, som var der netop gennemskuet inkurabel cancer. Hvis bare jeg kunne pakkes ind i velour og glemme dagene og græde lidt mere og binde sløjfer langs min rygsøjle med mine blå vinternegle i maj.

0

Feb 13, 2015

Feb 13, 2015 at 1:09 PM UTC

emilie-vedel-hagelskjr

Det var et paradigmeskift dengang, den tirsdag for så længe siden, at kun jeg selv husker det alt for godt. Jeg ved nu, at livet ville have været rosenlet uden dig - uden mig. Det ville være lettere, hvis ikke mine øjne var så blå og mine følelser så punkterede af verdens forventninger. Jeg ville dog stadig ønske, at jeg ikke kunne finde min krop forvildet i et virvar af liv, jeg ikke er en del af. Ville ønske at kunne skære stykke for stykke af min krop sammen med byrde for byrde, til der ikke var mere tilbage end ben, lukkede døre og sterile lejer, hvor biedermeier kulturen ville herske uden at ærgre mig, at du ikke ville stå ved siden af og flå mig indefra, presse mig: For jeg kan jo ikke - vi kan jo ikke, du og jeg. Der blev stille, for du sagde ikke noget. Alligevel er fristelsen for stor, og du trykkede ekstra hårdt på venerne, der svulmede op og lyste, som var der netop gennemskuet inkurabel cancer. Hvis bare jeg kunne pakkes ind i velour og glemme dagene og græde lidt mere og binde sløjfer langs min rygsøjle med mine blå vinternegle i maj.

Continue reading...

Så sidder vi her igen Oppe men stadig nede Det grå slør dækker dit ansigt Hver onsdag Jeg kigger op og møder dit blik Men når verden udenfor altid rager til sig, så sidder vi her Torsdag Romantisk Skulle man tro Vi åbner øjnene op og lever videre fra igår Ak man kunne ønske andet Rugbrødsmadder er rådighedens beløb lige nu Rødvinssjatterne fra weekendens strabadser afmærker sig på dugen Fredag og fri Her finder den nådesløse halvtomme kærlighed sig tid Til dig Til mig Fristelser skal jo stilles og med sprit og vin i blodet, går det let Vi lever og dog ikke Vi er levende døde Men vi er to Os to Mandag Glansbilledet gemmes ikke væk, for det har aldrig været fremme Ord over mad er ikke noget vi gør i Men i tavshed er vi verdens mestre Tirsdag sker det Ikke Byens larm en tidlig morgen Togets forsinkelser minder mig om livets selvfølger, som jeg går og venter på Nøglen drejes i Onsdag

0

Jan 22, 2017

Jan 22, 2017 at 3:12 PM UTC

teresa-lykke-falk-jakobsen

Så sidder vi her igen Oppe men stadig nede Det grå slør dækker dit ansigt Hver onsdag Jeg kigger op og møder dit blik Men når verden udenfor altid rager til sig, så sidder vi her Torsdag Romantisk Skulle man tro Vi åbner øjnene op og lever videre fra igår Ak man kunne ønske andet Rugbrødsmadder er rådighedens beløb lige nu Rødvinssjatterne fra weekendens strabadser afmærker sig på dugen Fredag og fri Her finder den nådesløse halvtomme kærlighed sig tid Til dig Til mig Fristelser skal jo stilles og med sprit og vin i blodet, går det let Vi lever og dog ikke Vi er levende døde Men vi er to Os to Mandag Glansbilledet gemmes ikke væk, for det har aldrig været fremme Ord over mad er ikke noget vi gør i Men i tavshed er vi verdens mestre Tirsdag sker det Ikke Byens larm en tidlig morgen Togets forsinkelser minder mig om livets selvfølger, som jeg går og venter på Nøglen drejes i Onsdag

Continue reading...

Nogen kalder mig fortid Mange kalder mig nutid Og mine hænder ligger i andres fremtid. Jeg savner dine øjne, og Jeg manglede dig i fortiden Men da du fyldte min nutid Ødelagde du min fremtid. Når jeg møder dig Får himlen dit ansigt Til at falme, og dine Beskidte kolde læber spidser til, når Du siger mit navn. Men selv en mørk aften Savner jeg dit blik, når Du fortæller mig at Verdens undergang Ikke vil skille os ad.

0

Oct 29, 2014

Oct 29, 2014 at 9:09 AM UTC

Fortid, nutid, fremtid

Nogen kalder mig fortid Mange kalder mig nutid Og mine hænder ligger i andres fremtid. Jeg savner dine øjne, og Jeg manglede dig i fortiden Men da du fyldte min nutid Ødelagde du min fremtid. Når jeg møder dig Får himlen dit ansigt Til at falme, og dine Beskidte kolde læber spidser til, når Du siger mit navn. Men selv en mørk aften Savner jeg dit blik, når Du fortæller mig at Verdens undergang Ikke vil skille os ad.

Continue reading...

forevigt jeg trasker stille rundt på mine stylter som gør mig syv centimeter længere kigger op mod himlen hvor stjernerne aldrig har lyst så klart før undtagen den gang da vi sad på din altan og smilte med røde roser i munden og røgen i vores lunger dansede vi sad under præcis de samme stjerner jeg betragtede himlen og tænkte det kunne aldrig blive mere perfekt at side under denne sorte himmel med nogen andre end dig bliver ved med at spole vores liv tilbage vi er verdens største kærlighedsdrama en roman der kunne sælge tusinde kopier for vores læber er groet sammen og syet med nål og tråd og det gør ondt at sprætte op jeg ved ikke om jeg tør at hive stingene ud og lade min blomsterhave tilgro igen bange for at du altid vil være syet sammen men jeg ved at jeg nænsomt og smertefrit ville kunne hjælpe dig, så du igen kunne tale smukke ord og puste røg ind i min røde mund jeg ligger her alene på en torsdag aften og dufter lidt af sort kaffe og grå røg i den seng hvor du engang lå ved siden af og fyldte min seng med kærlighed men nu er her kun mig tomhed på hvide lagner min fornuft er forsvundet jeg vil ikke gå en til dag uden dig mit skelet visner uden dig ikke meget for at indrømme det men jeg har brug for dig det er ikke en mulighed at leve uden hvordan endte jeg her en pige som mig bliver ikke forelsket men da jeg så gjorde var det forevigt

0

Mar 5, 2015

Mar 5, 2015 at 5:46 PM UTC

forevigt jeg trasker stille rundt på mine stylter som gør mig syv centimeter længere kigger op mod himlen hvor stjernerne aldrig har lyst så klart før undtagen den gang da vi sad på din altan og smilte med røde roser i munden og røgen i vores lunger dansede vi sad under præcis de samme stjerner jeg betragtede himlen og tænkte det kunne aldrig blive mere perfekt at side under denne sorte himmel med nogen andre end dig bliver ved med at spole vores liv tilbage vi er verdens største kærlighedsdrama en roman der kunne sælge tusinde kopier for vores læber er groet sammen og syet med nål og tråd og det gør ondt at sprætte op jeg ved ikke om jeg tør at hive stingene ud og lade min blomsterhave tilgro igen bange for at du altid vil være syet sammen men jeg ved at jeg nænsomt og smertefrit ville kunne hjælpe dig, så du igen kunne tale smukke ord og puste røg ind i min røde mund jeg ligger her alene på en torsdag aften og dufter lidt af sort kaffe og grå røg i den seng hvor du engang lå ved siden af og fyldte min seng med kærlighed men nu er her kun mig tomhed på hvide lagner min fornuft er forsvundet jeg vil ikke gå en til dag uden dig mit skelet visner uden dig ikke meget for at indrømme det men jeg har brug for dig det er ikke en mulighed at leve uden hvordan endte jeg her en pige som mig bliver ikke forelsket men da jeg så gjorde var det forevigt

Continue reading...

Jeg vekker verden for tiden går: våkn opp Vi kan være borte i morgen: stå opp Jeg vekker verden, fordi jeg vil gi bort det jeg har, I morgen kan vi miste den gaven For hver dag er vi nærmere slutten Som kan være starten av en ny begynnelse. Så finn det stedet, din mening, din egen bølge, Gi bort hjertet, gi bort alt, Elsk,respekter andre, drøm, Vær kul, vis verden at du er noen Dag etter dag, tiden stopper ikke, Jeg lever og vil oppleve hvert minutt. Verdens farger i mitt blod, Folkets **** med morgendagens luft, Jeg skal vekke dere: Carpe Diem. Stå opp med ordene på tunga, jeg lever Fra nå av, ikke fra i morgen, fra nå av, Har jeg ikke tid til å kaste tiden bort, Skriv livets manus selv, og visk den aldri ut. Alle har en vei å gå, alle er noen, Og med hevet hode bærer de stolt sitt kors, De kan lære deg å tro, vise deg vei. Ikke vær redd for å kjempe for tilværelsen, ikke vær redd for nederlag. Jeg vekker verden, det er min vei, Mitt oppdrag, min mening. Så jeg sier nå til dere alle: “Opplev hver dag, og bruk din gave.” Og hvis du tror på kjærlighet, Sørg for at den er gjensidig, Sammen stå opp og se alltid samme vei, Vær sammen til døden skiller dere ad. DET er gaven.

0

Dec 19, 2017

Dec 19, 2017 at 8:46 AM UTC

nomatterhowbright

Jeg vekker verden

Jeg vekker verden for tiden går: våkn opp Vi kan være borte i morgen: stå opp Jeg vekker verden, fordi jeg vil gi bort det jeg har, I morgen kan vi miste den gaven For hver dag er vi nærmere slutten Som kan være starten av en ny begynnelse. Så finn det stedet, din mening, din egen bølge, Gi bort hjertet, gi bort alt, Elsk,respekter andre, drøm, Vær kul, vis verden at du er noen Dag etter dag, tiden stopper ikke, Jeg lever og vil oppleve hvert minutt. Verdens farger i mitt blod, Folkets **** med morgendagens luft, Jeg skal vekke dere: Carpe Diem. Stå opp med ordene på tunga, jeg lever Fra nå av, ikke fra i morgen, fra nå av, Har jeg ikke tid til å kaste tiden bort, Skriv livets manus selv, og visk den aldri ut. Alle har en vei å gå, alle er noen, Og med hevet hode bærer de stolt sitt kors, De kan lære deg å tro, vise deg vei. Ikke vær redd for å kjempe for tilværelsen, ikke vær redd for nederlag. Jeg vekker verden, det er min vei, Mitt oppdrag, min mening. Så jeg sier nå til dere alle: “Opplev hver dag, og bruk din gave.” Og hvis du tror på kjærlighet, Sørg for at den er gjensidig, Sammen stå opp og se alltid samme vei, Vær sammen til døden skiller dere ad. DET er gaven.

Continue reading...

Jeg stræber efter at vise dig de lyserøde skyer jeg ser over horisonten så du måske kan finde dig selv i mængden. Jeg vil udforske alle verdens vulkaner og stirre dybt ned i deres smukke rødbrune øjne men dine blålige øjne vil altid være de smukkeste. Måske kan vi løse mysterier som ingen kender svaret på hvorefter vi vil dø med alle livets hemmeligheder. Vores lyserøde hjerter vil vokse store nok til at vi kan gemme alle verdens vidundere i alle former og størrelser som lyserøde skyer. Jeg vil åbne mit hjerte op så du kan se dig selv på samme måde som jeg ser dig.

0

Aug 11, 2015

Aug 11, 2015 at 4:25 PM UTC

Du er mit vidunder

Jeg stræber efter at vise dig de lyserøde skyer jeg ser over horisonten så du måske kan finde dig selv i mængden. Jeg vil udforske alle verdens vulkaner og stirre dybt ned i deres smukke rødbrune øjne men dine blålige øjne vil altid være de smukkeste. Måske kan vi løse mysterier som ingen kender svaret på hvorefter vi vil dø med alle livets hemmeligheder. Vores lyserøde hjerter vil vokse store nok til at vi kan gemme alle verdens vidundere i alle former og størrelser som lyserøde skyer. Jeg vil åbne mit hjerte op så du kan se dig selv på samme måde som jeg ser dig.

Continue reading...

og jeg ender endnu engang med at være irriteret på mig selv fordi jeg bremser mine følelser og lader som om jeg er verdens mest modige og spændende person prøver at imponerer dig med ord som jeg tror du vil høre og praler af mine mange seksuelle erfaringer som egentlig ikke har gjort andet end at efterlade mig med en følelse af tomhed og udnyttelse og medført at jeg havde problemer med overhovedet at blive berørt eller bare rørt af andre mennesker jeg burde i stedet have betroet dig at jeg kun har elsket en enkelt gang nogensinde hvor jeg gav alt hvad jeg havde at byde på og endte med at tabe det hele på gulvet så når jeg kommer med hurtige spydige svar og min sarkastiske tone virker mere irriteret end spøgende er det fordi jeg er ******* bange for at videregive mit reparerede hjerte da det stadig bærer præg af en hård kamp med at lære blot at banke for at holde mig i live

0

Dec 2, 2015

Dec 2, 2015 at 3:57 PM UTC

Æ R L I G H E D

og jeg ender endnu engang med at være irriteret på mig selv fordi jeg bremser mine følelser og lader som om jeg er verdens mest modige og spændende person prøver at imponerer dig med ord som jeg tror du vil høre og praler af mine mange seksuelle erfaringer som egentlig ikke har gjort andet end at efterlade mig med en følelse af tomhed og udnyttelse og medført at jeg havde problemer med overhovedet at blive berørt eller bare rørt af andre mennesker jeg burde i stedet have betroet dig at jeg kun har elsket en enkelt gang nogensinde hvor jeg gav alt hvad jeg havde at byde på og endte med at tabe det hele på gulvet så når jeg kommer med hurtige spydige svar og min sarkastiske tone virker mere irriteret end spøgende er det fordi jeg er ******* bange for at videregive mit reparerede hjerte da det stadig bærer præg af en hård kamp med at lære blot at banke for at holde mig i live

Continue reading...

Jeg glemmer aldrig den dag jeg første gang fortalte om smagen af mine tåre, om stenen i mit hjerte og om smerten i mit bryst. Da jeg fortalte de tanker jeg altid har været bange for at tænke og hvordan jeg følte mig tusinde kilo lettere efter. Hvordan to hænder, to læber og to kroppe mødtes til en leg, hvordan du fuldendte mig og hvordan du ubevidst gjorde livet værd at leve. Din berøring og din accept var så tilfredstillende og kompletgørende at de selv de hårdeste stunder pludselig virkede overkommelige. Du overtog mig med en sådan omhug, du gjorde at mit hjem føltes som et hjem og at mit liv føltes som et liv. Selv din mindste berøring jog selv den værste smerte bort, og selvom jeg ikke altid siger det, så sætter jeg pris på din eksistens. Jeg sætter pris på din medmenneskelighed, din vejrtrækning og din måde at se verden på. Du har åbnet mine øjne for verdens vidunderlighed, og jeg har indset hvor utroligt heldig jeg er. Tak.

0

Oct 11, 2014

Oct 11, 2014 at 5:15 PM UTC

Jeg glemmer aldrig den dag jeg første gang fortalte om smagen af mine tåre, om stenen i mit hjerte og om smerten i mit bryst. Da jeg fortalte de tanker jeg altid har været bange for at tænke og hvordan jeg følte mig tusinde kilo lettere efter. Hvordan to hænder, to læber og to kroppe mødtes til en leg, hvordan du fuldendte mig og hvordan du ubevidst gjorde livet værd at leve. Din berøring og din accept var så tilfredstillende og kompletgørende at de selv de hårdeste stunder pludselig virkede overkommelige. Du overtog mig med en sådan omhug, du gjorde at mit hjem føltes som et hjem og at mit liv føltes som et liv. Selv din mindste berøring jog selv den værste smerte bort, og selvom jeg ikke altid siger det, så sætter jeg pris på din eksistens. Jeg sætter pris på din medmenneskelighed, din vejrtrækning og din måde at se verden på. Du har åbnet mine øjne for verdens vidunderlighed, og jeg har indset hvor utroligt heldig jeg er. Tak.

Continue reading...

Herregud, jeg påkaller Deg. Jeg ber Deg om ikke noe stort eller noe som endrer verdens evighet. Jeg ber Deg om å rense min sjel, og føre meg til det gode, omgitt av en verden hvori jeg angrer meget. Jeg ber Deg om å dyrke min tro slik at jeg dyrker Deg på den måten som fortjenes og trenges. Jeg ber Deg særlig om å forsyne min slekt med helse og nåde, selv om ikke alle innser Ditt ansikts lys. Men mitt siste ønske ber jeg mest innvilges; jeg ber Deg om å tilgi oss alle, Herregud, Freds Prins, i all Din herlighet. Led alle Dine falne barn inn i Din evige tilstedeværelse.

0

Jan 19, 2018

Jan 19, 2018 at 6:44 PM UTC

alexander-constantine

Herregud, jeg påkaller Deg. Jeg ber Deg om ikke noe stort eller noe som endrer verdens evighet. Jeg ber Deg om å rense min sjel, og føre meg til det gode, omgitt av en verden hvori jeg angrer meget. Jeg ber Deg om å dyrke min tro slik at jeg dyrker Deg på den måten som fortjenes og trenges. Jeg ber Deg særlig om å forsyne min slekt med helse og nåde, selv om ikke alle innser Ditt ansikts lys. Men mitt siste ønske ber jeg mest innvilges; jeg ber Deg om å tilgi oss alle, Herregud, Freds Prins, i all Din herlighet. Led alle Dine falne barn inn i Din evige tilstedeværelse.

Continue reading...

så jeg fortæller ham det og han smiler og sammen kører vi gennem natten smilende med vores ansigter badet i lyskrydsets farver og vores ører hyldet af verdens lyde og han smiler og sammen kører vi gennem natten smilende

0

Oct 4, 2015

Oct 4, 2015 at 10:33 AM UTC

så jeg fortæller ham det og han smiler og sammen kører vi gennem natten smilende med vores ansigter badet i lyskrydsets farver og vores ører hyldet af verdens lyde og han smiler og sammen kører vi gennem natten smilende

Continue reading...

jeg er vitterligt talt en elendig maler men hvis jeg nu ejede alle verdens farver ville jeg alligevel gøre mig så pokkers umage og med abstrakte og forsigtige penselstrøg male alle dine dage fine, yndefulde lyserøde farver og din himmel, den rareste lyseblå jeg ville fjerne alt det sorte, der skulle indtræffe i dit livs snoede stier og erstatte dem med en varm, gul farve, der ville udfylde dig med alverdens lykke og glæde fordi mindre end dette, burde ej være optimalt, for én som du

0

Sep 5, 2016

Sep 5, 2016 at 5:34 PM UTC

[en farverig sandhed]

jeg er vitterligt talt en elendig maler men hvis jeg nu ejede alle verdens farver ville jeg alligevel gøre mig så pokkers umage og med abstrakte og forsigtige penselstrøg male alle dine dage fine, yndefulde lyserøde farver og din himmel, den rareste lyseblå jeg ville fjerne alt det sorte, der skulle indtræffe i dit livs snoede stier og erstatte dem med en varm, gul farve, der ville udfylde dig med alverdens lykke og glæde fordi mindre end dette, burde ej være optimalt, for én som du

Continue reading...

du er som et kapitel i en bog, der ligger begravet under tusind støvkorn på min hylde med bøger om ulykkelig kærlighed. jeg har allerede læst det, og da jeg gjorde græd jeg tårer som jeg aldrig får igen. de faldt i et hav af benægtelse. jeg benægtede til det sidste, at du kunne sammenlignes med det værste. det eneste der nu er tilbage er løgne, et knust hjerte og det faktum, at du er intet af hvad du lovede. jeg kunne råbe det til verdens ende, og du vil alligevel aldrig kunne forstå, hvorfor jeg ikke vil kysse dig ligesom alle de gange før. jeg elsker dig ikke mere, og jeg troede aldrig at jeg ville indse det

0

Nov 7, 2014

Nov 7, 2014 at 10:52 PM UTC

du er som et kapitel i en bog, der ligger begravet under tusind støvkorn på min hylde med bøger om ulykkelig kærlighed. jeg har allerede læst det, og da jeg gjorde græd jeg tårer som jeg aldrig får igen. de faldt i et hav af benægtelse. jeg benægtede til det sidste, at du kunne sammenlignes med det værste. det eneste der nu er tilbage er løgne, et knust hjerte og det faktum, at du er intet af hvad du lovede. jeg kunne råbe det til verdens ende, og du vil alligevel aldrig kunne forstå, hvorfor jeg ikke vil kysse dig ligesom alle de gange før. jeg elsker dig ikke mere, og jeg troede aldrig at jeg ville indse det

Continue reading...

Du har aldrig læst mine digte Du ved ikke at de alle er skrevet til dig Jeg ville have læst dem alle for dig den dag du opdagede hvor dybt i mit hoved jeg egentlig lever Jeg ville have læst dem så du forstod den sandhed der gemmer sig bag hver strofe og hver sætning Så du forstod at jeg blot er et menneske Hvis historier aldrig er blevet genfortalt At jeg hverken har vinger eller gæller og hverken besidder tro eller overbevisninger og at du er den eneste sandhed jeg kender At du er essensen af alt hvad der er godhed og at verdens ondskab smelter ved dine fødder og at din krop minder om den mest ensomme af alle enge under den mest blå af alle himler.

0

Apr 11, 2015

Apr 11, 2015 at 3:18 PM UTC

Du har aldrig læst mine digte Du ved ikke at de alle er skrevet til dig Jeg ville have læst dem alle for dig den dag du opdagede hvor dybt i mit hoved jeg egentlig lever Jeg ville have læst dem så du forstod den sandhed der gemmer sig bag hver strofe og hver sætning Så du forstod at jeg blot er et menneske Hvis historier aldrig er blevet genfortalt At jeg hverken har vinger eller gæller og hverken besidder tro eller overbevisninger og at du er den eneste sandhed jeg kender At du er essensen af alt hvad der er godhed og at verdens ondskab smelter ved dine fødder og at din krop minder om den mest ensomme af alle enge under den mest blå af alle himler.

Continue reading...

støj på kanalen defekt, bristet, glitch det er mørkt og det regner og jeg kan ikke se stjernerne hverken figurativt eller reelt lysforurening, så meget liv og så mange skæbner støvet sammen under ét tag; universets at lægge en beskyttende arm om menneskeligheden at give en kold skulder omdrejninger, verdens navn, verdens navle spøgelser, både reelt og figurativt efterladt tomrum, som et billede med en udklippet skikkelse i vrede, såret, impulsivt - med en dårlig saks med ujævne kanter, antydningen af en person bag fraværet ikke nok til at identificere ikke nok til at være tilstrækkeligt, higende og frastødt på samme tid frustreret og opgivende malplaceret og ambivalent båret med vinden øjet af stormen; stille bevægelse overalt afbrudt vender vi tilbage efter de tekniske problemer?

0

Dec 3, 2015

Dec 3, 2015 at 3:50 PM UTC

en-anonym-skikkelse

midlertidig afbrydelse

støj på kanalen defekt, bristet, glitch det er mørkt og det regner og jeg kan ikke se stjernerne hverken figurativt eller reelt lysforurening, så meget liv og så mange skæbner støvet sammen under ét tag; universets at lægge en beskyttende arm om menneskeligheden at give en kold skulder omdrejninger, verdens navn, verdens navle spøgelser, både reelt og figurativt efterladt tomrum, som et billede med en udklippet skikkelse i vrede, såret, impulsivt - med en dårlig saks med ujævne kanter, antydningen af en person bag fraværet ikke nok til at identificere ikke nok til at være tilstrækkeligt, higende og frastødt på samme tid frustreret og opgivende malplaceret og ambivalent båret med vinden øjet af stormen; stille bevægelse overalt afbrudt vender vi tilbage efter de tekniske problemer?

Continue reading...