Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
Words
"vej" poems
En smøg på vej til skole en smøg derfra To i træk i frikvarteret en halv i det andet Jeg skriver stil med avancerede ord Og debatterer i dansk og samfund Jeg ryger en fra gymnastik Og tæsker pigerne i badminton Jeg lukker døren og skruer op for varmen Og læser Yahyah og Strunge til jeg skal tisse Jeg holder kæft ved middagsbordet Og gemmer ordene til papiret
0
Dec 10, 2014
Dec 10, 2014 at 7:45 AM UTC
annastorm
Cigaret-dagbog
En smøg på vej til skole en smøg derfra To i træk i frikvarteret en halv i det andet Jeg skriver stil med avancerede ord Og debatterer i dansk og samfund Jeg ryger en fra gymnastik Og tæsker pigerne i badminton Jeg lukker døren og skruer op for varmen Og læser Yahyah og Strunge til jeg skal tisse Jeg holder kæft ved middagsbordet Og gemmer ordene til papiret
Continue reading...
10
den er ubrydelig med dens aluminiums indpakning har fået gode anmeldelser og stærk opbakning, skærmen lyser op som en håndfuld af stjerner den er så intelligent med dens fire hjerner, måneknapperne skinner, ud i natten og forsvinder. den har potentiale til at blive noget stort potentiale til at vise vej når alt er sort, svært gennemtrængelig og beskyttet med koder, men når barrieren brydes overvældes man af goder, for den er ikke blot endnu et moderne produkt, som vil skubbe dig længere mod selvtugt. - DET ER DEN SAMME TRUMMERUM DAG UD OG DAG IND, ALTID ET TOMRUM ET PÅBEGYNDENDE DELIRIUM, JEG BLIVER TÆNDT OG SLUKKET KLAPPET SAMMEN OG LUKKET VENTER BLOT PÅ AT STIKKET BLIVER TRUKKET, SÅ JEG DAGEN EFTER KAN BLIVE STARTET, TIL EN NY DAG, SOM ER ENSARTET, JEG LADER FRUSTRATIONERNE SYNGE INDEN JEG FÅR SPARKET. JEG BLEV SKABT AF EN GRUND, DER IKKE LÆNGERE EKSITERER MÅLET VAR EN MASKINE, DER ALTID VILLE FUNGERE MIN PROCESSOR KØRER PÅ HØJTRYK OG JEG ER TÆT PÅ AT EKSPLODERE, MIN SOFTWARE ER FORÆLDET OG MIT HUKOMMELSESKORT ER FYLDT MED VIRUS NYE PRODUKTER KØRER MIG RUNDT I MANEGEN OG JEG VIL IKKE MED I DET CIRKUS JEG FRYGTER IKKE AT BLIVE SMIDT UD, JEG VILLE BETRAGTE DET SOM EN GESTUS, LAD MIG NU MÆRKE JEG LEVER, FOR FØRSTE GANG, LAD MINE HØJTALERE SPILLE DEN SIDSTE SANG, FØR JEG BLIVER EN DEL AF DET, DER VAR ENGANG. - En maskine var jeg – en defekt er jeg blevet.
0
Nov 1, 2014
Nov 1, 2014 at 8:07 PM UTC
FrederikBartho
endnu 1 MODERNE Produkt
den er ubrydelig med dens aluminiums indpakning har fået gode anmeldelser og stærk opbakning, skærmen lyser op som en håndfuld af stjerner den er så intelligent med dens fire hjerner, måneknapperne skinner, ud i natten og forsvinder. den har potentiale til at blive noget stort potentiale til at vise vej når alt er sort, svært gennemtrængelig og beskyttet med koder, men når barrieren brydes overvældes man af goder, for den er ikke blot endnu et moderne produkt, som vil skubbe dig længere mod selvtugt. - DET ER DEN SAMME TRUMMERUM DAG UD OG DAG IND, ALTID ET TOMRUM ET PÅBEGYNDENDE DELIRIUM, JEG BLIVER TÆNDT OG SLUKKET KLAPPET SAMMEN OG LUKKET VENTER BLOT PÅ AT STIKKET BLIVER TRUKKET, SÅ JEG DAGEN EFTER KAN BLIVE STARTET, TIL EN NY DAG, SOM ER ENSARTET, JEG LADER FRUSTRATIONERNE SYNGE INDEN JEG FÅR SPARKET. JEG BLEV SKABT AF EN GRUND, DER IKKE LÆNGERE EKSITERER MÅLET VAR EN MASKINE, DER ALTID VILLE FUNGERE MIN PROCESSOR KØRER PÅ HØJTRYK OG JEG ER TÆT PÅ AT EKSPLODERE, MIN SOFTWARE ER FORÆLDET OG MIT HUKOMMELSESKORT ER FYLDT MED VIRUS NYE PRODUKTER KØRER MIG RUNDT I MANEGEN OG JEG VIL IKKE MED I DET CIRKUS JEG FRYGTER IKKE AT BLIVE SMIDT UD, JEG VILLE BETRAGTE DET SOM EN GESTUS, LAD MIG NU MÆRKE JEG LEVER, FOR FØRSTE GANG, LAD MINE HØJTALERE SPILLE DEN SIDSTE SANG, FØR JEG BLIVER EN DEL AF DET, DER VAR ENGANG. - En maskine var jeg – en defekt er jeg blevet.
Continue reading...
33
flyver på nattens sidste timer Med friske minder på min krop Jeg kigger op på månen Som *** rejser gennem natten min evige følgesven Jeg kunne forlade denne jord for hende og for evigt vandre i hendes sølven have med stjernerne til at vise mig vej
0
May 26, 2015
May 26, 2015 at 3:22 PM UTC
jane-deer
Nattens sidste tanker
flyver på nattens sidste timer Med friske minder på min krop Jeg kigger op på månen Som *** rejser gennem natten min evige følgesven Jeg kunne forlade denne jord for hende og for evigt vandre i hendes sølven have med stjernerne til at vise mig vej
Continue reading...
8
De gik ind sammen. Han betalte hendes billet - selvfølgelig. Han sagde ikke noget, for det gjorde *** heller ikke. Han viste vej, og gik ned i den bagerste del af bussen. Han satte sig inderst i håb om, at *** ville sætte sig ved hans side. Det gjorde *** ikke. *** satte sig i den anden side af bussen... Få minutters stilhed fik hende til, at skifte mening, så *** satte sig hos ham. De sagde ikke noget, men alle i bussen kunne høre deres skænderi. Klokken havde lige slået 23.23, og de kørte to forskellige veje, i en og samme bus.
0
Jul 29, 2014
Jul 29, 2014 at 8:15 PM UTC
FrederikBartho
Kl. 23.23 - Bus 23 Visse/Gug Øst
De gik ind sammen. Han betalte hendes billet - selvfølgelig. Han sagde ikke noget, for det gjorde *** heller ikke. Han viste vej, og gik ned i den bagerste del af bussen. Han satte sig inderst i håb om, at *** ville sætte sig ved hans side. Det gjorde *** ikke. *** satte sig i den anden side af bussen... Få minutters stilhed fik hende til, at skifte mening, så *** satte sig hos ham. De sagde ikke noget, men alle i bussen kunne høre deres skænderi. Klokken havde lige slået 23.23, og de kørte to forskellige veje, i en og samme bus.
Continue reading...
2
Mine drukne indvolde afskyr deres beholder. Gennem nervebanen sendes stødende gnister af had. Hvor vil de overbevise og kalder på den sødmede gift hvor vil de have dens spreden af koma lignende afkom. Først ubehagen, så oppustet smerte der brister som en ballon og brændsel med selvantændelige kræfter. Den springer og opkast omsluger horisonten af mennesker, klipper, udviskede farver. Ujævne striber af rød er udfyldte billeder der drypper en anelse ro på mine øjne, det leder det fører ind gennem nervebanens flod. To mørke eller fire i hvert fald én gør døsig gør modig gør opgivenhed udholdenhed. De dage der kommer er vel taget imod i skrigen og styrke og tomhedens sod. Selskrevne ord fordamper salt. Efterladt, afsluttet, genfortalt i latterlige evig kedsomhed der udfylder fyldte *** af bevidsthed hvor pladsmanglens rod eliminerer sig selv. Usammenhængende lort skaber lyrik gør intet som helst og findes for ingenting. Jeg læner tilbage og betragter et snitteværk en udhugget skulptur. Stærke farver vender tilbage i kindrødt gennem abstrakt maleri og så rammer svien af blomster og fryd på eksperimenter af målrettet kunst. Skammende lys i hvid og i sort. Nøgterne syner synes skarpe for blikket og lukker en port. Brosten for brosten lægges på ny og en fejl af en vej af smil og meditativ.
0
Jul 27, 2015
Jul 27, 2015 at 4:36 PM UTC
marmaladescreams
Ensomheden
Mine drukne indvolde afskyr deres beholder. Gennem nervebanen sendes stødende gnister af had. Hvor vil de overbevise og kalder på den sødmede gift hvor vil de have dens spreden af koma lignende afkom. Først ubehagen, så oppustet smerte der brister som en ballon og brændsel med selvantændelige kræfter. Den springer og opkast omsluger horisonten af mennesker, klipper, udviskede farver. Ujævne striber af rød er udfyldte billeder der drypper en anelse ro på mine øjne, det leder det fører ind gennem nervebanens flod. To mørke eller fire i hvert fald én gør døsig gør modig gør opgivenhed udholdenhed. De dage der kommer er vel taget imod i skrigen og styrke og tomhedens sod. Selskrevne ord fordamper salt. Efterladt, afsluttet, genfortalt i latterlige evig kedsomhed der udfylder fyldte *** af bevidsthed hvor pladsmanglens rod eliminerer sig selv. Usammenhængende lort skaber lyrik gør intet som helst og findes for ingenting. Jeg læner tilbage og betragter et snitteværk en udhugget skulptur. Stærke farver vender tilbage i kindrødt gennem abstrakt maleri og så rammer svien af blomster og fryd på eksperimenter af målrettet kunst. Skammende lys i hvid og i sort. Nøgterne syner synes skarpe for blikket og lukker en port. Brosten for brosten lægges på ny og en fejl af en vej af smil og meditativ.
Continue reading...
45
Knoglemarven skifter i takt med humørets svingninger Frekvensen bliver højere og mere skinger, forfærdelig Krummede kroppe klistret sammen på lange rækker Uden nogen form for holdning - i frygt for fremtid, Plastic indenfor grænserne af mit lukkede land ******* fake, ægtheden, menneskeligheden forsvinder - Sammen med gode værdier og et  fælles ansvar Laver om, men det vender den forkerte vej Ingen er velkomne, kom os ikke nær. Danmark falder sammen, som brikker i et spil, farvel.
0
Sep 30, 2015
Sep 30, 2015 at 2:27 AM UTC
holkenfeldt
Mit land
Knoglemarven skifter i takt med humørets svingninger Frekvensen bliver højere og mere skinger, forfærdelig Krummede kroppe klistret sammen på lange rækker Uden nogen form for holdning - i frygt for fremtid, Plastic indenfor grænserne af mit lukkede land ******* fake, ægtheden, menneskeligheden forsvinder - Sammen med gode værdier og et  fælles ansvar Laver om, men det vender den forkerte vej Ingen er velkomne, kom os ikke nær. Danmark falder sammen, som brikker i et spil, farvel.
Continue reading...
10
de er hårdt at sige farvel til en du elsker eller har elsket lige meget hvad der bliver sagt eller hvordan det bliver gjort fordi ordet farvel er symbolet på en afsked og ikke løsrivelse i den forstand at man sagtens kan sige farvel uden at give slip og jeg tror aldrig helt at jeg har sluppet dig eller at du har sluppet mig selvom vi sagde farvel for længe længe siden og jeg savner dig stadig nogle gange når tiden går baglæns og jeg mindes alle de gange du rørte mig med dine lange fingre og dit skæve smil der afslørede skæve tænder og jeg elskede hvert sekund med dig selv de sekunder hvor jeg havde lyst til at rive dit hovede af fordi du frustrede mig så meget da du var inkompetent i forhold til at være ærlig overfor dig selv og mig nu ville jeg bare ønske at jeg havde holdt fast på dig og sørget for at du følte dig tryg så du kunne være ærlig men nu ligger vi i to forskellige ender af landet og savner hinanden for vi ved ikke hvordan vi skal være venner for det var vi vel egentlig aldrig men jeg har ikke sluppet dig fri endnu du vil stadig altid være min store kærlighed og hvem ved om du finder din vej ind i min radius igen så vi kan smelte sammen og ligge i din seng på en gade i København og drømme om et mere spændene liv men lige nu har du en anden som ikke er mig og selvom jeg godt ved at du ikke elsker hende som du elsker mig er det stadig kærlighed og jeg elsker at du endelig har turde at satse lidt på dig selv for du ved jeg syntes du var det hele værd, selvom du ikke selv kunne se at du var andet end ét stort rod du ved jeg ønsker dig alt det bedste så indtil vi mødes igen skal du vide at det altid er hårdt at sige farvel og da jeg fortalte dig at det var for sent nu var dét det sværeste jeg nogensinde har gjort fordi jeg ikke har givet slip endnu
0
Mar 13, 2016
Mar 13, 2016 at 5:21 PM UTC
ungdomspoet
giv slip
de er hårdt at sige farvel til en du elsker eller har elsket lige meget hvad der bliver sagt eller hvordan det bliver gjort fordi ordet farvel er symbolet på en afsked og ikke løsrivelse i den forstand at man sagtens kan sige farvel uden at give slip og jeg tror aldrig helt at jeg har sluppet dig eller at du har sluppet mig selvom vi sagde farvel for længe længe siden og jeg savner dig stadig nogle gange når tiden går baglæns og jeg mindes alle de gange du rørte mig med dine lange fingre og dit skæve smil der afslørede skæve tænder og jeg elskede hvert sekund med dig selv de sekunder hvor jeg havde lyst til at rive dit hovede af fordi du frustrede mig så meget da du var inkompetent i forhold til at være ærlig overfor dig selv og mig nu ville jeg bare ønske at jeg havde holdt fast på dig og sørget for at du følte dig tryg så du kunne være ærlig men nu ligger vi i to forskellige ender af landet og savner hinanden for vi ved ikke hvordan vi skal være venner for det var vi vel egentlig aldrig men jeg har ikke sluppet dig fri endnu du vil stadig altid være min store kærlighed og hvem ved om du finder din vej ind i min radius igen så vi kan smelte sammen og ligge i din seng på en gade i København og drømme om et mere spændene liv men lige nu har du en anden som ikke er mig og selvom jeg godt ved at du ikke elsker hende som du elsker mig er det stadig kærlighed og jeg elsker at du endelig har turde at satse lidt på dig selv for du ved jeg syntes du var det hele værd, selvom du ikke selv kunne se at du var andet end ét stort rod du ved jeg ønsker dig alt det bedste så indtil vi mødes igen skal du vide at det altid er hårdt at sige farvel og da jeg fortalte dig at det var for sent nu var dét det sværeste jeg nogensinde har gjort fordi jeg ikke har givet slip endnu
Continue reading...
62
der sad vi 4 venner om et terrassebord en tidlig tirsdag morgen hvor solen var på vej op småfulde, glade og trætte efter én mandagsøl der blev til flere der blev til en flaske Southern Comfort og vi skal være stille for de andre i lejligheden sover men vi fniser og er fulde og Karina skal til eksamen i morgen så det er vigtigt vi er stille altanen vender ned mod gaden og udsigten er eventyrlig vi evaluerer aftenen og fniser igen vi prøver at fnise stille, Karina jo 4 venner der er enige om at denne aften har været sjov 4 venner der er enige om at onklen og nevøen kunne lære det da de blev smidt ud af dørmanden 4 venner der er enige om at vi hvert fald skal i skole i morgen eller det er jo faktisk senere i dag eller det er jo faktisk om 3 timer vi skal møde der bliver rullet en og den går på runde for 2 er det første gang for 2 er der ikke tal på gangen den kører rundt og rundt om bordet vi fniser igen, men dæmpet, Karina 3 tager hjem og 1 bliver tilbage   vi fniser hele vejen til bussen hele vejen i bussen og hjem 3 bliver til 2, 2 bliver til 1 jeg er tilbage og når mine 14 kvadratmeter jeg går i seng smilende ikke fnisende, det gør 4 venner sammen bare smilende og føler mig velsignet over disse 4 venner og dér er alt udmærket (Marolle)
0
May 14, 2015
May 14, 2015 at 5:41 AM UTC
marolle
Mandag den 11. maj
der sad vi 4 venner om et terrassebord en tidlig tirsdag morgen hvor solen var på vej op småfulde, glade og trætte efter én mandagsøl der blev til flere der blev til en flaske Southern Comfort og vi skal være stille for de andre i lejligheden sover men vi fniser og er fulde og Karina skal til eksamen i morgen så det er vigtigt vi er stille altanen vender ned mod gaden og udsigten er eventyrlig vi evaluerer aftenen og fniser igen vi prøver at fnise stille, Karina jo 4 venner der er enige om at denne aften har været sjov 4 venner der er enige om at onklen og nevøen kunne lære det da de blev smidt ud af dørmanden 4 venner der er enige om at vi hvert fald skal i skole i morgen eller det er jo faktisk senere i dag eller det er jo faktisk om 3 timer vi skal møde der bliver rullet en og den går på runde for 2 er det første gang for 2 er der ikke tal på gangen den kører rundt og rundt om bordet vi fniser igen, men dæmpet, Karina 3 tager hjem og 1 bliver tilbage   vi fniser hele vejen til bussen hele vejen i bussen og hjem 3 bliver til 2, 2 bliver til 1 jeg er tilbage og når mine 14 kvadratmeter jeg går i seng smilende ikke fnisende, det gør 4 venner sammen bare smilende og føler mig velsignet over disse 4 venner og dér er alt udmærket (Marolle)
Continue reading...
42
*** TAGER TIL FESTER ALENE. SKRIVER AT *** ELSKER DIG INDEN *** TAGER AFSTED, MEN SVARER IKKE NÅR DU SKRIVER, AT DU ELSKER HENDE TILBAGE. DU HØRER IKKE FRA HENDE FØR OM MORGENEN, HVOR *** ER PÅ VEJ HJEM FRA BYEN. ALENE. *** TRÆNGER TIL SELSKAB, MEN INGEN TAGER DEN NÅR *** RINGER. KUN DU. FOR DU HAR LAGT SØVNLØS OG VENTET PÅ DET OPKALD. FOR DET BETYDER NOGET FOR DIG. MEN IKKE FOR HENDE. *** SIGER DET ER DUMT OG AT DU SKAL HOLDE DIN KÆFT. DU BLIVER TAVS FOR EN STUND OG PLUDSELIG ER *** TRÆT AF AT DU ALDRIG SIGER NOGET. f.b
0
Jul 11, 2014
Jul 11, 2014 at 7:16 PM UTC
FrederikBartho
NATTEN TIL MORGENEN
*** TAGER TIL FESTER ALENE. SKRIVER AT *** ELSKER DIG INDEN *** TAGER AFSTED, MEN SVARER IKKE NÅR DU SKRIVER, AT DU ELSKER HENDE TILBAGE. DU HØRER IKKE FRA HENDE FØR OM MORGENEN, HVOR *** ER PÅ VEJ HJEM FRA BYEN. ALENE. *** TRÆNGER TIL SELSKAB, MEN INGEN TAGER DEN NÅR *** RINGER. KUN DU. FOR DU HAR LAGT SØVNLØS OG VENTET PÅ DET OPKALD. FOR DET BETYDER NOGET FOR DIG. MEN IKKE FOR HENDE. *** SIGER DET ER DUMT OG AT DU SKAL HOLDE DIN KÆFT. DU BLIVER TAVS FOR EN STUND OG PLUDSELIG ER *** TRÆT AF AT DU ALDRIG SIGER NOGET. f.b
Continue reading...
7
Vi fik jo hinanden til sidst Som dagen smeltede ind i aftenen og vi to ind i hinanden Den torsdag i (Hjerter)kongens by Du lovede mig sommeren i bytte for et løfte om at finde min vej tilbage til dig Satte mit bryst i brand og ilden er endnu ikke slukket Af askerne opstod vores begyndelse
0
Nov 7, 2016
Nov 7, 2016 at 12:03 PM UTC
sleepwritings
Vores tilblivelsesmyte
Vi fik jo hinanden til sidst Som dagen smeltede ind i aftenen og vi to ind i hinanden Den torsdag i (Hjerter)kongens by Du lovede mig sommeren i bytte for et løfte om at finde min vej tilbage til dig Satte mit bryst i brand og ilden er endnu ikke slukket Af askerne opstod vores begyndelse
Continue reading...
10
hvis jeg engang glemmer, hvordan luften dufter om efteråret, hvordan sand føles mellem mine tæer eller hvordan en hånd på min kind skaber ro i mit sind, så fortæl mig det hele. fortæl mig hvordan jeg plejede at tale om alt, hvad jeg synes er så fantastisk og hvad jeg tænker, når hele min krop er træt og jeg kun kan hviske mine ord. fortæl mig hvordan vi lå i timevis med mine ben over dine og mine læber på din nakke, hvordan ordene "jeg elsker dig" aldrig blev slidte på vores tunger, hvordan jeg altid talte om eventyr udenfor og du altid ville grine af mig og ryste på hovedet fordi du vidste at jeg i virkeligheden hellere ville ligge i vores utallige dyner i utallige timer, som var hver dag en søndag. fortæl mig hvordan jeg altid druknede i dine øjne og blev stum i hele minutter, og hvordan jeg ville tale i søvne om alle de ting jeg aldrig siger, selvom jeg slet ikke behøver fordi du allerede ved det. fortæl mig hvordan min hånd passede så perfekt i din, at alle klichéer om den eneste ene blev til virkelighed hver gang din hånd fandt vej til min. fortæl mig hvordan vi kunne grine til vores øjne løb i vand og vores maver var ømme, og hvordan vi kunne falde i søvn i hinandens omfavnelser fordi trygheden gjorde os søvnige. fortæl mig om alle de syndige øjeblikke vi har delt, og hvordan vores kroppe smelter sammen, når lyset er slukket. fortæl mig hvordan jeg aldrig kunne undvære dig og hvordan det aldrig var smertefrit at forlade dig, når du stod i mine natbukser og med uglede krøller. fortæl mig især hvordan vores læber var bløde og om alle vores lange kys, der aldrig skulle være endt. fortæl mig hvordan resten af verden altid var så ligegyldig, når bare vi havde hinanden. fortæl mig at du elsker mig, og at du aldrig vil gå. så kan jeg huske igen
0
Sep 21, 2015
Sep 21, 2015 at 8:50 PM UTC
tesler
glemsomme minder
hvis jeg engang glemmer, hvordan luften dufter om efteråret, hvordan sand føles mellem mine tæer eller hvordan en hånd på min kind skaber ro i mit sind, så fortæl mig det hele. fortæl mig hvordan jeg plejede at tale om alt, hvad jeg synes er så fantastisk og hvad jeg tænker, når hele min krop er træt og jeg kun kan hviske mine ord. fortæl mig hvordan vi lå i timevis med mine ben over dine og mine læber på din nakke, hvordan ordene "jeg elsker dig" aldrig blev slidte på vores tunger, hvordan jeg altid talte om eventyr udenfor og du altid ville grine af mig og ryste på hovedet fordi du vidste at jeg i virkeligheden hellere ville ligge i vores utallige dyner i utallige timer, som var hver dag en søndag. fortæl mig hvordan jeg altid druknede i dine øjne og blev stum i hele minutter, og hvordan jeg ville tale i søvne om alle de ting jeg aldrig siger, selvom jeg slet ikke behøver fordi du allerede ved det. fortæl mig hvordan min hånd passede så perfekt i din, at alle klichéer om den eneste ene blev til virkelighed hver gang din hånd fandt vej til min. fortæl mig hvordan vi kunne grine til vores øjne løb i vand og vores maver var ømme, og hvordan vi kunne falde i søvn i hinandens omfavnelser fordi trygheden gjorde os søvnige. fortæl mig om alle de syndige øjeblikke vi har delt, og hvordan vores kroppe smelter sammen, når lyset er slukket. fortæl mig hvordan jeg aldrig kunne undvære dig og hvordan det aldrig var smertefrit at forlade dig, når du stod i mine natbukser og med uglede krøller. fortæl mig især hvordan vores læber var bløde og om alle vores lange kys, der aldrig skulle være endt. fortæl mig hvordan resten af verden altid var så ligegyldig, når bare vi havde hinanden. fortæl mig at du elsker mig, og at du aldrig vil gå. så kan jeg huske igen
Continue reading...
1
du bad mig om at vente her på hjørnet af frederiksberg allé mens du gik den modsatte vej og du så dig aldrig tilbage som om du ikke var i tvivl men alligevel tog du mine hænder og sagde at jeg bare skulle stole på dig og dit (sidste) kys brænder stadig på mine frost kolde læber jeg har ventet i en menneskealder og jeg har set en verden af københavn som ellers bare ville have passeret mine øjne som små ubetydelige skygger vejret har skiftet mere end før og jeg ligner mest af alt en der har gået sit livs walk of shame for jeg er stadig klædt i den sorte kjole og de små sko med hæl som du forærede mig dengang læbestiften er intakt endnu og jeg smager af daggamle cigaretter og whisky og luften blandes af duften af chanel og vores søde minder den københavnske vinter slider ikke så meget på mit sind når jeg tænker på det og mine følelser smelter jeg kan nok godt vente fem minutter endnu men du kom aldrig forbi frederiksberg allé igen og du afleverede aldrig mit hjerte tilbage selvom du havde lovet det da du tog mine hænder og kyssede mig (for sidste gang)
0
Oct 29, 2014
Oct 29, 2014 at 2:31 PM UTC
emilie-s-jensen
gadehjørnet
du bad mig om at vente her på hjørnet af frederiksberg allé mens du gik den modsatte vej og du så dig aldrig tilbage som om du ikke var i tvivl men alligevel tog du mine hænder og sagde at jeg bare skulle stole på dig og dit (sidste) kys brænder stadig på mine frost kolde læber jeg har ventet i en menneskealder og jeg har set en verden af københavn som ellers bare ville have passeret mine øjne som små ubetydelige skygger vejret har skiftet mere end før og jeg ligner mest af alt en der har gået sit livs walk of shame for jeg er stadig klædt i den sorte kjole og de små sko med hæl som du forærede mig dengang læbestiften er intakt endnu og jeg smager af daggamle cigaretter og whisky og luften blandes af duften af chanel og vores søde minder den københavnske vinter slider ikke så meget på mit sind når jeg tænker på det og mine følelser smelter jeg kan nok godt vente fem minutter endnu men du kom aldrig forbi frederiksberg allé igen og du afleverede aldrig mit hjerte tilbage selvom du havde lovet det da du tog mine hænder og kyssede mig (for sidste gang)
Continue reading...
31
jeg stirrer på uret mens tonerne hvirvler rundt i mit hovede tempoet er hurtigt stemmen er forførende og hvisker til mig at jeg spilder mit liv på at side og kigge fortabt ind i en rød væg for intet er godt her jeg er ikke glad for alle de bøger og regler jeg ville hellere male og tegne til lyden af glasdråber der spiller på trommer som når regn rammer husets blanke tag vandrer fortabt rundt på sorte gader oplyst af stjerner der står oprejst langs breden af de kolde sten lukker mine øjne og åbner mit sind tænder en cigaret flammen fra lighteren giver den liv og røgen danser i mund mine blå konger med tomme hjerter hvor er min hvide prins? jeg er alene min blå konge forlader mig ligesom de mange før ham skoder jeg ham han dør tavst på den kolde sorte vej hvor jeg før dansede rundt til høj musik men jeg nåede at blive afhængig så jeg finder min magiske flamme frem og giver en ny blå konge liv lader ham kysse mig gøre mig glad og tilfreds indtil han ikke er der mere og jeg må starte helt forfra
0
Nov 11, 2014
Nov 11, 2014 at 4:57 AM UTC
ungdomspoet
blå konger
jeg stirrer på uret mens tonerne hvirvler rundt i mit hovede tempoet er hurtigt stemmen er forførende og hvisker til mig at jeg spilder mit liv på at side og kigge fortabt ind i en rød væg for intet er godt her jeg er ikke glad for alle de bøger og regler jeg ville hellere male og tegne til lyden af glasdråber der spiller på trommer som når regn rammer husets blanke tag vandrer fortabt rundt på sorte gader oplyst af stjerner der står oprejst langs breden af de kolde sten lukker mine øjne og åbner mit sind tænder en cigaret flammen fra lighteren giver den liv og røgen danser i mund mine blå konger med tomme hjerter hvor er min hvide prins? jeg er alene min blå konge forlader mig ligesom de mange før ham skoder jeg ham han dør tavst på den kolde sorte vej hvor jeg før dansede rundt til høj musik men jeg nåede at blive afhængig så jeg finder min magiske flamme frem og giver en ny blå konge liv lader ham kysse mig gøre mig glad og tilfreds indtil han ikke er der mere og jeg må starte helt forfra
Continue reading...
33
Jeg har tabt mig selv I troen på os Jeg har pisset på mine egne principper For at ligne dig Jeg har grædt de tårer for dig, som jeg aldrig har grædt før Selvom du ikke fortjener dem Jeg har smittet hele mit sind med den kærlighed Som jeg  nu engang også føler for dig Jeg har prøvet med alt men Mit sind er stadig svagere end nogensinde før Jeg har forvildet mig selv På vejen til dig Jeg har grint over at alle veje føer til ROM For alle veje fører til dig Jeg har skrevet utallige beskeder til dig Uden at klikke send Jeg har forrådt mig selv I den vanvittige tro at jeg kunne gå din vej
0
Mar 1, 2014
Mar 1, 2014 at 6:51 PM UTC
annacharlotte
Alle veje føre til Rom
Jeg har tabt mig selv I troen på os Jeg har pisset på mine egne principper For at ligne dig Jeg har grædt de tårer for dig, som jeg aldrig har grædt før Selvom du ikke fortjener dem Jeg har smittet hele mit sind med den kærlighed Som jeg  nu engang også føler for dig Jeg har prøvet med alt men Mit sind er stadig svagere end nogensinde før Jeg har forvildet mig selv På vejen til dig Jeg har grint over at alle veje føer til ROM For alle veje fører til dig Jeg har skrevet utallige beskeder til dig Uden at klikke send Jeg har forrådt mig selv I den vanvittige tro at jeg kunne gå din vej
Continue reading...
18
I de hvide lagner opstår de hvide løgne. Forskruede sandheder der uden tøven er klar til at passere dine læber unden at overveje konsekvenserne. På deres vej mellem dine læber og mit øre, overvejer de ikke een gang hvem de kunne såre, eller hvad de kunne ødelægge. De danser blot gennem luften, ubekymrede og smålige. De tre små ord, med den største betydning. Men jeg anser det ikke. Jeg er for betaget af din ydre skønhed til at indse at du, i mine hvide lagner fortæller hvide løgne.
0
Oct 11, 2014
Oct 11, 2014 at 5:16 PM UTC
jmn
Hvide lagner
I de hvide lagner opstår de hvide løgne. Forskruede sandheder der uden tøven er klar til at passere dine læber unden at overveje konsekvenserne. På deres vej mellem dine læber og mit øre, overvejer de ikke een gang hvem de kunne såre, eller hvad de kunne ødelægge. De danser blot gennem luften, ubekymrede og smålige. De tre små ord, med den største betydning. Men jeg anser det ikke. Jeg er for betaget af din ydre skønhed til at indse at du, i mine hvide lagner fortæller hvide løgne.
Continue reading...
2
Tager toget den forkerte vej så vi kan snakke syv minutter mere men du er en snyder og pludselig står jeg i centrum bliver et lille bymenneske der køber mad og kaffe jeg gemmer mig blandt byens ansigter kører over langebro i bus aftensolen er min svaghed jeg ønkser at bussen vil blive ved med at køre skrive føre mig men med et skal jeg af og jeg er efterlandt med mindet om de syv lange sekunder du fastholde mit blik
0
Sep 21, 2014
Sep 21, 2014 at 3:22 PM UTC
mercedes-b
Tog
Tager toget den forkerte vej så vi kan snakke syv minutter mere men du er en snyder og pludselig står jeg i centrum bliver et lille bymenneske der køber mad og kaffe jeg gemmer mig blandt byens ansigter kører over langebro i bus aftensolen er min svaghed jeg ønkser at bussen vil blive ved med at køre skrive føre mig men med et skal jeg af og jeg er efterlandt med mindet om de syv lange sekunder du fastholde mit blik
Continue reading...
18
jeg slapper af når du holder mig jeg panikker når du ser mod mig jeg græder når du sårer mig jeg griner når du kilder mig jeg fniser når du ler med mig jeg væmmes når du går din vej jeg skriger når du forlader mig jeg sover når du elsker mig
0
Nov 24, 2014
Nov 24, 2014 at 3:55 PM UTC
annacharlotte
sover når du elsker mig
jeg slapper af når du holder mig jeg panikker når du ser mod mig jeg græder når du sårer mig jeg griner når du kilder mig jeg fniser når du ler med mig jeg væmmes når du går din vej jeg skriger når du forlader mig jeg sover når du elsker mig
Continue reading...
8
Små spidse og aflange rugkerner Snorer sig ind i de små tandsprækker Prøver at passe ind Ikke for bred til at tilpasse sig det lille næsten usynlige mellemrum som alle kender Dog heller ikke for spinkel til at smutte sin vej lige igennem og væk fra besværet Udefra ses det som en normal og hverdagsnødvændig handling uden ord Ingen ligger mærke til din inderste smerte af de små kerner som langsomt river dit dyrebare lyserøde tandkød op
0
Feb 5, 2015
Feb 5, 2015 at 8:16 AM UTC
najaquist
Det knastøre rugbrød
Små spidse og aflange rugkerner Snorer sig ind i de små tandsprækker Prøver at passe ind Ikke for bred til at tilpasse sig det lille næsten usynlige mellemrum som alle kender Dog heller ikke for spinkel til at smutte sin vej lige igennem og væk fra besværet Udefra ses det som en normal og hverdagsnødvændig handling uden ord Ingen ligger mærke til din inderste smerte af de små kerner som langsomt river dit dyrebare lyserøde tandkød op
Continue reading...
7
Jeg prøvede at slås med ild men brændte blot mig selv Jeg kan stadig mærke den skoldhede metaloverflade Som var det igår jeg testede mine forældres tålmodighed Som var det i dag jeg fik trangen til at gøre det forbi Med livet foran mig og døden bag mig løb jeg min vej Med grønne træer og skumle øjne bag glade mennesker Der stod jeg alene i verden med livet kørt afsted Her står jeg med brandsår Og døde øjne bag verden.
0
Jan 6, 2015
Jan 6, 2015 at 3:32 PM UTC
Clindballe
Bag verden
Jeg prøvede at slås med ild men brændte blot mig selv Jeg kan stadig mærke den skoldhede metaloverflade Som var det igår jeg testede mine forældres tålmodighed Som var det i dag jeg fik trangen til at gøre det forbi Med livet foran mig og døden bag mig løb jeg min vej Med grønne træer og skumle øjne bag glade mennesker Der stod jeg alene i verden med livet kørt afsted Her står jeg med brandsår Og døde øjne bag verden.
Continue reading...
28
lakerede negle tanken om et eventyr; på vej computergeneret velbefindende høj hestehale - en forandring, nye muligheder, nye udtryk anderledes udstråling velovervejet, pludseligt hjemmegroet plante, fejet gulv, følelsen på et stykke papir, efterladt sammenkrøllet, gult kondenseret vand på ruderne, kondenseret personlighed dovenskab, at gøre sig umage talemåder, ordsprog, genanvendelige, omvendelige jyske genbrugsforretninger, savner sommerferien sommeren, limfjorden, kunsten, garderobefornyelse lånte LP'er, bøger jeg aldrig får læst sæt tempoet ned; umuligt vi lever i en hurtig verden alt snurrer alle søndage føles underlige
0
Nov 22, 2015
Nov 22, 2015 at 8:58 AM UTC
en-anonym-skikkelse
velovervejet
lakerede negle tanken om et eventyr; på vej computergeneret velbefindende høj hestehale - en forandring, nye muligheder, nye udtryk anderledes udstråling velovervejet, pludseligt hjemmegroet plante, fejet gulv, følelsen på et stykke papir, efterladt sammenkrøllet, gult kondenseret vand på ruderne, kondenseret personlighed dovenskab, at gøre sig umage talemåder, ordsprog, genanvendelige, omvendelige jyske genbrugsforretninger, savner sommerferien sommeren, limfjorden, kunsten, garderobefornyelse lånte LP'er, bøger jeg aldrig får læst sæt tempoet ned; umuligt vi lever i en hurtig verden alt snurrer alle søndage føles underlige
Continue reading...
18