"varmt" poems - Hello Poetry

jeg husker ikke meget fra den nat jeg husker blot at s-toget tog mig til et sted mellem himmel og jord hvor stjernerne vendte sig og tiden stod stille din station der hvor alting gjorde ondt men hvor solen altid skinnede på februar morgner selvom det regnede mod ruden og håbet stod højt med solen det der gemmer sig jeg sad på din sengekant og kiggede på dine øjenlåg jeg ved godt hvor meget der foregår inde bag de øjenlåg en helt ny verden som ingen ser fordi du aldrig holder dine øjne åbne længe nok følelsesløsheden og jeg stryger din kind og dine skægstubbe kradser mine fingre du vågner og spørger om jeg ikke ligger mig ned til dig hvor har du været jeg smiler bare og svarer at jeg har været der hvor stjernerne vender hvorfor er du kommet spurgte du fordi jeg fryser du vidste altid hvad jeg tænkte og holdte mig tæt i et milisekund du er så smuk, ved du godt det dine øjne de lyste altid en lille smule op og jeg kunne mærke varmen sprede sig til mine fingerspidser og duften af dit nyvaskede hår mindede mig om tusinde somre jeg beundrede dig længe du var verdens partikler samlet i en hvorfor havde jeg aldrig set det før hvorfor lukker du øjnene hviskede jeg det er stadig koldt fordi det er meningsløst at tænde for varmen du bliver her jo alligevel kun til i morgen svarede du der var en verden imellem os og dog alligevel var der ikke mere end en centimeter og et forgyldent spinkelt håb ... da du vendte dig om og lukkede dine øjne igen glastårer ramte din pude den pude du havde lånt mig i et kærligt øjeblik der var koldt i værelset igen og i natten kyssede jeg dig farvel og strøg din kind og undrede mig for sidste gang over hvad der sker bag dine lukkede øjenlåg da jeg gik ud i februar natten var der varmt og der vidste jeg at det var bag dine øjenlåg det frøs for varmen kom indefra men altid kun når du mistede kontrol og når jeg tager s-toget nu, idag mellem himmel og jord der hvor stjernerne vender og tiden står stille så undrer jeg mig men det af dig der svæver om mig det får mig stadig til at fryse fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der skete bag dine øjenlåg ... fordi du altid lod mig fryse men det varmer stadig lidt helt inde bagerst når toget stopper på din station måske fordi jeg aldrig fik lov at mærke rigtigt efter

0

Feb 15, 2015

Feb 15, 2015 at 6:00 PM UTC

emilie-s-jensen

hvis jeg mærkede efter

jeg husker ikke meget fra den nat jeg husker blot at s-toget tog mig til et sted mellem himmel og jord hvor stjernerne vendte sig og tiden stod stille din station der hvor alting gjorde ondt men hvor solen altid skinnede på februar morgner selvom det regnede mod ruden og håbet stod højt med solen det der gemmer sig jeg sad på din sengekant og kiggede på dine øjenlåg jeg ved godt hvor meget der foregår inde bag de øjenlåg en helt ny verden som ingen ser fordi du aldrig holder dine øjne åbne længe nok følelsesløsheden og jeg stryger din kind og dine skægstubbe kradser mine fingre du vågner og spørger om jeg ikke ligger mig ned til dig hvor har du været jeg smiler bare og svarer at jeg har været der hvor stjernerne vender hvorfor er du kommet spurgte du fordi jeg fryser du vidste altid hvad jeg tænkte og holdte mig tæt i et milisekund du er så smuk, ved du godt det dine øjne de lyste altid en lille smule op og jeg kunne mærke varmen sprede sig til mine fingerspidser og duften af dit nyvaskede hår mindede mig om tusinde somre jeg beundrede dig længe du var verdens partikler samlet i en hvorfor havde jeg aldrig set det før hvorfor lukker du øjnene hviskede jeg det er stadig koldt fordi det er meningsløst at tænde for varmen du bliver her jo alligevel kun til i morgen svarede du der var en verden imellem os og dog alligevel var der ikke mere end en centimeter og et forgyldent spinkelt håb ... da du vendte dig om og lukkede dine øjne igen glastårer ramte din pude den pude du havde lånt mig i et kærligt øjeblik der var koldt i værelset igen og i natten kyssede jeg dig farvel og strøg din kind og undrede mig for sidste gang over hvad der sker bag dine lukkede øjenlåg da jeg gik ud i februar natten var der varmt og der vidste jeg at det var bag dine øjenlåg det frøs for varmen kom indefra men altid kun når du mistede kontrol og når jeg tager s-toget nu, idag mellem himmel og jord der hvor stjernerne vender og tiden står stille så undrer jeg mig men det af dig der svæver om mig det får mig stadig til at fryse fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der skete bag dine øjenlåg ... fordi du altid lod mig fryse men det varmer stadig lidt helt inde bagerst når toget stopper på din station måske fordi jeg aldrig fik lov at mærke rigtigt efter

112

Jeg sidder med min varme kaffe Og kigger ud af vinduet Der er ingen hjemme Ikke en stemme Jeg ligger mig ned under dynen Her føler jeg mig tryg Dynen føles som et varmt kram Mod min bare ryg Jeg lukker øjnene og nyder lyden Af regnen mod mit vindue Rejser mig aldrig igen Dette er mit lykkested Ingen bekymringer Ingen forpligtelser Kun mig Regnen Og min varme kaffe

0

Oct 23, 2014

Oct 23, 2014 at 12:44 PM UTC

carololololo

Mit lykkested

Jeg sidder med min varme kaffe Og kigger ud af vinduet Der er ingen hjemme Ikke en stemme Jeg ligger mig ned under dynen Her føler jeg mig tryg Dynen føles som et varmt kram Mod min bare ryg Jeg lukker øjnene og nyder lyden Af regnen mod mit vindue Rejser mig aldrig igen Dette er mit lykkested Ingen bekymringer Ingen forpligtelser Kun mig Regnen Og min varme kaffe

17

Jeg tager det stille og roligt denne gang, jeg forventer intet af fremtiden, men jeg forventer troskab og ærlighed, hvis jeg skal blive i det. Jeg vil være der for ham og støtte ham, men jeg vil hverken kontrollere ham eller bestemme over ham, jeg vil stole på ham og lade ham nyde sit liv med sine venner og veninder, men jeg forventer han kun vil have min kærlighed og det er nok for ham. Jeg kan virkelig godt lide ham, jeg er stolt af ham og elsker hans personlighed, han er helt sig selv og han er ikke bange for hvad andre tænker. Jeg elsker når han kysser mig når vi vågner, nusser mig og putter sig helt op ad mig, hele natten, ligemeget hvor varmt det er, er han altid helt tæt på mig hele natten. Han er fantastisk og han fandt mig og omvendt i en svær tid, men den tid har ændret mig både fysisk og psykisk. Jeg elsker mit nye jeg og det er sikkert også derfor det her er rigtigt denne gang, fordi jeg endelig har fundet mig selv og jeg elsker mig selv

0

Apr 24, 2018

Apr 24, 2018 at 4:53 AM UTC

feelmyfashionbones

Daydreaming 4#

Jeg tager det stille og roligt denne gang, jeg forventer intet af fremtiden, men jeg forventer troskab og ærlighed, hvis jeg skal blive i det. Jeg vil være der for ham og støtte ham, men jeg vil hverken kontrollere ham eller bestemme over ham, jeg vil stole på ham og lade ham nyde sit liv med sine venner og veninder, men jeg forventer han kun vil have min kærlighed og det er nok for ham. Jeg kan virkelig godt lide ham, jeg er stolt af ham og elsker hans personlighed, han er helt sig selv og han er ikke bange for hvad andre tænker. Jeg elsker når han kysser mig når vi vågner, nusser mig og putter sig helt op ad mig, hele natten, ligemeget hvor varmt det er, er han altid helt tæt på mig hele natten. Han er fantastisk og han fandt mig og omvendt i en svær tid, men den tid har ændret mig både fysisk og psykisk. Jeg elsker mit nye jeg og det er sikkert også derfor det her er rigtigt denne gang, fordi jeg endelig har fundet mig selv og jeg elsker mig selv

9

får du kolde fødder? sikke et varmt hjerte indvendig blæst, hul rusker bladende af træerne, efterladt på gaderne tomme, snørklede blodårer leder til et støvet midtpunkt; centrum forladt, drænet for mennesker, for energi overgangen til vinter, livsløst, koldt, nøgne træer cementen med mærker fra alle fodgængere; alle dem, du omgås sætter præg på dig som en krakeleret glasrude, der kun mangler ét prik for at brase sammen så alle omkring vinduet kan skære sig på fragmenterne, mindes dit sammenbrud din modtagelighed skrøbelig årstiden reflekterer dit kollaps min næsetip fryser og jeg mindes din konstant kolde tilstand at gå gennem en kold og ensom gade november kommer, dernæst de koldeste måneder må hellere skaffe en vinterjakke og håbe på forår

0

Oct 25, 2015

Oct 25, 2015 at 10:15 AM UTC

en-anonym-skikkelse

kulde

får du kolde fødder? sikke et varmt hjerte indvendig blæst, hul rusker bladende af træerne, efterladt på gaderne tomme, snørklede blodårer leder til et støvet midtpunkt; centrum forladt, drænet for mennesker, for energi overgangen til vinter, livsløst, koldt, nøgne træer cementen med mærker fra alle fodgængere; alle dem, du omgås sætter præg på dig som en krakeleret glasrude, der kun mangler ét prik for at brase sammen så alle omkring vinduet kan skære sig på fragmenterne, mindes dit sammenbrud din modtagelighed skrøbelig årstiden reflekterer dit kollaps min næsetip fryser og jeg mindes din konstant kolde tilstand at gå gennem en kold og ensom gade november kommer, dernæst de koldeste måneder må hellere skaffe en vinterjakke og håbe på forår

22

ferskenfarvet skrattende over os er himmelen kongeblå og pyntet med stjerner, med vidundere, med vidner til dette rundt kirsebær-rød blødt og varmt gulvtæppe sen-septemberens luft lyde, mennesker åbent vindue som en varm invitation til gadens liv intet er for meget eller for lidt lige præcis tilpas, balanceret, roligt men spændende komfortabelt men udfordrende voksende følelse, lysende, brændende - men let lavendel ingen tårer; tunge, skamfyldte, drænende kun et let smil fyrfadslys cremefarvet og fjerlet latter rosmarin lykkelig stilhed poetisk øjeblik, stilnet samtale citrongræs smuk og stilfærdig fortællerform; ydmyg inspirationen ligger så tæt i rummet at dug former sig på ruden og tanker i hovederne og samtaler der flyder sammen og fletter sig til ét forhold; én tanke et ideal sommerfugle-flagrende øjenvipper morgenfruer vi ligger på gulvet en brise af brænde-røg pladespilleren kører, dæmpet, upåtrængende dyb vejrtrækning vi føler os okay ferskner

0

Jan 11, 2016

Jan 11, 2016 at 12:49 PM UTC

en-anonym-skikkelse

ideelt set

ferskenfarvet skrattende over os er himmelen kongeblå og pyntet med stjerner, med vidundere, med vidner til dette rundt kirsebær-rød blødt og varmt gulvtæppe sen-septemberens luft lyde, mennesker åbent vindue som en varm invitation til gadens liv intet er for meget eller for lidt lige præcis tilpas, balanceret, roligt men spændende komfortabelt men udfordrende voksende følelse, lysende, brændende - men let lavendel ingen tårer; tunge, skamfyldte, drænende kun et let smil fyrfadslys cremefarvet og fjerlet latter rosmarin lykkelig stilhed poetisk øjeblik, stilnet samtale citrongræs smuk og stilfærdig fortællerform; ydmyg inspirationen ligger så tæt i rummet at dug former sig på ruden og tanker i hovederne og samtaler der flyder sammen og fletter sig til ét forhold; én tanke et ideal sommerfugle-flagrende øjenvipper morgenfruer vi ligger på gulvet en brise af brænde-røg pladespilleren kører, dæmpet, upåtrængende dyb vejrtrækning vi føler os okay ferskner

35

den mørke tid kommer os i møde den møder os ikke med glæde og kram nej den møder dig ikke lige så varmt som da du mødte ham nej den kommer med kulde med blæst og uhygge ingen kan føle sig trygge nej vi gemmer os under facader under smil og under grin og endnu en gang forsøges mørket at druknes med den billige vin c.t

0

Nov 21, 2014

Nov 21, 2014 at 12:12 PM UTC

carololololo

den mørke tid

den mørke tid kommer os i møde den møder os ikke med glæde og kram nej den møder dig ikke lige så varmt som da du mødte ham nej den kommer med kulde med blæst og uhygge ingen kan føle sig trygge nej vi gemmer os under facader under smil og under grin og endnu en gang forsøges mørket at druknes med den billige vin c.t

17

Dit bryst gav mig tryghed Det var varmt og jeg kunne høre I din brystkasse Et hav i bevægelse En skov i blomstring Og rytmen i dit hjerte Gav mig mod til at give efter At løbe væk med dig Kunne have været en realitet Vi kunne have overgivet os selv Til hinanden Vi kunne have danset I skinnet fra hinandens øjne Men i stedet Løb vi væk til et univers Hvor vi ikke var venner Hvor vi ikke var mennesker Men hvor vi blot For en stund Var to skygger forenet I skæret af månelyset Jeg fik næring af dit bryst mod mit Du smagte af efterår Jeg ved at jeg smagte af regn Men du formede mig efter din krop Og fik mig til at smage af forår Jeg kyssede dig hårdt Det var min frelse Du dyrkede min tilstedeværelse Det var din overgivelse Til mit ønske om uendelig intimitet til M.P

0

Feb 14, 2015

Feb 14, 2015 at 9:50 AM UTC

amanda-bordrup

Brystkasse

Dit bryst gav mig tryghed Det var varmt og jeg kunne høre I din brystkasse Et hav i bevægelse En skov i blomstring Og rytmen i dit hjerte Gav mig mod til at give efter At løbe væk med dig Kunne have været en realitet Vi kunne have overgivet os selv Til hinanden Vi kunne have danset I skinnet fra hinandens øjne Men i stedet Løb vi væk til et univers Hvor vi ikke var venner Hvor vi ikke var mennesker Men hvor vi blot For en stund Var to skygger forenet I skæret af månelyset Jeg fik næring af dit bryst mod mit Du smagte af efterår Jeg ved at jeg smagte af regn Men du formede mig efter din krop Og fik mig til at smage af forår Jeg kyssede dig hårdt Det var min frelse Du dyrkede min tilstedeværelse Det var din overgivelse Til mit ønske om uendelig intimitet til M.P

32

vi samler tørt støv fra floderne de kolde ilde skinner varmt rødt vi sover tungt på månedagene og snakker stumme ord med øjnene vi er her på grund af sultens glæder fordi vi husker det glemte der kommer og fordi ingen dør når pesten sletter alt

0

Dec 10, 2014

Dec 10, 2014 at 7:41 AM UTC

annastorm

Sort

vi samler tørt støv fra floderne de kolde ilde skinner varmt rødt vi sover tungt på månedagene og snakker stumme ord med øjnene vi er her på grund af sultens glæder fordi vi husker det glemte der kommer og fordi ingen dør når pesten sletter alt

7

tilbagevendende nu står vi her igen tastende fingre, hurtige refleksioner lysende computerskærme-sind udmattende på alle leder og kanter. alt er godt og varmt uappelerende, fragementeret; apatisk for en gangs skyld kaster jeg problemerne over skulderen (samler dem nok op i morgen. måske) samtale udenfor i flere timer; stillestående - følelsesløshed i fingre og tæer at blive opvarmet, opløst sammensmeltning

0

Nov 14, 2015

Nov 14, 2015 at 3:45 PM UTC

en-anonym-skikkelse

gentagende

tilbagevendende nu står vi her igen tastende fingre, hurtige refleksioner lysende computerskærme-sind udmattende på alle leder og kanter. alt er godt og varmt uappelerende, fragementeret; apatisk for en gangs skyld kaster jeg problemerne over skulderen (samler dem nok op i morgen. måske) samtale udenfor i flere timer; stillestående - følelsesløshed i fingre og tæer at blive opvarmet, opløst sammensmeltning

11