"vandet" poems
Vi skal være nøgne sammen. Se solen stå op sammen, vi skal vågne i et sommerlykkeparadis. Sidde ved vandet, høre bølgerne SLÅ. Slå ind mod livet i os - mod bredderne af de skinnende, lysende strande. Vi skal slange os på landet, vikle os i tang og skum der bruser. Brusende beruset af vin og kærlighed. Blomstre i en symbiose; bonderoser og lavendler i lyng af lungers dybe vejrtrækninger, og galoperende elskende hjerteslag. Det er fremtiden. Fremtiden i en drøm jeg havde, dengang jeg vågnede op, - for år siden, for flere verdener siden.
Jan 28, 2016
Jan 28, 2016 at 3:15 AM UTC
Tristhedens falske dråber brager mod glaspartiet. Han bliver i tvivl om det er hans sind eller ruden, der holder ham fra fristelsen. Han står ude midt i natten. Hans ånde bliver til en tåge, der bliver til et minde, der dækker den fraværende himmel.
De ikke eksisterende stjerner, får ham til at bemærke, at intet er som før. Intet er som den aften, hvor stjernerne lå på jorden og vandet oppe i himlen.
Tristhedens falske dråber brager mod glaspartiet. Ruden splintrer og han er ikke bange.
Han bliver omringet af vand, der bliver til hænder, der presser alt liv ud af ham. Han kærtegner hænderne, for de får ham til at indse, at alt er som før. Alt er som den aften, hvor stjernerne lå på jorden og vandet oppe i himlen.
f.b
May 9, 2014
May 9, 2014 at 3:40 AM UTC
Jeg ved ikke om jeg vil farve mit hår lilla, eller om jeg vil stoppe det "os" som lige er blevet vores.
Jeg kender ikke til andres følelser, men vader rundt i mine egne, i et mislykket forsøg på at finde ud af hvem jeg er.
Da jeg var barn græd jeg over at ingen ville være sammen med mig, nu løber tårene ned af kinderne fordi jeg ikke ved hvem jeg skal vælge.
Min krop er under vandet, men ikke vandtæt. Mit hoved er i skyerne, men det har højdeskræk.
Selv når jeg finder ro, er det svært at give slip, for når en slipstrøm af tanker siver ud, arbejder det hele på højtryk.
Dec 21, 2014
Dec 21, 2014 at 6:10 PM UTC
en taxatur
gennem nattens uforudsigelige.
torsdag aften.
klokken 01.00
hoppede jeg ind.
klokken 01.15
hoppede jeg ud.
på en gade jeg ikke kendte
gik jeg op
i en lejlighed
som *** ikke boede i.
i lejligheden
overnattede ***
overnattede jeg.
sammen
alligevel.
vi snakkede så meget.
sagde så lidt.
hendes øjne sagde mere
end hendes mund.
*** vidste hvad *** ville have
og jeg vidste det også.
et afslørende blik og matchende undertøj
gjorde grænserne
for hvad vi kunne gøre
ikkeeksisterende.
jeg gav hende ikke hvad *** ville have.
*** måtte vente
det samme måtte jeg.
*vandet er så kønt på overfladen
men endnu kønnere er det
at dykke ned
på bunden
og afsløre
alle dets hemmeligheder.
Udforske
hvert et hjørne
hvert et sandkorn
og hver en nysgerrighed.
først der
kan du nyde overfladen.*
(f.b)
Feb 20, 2015
Feb 20, 2015 at 4:33 PM UTC
Højt højt oppe.
Stadig under skyerne.
Hvis du kigger ned, Flyder der lysende plader rundt i vandet.
Intet kan sammenlignes, intet er smukkere
end disse lysende byer, lysende biler, lysende drømme.
Byen reflekteres i mine øjne, har jeg set noget lignende?
Mine tanker går i stå, forundret. Det er smukt. Jeg er tom, alt rundt om er sort, pånær lyskæder som binder byen sammen, lysdioder danser ballet på indersiden af mine øjne. Det burde hedde hornminder i stedet for hornhinder. Jeg glemmer nok aldrig byens liv, dengang blev jeg liv.
Mange kilometer oppe i luften, oppe i himlen, svævende omkring essensen af jorden. Her er jeg nu, hvor er du?
Kigger du op i uendeligheden, intetheden, tænker du på mig flyvende, dig flyvende?
Jeg er sikker på mine øjne for dig virkede anderledes, jeg havde ikke den lysende by i øjnene, mine ben var låst fast til land, selvom mine tanker fløj. Der stod du helt klart, uden en fejl på dit ydre, og fremsatte at intet længere var i dit indre. Du skulle have set din by oppe fra, du ville forstå hvor mine tanker stammede fra.
Alt er så smukt oppe fra, men nogle gange skal man opleve det grimme ude fra, for at tegne billedet der kommer inde fra.
Nu er jeg på land, og vi er igen kilometer fra hinanden, det er sådan det må være, så jeg vil nu huske dine blå øjne sorte, og dit “smil". Da vi nu igen i fortiden var til, for at imødekomme fremtiden
Apr 12, 2018
Apr 12, 2018 at 4:00 PM UTC
En prins kom op af vandet
Og kyssede min skygges pande
Og gift blev de også
Min skygge er viet bort
Til skyggedrengen
Dec 4, 2015
Dec 4, 2015 at 5:19 PM UTC
Du sidder ligeså stille
Uden at sige noget
Dit hjerte banker i en stille rytme
Uden at larme selvfølgelig.
Du snakker med dig selv
Men kan ikke tale
Du vil ikke andet
Og du kan ikke høre dig selv
Hænder urolige og krummende
Dit hoved altid summende
Du må hellere smile
Så du ikke bliver set
Set igennem
Opdaget og afsløret
Sig frem
Jeg ved du kan
Ikke andet du vil
Du er ikke så tydelig som du tror
På den gode måde selvfølgelig.
Alle venter men ingenting sker
Der sker ingenting
Du smiler og griner
Det hele er okay
Hvorfor vil du ikke med?
Der sker ingenting
Du er i sikkerhed her
Jeg ville ønske du var mig
Hvis du var mig
Og jeg var dig
Muligheden for at kigge
For at skue og blinke til
Du ville se
Ville kunne se mig
Som faktisk er dig
Hvor eksisterende du er
Hvor værende du er
Du ved ingenting
Jeg ved det hele.
Du ser hen på dem
Den derovre ved siden af selvfølgelig.
Altid glade
Altid på toppen
Uden at vise tegn på
Lave tegn til FARE
Det er bare en væg selvfølgelig
Det er det man siger
Jeg så dig en dag
Faktisk i dag
Du var glad
Du smilte så man kunne
Ja man kunne faktisk se dine tænder
De var hvide selvfølgelig
Du gør hvad der bliver sagt
Hvad der bliver fortalt
Ligesom tandlægen altid sagde
Rundt i cirkler
Altid mere end en gang
Helst mere en fire
Der var nogle
Hvem var de?
Der var ingen fare selvfølgelig.
Det er klart
Man kan hvad man vil sagde du
Man vælger det man føler
Man vælger hvad man tror
At man fortjener
Ikke alle fortjener det her
Det skal nok gå
Det var det du sagde
Det fortalte du mig engang
Nej faktisk hver dag
Hver eneste dag
Hver gang jeg tvivlede
Det var *** selvfølgelig
Alt på højkant
Uden at det talte
Uden at nogen holdte regnskab
Som et bassin fyldt til kanten
En dag vil vandet løbe ud
Ud over kanterne
Det var alligevel ikke så stort
Vandet vil ikke blive tørret væk
Det vil tørre selvfølgelig
Det vil forsvinde
Jeg så dig være glad en dag
Nej faktisk i dag
Det gjorde mig glad selvfølgelig
Jeg så dig være ked
En lille smule ked
Af det, af hvad?
Det er okay sagde du
Det bliver det nødt til at være.
Dec 11, 2015
Dec 11, 2015 at 5:01 PM UTC
Duften af kaffe forandre sig når vandet rammer de knuste bønner
Kan spejle mig i regnbueboblerne på skummet
Tilføjer vand mer og mer i en tynd stråle
De siger det sådan den bedste smag trænger igennem
vent 5 minutter og så pres
Jeg ved ikke om jeg tror på dem
Men jeg gør det for hvis nu det er sådan
Vil jeg ikke gå glip af den særlige smag
jeg vil ikke vente 5 minutter har trang til at presse nu
Det er spild ikke at få det bedste ud af det
Den gode duft forsvandt jo allerede da vandet ramte de knuste bønner.
Det sidste må ej forsvinde for så er det hele meningsløst
Jun 13, 2015
Jun 13, 2015 at 12:21 PM UTC
min navle er sløret
her, hvor jeg er druknet
er vandet grønt
jeg sluger forsætligt
min hud er et uklart akvarium
indvoldene ætset væk
jeg har aldrig set mine egne knogler
har aldrig smagt min marg
gad egentlig godt være see through
Jan 28, 2015
Jan 28, 2015 at 7:54 AM UTC
Der var lange nætter med digte der gav dig lyst til at lægge dig under jorden
Du græd stille ned i puden og ønskede at se mig lykkelig
men solen er ikke længere genert og kysser dine kinder blidt
Du studerer mig som værende forelsket og tager jakken af
Du mærker ikke længere kulden fra min krop, men bader dig i vandet af nye tider
Der var dage du havde lyst til at give slip på mig, men inden du lod mig svæve
Fandt jeg et lille lys og jeg er nu ikke længere i mørket
Jeg håber du ved, at du gav mig styrken
Og at du må have tiltroen til at der ikke findes øjeblikke jeg ikke kan overkomme mere
Mar 10, 2015
Mar 10, 2015 at 8:07 AM UTC
Jeg sider på bænken,
Stimen af dem øger presset,
Presset stiger
Presset stiger
Jeg kan ikke sige mere.
Vandet koger over,
Tidevandet drukner mig.
Strømmen fortætter sig om mig
Nu er det tid til dig og mig.
En ørken uden ord åbenbare sig
afspejlet af din strøm af ord.
Som en sten
Synker jeg til bunden.
Ned hvor ordene ikke skiner
Og ingen emner bor.
May 10, 2015
May 10, 2015 at 4:16 PM UTC
Jeg er så stresset
Med hovedet
under vandet,
så jeg ikke kan få vejret.
Så jeg græder og græder
Indtil der kun
er blod og organer
tilbage i min krop
Så jeg vågner op tørstig
Men stadig med hovedet under vand.
Oct 14, 2015
Oct 14, 2015 at 5:07 PM UTC
Vandet flød langsomt
Ned i hullet
Væk fra mig
Efterlod min krop
Nøgen og kold
Ligesom du
Der varmede hele mit legeme med
Din kærlighed
Og nu siver du
Ud
Og jeg er alene
Nøgen og kold
Nov 11, 2013
Nov 11, 2013 at 1:57 PM UTC
Jeg fanger ord der er blevet til natsværmere
Jeg kysser vandet fordi jeg ved at det ikke vil forsvinde
Der vil altid været et hav, en flod eller en å
Jeg forstiller mig din silhuet, rindende af mine tåre
Der svømmer glasskår i dine øjne og river hul i din pupil
Men det er ikke dig der græder
Det er mig der står i en flodbølge af gråd
Nov 1, 2014
Nov 1, 2014 at 1:23 PM UTC
Jeg er en idé, skaberen af spillets regler
jeg er, hvad du tænker, i det billede du maler
mening formes med værktøj abstrakt som farverne
til evig tid hos bjergene og hos larverne
jeg er ikke vandet, men bølgen derpå
spejlende kommer fornemmelsen af, hvad vi aldrig vil nå
hvordan kan ikke vides, hvorfor skal ikke kendes
hvad der er at finde, skal søges i hans og i hendes
forsæt omend en vej er af tvivlen og latteren
for i dette taler jeg igennem forfatteren
Dec 26, 2015
Dec 26, 2015 at 7:10 AM UTC
mit hjerte vil altid tilhøre dine ravne klør
du så igennem min skal og fandt perlen
under vandet hvor jeg gemmer mig forladt
i et hav af glemte sager og hav-gudinder
hørte du mine lydløse skrig efter hjælp
mit hjerte vil altid tilhøre et tomrum
ingen ser igennem min skal perlen
faldt til bunds og gemmer sig under
sandet omfavner de ubrugelige rester af
hvad der engang var dit er nu mit
dine fjer ligger trygt i min skal
Feb 19, 2015
Feb 19, 2015 at 11:50 AM UTC
ordene ligger på overfladen af vandet
jeg ligger på bunden og kigger op på det forvrængede billede du ser af mig igennem vandet
det billede, jeg ikke helt ved hvor du har fra
men som jeg er sikker på at jeg selv er helt udenom
for det hele er som det plejer på overfladen
og alligevel så er intet som det plejer her nede
for vi var på vej til et andet sted
selvom ingen vidste det
så nu ved ingen at vi står stille her i en pool på frederiksberg
for vi var på vej til at springe fra vippen
men endte med at se bunden først
og jeg tror godt vi begge vidste hvor det ville ende
så hvorfor overhovedet begynde at svømme?
når vi begge ikke anede hvordan
og når jeg svømmer crawl og du svømmer brystsvømning
Feb 24, 2015
Feb 24, 2015 at 9:38 AM UTC
Det nytter alligevel ikke noget
At vride den sidste væde ud.
Lige meget hvor meget man gennembanker og forvrider
Vil der altid forblive et fugtigt spor
Tiden vil tørre
Men nutiden er for vandet
Til at kunne se den rigtige farve som blev forvrænget af tumulten.
Tørt og godt i en stund
Før man igen med jævne mellemrum
Gentager den samme
rituallignende proces
Som vasketøj der ikke vil tørre.
May 25, 2015
May 25, 2015 at 11:22 AM UTC
stille under vandet
holder vejret
hovedet i stjernerne
kroppen; vægtløs, flydende
tanker som runde sten, stablet på strandene - en udstilling for enhver forbigående og for ingen overhovedet
vakkelvornt arrangement, naivt
en søgen efter alt, der bare minder om magi
stjernekastere og musik
busture og sovepose-samtaler på en græsplæne midt ude i mælkevejen
violiner og tændstikker og jungler
sanselige og sammenfoldelige mentale billeder
samlet som fund af et tingfinderbarns nysgerrige og nye hænder
Feb 9, 2016
Feb 9, 2016 at 6:06 PM UTC
Jeg er fraværende
Menneskesnak
Det lyder som om jeg er under vandet
Kan ikke fokusere på hvad de siger
Jeg ser intet andet end dig
Og dine hænder
Der rører mig
Jeg kan ikke trække vejret
Vil du ikke nok lade være?
Nov 4, 2013
Nov 4, 2013 at 12:49 AM UTC
livet som en bedrift
beundrelsesværdigt
at grave livet op, erfaring under neglene
nogle gange er det bedste man kan gøre at leve
og så må erfaringerne hobe sig op og banke på og blive inviteret ind til reevaluering en gang imellem
tilstrækkelighed
at stikke en finger i jorden, en fod i vandet
at starte et kapitel, en bog
ryst livet ud i et sovende ben, levende, prikkende, knitrende tv - knasende
at fungere på forskellige frekvenser er et menneskeligt vilkår
at gå helt i stå og
så starte op igen
et mirakel
du skal ikke andet end at leve
Nov 22, 2015
Nov 22, 2015 at 2:29 PM UTC