"uret" poems - Hello Poetry

Uret slår Tik, Tok Tik, Tok Dagene forsvinder Revet ud af kalenderen De forsvinder i mængden Bilerne kører i pendulfart Først på arbejde i byen Så hjem til forstaden Ugerne passerer De bliver til måneder Der bliver til år I en ivrig iver efter det hele Forsvinder mennesket Jeg prøvede. Jeg ville have det hele Nu. Mennesket smeltede sammen Som en robot En dødsdømt robot Rutiner blev udvasket Adrenalinen pumpede Et euforiserende stof Jeg tabte. Min robot brændte sammen For altid.

0

Feb 20, 2015

Feb 20, 2015 at 9:04 AM UTC

onn

En Fortabt Robot

Uret slår Tik, Tok Tik, Tok Dagene forsvinder Revet ud af kalenderen De forsvinder i mængden Bilerne kører i pendulfart Først på arbejde i byen Så hjem til forstaden Ugerne passerer De bliver til måneder Der bliver til år I en ivrig iver efter det hele Forsvinder mennesket Jeg prøvede. Jeg ville have det hele Nu. Mennesket smeltede sammen Som en robot En dødsdømt robot Rutiner blev udvasket Adrenalinen pumpede Et euforiserende stof Jeg tabte. Min robot brændte sammen For altid.

26

*Jeg ligger i sneen Og føler ingenting. Kulden rør mig ikke, For den har allerede Gnavet sig ind til mine ben... Et ensomt snefnug falder på min kind, Blidt det rammer, Men jeg mærker det ik' Hvorefter det langsomt smelter Og triller ned ad min kind Som de tåre Jeg har grædt i tusindvis... Mine fodspor i sneen Er snart dækket af hvidt Jeg tænker, At dette ville Du nok gerne have set... Dette hvide landskab, Der skinner så blidt. Og jeg smiler, Men kun et øjeblik. Før jeg erindre, At sådan blev det ik'... Frosten bider mig i næsen, Men i øjeblikket er jeg Et halv-sociopatisk væsen Og derfor Ænser jeg den ik'... For jeg ved ik' hvordan Jeg skal komme igennem dagen, Som uret snart slår an... Den sidste dag, den sidste time, Før du lægges endeligt til hvile. Men lige nu vil jeg ikke tænke, Ikke føle, ikke mærke sorgens lænke, Der langsomt tynger mig ned... Jeg vil blot ligge her i sneen Før jeg går ind Og lægger de sidste roser På kisten...*

0

Mar 20, 2016

Mar 20, 2016 at 5:38 AM UTC

HeidiHenriksen

En Afsked...

*Jeg ligger i sneen Og føler ingenting. Kulden rør mig ikke, For den har allerede Gnavet sig ind til mine ben... Et ensomt snefnug falder på min kind, Blidt det rammer, Men jeg mærker det ik' Hvorefter det langsomt smelter Og triller ned ad min kind Som de tåre Jeg har grædt i tusindvis... Mine fodspor i sneen Er snart dækket af hvidt Jeg tænker, At dette ville Du nok gerne have set... Dette hvide landskab, Der skinner så blidt. Og jeg smiler, Men kun et øjeblik. Før jeg erindre, At sådan blev det ik'... Frosten bider mig i næsen, Men i øjeblikket er jeg Et halv-sociopatisk væsen Og derfor Ænser jeg den ik'... For jeg ved ik' hvordan Jeg skal komme igennem dagen, Som uret snart slår an... Den sidste dag, den sidste time, Før du lægges endeligt til hvile. Men lige nu vil jeg ikke tænke, Ikke føle, ikke mærke sorgens lænke, Der langsomt tynger mig ned... Jeg vil blot ligge her i sneen Før jeg går ind Og lægger de sidste roser På kisten...*

40

Uret tikker Tikker tikker tikker Jeg tigger Beder Tigger tigger tigger Om du måske Beder mig Komme Tilbage

0

Feb 11, 2015

Feb 11, 2015 at 2:36 AM UTC

amalie-kjr-andersen

ensommeligt

Uret tikker Tikker tikker tikker Jeg tigger Beder Tigger tigger tigger Om du måske Beder mig Komme Tilbage

9

For evigt sagde uret. Mens viseren stod uden lærling, En kold sommerdag Mellem linjerne Jeg hviskede et smil Som kun verden kunne se. Uvidenhedens byrde Ubøjelig og støvet Som bogen på hylden Gerninger udviskes Man slog med terningen. Profitpolitik til taberne. Profeternes livstegn, Dagenes endelidt Ledte til visdom Hos den brave indianer, Solgt som bankekød I gårsdagens tumult. Farvel sagde timen, Da klokken slog tre. Døde hen i solen. Et matematisk spørgsmål. Hav blot barmhjertig Tikkende tastes tak.

0

Apr 3, 2015

Apr 3, 2015 at 4:46 AM UTC

Waywardfreak

Ode til Visdom

For evigt sagde uret. Mens viseren stod uden lærling, En kold sommerdag Mellem linjerne Jeg hviskede et smil Som kun verden kunne se. Uvidenhedens byrde Ubøjelig og støvet Som bogen på hylden Gerninger udviskes Man slog med terningen. Profitpolitik til taberne. Profeternes livstegn, Dagenes endelidt Ledte til visdom Hos den brave indianer, Solgt som bankekød I gårsdagens tumult. Farvel sagde timen, Da klokken slog tre. Døde hen i solen. Et matematisk spørgsmål. Hav blot barmhjertig Tikkende tastes tak.

24

jeg stirrer på uret mens tonerne hvirvler rundt i mit hovede tempoet er hurtigt stemmen er forførende og hvisker til mig at jeg spilder mit liv på at side og kigge fortabt ind i en rød væg for intet er godt her jeg er ikke glad for alle de bøger og regler jeg ville hellere male og tegne til lyden af glasdråber der spiller på trommer som når regn rammer husets blanke tag vandrer fortabt rundt på sorte gader oplyst af stjerner der står oprejst langs breden af de kolde sten lukker mine øjne og åbner mit sind tænder en cigaret flammen fra lighteren giver den liv og røgen danser i mund mine blå konger med tomme hjerter hvor er min hvide prins? jeg er alene min blå konge forlader mig ligesom de mange før ham skoder jeg ham han dør tavst på den kolde sorte vej hvor jeg før dansede rundt til høj musik men jeg nåede at blive afhængig så jeg finder min magiske flamme frem og giver en ny blå konge liv lader ham kysse mig gøre mig glad og tilfreds indtil han ikke er der mere og jeg må starte helt forfra

0

Nov 11, 2014

Nov 11, 2014 at 4:57 AM UTC

ungdomspoet

blå konger

jeg stirrer på uret mens tonerne hvirvler rundt i mit hovede tempoet er hurtigt stemmen er forførende og hvisker til mig at jeg spilder mit liv på at side og kigge fortabt ind i en rød væg for intet er godt her jeg er ikke glad for alle de bøger og regler jeg ville hellere male og tegne til lyden af glasdråber der spiller på trommer som når regn rammer husets blanke tag vandrer fortabt rundt på sorte gader oplyst af stjerner der står oprejst langs breden af de kolde sten lukker mine øjne og åbner mit sind tænder en cigaret flammen fra lighteren giver den liv og røgen danser i mund mine blå konger med tomme hjerter hvor er min hvide prins? jeg er alene min blå konge forlader mig ligesom de mange før ham skoder jeg ham han dør tavst på den kolde sorte vej hvor jeg før dansede rundt til høj musik men jeg nåede at blive afhængig så jeg finder min magiske flamme frem og giver en ny blå konge liv lader ham kysse mig gøre mig glad og tilfreds indtil han ikke er der mere og jeg må starte helt forfra

33

engang var det kærligheden der holdt mig vågen på dette tidspunkt nu er det noget andet engang kunne vi snakke uden at kigge på uret nu kigger vi ikke engang på hinanden vi sad og spillede det samme computerspil nu spiller vi den af for os selv mørket svigter aldrig

0

Dec 26, 2014

Dec 26, 2014 at 9:45 PM UTC

conqueror

om natten

engang var det kærligheden der holdt mig vågen på dette tidspunkt nu er det noget andet engang kunne vi snakke uden at kigge på uret nu kigger vi ikke engang på hinanden vi sad og spillede det samme computerspil nu spiller vi den af for os selv mørket svigter aldrig

7

Tiden går så uendelig hurtigt Den ene dag er jeg off den anden er jeg på Jeg lever livet sådan lidt på må og få Uret går til venstre men jeg til højre Hopper over minutter og sekunder Det er timerne som tæller Og mig som fortæller Tiden går så uendeligt langsomt Mine tanker vrimler som fisk i en stime Og det eneste jeg tænker på er den næste lange time Uret går til venstre men jeg til højre Hopper over minutter og sekunder Det er timerne som tæller Og mig som fortæller Tiden er uendelig på sin egen måde og jeg på min Tiden den står aldrig stille Men hvis uret ville så vil jeg være med

0

Sep 9, 2017

Sep 9, 2017 at 3:58 PM UTC

Chanda-k-meyer

Tiden

Tiden går så uendelig hurtigt Den ene dag er jeg off den anden er jeg på Jeg lever livet sådan lidt på må og få Uret går til venstre men jeg til højre Hopper over minutter og sekunder Det er timerne som tæller Og mig som fortæller Tiden går så uendeligt langsomt Mine tanker vrimler som fisk i en stime Og det eneste jeg tænker på er den næste lange time Uret går til venstre men jeg til højre Hopper over minutter og sekunder Det er timerne som tæller Og mig som fortæller Tiden er uendelig på sin egen måde og jeg på min Tiden den står aldrig stille Men hvis uret ville så vil jeg være med

17