"ukrudt" poems
gravlægger mine overskudsdage
nu kommer vakuumet
din efterklang i mine handlinger
tornadoer af ingenting indeni mine hulrum
nåleprik af skyld, af skam, af pinlighed
undskyld, undskyld, undskyld
når jeg fosser over med følelser som blod på det hvide lagen som
den første ************ på konfirmationskjolen: u v e l k o m m e n t
men jeg kan ikke binde mine knogler sammen og rejse mig op jeg
kan ikke findele min hud og klistre den over de
udsatte, røde muskler som et skjold jeg kan ikke
gravlægge situationen
din efterklang i mit liv i min identitet i min person
jeg vokser som ukrudt i livets grøft for jeg ved at
alle har ønsket om solen liggende under deres hud alle
sitrer af indebrændthed og
vi selvantænder
May 3, 2016
May 3, 2016 at 6:20 AM UTC
Jeg så dig i mængden, så unik, uberørt
Du var som nyudslået blomst, på en mark fyld af ukrudt
Alle lagde mærke til dig, ingen vil plukke dig
For så yndigt du belyste hele marken
Skyggede for alt ukrudt
Ingen ville plukke dig
For en nyudslået blomt er smuk
Til man træder på den
Til man plukker den
Til man dræber på den
Aug 26, 2014
Aug 26, 2014 at 2:00 AM UTC