Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
fyodormatveyev Sep 2018
Really upset for what comes across me lately
Had to keep my mind busy

Because solitude is the real friend
Rare people use to get along with it

I came with myself
To the place I love
  without a bunch of friends

I experienced it myself
Solitude means enjoy yourself feeling alone
  but not to feel lonely

I played it myself
To be dumb and pretend to understand nothing
  while the world is crumbling down

I watched it myself
The place to stay for a while
  in all of sudden got burnt
   that left pieces of memories

I felt it myself
Having the loudest minds
  always do something to limit their circle
   and keep their feeling out from sight
    while pain cut you off in an unorganized way

I did it myself
Meant to be good and somehow hollow

I listened to it myself
After words that come from the mouth are nonsense

I buried it myself
Guilty feeling that always comes up
  and it keeps pushing up the ground to the skies

I said it to myself
This must have come to an end

Seems like having a different personalities
But, I can assure you it's not

It all full of stress and bliss simultaneously
Wish you to get well and blessed really soon
  myself
SøułSurvivør Jul 2015
You probably figured it out already.

He is undoubtedly Mr God morphed.

T ruculent
R UDE
O verweeningly prideful
L aughable little
L ame liar.
He/she/it came onto my site message system wanting to goad me. I would have ignored it but he/she/it is harrassing Frank Ruland also.

You are under advisement, troll,
DON'T MESS WITH MY FRIENDS.
Clindballe Aug 2015
I Homers Odyssé skrives en tragedie
som en komedie
i sorg søger vi jo glæde
jeg ønsker ikke at fremvise ængstelige optrædener
at gemme mine sorger bag lyksalige ord for evigt
sceneskrækken holder mig ude af rampelyset
og angsten holder mig ude af mig selv
andres polerede selvsikre personligheder
filer min til roden
komiker bliver jeg nok aldrig
men måske en glemt tragedie
Written: 28. August - 2015

Translation:

Comedy vs tragedy
In Homer's Odyssey a tragedy is written
as a comedy
in sorrow, we seek the joy
I do not want to show anxious performances
or to hide my sorrows behind blissful words forever
stage fright keeps me out of the limelight
and anxiety keeps me out of myself
others polished self-confident personalities
files mine to the root
comedian, I'll probably never be
but perhaps a forgotten tragedy
Marolle Oct 2015
biler kører stærkt forbi ude på Ringvejen
barn cykler rundt og råber på et fremmed sprog
flere biler kører forbi
computertasterne siger de velkendte klik’s, når jeg skriver dette
barnet cykler frem og tilbage
jeg kan høre cykelhjulets tikken
der bremses hård op på cyklen
en motorcykel i det fjerne gasser op
og en bil kører forbi ude ved blokkens gade
et andet barn i det fjerne råber: ”Papa, papa…”
der er fuglesang af fuglearter jeg ikke kender
og efterårsvinden suser i de gule trækroner
der er fodtrin nedenfor mit vindue
tunge skridt der bliver slæbt hen ad jorden
trafikken står aldrig stille
der vil altid være lyde at høre

*(Marolle)
Når døren er åben
Lader *** sit hår falde ned på ryggen
Sætter håret op stramt og godt
Lige på toppen af det perfekte ansigt
Det hele er lige og fint
Men hvad med indeni?

Når døren er åben
Lader *** sine kinder blusse rødt
Den kolde luft er som is men den feder ikke
Det er en perfekt rød farve
Det hele er rødt og fint
Men hvad med indeni?

Når døren er åben
Lader *** sig veje og måle
Folk kigger og beundre den bare hud
Den perfekte krop
Det hele er hvidt og fint
Men hvad med indeni?

Når døren er lukket
Lader *** tåren trille for nu er *** endelig alene
Her kigger folk ikke
Den perfekte krop som ryster indeni
Det hele er sørgeligt og fint på samme tid
Indeni er der mørkt og koldt

Lad en ny dag begynde
og jeg har altid sagt, at jeg gerne ville
gemme mig og blive gemt bag andres
katastrofer, så jeg søger dem, og sørger
over og under dem, gemmer mig i smalle
gulvsprækker i dit køkken, for  jeg vil jo
bare gerne være hende, der hjælper i stedet
for at være hende, der bliver hjulpet, men
dine problemer virker så tunge  og du virker
så  ligeglad, når jeg står med grønne øjne,
og fortæller dig, jeg elsker dig, og det er du  
ligeglad med nu, og det var du også i går, men
nu sitrer rødvinen pludselig  lige  omkring mit
højre ribben, og  jeg kan se silhuetter af dig ude
i gangen, men jeg tør ikke længere  at se dig i
øjnene, for mine ord er ikke nok,
det er de jo også så sjældent, men jeg ville
så gerne gøre en undtagelse, bare lige gøre dig
til en undtagelse værd  og spise morgensolen
som du altid sagde, jeg skulle, men jeg sover
altid over mig
jeg gemmer mig bag andres katastrofer,
men jeg blev væk et sted imellem
dine
- digte om onsdage
Frederik B May 2014
Tristhedens falske dråber brager mod glaspartiet. Han bliver i tvivl om det er hans sind eller ruden, der holder ham fra fristelsen. Han står ude midt i natten. Hans ånde bliver til en tåge, der bliver til et minde, der dækker den fraværende himmel.
De ikke eksisterende stjerner, får ham til at bemærke, at intet er som før. Intet er som den aften, hvor stjernerne lå på jorden og vandet oppe i himlen.
Tristhedens falske dråber brager mod glaspartiet. Ruden splintrer og han er ikke bange.
Han bliver omringet af vand, der bliver til hænder, der presser alt liv ud af ham. Han kærtegner hænderne, for de får ham til at indse, at alt er som før. Alt er som den aften, hvor stjernerne lå på jorden og vandet oppe i himlen.

*f.b
Perler af sved glinser på min pande
Det må være 20 grader eller varmere
Jeg ved ikke hvor jeg er
Eller hvem jeg er sammen med
Et sted ude i intetheden
Ligger mine tanker gemt
De venter på at du kommer og
Overtager dem
Jeg kigger ud
Søger, spejder og leder
Efter dig

Tag mig
Frederik B Sep 2014
Alt er blevet mindre, mens tvivlen er blevet større
Det er derfor jeg står og banker lydløst, på din splintrede trædør
Det er som om du hverken kan se eller høre
For jeg skriger dig jo i hovedet som aldrig før
Intet, er det eneste du gør
At lukke verdenen ude, er alt du tør.

*(f.b)
llcb Oct 2015
Løftede fingre, sænkede bryn, små suk og lange sug af sju i smug og altid brug af dug på bordet og bordkort til kernefamilien, og kerner i brødet til børnene og bøn ved bordet af brødrene, og smil til hinanden og for andre og ikke for sjov, aldrig for sjov. Samtaler om skole og skolehjemsamtaler for hjemmets ejere, høje forventniger i fryseren og mælk i køleskabet, og smørret står ude så et barn går i seng med en varm kind og får kold aftensmad af kolde ansigter. Skråt op med hjertet er i hjemmet for hjemmet er hos hjertet, men nogle gange sidder hjertet bare fast i fryseren, så det er svært at komme væk derfra med hjertet i takt.

Men hvis man en dag får løsrevet hjertet fra fryseren
så selvom det højst sandsynligvis er iskoldt
så kan det heldigvis i rette temperatur
tø op, varmes og banke igen
Hazel Apr 2018
Højt højt oppe.
Stadig under skyerne.
Hvis du kigger ned, Flyder der lysende plader rundt i vandet.
Intet kan sammenlignes, intet er smukkere
end disse lysende byer, lysende biler, lysende drømme.
Byen reflekteres i mine øjne, har jeg set noget lignende?
Mine tanker går i stå, forundret. Det er smukt. Jeg er tom, alt rundt om er sort, pånær lyskæder som binder byen sammen, lysdioder danser ballet på indersiden af mine øjne. Det burde hedde hornminder i stedet for hornhinder. Jeg glemmer nok aldrig byens liv, dengang blev jeg liv.
Mange kilometer oppe i luften, oppe i himlen,  svævende omkring essensen af jorden. Her er jeg nu, hvor er du?
Kigger du op i uendeligheden, intetheden, tænker du på mig flyvende, dig flyvende?
Jeg er sikker på mine øjne for dig virkede anderledes, jeg havde ikke den lysende by i øjnene, mine ben var låst fast til land, selvom mine tanker fløj. Der stod du helt klart, uden en fejl på dit ydre, og fremsatte at intet længere var i dit indre. Du skulle have set din by oppe fra, du ville forstå hvor mine tanker stammede fra.
Alt er så smukt oppe fra, men nogle gange skal man opleve det grimme ude fra, for at tegne billedet der kommer inde fra.
Nu er jeg på land, og vi er igen kilometer fra hinanden, det er sådan det må være, så jeg vil nu huske dine blå øjne sorte, og dit “smil". Da vi nu igen i fortiden var til, for at imødekomme fremtiden
-Hazel
llcb Jul 2015
Vi havde et godt efterår os to. I skyggen af træet gennem enden af sommeren, indtil blade af bronze faldt i hovedet på os. Små kys på mit ansigt mens jeg sov, som fik mig til at drømme hver nat imens du så på mine fregner og små lykkelige, lukkede øjenlåg. Men ungdoms kærlighed er vel lavet af plastik, og nu er plastikken brandt fast på kogepladen i mit køkken af aluminium, og jeg skal rydde det hele op. Og det eneste jeg laver nu er at spekulere på om det enten er for sent til at drikke kaffe eller for tidligt til at drikke mig fuld, og jeg er trist efter dig. Nu spiser jeg ude hele tiden, selvom det er sidst på måneden og de halvtredsere jeg har kan tælles på en hånd, fordi jeg er bange for at brænde mere på i køkkenet. Men en halv pakke smøger,  et par hundrede kroner og en nuddelboks kunne jeg leve af, hvis du ville kysse mine fregner igen.
Àŧùl Nov 2015
All fallen angels did transform,
Newly formed was that fetus,
It is known as My Father finally,
Rude He is not the slightest bit,
Uplifting my spirits he often is,
Dabbed my rugged body he did,
Doing I now am the least I can,
He to His Son has been Godly,
A**nd I want Him to guide my kids too.
My father's name is Aniruddha Kumar Sharma and he's the best!

My HP Poem #914
©Atul Kaushal
Lawrence Hall Mar 2019
That climbing ratitude
In nightly interlude
And moral turpitude
Eats all the birdy-food

(I haven’t thought up an appropriate amphimacer [yes, I had to look that up] “ude” rhyme for the destruction of a bird feeder, but if I do it will go here)

Thus shows his gratitude
Oh! What an attitude!
I speak with acritude
Thus ends this platitude





For the true adventures of Billy Possum, see Thornton W. Burgess’ wonderful Mother West Wind stories.

Thanks to L.B. for a correction - Mr. B's possum is Billy, not Johnny.  No wonder Billy sometimes hisses!
Your ‘umble scrivener’s site is:
Reactionarydrivel.blogspot.com.
It’s not at all reactionary, tho’ it might be drivel.

Lawrence Hall’s vanity publications are available on amazon.com as Kindle and on bits of dead tree:  The Road to Magdalena, Paleo-Hippies at Work and Play, Lady with a Dead Turtle, Don’t Forget Your Shoes and Grapes, Coffee and a Dead Alligator to Go, and Dispatches from the Colonial Office.
gennemsigtig person, glædeligt imødekommende bud, ordrer, holdninger
hvem er du? en afspejling af andre
sømmet fast
sammenhængskraft og kraftanstrengelse
hvor mange gange er du blevet kaldt en engel? en engel i kød og blod, i al sandhed. en engel som alle andre engle der vandrer på jorden. himmelsk
du fortjener at kende dig selv, din ophøjethed, din uendelighed
find et spejl og kig hele vejen gennem universerne og over på dig selv. ikke spejlbilledet men dig
gennem al støjen og alle de råbende faktorer der skaber dit ydre jeg
find dit indre, dit kompas der tillader dig at navigere inde i det kosmos der hersker på indersiden
ellers er alt vendt på vrangen
som menneskets nethinde, den optiske illusion af omvendthed - på hovedet
en nikkedukke, en dårlig vane

ret ryggen og indse din utilpassede uendeligheds grænseløshed
luk støjen ude og fokuser på den indre stemme, kompasset
far vild i dine galakser og lyt til universet (det indre og det ydre)
tumulten er identitetsskabende, men der er grænser
(mål, man endelig indhenter)
dybt inde ved du hvem du er
himmelsk og uvurderlig og alt for tilbøjelige til at bukke under

stå fast, slå rod, vend dig indad så du først nu egentlig
kan se resten af verden
med klare øjne
spejlblanke
dig
#f
emma Feb 2016
at det hele godt kan blive lidt tomt når man er alene i en to værelses og der kører politi forbi ude foran og der er en opvask der stadig ikke har taget sig selv og jeg kan ikke komme ud af døren uden at falde over sko og jeg har blokeret dig på snapchat og har også lyst til at fjerne dig som ven på facebook for du er sguda for fanden en nar men så igen fortjener du også at kunne følge med i hvor godt jeg (forhåbentligt) får det lige snart for selvom jeg har ondt i maven hjertet hovedet over beskeder bestående af kun et ord kunne det også bare være mig der er bange for at skulle forblive alene i en toværelses med blå blink igennem ruden og et fad med nachos der sidder fast og en dobbeltseng der kan rumme meget mere end mig og noget rod jeg ikke har energi til at fjerne ligesom jeg ikke har energi til at lave de afleveringer jeg har for til om en halv time selvom det burde jeg virkelig for jeg har lige fået en skriftlig advarsel fra gymnasiet men hvad nytter det når man ikke engang har energi til at gå i bad eller sætte kommaer eller slukke for hjernen når den tænker at det bedste svar man kan give er slukkede telefoner og halvhjertede beskeder det kan jo for fanden være ligegyldigt men det er det bare ikke
jd Jan 2015
du ser yndig ud
lænet op ad væggen med den ene fod vippet sidelæns
med tankerne ude på tøjet
men din kjole er sort
så de forsvinder
væk
og væk er du
væk på dansegulvet
hvor de træder på dine tæer
og kysser dine fingre
mens de desperat vil have mere
og du desperat vil have mindre
men du tør ikke sige det højt
så du får alt det du ikke vil have
og du siger pænt tak og smiler
og du vil gerne give igen
men du har intet at give
som de ikke selv kan tage
Danielle Rose Nov 2012
R- ude,it is to consider a human being an animal,
    surely the quickest way to reduce them,

F- ucked up to think our kids should wear dog collars
    hooked up to frequency tracking systems,

I- wonder if we let this happen whats next tomorrow....
   a step back from our freedoms and liberties,

D- efiance against "request"could cost your child
   their education,

R-ighteousness,
F-ear,
I-ndecency,
D-omination.
John Jay High School
San Antonio
Andrea Hernandez
Marolle Dec 2014
Jeg kigger på månen
og ser den er fuld
Måske kigger du også?
Mine tanker er fulde
fulde af dengang
fulde af minder
fulde af beslutninger.
Beslutninger om
at jeg vil passe på mig selv
passe på mit hjerte
passe på mit helbred
passe på ikke at blive såret
Derfor, beskytter jeg mig
Derfor, lukker jeg alle ude
Derfor, lukker jeg mig inde

*(Marolle)
anna charlotte Nov 2014
Og der låg jeg så
Ødelagt, af din mangel på ord
Jeg ville græde, men det kunne jeg ikke
Så himlen gjorde det for mig
Med fødderne ude fra dynen
Så jeg kunne mærke kulden, jeg genkendte fra dig
Den kulde jeg troede var lagt som et sjal om dig, viste sig at komme fra dit dybeste kammer
Jeg kiggede på mine fingre, og de mindede mig om de mange gange jeg ville ønske de var svøbet om dig, som en baconsvøbt pølse, fra vognen ved Nørreport.
Du lærte mig at elske de små ting i livet, selvom du selv var stor
Lille som jeg er, må jeg vel bare forlade den tanke om os, jeg så standhaftigt holder mig fast ved
Det der aldrig skete
omtåget: gadelampelys
fugtighed
tåget sindstilstand
selskabelig ensomhed;
      vattet
            uvirkeligt, overfladesamtale
        den uoriginale følelse af, at være uoriginal
en kold skulder, en kold følelse
  tågesind
               spejlblankt, sælsomt
       dugget spindelvæv af følelser og interne relationer
intet og alting
   mennesket og kosmos
det virkelige og det forestillede
        opdigtet tæthed
  sløret apati, desorienterende intethed
                  u i g e n n e m s i g t i g
det eneste håndgribelige og meningsfulde er ordene; tankerne!    
  nedskrevne

         tilsløret tankegang
skummet udsyn; afskallende blå neglelak
  midlertidig glæde
et venskab bliver en vane
      støvet

  *** stemning
    bizar mental tilstand
tilsandet

         at tænke på noget fungerer som et forstørrelsesglas;
    fordampet

ude af kroppen men også helt inde i den, inderst, sammenkrøllet
        skrøbelig
  diset

gråzone,
  gråt udsyn,
    grå
Annesofie Olsen Mar 2016
Da jeg røg  min nat smøg ude på nordlysets bad, mens jeg kiggede udover broen der førte fra langeland til fyn, jeg kunne ikke se hele broen. Kunne se at den stoppet, som en vej væk fra livet. Synes det var fint på en måde også ikke, for det var bare en bro.
stille under vandet
holder vejret
hovedet i stjernerne
kroppen; vægtløs, flydende
tanker som runde sten, stablet på strandene - en udstilling for enhver forbigående og for ingen overhovedet
vakkelvornt arrangement, naivt

en søgen efter alt, der bare minder om magi
stjernekastere og musik
busture og sovepose-samtaler på en græsplæne midt ude i mælkevejen
violiner og tændstikker og jungler
sanselige og sammenfoldelige mentale billeder
samlet som fund af et tingfinderbarns nysgerrige og nye hænder
Laura Amstutz Feb 2019
Mig, jeg kaster skovle efter angsten

Kaster mig ud i diverse dårlige ideer

Kaster kroner i brønde der alligevel er tørre

Kaster karamelpapir til fuglene så de dør

Så de mærker alle andres lidelser og længsler

Kaster konkylier tilbage i havet fordi de
ikke skal have lov til at være andetsteds
end hvor de hører til

Kaster kabaler i kloakkerne så de kalder på mig
i takt til klapsalver

Klapper ude af takt

Klapper du af mig når jeg kvajer mig?

Klapper du af mine dårlige ideer og
konsultationer med kroppens
indre kaotiske kaos

Når jeg ikke selv kan konfrontere mig
selv?

Knuser kantstenens kølige, spørgende higen
efter mit latterlige liv
Aryan Sam Mar 2018
Jad bi koi chude wali langdi kol di
Me tenu labda ude wich
Sochda shyad kite tera face dikh jawe
Bada tadap reha ha tenu dekhan lai
Photo nai dekhni
Samne ake dekhna
Ena jyada tadap reha ki puch na
Par tenu ta *** koi fark ni penda
Tahi keh kr ***
Ki u will regret for life
Kiwe a jawa samne eh gal sunke
llcb Jul 2016
Jeg har tre papkasser ude foran min dør og du ryster dit hovede når du kigger på mig. Det ødelægger mig virkelig og jeg har en sten i hjertet, fordi jeg er begyndt at føle mig som den du ser når du ser på mig. Forskruet. Forkert. En anden. Som var vi ikke familie. Som er jeg et sidespor toget ikke må køre på. Du taler hele tiden om de papkasser. Om at jeg skal fjerne dem, fordi de fylder og fordi de forstyrrer dig og fordi de står i vejen for dig. Jeg har tænkt noget tid over det nu, og jeg tror allerhelst at du vil have at jeg fylder de tre papkasser med mine planter, overhørte ord og dit tidligere liv.

Jeg tror ikke at det er papkasserne der står i vejen for dig,
jeg tror at du synes jeg gør.
llcb Oct 2017
*** var ligesom hendes billeder. Underbukser og bare bryster som *** stod der i dørkammen. Ikke ude på noget udover at høre om jeg ville have mælk i kaffen. Bare der med lettere brun hud og få blå mærker. Og håret i en hårklemme så jeg kunne se hendes lige skuldre og lige kraveben der rakte ud fra hendes hals til arme. Klare, let puffede øjne og varme kinder af nattesøvn. Og blikket på mig.

Jeg tror ikke på kærlighed ved første blik. Men jeg tror på kærlighed. Og i det blik. Øjeblik. Blev jeg forelsket.
llcb Sep 2016
Jeg er ude af den.
Sejler rundt mellem
drøm og virkelighed
og dun og vanvittighed.

Noget er efter mig,
jæger mig,
hader mig
vil røre mig.

Det bidder i mig,
hiver i mig,
kigger på mig
og ved,
hvem jeg er.

Jeg er bundet på hænder og fødder
mens den håner mig;
Her ligger den hjælpeløse,
som døde alene.

Alt er revet væk under mig,
som jeg vågner op
på et stille, mørkt værelse
med rullegardiner
og rad for egen dyne,
for jeg bliver dræbt her hver nat
for at leve videre dagen efter.

Jeg håber på,
at jeg en af nætterne
får lov til at være den,
der holder kniven.

— The End —