"ubekymret" poems
de to små streger skriger
i mine øjne
havde jeg været forsigtig,
taget hvert skridt på æggeskaller og
tænkt lange tanker,
ville jeg løbe videre ubekymret
i dette sekund og
danse i nattens lys
men nu
nu, har jeg solens stråler
i maven
det smager bittert
som om det ikke passer ind
de lyseblå dråber fra mine øjne
er krystalklare
de skærer i mit sind og
hvisker hvad jeg skal gøre
de hvide vægge er kolde
jeg ser min sorte pedicure og
nu matcher den farven indeni
jeg burde være tom
men
jeg fortsætter i ungdommens
lange baner
jeg tegner blomster på blankt
papir og
jeg smiler samtidig
Feb 27, 2015
Feb 27, 2015 at 8:59 AM UTC
og ligesom jeg
gør i dine
arme
levede jeg ubesværet
da jeg, i et lørdags mix
af øl og vin
fortalte dig om de
efterårsdage
hvor du samlede
mine hjerteskår
og du tog det
pænt og smilede
som du altid gør
og selvom det ikke er
nu er det måske senere
jeg venter gerne
går måske en lille omvej
men jeg venter og du
kan altid finde mig
der hvor du
vil og jeg vil stadig
føle mig som helt min
egen
uafhængig og
ubekymret
og snart
på en efterårsnat
i et mix af øl og vin
vil vi dele vores lørdag
sandheder og det vil
aldrig føles som mandag
Oct 18, 2014
Oct 18, 2014 at 7:18 PM UTC
omklamrende ligegyldighed
falsk sødme
hvem er hvor?
lysende stod du
omringet, omtåget
ubekymret? uberørt af følelserne
grotesk og ligegyldigt på samme tid
snore og livsliner og blodårer og røg
kan ens bedste og ens værste egenskab udligne hinanden?
konstant uligevægt
balancegang
besværlig ligegyldighed
vattet
hvor er vi? hvem er vi? overfor hinanden?
lysende sind, matte øjne
opgivne dagdrømme, sukkende potentiale
tung kontakt, fremmedgjort personlighed
klistret
hvem er vi? hvor er vi?
uvelkommen invitation (på eget initiativ)
robot-agtigt tvinges følelserne til at vakuum-pakke sig og fylde
intet
er vi? hvem?
Nov 7, 2015
Nov 7, 2015 at 11:28 AM UTC