"ubegribeligt" poems
Petrichor lugten af eftertænksomhed.
De dage hvor du åbner dit vindue en lille anelse
minder dig om alle de store dele – såsom du er en lille del af en del.
Universets uendelighed som er uendeligt ubegribeligt og uhåndterligt.
Tid og tider, som kan betænkes i større uendeligheder en selve stjerners hjem.
De stjerner som minder dig om at almægtige ting findes uden at prale.
De lyser jo kun når alt andet sover.
Fortæller dig alt uden egentlig at fortælle dig noget.
Kun fra åben himmel mindes du om; at storme og solskin, ravmørke og blændende lys eksisterer under samme åbne tag.
Kun fra åben himmel mindes du om; at verden skal erfares ud fra din erfaring om at erindringer skaber erfaring om eksistensen.
Den smukke eksistens, som du kender men kun eftermæles når du åbner ud til og ser med mere en bare blå små nethinder.
Jeg byder CO2 og alverdens støj velkommen, så længe at reinkarneret regn og vild vind trænger gennem mit vindues sprække og stjerner fra tid til anden praler for mig i mørket, når man som jeg synes at natten bruges bedre med en Marlboro cigaret og halvkold kaffe i hånden, end dagen med stress i sindet.
Mit vindue står ihvertfald åbent, fordi eftertænksomheden skal erfares.
Dec 10, 2014
Dec 10, 2014 at 5:32 PM UTC
jeg vågner her
på mit yndlings sted
badet i morgensol
og kan dufte resterne
af chanel og rødvinen
fra i går og
hjemmebagte boller
og nymalet kaffe
til at starte dagen på
jeg kan høre dig grine i
køkkenet og den ring
af ætsende syre der havde dannet
sig om mit hjerte forsvinder
som var du helende medicin
følelsesløs
havde jeg været så længe
at jeg helt havde glemt
hvordan det var at
føle
og hvorfor det jeg føler
lige er for dig ved jeg ikke
men lige nu er det okay
ikke at vide og bare nyde
for det er
så ubegribeligt
men det er okay
så jeg lukker øjnene
og sover ubesværet
videre mens lyden
og følelsen af dig
og dit dyrebare nærvær
svæver hen over mig
som en beskyttende skygge
og snart vil vi
drikke dagens første kop
kaffe på terrassen og
det hele vil stadig
forekomme mig
så ubegribeligt
...
men det er okay
så længe du er her
Oct 13, 2014
Oct 13, 2014 at 7:02 PM UTC
drømmepigen og mareridtsscenariet
vejen til dig er mudret
fyldt med mennesker og industribyggerier og glasstemmer
brændende bygninger som monumenter
landevejsskænderier, rundkørselseksistenser
det endegyldige spørgsmål er ikke hvordan men hvorfor
hvordan eksisterer du? hvorfor?
lysskær fra lamper som perler på snor, svævende over vejen, over endegyldigheden
frost danser under huden, hoverende, forvrænget og fastfrossent
dug på ruden med skjulte beskeder gemt under flere nyere lag fra flere nye aftener
mekanisk mesterværk under kørehjelmen, menneskerne inden i metalkassen
det hele er underligt og ubegribeligt og meget ligetil
stjerneklart under os og til alle sider
eksistensen kalder
kør
Feb 4, 2016
Feb 4, 2016 at 2:46 PM UTC