"tvunget" poems - Hello Poetry

Nået til et punkt hvor glæden ved venners tvunget smil og gnisten i deres døende øjne afspejler sjælen som nu i takt med at alderen forfalder 17 år og fanget fanget i en tilstand mellem fantasi og virkelighed for virkeligheden er at alle vil såre en drømme vil forblive drømme dog holder fantasien en i gang fantasien om livet som følger livet efter gymnasiet når drenge bliver til mænd deltidsjobs bliver til en fuldtidskarrierer og bekendte forsvinder med den bidende vind hvor kun de få forbliver tilbage og det triste, men dog smukke er at de få som forbliver tilbage er de som delte al smerten al forvirringen og håbløsheden 17 år og fanget fanget i virkeligheden med ****** up venner, med fælles drømme de holder virkeligheden for nar med lange nætter fyldt med tung røg og dulmende vin hvad skulle man gøre uden dem

0

Mar 24, 2015

Mar 24, 2015 at 3:11 PM UTC

sortsjael

17

Nået til et punkt hvor glæden ved venners tvunget smil og gnisten i deres døende øjne afspejler sjælen som nu i takt med at alderen forfalder 17 år og fanget fanget i en tilstand mellem fantasi og virkelighed for virkeligheden er at alle vil såre en drømme vil forblive drømme dog holder fantasien en i gang fantasien om livet som følger livet efter gymnasiet når drenge bliver til mænd deltidsjobs bliver til en fuldtidskarrierer og bekendte forsvinder med den bidende vind hvor kun de få forbliver tilbage og det triste, men dog smukke er at de få som forbliver tilbage er de som delte al smerten al forvirringen og håbløsheden 17 år og fanget fanget i virkeligheden med ****** up venner, med fælles drømme de holder virkeligheden for nar med lange nætter fyldt med tung røg og dulmende vin hvad skulle man gøre uden dem

24

Endnu en aften hvor jeg sidder med glasskår på mine øjenvipper. Jeg tror ikke på tårer. Nuancer af glæde tegnes i dine øjne. Sideeffekter af jalousi og smerte. Du siger, at månen dør og dine stemme splintres - som var det os. Alle vores løgne og billig ***** under beskidte, isblå negle. Dine hænder på mine ribben sender stød igennem min krop og knækker min krogede rygsøjle som var den af vinyl. Jeg kysser din nøgne hals til live. Vores vener lyser natten op. Trætoppene over os; er det eneste, der holder os nede. De siger, at blå øjne er farlige, og jeg lovede ikke at blive afhængig. men det er anderledes nu. Her står vi så. Med kindben lavet af begær som var det ****** Men verden har sit greb om os. Der er ingen EXIT ZER0. Vi er tvunget til at blive stående. I koma. Under trætoppene i oktober-regn. Det er vores eskapisme. Vi har intet andet. Når vi går hjem, kan jeg spejle mig i blank kaffe og drømme. Tankespind af brandsår og stjerneregn. til vi ses igen.

0

Dec 20, 2014

Dec 20, 2014 at 4:04 PM UTC

emilie-vedel-hagelskjr

Sårbart

Endnu en aften hvor jeg sidder med glasskår på mine øjenvipper. Jeg tror ikke på tårer. Nuancer af glæde tegnes i dine øjne. Sideeffekter af jalousi og smerte. Du siger, at månen dør og dine stemme splintres - som var det os. Alle vores løgne og billig ***** under beskidte, isblå negle. Dine hænder på mine ribben sender stød igennem min krop og knækker min krogede rygsøjle som var den af vinyl. Jeg kysser din nøgne hals til live. Vores vener lyser natten op. Trætoppene over os; er det eneste, der holder os nede. De siger, at blå øjne er farlige, og jeg lovede ikke at blive afhængig. men det er anderledes nu. Her står vi så. Med kindben lavet af begær som var det ****** Men verden har sit greb om os. Der er ingen EXIT ZER0. Vi er tvunget til at blive stående. I koma. Under trætoppene i oktober-regn. Det er vores eskapisme. Vi har intet andet. Når vi går hjem, kan jeg spejle mig i blank kaffe og drømme. Tankespind af brandsår og stjerneregn. til vi ses igen.

29

saa sker det. kan det her vaere det sidste skub? 4 maend skabte frygt i millioner. med twistet idelogier og skarp ladte vaaben. og her sidder jeg. ser paa fnuggende der roligt danser med vinden. hold kaeft hvor er jeg ligegyldig. er jeg er tvunget til at leve i det her? tvunget til at deltage? krigen er vel uundgaaelig. man siger pennen er staerkere end svaerdet, men hvad nu hvis man skriver med blod? et billed siger mere end 1000 ord. dette er blot malet med gevaerere. **** os! se os! FOEL OS! FORVENT OS! lad dem puste og proste, igen og igen. haabe de roede mursten holder.

0

Jan 13, 2015

Jan 13, 2015 at 11:53 AM UTC

fandthende

Untitled

saa sker det. kan det her vaere det sidste skub? 4 maend skabte frygt i millioner. med twistet idelogier og skarp ladte vaaben. og her sidder jeg. ser paa fnuggende der roligt danser med vinden. hold kaeft hvor er jeg ligegyldig. er jeg er tvunget til at leve i det her? tvunget til at deltage? krigen er vel uundgaaelig. man siger pennen er staerkere end svaerdet, men hvad nu hvis man skriver med blod? et billed siger mere end 1000 ord. dette er blot malet med gevaerere. **** os! se os! FOEL OS! FORVENT OS! lad dem puste og proste, igen og igen. haabe de roede mursten holder.

10

Og menneskedyngen vil elske At leve blandt dyngen af mennsker Jeg vil leve i ensomhed For ensomhed lærer mig kærlighed Jeg lærer at elske mig selv Jeg er tvunget til at elske mig selv

0

Aug 30, 2014

Aug 30, 2014 at 2:28 PM UTC

julia-galuszka

Menneskedyngen

Og menneskedyngen vil elske At leve blandt dyngen af mennsker Jeg vil leve i ensomhed For ensomhed lærer mig kærlighed Jeg lærer at elske mig selv Jeg er tvunget til at elske mig selv

6