"tusind" poems - Hello Poetry

mere eller mindre enten eller det er ligemeget efter efteråret er det vinter det er elegant sneen dækker det hele natten er dunkel men dér i midten af himmelen lyser en stjerne shh shh stille se sådan som solen skinner gennem skyerne se hvordan strålerne slikker din hud synes du lidenskaben i lyset er spektakulær? solen er den største stjerne skønt du kommer straks efter at tænke tanker tænder intellekten ti tusind ting at tænke i timen tak til tænkning utak til tristhed tag fat i din tekop teen er tempereret det er som at træde på tidsler

0

Mar 8, 2015

Mar 8, 2015 at 3:04 PM UTC

ida-glitre

e s t

mere eller mindre enten eller det er ligemeget efter efteråret er det vinter det er elegant sneen dækker det hele natten er dunkel men dér i midten af himmelen lyser en stjerne shh shh stille se sådan som solen skinner gennem skyerne se hvordan strålerne slikker din hud synes du lidenskaben i lyset er spektakulær? solen er den største stjerne skønt du kommer straks efter at tænke tanker tænder intellekten ti tusind ting at tænke i timen tak til tænkning utak til tristhed tag fat i din tekop teen er tempereret det er som at træde på tidsler

18

jeg så dig danse på en lørdag nat. jeg har aldrig set dig danse før. det var allerførste gang jeg så dig danse. du dansede til et nummer komponeret af en mand med et uforglemmeligt og krøllet navn. og hele rummet summede af lyden af et klaver der blev slået an af en rystende finger og violin strengene der dansede rundt i luften, efterlod rummet i en skygge af pulver drømme og stjerner der faldt ned omkring dine fødder. du dansede noget der kunne minde om en vals. men du dansede den alene. vil du ikke danse lidt med mig i stedet for at gøre det helt alene? det ser så ensomt ud. smukt, dog ensomt. du trak på smilebåndet. men så ej på mig. så kom herhen. du tog mig pludselig i dine arme og scenen var din, min, og vores. jeg har aldrig danset. kun i stuen som lille i min mors gamle balletskørt. og det gik op for mig hvor perfekt min spinkle krop passede i den silhuet der før var udfyldt af noget ingen andre end du kunne se. og scenen var din, min, og vores. verden forsvandt omkring os mens vi dansede mellem stjernerne. jeg forsøgte at få del i dine tanker ved at lade mig suge ind i dit blik....men du havde travlt med at koncentrere dig om dine trin. ikke bare for dansens skyld, men det blik du anstrengte dig for ikke at sende mig handlede ikke blot om dansen men angsten for at træde forkert. hvad ville der ske hvis du så mig i øjnene? jeg kunne mærke din kropsvarme helt ind i sjælen mens du snurrede mig rundt. let og elegant og tilbage i dine arme. se på mig. stjernene var for længst faldet ned men var ikke længere at finde for mine fødder. for du så på mig. du så mig lige ind i øjnene, længe nok til at det begyndte at gøre ondt da du trådte et skridt tilbage men ikke længe nok til at jeg kom ind under huden på dig. tak for dansen. følelserne... var de ikke lige der? og før jeg vidste af det var der ikke længere andet end mig og den sørgelige musik der nu fyldte rummet med opløste håb og tusind fejl og mangler. på en lørdag nat så jeg dig danse for første gang. jeg havde aldrig set dig danse før. og på en lørdag nat så du mig i øjnene for første gang. du havde aldrig set mig i øjnene før.... .... og jeg har ikke danset siden

0

Mar 2, 2015

Mar 2, 2015 at 3:57 PM UTC

emilie-s-jensen

hvis jeg mærkede efter II

jeg så dig danse på en lørdag nat. jeg har aldrig set dig danse før. det var allerførste gang jeg så dig danse. du dansede til et nummer komponeret af en mand med et uforglemmeligt og krøllet navn. og hele rummet summede af lyden af et klaver der blev slået an af en rystende finger og violin strengene der dansede rundt i luften, efterlod rummet i en skygge af pulver drømme og stjerner der faldt ned omkring dine fødder. du dansede noget der kunne minde om en vals. men du dansede den alene. vil du ikke danse lidt med mig i stedet for at gøre det helt alene? det ser så ensomt ud. smukt, dog ensomt. du trak på smilebåndet. men så ej på mig. så kom herhen. du tog mig pludselig i dine arme og scenen var din, min, og vores. jeg har aldrig danset. kun i stuen som lille i min mors gamle balletskørt. og det gik op for mig hvor perfekt min spinkle krop passede i den silhuet der før var udfyldt af noget ingen andre end du kunne se. og scenen var din, min, og vores. verden forsvandt omkring os mens vi dansede mellem stjernerne. jeg forsøgte at få del i dine tanker ved at lade mig suge ind i dit blik....men du havde travlt med at koncentrere dig om dine trin. ikke bare for dansens skyld, men det blik du anstrengte dig for ikke at sende mig handlede ikke blot om dansen men angsten for at træde forkert. hvad ville der ske hvis du så mig i øjnene? jeg kunne mærke din kropsvarme helt ind i sjælen mens du snurrede mig rundt. let og elegant og tilbage i dine arme. se på mig. stjernene var for længst faldet ned men var ikke længere at finde for mine fødder. for du så på mig. du så mig lige ind i øjnene, længe nok til at det begyndte at gøre ondt da du trådte et skridt tilbage men ikke længe nok til at jeg kom ind under huden på dig. tak for dansen. følelserne... var de ikke lige der? og før jeg vidste af det var der ikke længere andet end mig og den sørgelige musik der nu fyldte rummet med opløste håb og tusind fejl og mangler. på en lørdag nat så jeg dig danse for første gang. jeg havde aldrig set dig danse før. og på en lørdag nat så du mig i øjnene for første gang. du havde aldrig set mig i øjnene før.... .... og jeg har ikke danset siden

22

Jeg boede engang med en fisker Hans ansigt var endnu fint Hans hår var et net om hans tanker Hans liv var en gyngende skude Hvor er han min fisker fra havet Han sejler mod fjerne kyster Hans tanker er fremadrettede Hans krop blot et sted at bo Hans ord brændte fast i træet Dengang i mit glødende bål Nu er det blot kul under mine fødder Små tusind diamanter som vand

0

Dec 4, 2015

Dec 4, 2015 at 5:16 PM UTC

annastorm

En fisker

Jeg boede engang med en fisker Hans ansigt var endnu fint Hans hår var et net om hans tanker Hans liv var en gyngende skude Hvor er han min fisker fra havet Han sejler mod fjerne kyster Hans tanker er fremadrettede Hans krop blot et sted at bo Hans ord brændte fast i træet Dengang i mit glødende bål Nu er det blot kul under mine fødder Små tusind diamanter som vand

12

aldrig før har den euforiske følelse af kærlighed føltes så dejlig som den nu gør med dig hele min krop er fyldt til randen med bobler i tusind farver og jeg kan ikke holde dem inde de bruser ud af mig og farver himlen og skyerne i regnbuens farver i stedet for mit melankolske blik render jeg nu rundt med det dummeste smil og ligner en der rent faktisk for en stund er lykkelig aldrig før har den euforiske følelse af kærlighed føltes så ægte som den nu gør med dig jeg var engang så naiv at jeg troede jeg havde mødt den eneste ene men nu er det som om han blot var et langt mareridt for du gør mig slet ikke bange som han for du svarer altid og skriver søde ord jeg ved at du ikke forlader mig så nu ligger jeg her for en stund og er tryg aldrig før har den euforiske følelse af kærlighed føltes så rigtig som den nu gør med dig for mit sind har altid været et puslespil men det var som om at da du kiggede på mig faldt alle brikkerne bare på plads og du så mig klarer for den jeg er end nogen anden nogensinde har gjort så for første gang nogensinde skriver jeg digte om at være glad og jeg ved ikke helt men for en kort stund når du kigger på mig er jeg forelsket?

0

Nov 9, 2015

Nov 9, 2015 at 1:34 PM UTC

ungdomspoet

den euforiske følelse

aldrig før har den euforiske følelse af kærlighed føltes så dejlig som den nu gør med dig hele min krop er fyldt til randen med bobler i tusind farver og jeg kan ikke holde dem inde de bruser ud af mig og farver himlen og skyerne i regnbuens farver i stedet for mit melankolske blik render jeg nu rundt med det dummeste smil og ligner en der rent faktisk for en stund er lykkelig aldrig før har den euforiske følelse af kærlighed føltes så ægte som den nu gør med dig jeg var engang så naiv at jeg troede jeg havde mødt den eneste ene men nu er det som om han blot var et langt mareridt for du gør mig slet ikke bange som han for du svarer altid og skriver søde ord jeg ved at du ikke forlader mig så nu ligger jeg her for en stund og er tryg aldrig før har den euforiske følelse af kærlighed føltes så rigtig som den nu gør med dig for mit sind har altid været et puslespil men det var som om at da du kiggede på mig faldt alle brikkerne bare på plads og du så mig klarer for den jeg er end nogen anden nogensinde har gjort så for første gang nogensinde skriver jeg digte om at være glad og jeg ved ikke helt men for en kort stund når du kigger på mig er jeg forelsket?

37

jeg får lyst til at begrave mine negle i dine mørke krøller, svømme rundt i havet som venter på mig i dine brune øjne jeg vil kysse dine læber blå, som en iskold november nat jeg kunne tegne tusind malerier på dine nøgne skuldre af cirkler kreeret af mine fugtige fingerspidser drømme om dine omfavnelser imens du er i en koma af søvn, som var du næsten borte mærke varmen i mit indre, når du hvisker mit navn efterlader ildrøde linjer på dit bryst med skælvende hænder, når du endelig får din vilje kun så du ikke glemmer mig, når du ser dig i spejlet næste morgen, når din seng er kold, fordi jeg listede ud i natten kl 4

0

Sep 11, 2014

Sep 11, 2014 at 3:34 PM UTC

tesler

brune øjne

jeg får lyst til at begrave mine negle i dine mørke krøller, svømme rundt i havet som venter på mig i dine brune øjne jeg vil kysse dine læber blå, som en iskold november nat jeg kunne tegne tusind malerier på dine nøgne skuldre af cirkler kreeret af mine fugtige fingerspidser drømme om dine omfavnelser imens du er i en koma af søvn, som var du næsten borte mærke varmen i mit indre, når du hvisker mit navn efterlader ildrøde linjer på dit bryst med skælvende hænder, når du endelig får din vilje kun så du ikke glemmer mig, når du ser dig i spejlet næste morgen, når din seng er kold, fordi jeg listede ud i natten kl 4

16

du er som et kapitel i en bog, der ligger begravet under tusind støvkorn på min hylde med bøger om ulykkelig kærlighed. jeg har allerede læst det, og da jeg gjorde græd jeg tårer som jeg aldrig får igen. de faldt i et hav af benægtelse. jeg benægtede til det sidste, at du kunne sammenlignes med det værste. det eneste der nu er tilbage er løgne, et knust hjerte og det faktum, at du er intet af hvad du lovede. jeg kunne råbe det til verdens ende, og du vil alligevel aldrig kunne forstå, hvorfor jeg ikke vil kysse dig ligesom alle de gange før. jeg elsker dig ikke mere, og jeg troede aldrig at jeg ville indse det

0

Nov 7, 2014

Nov 7, 2014 at 10:52 PM UTC

tesler

**** dig

du er som et kapitel i en bog, der ligger begravet under tusind støvkorn på min hylde med bøger om ulykkelig kærlighed. jeg har allerede læst det, og da jeg gjorde græd jeg tårer som jeg aldrig får igen. de faldt i et hav af benægtelse. jeg benægtede til det sidste, at du kunne sammenlignes med det værste. det eneste der nu er tilbage er løgne, et knust hjerte og det faktum, at du er intet af hvad du lovede. jeg kunne råbe det til verdens ende, og du vil alligevel aldrig kunne forstå, hvorfor jeg ikke vil kysse dig ligesom alle de gange før. jeg elsker dig ikke mere, og jeg troede aldrig at jeg ville indse det

1

da jeg faldt over teltsnoren den første aften blandt telte, tørt græs og forventningsfulde toner af sommermusik da vores øjne mødtes da tiden stod stille et øjeblik pupiludvidende elektrisk hundrede tusind mennesker samlet på få hektar og jeg skulle falde for dig

0

Sep 7, 2014

Sep 7, 2014 at 4:36 PM UTC

gymnasiepoesi

Untitled

da jeg faldt over teltsnoren den første aften blandt telte, tørt græs og forventningsfulde toner af sommermusik da vores øjne mødtes da tiden stod stille et øjeblik pupiludvidende elektrisk hundrede tusind mennesker samlet på få hektar og jeg skulle falde for dig

11

Klokken er 05.19 Jeg skal se dig senere Du forventer at vi skal kysse og plante afgrøder på hinandens tunger Du forventer at vi skal grine og springe hovedkulds ind i hinandens arme Du forventer at vi skal blive forelsket under lagenerne til solopgangen og at det moment vil forblive det eneste vi nogensinde vil huske Du forventer ikke at mine procelænslæber og mine glasøjne og mine krystalliserede lagener vil blive ødelagt og efterlade dig med tusind stumper Ej heller at solopgangen vil glemme os lige så hurtigt som den forsvinder igen

0

Apr 11, 2015

Apr 11, 2015 at 3:12 PM UTC

amanda-bordrup

Affære

Klokken er 05.19 Jeg skal se dig senere Du forventer at vi skal kysse og plante afgrøder på hinandens tunger Du forventer at vi skal grine og springe hovedkulds ind i hinandens arme Du forventer at vi skal blive forelsket under lagenerne til solopgangen og at det moment vil forblive det eneste vi nogensinde vil huske Du forventer ikke at mine procelænslæber og mine glasøjne og mine krystalliserede lagener vil blive ødelagt og efterlade dig med tusind stumper Ej heller at solopgangen vil glemme os lige så hurtigt som den forsvinder igen

16

der er altid en usagt samtale mellem os når vi mødes jeg ved at du kan analysere den måde mine øjne kigger på tusind ting på én gang og du ved at jeg kan læse hvad du mener når du bider dig i læben. vi er svage i vores stemmebånd men vi har universer i vores hoveder derfor betyder vores sammensyede læber intet så længe vi kan snakke og grine og kysse med vores øjne

0

May 27, 2015

May 27, 2015 at 6:07 PM UTC

amanda-bordrup

Stemmebånd

der er altid en usagt samtale mellem os når vi mødes jeg ved at du kan analysere den måde mine øjne kigger på tusind ting på én gang og du ved at jeg kan læse hvad du mener når du bider dig i læben. vi er svage i vores stemmebånd men vi har universer i vores hoveder derfor betyder vores sammensyede læber intet så længe vi kan snakke og grine og kysse med vores øjne

16