"travlt" poems - Hello Poetry

Vi har løbet så længe kan vi tage det med ro og for en gangs skyld Lad os være hinanden tro Du er min blomst lad mig være din biolog helt ærligt kvinde Jeg vil høre hvad du tænker på Det kan blive os mod verden du skal ikke være bange lad mig fri dig fra dine tanker Vi kan klare det her sammen Hvad er tid når du er nær mig det står stille i mit hoved siger ikke at vi har travlt men Tiden går hurtigere end jeg troed (f.b)

0

Oct 21, 2015

Oct 21, 2015 at 6:33 PM UTC

FrederikBartho

Håber du kan(,) C

Vi har løbet så længe kan vi tage det med ro og for en gangs skyld Lad os være hinanden tro Du er min blomst lad mig være din biolog helt ærligt kvinde Jeg vil høre hvad du tænker på Det kan blive os mod verden du skal ikke være bange lad mig fri dig fra dine tanker Vi kan klare det her sammen Hvad er tid når du er nær mig det står stille i mit hoved siger ikke at vi har travlt men Tiden går hurtigere end jeg troed (f.b)

17

jeg så dig danse på en lørdag nat. jeg har aldrig set dig danse før. det var allerførste gang jeg så dig danse. du dansede til et nummer komponeret af en mand med et uforglemmeligt og krøllet navn. og hele rummet summede af lyden af et klaver der blev slået an af en rystende finger og violin strengene der dansede rundt i luften, efterlod rummet i en skygge af pulver drømme og stjerner der faldt ned omkring dine fødder. du dansede noget der kunne minde om en vals. men du dansede den alene. vil du ikke danse lidt med mig i stedet for at gøre det helt alene? det ser så ensomt ud. smukt, dog ensomt. du trak på smilebåndet. men så ej på mig. så kom herhen. du tog mig pludselig i dine arme og scenen var din, min, og vores. jeg har aldrig danset. kun i stuen som lille i min mors gamle balletskørt. og det gik op for mig hvor perfekt min spinkle krop passede i den silhuet der før var udfyldt af noget ingen andre end du kunne se. og scenen var din, min, og vores. verden forsvandt omkring os mens vi dansede mellem stjernerne. jeg forsøgte at få del i dine tanker ved at lade mig suge ind i dit blik....men du havde travlt med at koncentrere dig om dine trin. ikke bare for dansens skyld, men det blik du anstrengte dig for ikke at sende mig handlede ikke blot om dansen men angsten for at træde forkert. hvad ville der ske hvis du så mig i øjnene? jeg kunne mærke din kropsvarme helt ind i sjælen mens du snurrede mig rundt. let og elegant og tilbage i dine arme. se på mig. stjernene var for længst faldet ned men var ikke længere at finde for mine fødder. for du så på mig. du så mig lige ind i øjnene, længe nok til at det begyndte at gøre ondt da du trådte et skridt tilbage men ikke længe nok til at jeg kom ind under huden på dig. tak for dansen. følelserne... var de ikke lige der? og før jeg vidste af det var der ikke længere andet end mig og den sørgelige musik der nu fyldte rummet med opløste håb og tusind fejl og mangler. på en lørdag nat så jeg dig danse for første gang. jeg havde aldrig set dig danse før. og på en lørdag nat så du mig i øjnene for første gang. du havde aldrig set mig i øjnene før.... .... og jeg har ikke danset siden

0

Mar 2, 2015

Mar 2, 2015 at 3:57 PM UTC

emilie-s-jensen

hvis jeg mærkede efter II

jeg så dig danse på en lørdag nat. jeg har aldrig set dig danse før. det var allerførste gang jeg så dig danse. du dansede til et nummer komponeret af en mand med et uforglemmeligt og krøllet navn. og hele rummet summede af lyden af et klaver der blev slået an af en rystende finger og violin strengene der dansede rundt i luften, efterlod rummet i en skygge af pulver drømme og stjerner der faldt ned omkring dine fødder. du dansede noget der kunne minde om en vals. men du dansede den alene. vil du ikke danse lidt med mig i stedet for at gøre det helt alene? det ser så ensomt ud. smukt, dog ensomt. du trak på smilebåndet. men så ej på mig. så kom herhen. du tog mig pludselig i dine arme og scenen var din, min, og vores. jeg har aldrig danset. kun i stuen som lille i min mors gamle balletskørt. og det gik op for mig hvor perfekt min spinkle krop passede i den silhuet der før var udfyldt af noget ingen andre end du kunne se. og scenen var din, min, og vores. verden forsvandt omkring os mens vi dansede mellem stjernerne. jeg forsøgte at få del i dine tanker ved at lade mig suge ind i dit blik....men du havde travlt med at koncentrere dig om dine trin. ikke bare for dansens skyld, men det blik du anstrengte dig for ikke at sende mig handlede ikke blot om dansen men angsten for at træde forkert. hvad ville der ske hvis du så mig i øjnene? jeg kunne mærke din kropsvarme helt ind i sjælen mens du snurrede mig rundt. let og elegant og tilbage i dine arme. se på mig. stjernene var for længst faldet ned men var ikke længere at finde for mine fødder. for du så på mig. du så mig lige ind i øjnene, længe nok til at det begyndte at gøre ondt da du trådte et skridt tilbage men ikke længe nok til at jeg kom ind under huden på dig. tak for dansen. følelserne... var de ikke lige der? og før jeg vidste af det var der ikke længere andet end mig og den sørgelige musik der nu fyldte rummet med opløste håb og tusind fejl og mangler. på en lørdag nat så jeg dig danse for første gang. jeg havde aldrig set dig danse før. og på en lørdag nat så du mig i øjnene for første gang. du havde aldrig set mig i øjnene før.... .... og jeg har ikke danset siden

22

det kan mærkes i maven og hjertet det gør ondt som bare fanden det kommer i jag og forsvinder langsomt denne tomme følelse af noget der burde være der men ikke er denne tomme følelse af savn til noget man ikke kan sætte en finger på savn af selskab, savn af kram, savn af nogen der mærker på min sjæl savner ikke den overfladiske socialisation hvor jeg pænt sidder og lytter for sådan er jeg opdraget ”bla bla bla, mine problemer bla bla bla, men hvordan har du det egentlig, Maria?” min svar er altid ”det har jeg ikke tænkt over” for det har jeg ikke, det er ikke en løgn har travlt med at få styr på alt det lort som folk bliver ved med at læsse af på mig alle deres problemer med boligselskaber, mennesker de ikke kan lide, pengeproblemer, drengeproblemer, arbejdsproblemer, skoleproblemer, venneproblemer jeg er træt og det er først når jeg er alene at jeg kan mærke hvordan jeg har det mærke mig selv og mærke ensomheden mærke min sjæl og den skræmmer mig jeg ved ikke hvem jeg skal sige det til eller hvordan jeg skal forklare det ”hej, jeg har det ad helvede til, der er en klump af kaos, ensomhed og noget andet ubeskriveligt der trykker inde i min mave” for hvad ville folk ikke tænke Maria er altid glad, *** vil altid lytte *** smiler frejdigt og laver hendes ting men sådan er jeg slet ikke jeg er i stykker (Marolle)

0

Nov 29, 2015

Nov 29, 2015 at 8:39 AM UTC

marolle

Ensomhed

det kan mærkes i maven og hjertet det gør ondt som bare fanden det kommer i jag og forsvinder langsomt denne tomme følelse af noget der burde være der men ikke er denne tomme følelse af savn til noget man ikke kan sætte en finger på savn af selskab, savn af kram, savn af nogen der mærker på min sjæl savner ikke den overfladiske socialisation hvor jeg pænt sidder og lytter for sådan er jeg opdraget ”bla bla bla, mine problemer bla bla bla, men hvordan har du det egentlig, Maria?” min svar er altid ”det har jeg ikke tænkt over” for det har jeg ikke, det er ikke en løgn har travlt med at få styr på alt det lort som folk bliver ved med at læsse af på mig alle deres problemer med boligselskaber, mennesker de ikke kan lide, pengeproblemer, drengeproblemer, arbejdsproblemer, skoleproblemer, venneproblemer jeg er træt og det er først når jeg er alene at jeg kan mærke hvordan jeg har det mærke mig selv og mærke ensomheden mærke min sjæl og den skræmmer mig jeg ved ikke hvem jeg skal sige det til eller hvordan jeg skal forklare det ”hej, jeg har det ad helvede til, der er en klump af kaos, ensomhed og noget andet ubeskriveligt der trykker inde i min mave” for hvad ville folk ikke tænke Maria er altid glad, *** vil altid lytte *** smiler frejdigt og laver hendes ting men sådan er jeg slet ikke jeg er i stykker (Marolle)

40

Jeg skulle nå en bus så jeg gik uden at sige farvel jeg fortæller mig selv at det er ligegyldigt hvad gør et ord til eller fra men jeg ankom i god tid og bussen var også syv minutter forsinket jeg havde ikke travlt jeg havde bare ikke lyst til at tale med nogen og jeg var ikke alene jeg havde mine tårer

0

Nov 18, 2015

Nov 18, 2015 at 10:23 AM UTC

mia-madsen

Tårer

Jeg skulle nå en bus så jeg gik uden at sige farvel jeg fortæller mig selv at det er ligegyldigt hvad gør et ord til eller fra men jeg ankom i god tid og bussen var også syv minutter forsinket jeg havde ikke travlt jeg havde bare ikke lyst til at tale med nogen og jeg var ikke alene jeg havde mine tårer

11

kysset på min kind fryser min krop til is og dine sukkersøde undskyldninger smager lidt af gamle minder som jeg forlængst har begravet i den kolde vinterjord men du bliver ved med at så nye frø, selvom jeg siger til dig at det er for sent og jorden er død og kold nu her kan ingen kærlighed blomstre dengang det var sommer i mit sind og jeg bad dig hjælpe med at plante røde roser havde du travlt med at stikke mig med tornene og jeg blødte i hvad der føltes som en uendelighed jeg har stadig synlige ar overalt på min krop så nu når du endelig dufter min rosenhave og siger at det burde have været dig og mig forevigt kan jeg ikke andet end at fnise og kigge på dig med mine store grønne øjne og fortælle dig at nu er det alt for sent for jeg har allerede givet mine roser til en anden

0

Jan 7, 2016

Jan 7, 2016 at 5:20 PM UTC

ungdomspoet

rosenhaven

kysset på min kind fryser min krop til is og dine sukkersøde undskyldninger smager lidt af gamle minder som jeg forlængst har begravet i den kolde vinterjord men du bliver ved med at så nye frø, selvom jeg siger til dig at det er for sent og jorden er død og kold nu her kan ingen kærlighed blomstre dengang det var sommer i mit sind og jeg bad dig hjælpe med at plante røde roser havde du travlt med at stikke mig med tornene og jeg blødte i hvad der føltes som en uendelighed jeg har stadig synlige ar overalt på min krop så nu når du endelig dufter min rosenhave og siger at det burde have været dig og mig forevigt kan jeg ikke andet end at fnise og kigge på dig med mine store grønne øjne og fortælle dig at nu er det alt for sent for jeg har allerede givet mine roser til en anden

18

en sort kat på en mørkegrøn trappe hvæser af den anden reserverede kat, som trækker sig tilbage og jeg kan relatere til følelsen af at fordufte, at flygte vi går rundt som observerende, i en fremmed bys liv med vores sorte notesbøger, som vi fylder med rodet skrift fra gåturen og vi har travlt med ikke at gøre et stort nummer ud af, at vi har spidse samtaler og kantet kommunikation med hemmeligheder sendt ud i æteren som glaspusterens kreationer, holdt af en uhensigtsmæssig tilskuers klodsede hænder at omforme følelser til erfaringer min underkøje er klaustrofobisk og værelset er koldt og lyset er skarpt det bliver en hvirvelvindsuge

0

Mar 11, 2016

Mar 11, 2016 at 4:38 PM UTC

en-anonym-skikkelse

hvirvelvindsuge

en sort kat på en mørkegrøn trappe hvæser af den anden reserverede kat, som trækker sig tilbage og jeg kan relatere til følelsen af at fordufte, at flygte vi går rundt som observerende, i en fremmed bys liv med vores sorte notesbøger, som vi fylder med rodet skrift fra gåturen og vi har travlt med ikke at gøre et stort nummer ud af, at vi har spidse samtaler og kantet kommunikation med hemmeligheder sendt ud i æteren som glaspusterens kreationer, holdt af en uhensigtsmæssig tilskuers klodsede hænder at omforme følelser til erfaringer min underkøje er klaustrofobisk og værelset er koldt og lyset er skarpt det bliver en hvirvelvindsuge

15

Du spurgte mig aldrig Hvorfor jeg ikke tog med til festerne Du havde vel travlt med dig selv Som altid Men det var du ikke den eneste, der havde At gå alene gennem villakvarterene klokken 3 om natten var forfærdeligt Alene i kulden, vente på perronen, alene Tanken om, hvorfor jeg atter var alene Tanken om, at I lå trygt i din seng Og sikkert ikke skænkede mig en tanke Dagen efter Med tømmermænd og ensomhed Atter engang Ingen opkald, ingenting Kun 4 hvide vægge, der endnu engang minder mig om, hvor ensom jeg er, og hvor ligeglade og selvoptagede folk i virkeligheden er

0

Apr 7, 2015

Apr 7, 2015 at 1:42 PM UTC

et-eller-andet

07/04/2015

Du spurgte mig aldrig Hvorfor jeg ikke tog med til festerne Du havde vel travlt med dig selv Som altid Men det var du ikke den eneste, der havde At gå alene gennem villakvarterene klokken 3 om natten var forfærdeligt Alene i kulden, vente på perronen, alene Tanken om, hvorfor jeg atter var alene Tanken om, at I lå trygt i din seng Og sikkert ikke skænkede mig en tanke Dagen efter Med tømmermænd og ensomhed Atter engang Ingen opkald, ingenting Kun 4 hvide vægge, der endnu engang minder mig om, hvor ensom jeg er, og hvor ligeglade og selvoptagede folk i virkeligheden er

20

Sød som cannabis, smuk som stjernerne Sender den videre og sender et smil Gør mig høj på hans kærlighed, ligeså forudsigeligt som solfald Den har travlt men det har han ikke

0

Apr 14, 2017

Apr 14, 2017 at 10:22 AM UTC

sleepwritings

Han pt. 2

Sød som cannabis, smuk som stjernerne Sender den videre og sender et smil Gør mig høj på hans kærlighed, ligeså forudsigeligt som solfald Den har travlt men det har han ikke

6