Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"timen" poems
mere eller mindre enten eller det er ligemeget efter efteråret er det vinter det er elegant sneen dækker det hele natten er dunkel men dér i midten af himmelen lyser en stjerne shh shh stille se sådan som solen skinner gennem skyerne se hvordan strålerne slikker din hud synes du lidenskaben i lyset er spektakulær? solen er den største stjerne skønt du kommer straks efter at tænke tanker tænder intellekten ti tusind ting at tænke i timen tak til tænkning utak til tristhed tag fat i din tekop teen er tempereret det er som at træde på tidsler
0
Mar 8, 2015
Mar 8, 2015 at 3:04 PM UTC
e s t
Skeletter under huden danser, dine årer tegner landskaber på min krop. Fordærvet af grantræernes lange fingre der rækker til himlen, ligger på knæ og beder om fred. Fuglene flyver sidelæns i dag og hvem ved, hvad det betyder? Jeg ved bare at mit blod størkner. Langsomt - med 100km i timen. Jeg har kirsebær på tungen og kryb i mit svælg. Jeg tænker tilbage i trance på solformørkelse og et øde land drænet for identitet. Jeg tænker på dig. På fremtiden, der nu er fortid. Mine ord kvæler mig, mine tanker forlader mig. Der er ingen exit zero og fred er blot et ord. Fuglene flyver sidelæns i dag.
0
Jan 12, 2015
Jan 12, 2015 at 9:25 AM UTC
Orkan
For evigt sagde uret. Mens viseren stod uden lærling, En kold sommerdag Mellem linjerne Jeg hviskede et smil Som kun verden kunne se. Uvidenhedens byrde Ubøjelig og støvet Som bogen på hylden Gerninger udviskes Man slog med terningen. Profitpolitik til taberne. Profeternes livstegn, Dagenes endelidt Ledte til visdom Hos den brave indianer, Solgt som bankekød I gårsdagens tumult. Farvel sagde timen, Da klokken slog tre. Døde hen i solen. Et matematisk spørgsmål. Hav blot barmhjertig Tikkende tastes tak.
0
Apr 3, 2015
Apr 3, 2015 at 4:46 AM UTC
Ode til Visdom
Jeg undertrykker følelsen af at ville svømme - styrte, dykke og falde. Alle tre på én gang. Følelsen af at vakle mellem Succes og fiasko At blive forrådt og stukket i ryggen Langsom smerte - med hundrede kilometer i timen. Ideen om at blive liggende og aldrig være i stand til at rejse sig. Angst og tømmermænd, i en helvedes cocktail. At vide med sikkerhed at tanker kan dræbe, hvis de råber højt nok. Følelsen om aldrig at kunne lykkedes. At ikke engang præcision - gør perfektion. Det eneste vi stræber efter. At vi alle er engle med stækkede vinger - holdt nede af fysikkens love – nye højder kan vi kun drømme om. At giraffer umuligt findes og at ord som forståelse og tilgivelse Blot er ord. - Men hvad? Det er jo bare tanker.
0
Dec 20, 2014
Dec 20, 2014 at 3:43 PM UTC
At undertrykke
Søvn er en spøjs tidsfordriv Driver med vores tid, næsten ligesom vi selv gør I overskud er det overvurderet og underordnet I underskud er det undervurderet og overtagende Kommer naturligt ligesom hik i timen og snøft i januar Men det er da dumt at bruge halvdelen af sit liv på egentlig ikke at opleve noget Men ................................................   det                                 er                            også                            dumt                                 ikke                                               at sove Så godnat..........................................
0
Jan 19, 2015
Jan 19, 2015 at 3:45 PM UTC
sov sødt
uhåndgribeligt, fragmenteret forvirret mudret tunnelsyn, papirsfly, sammenkrøllet note opmærksomhedskrævende intethed larmende stilhed sukkende sindstilstand jeg føler mig separeret fra min egen krop, fra mine egne handlinger, fra denne verden og himmelrummet og tankerne og sidste år tåge, sumpet, nysgerrigt; hemmeligt struktureret tilintetgørelse frakoblet virkelighed rutine-kunst, ikke fra hjertet eller hovedet men fra hånden udslukt, for nu vi vender tilbage efter vi har fikset de tekniske problemer nu: afsted til IKEA, discountmøbler i dårlig kvalitet som alle alligevel køber verden smelter sammen omkring os og vi vil ikke indse det; ikke SE DET menneskelig fejhed, menneskelig fejl terrorangst og global opvarmning og fattigdom og ****** up EN UGES PAUSE som mininum hvis det endelig skal være, så skær mig dog helt væk; fjern det hele ikke endnu er træt af at lave noget - er træt af ikke at lave noget det hele står stille og kører med 300 km i timen på én gang sælsomt livet er som en sky flyvende, himmelen er ikke blå virkelighedschok jeg er! jeg er! du er! vi er! min verden er aldrig blevet set fra andet end mine menneskelige øjne vestlig, menneskelig kropslighed skyer, man som barn troede, var håndgribelige totter vat; men som i virkeligheden bare er kolde, våde og gennemtrængelige vand-konstellationer virkeligheden er både det allermest vidunderlige og det mest skuffende en bizar periode, nogen kalder den '2.g' mine digtes fokus er blevet bredere, mere abstrakt og mindre detaljeret jeg kan hverken passe tankerne i en kasse eller sætte en rød tråd (sorry) at separere handlingen fra den, der handler mennesket, uspejlet i sine handlinger handlingen, uafhængigt at menneskelig magt at prøve at være over det hele går simpelthen ikke nogen må stoppe mig stop mig! stop samfundet! stop jordkloden! stop Tiden! det stolte og det sårbare
0
Nov 18, 2015
Nov 18, 2015 at 1:17 PM UTC
skyer
uhåndgribeligt, fragmenteret forvirret mudret tunnelsyn, papirsfly, sammenkrøllet note opmærksomhedskrævende intethed larmende stilhed sukkende sindstilstand jeg føler mig separeret fra min egen krop, fra mine egne handlinger, fra denne verden og himmelrummet og tankerne og sidste år tåge, sumpet, nysgerrigt; hemmeligt struktureret tilintetgørelse frakoblet virkelighed rutine-kunst, ikke fra hjertet eller hovedet men fra hånden udslukt, for nu vi vender tilbage efter vi har fikset de tekniske problemer nu: afsted til IKEA, discountmøbler i dårlig kvalitet som alle alligevel køber verden smelter sammen omkring os og vi vil ikke indse det; ikke SE DET menneskelig fejhed, menneskelig fejl terrorangst og global opvarmning og fattigdom og ****** up EN UGES PAUSE som mininum hvis det endelig skal være, så skær mig dog helt væk; fjern det hele ikke endnu er træt af at lave noget - er træt af ikke at lave noget det hele står stille og kører med 300 km i timen på én gang sælsomt livet er som en sky flyvende, himmelen er ikke blå virkelighedschok jeg er! jeg er! du er! vi er! min verden er aldrig blevet set fra andet end mine menneskelige øjne vestlig, menneskelig kropslighed skyer, man som barn troede, var håndgribelige totter vat; men som i virkeligheden bare er kolde, våde og gennemtrængelige vand-konstellationer virkeligheden er både det allermest vidunderlige og det mest skuffende en bizar periode, nogen kalder den '2.g' mine digtes fokus er blevet bredere, mere abstrakt og mindre detaljeret jeg kan hverken passe tankerne i en kasse eller sætte en rød tråd (sorry) at separere handlingen fra den, der handler mennesket, uspejlet i sine handlinger handlingen, uafhængigt at menneskelig magt at prøve at være over det hele går simpelthen ikke nogen må stoppe mig stop mig! stop samfundet! stop jordkloden! stop Tiden! det stolte og det sårbare
Continue reading...
47
Fanger mig selv i at mumle "store idiot. På en lidt syngende måde. Højt. Lige midt i timen hvor alle kan høre. Pinligt. Voldsomt. Underligt. I desperation hiver jeg i en neglerod. Min finger bløder. Ud over min bog om buddhisme. Hvad gør jeg. Jeg lytter ikke til lærerinden. Jeg vil ud. Du sidder ved siden af hende. I griner og smiler og snakker. Jeg kan mærke jeres smil skære under min hud.  jeg gemmer mig bag krøller. fanget.
0
Oct 22, 2014
Oct 22, 2014 at 5:14 AM UTC
Fanget
Lyskæder der lyser blødt, bløde øjne der lyser skarpt, knuder på hørertelefonerne, brænder tungen på kaffe kl. 7, vennen, fuckelifuck, volapyk og glimmerkjoler, hold i nakken, høj musik, hovedpine, søde ord og onde suk og summende sange og orden i oldnoter, vi er bare venner, blege fregner, -1 grad, 50 kr. i timen, sammenligning og hypoteser i samfundsfag og helvede, brede veje, denimjakke i december, skrabelodder uden gevinst, vodka/sprite, god morgen?, køretimer, ord der rimer, drenge der griner, spader der sviner, utømte opvaskemaskiner og søskende som smasker, ømme hæle, kysser min hals, små lure, uskyldige idioter, løber for at nå toget 15:37, tømmermænd og tomme drenge, porcelænstallerken og det er da en meget fin verden.
0
Dec 7, 2015
Dec 7, 2015 at 5:46 PM UTC
..
Jeg ser mine ord, forstår dem ikke, men at skrive dem er en nødvendighed, en overlevelsesstrategi for at komme gennem timen, dagen, livet ganske basalt hvad skriver jeg hvad tænker jeg hvad føler jeg hvad siger jeg intet og alt i samme sætning
0
Apr 29, 2015
Apr 29, 2015 at 11:35 AM UTC
Untitled