"tilstand" poems
Tusinde tanker
Tiltrækker træthedens
Tunge tanker
Tavse tanker
Tavshedspligt
Talstærkt tankespind
tiltrækker
Til Tapperheden
Tilintetgøres
Timevis tortur
Tilbageholdes
Til tranceagtig tilstand
Trillende tårer
Troende
Troløs
Tryghedsnarkoman
Tungekys tilgives
Til tusindvis.
Nov 18, 2013
Nov 18, 2013 at 12:54 PM UTC
sangen
jeg hører den når jeg tænker på dig, og
selv når jeg ikke hører den når jeg tænker på dig
kan jeg hører den
den beskriver min tilstand;
you you you you
mine tanker
om
you you you you
jeg hører ikke andet
end
you you you you
jeg kan ikke føle andet
end
you you you you
jeg kan ikke se andet
end
you you you you
det er som en afhængighed
af
you you you you
konstant og intet andet end
you
Oct 9, 2014
Oct 9, 2014 at 12:45 PM UTC
Smilende, glad og fuld af energi
Blomstende og fantasifuld, - narrer jeg dem til at tro at jeg er glad.
Bilder mig selv det samme ind.
Tror, føler og mærker glæden vælte ind over mig.
Ikke hele tiden, glimt af lykke. Men i en melankolsk og sentimental tilstand dybest.
Desperat for at komme ud, bryde kæden op og vælte ud med sol-strålende sprudlende livsglæde.
Jeg kommer ovenpå, jeg er ovenpå, jeg er i sommerhumør selvom vi er i oktober.
det lykkedes mig, min lykkefangst
Jeg er OK.
Oct 18, 2015
Oct 18, 2015 at 6:36 AM UTC
Tung er tiden
på mine øjenvipper
mindet tatoveret
under mine øjenlåg
hvert et blik
et polaroid
skal viftes i vinden
for at blive klart
du er utydelige arme
en skygge
om dagen, om natten et
kvælertag under spotlight
om natten fremkaldes
højdefineret lys på stribe
med lukkede øjne
ses illusionen klarest:
hver nat kysser du mig for første gang
men der skal mere til
for at vække publikums gunst
selv den 14-årige på første række
råber: KLICHÉ
så du lader dine skarpe fingre
vandre ned til mit bryst
mærke pulsen for sidste gang
inden instruktørers planlagte
uventede vendepunkt:
kolde hænder om min hals
nu knækker filmen
nu knækker
dit stemmebånd så du må hviske
det er ikke dig, det er mig
det ER virkelig mig
siger du
sig det gen
sig det så mange gange
at ordene bliver baggrundsmusik
så kan du måske selv høre
hvor lidt mening den sætning giver
til tonen af er hjerte der slår
men det eneste du hører
er instruktørers jubelråb
da dine hænder strammer til om min hals
herfra hvor vi står
kan vi fotograferes fra alle vinkler
og kaldes kunst
et unikum, et stjerneskud da
lyset forsvinder fra mine øjne og
jeg falder
ind i vågen tilstand
har jeg blå mærker
efter dine fingrerspidser
Jul 20, 2014
Jul 20, 2014 at 10:06 AM UTC
Nået til et punkt hvor glæden ved
venners tvunget smil og gnisten i deres døende øjne
afspejler sjælen
som nu i takt med at alderen forfalder
17 år og fanget
fanget i en tilstand mellem fantasi og virkelighed
for virkeligheden er at
alle vil såre en
drømme vil forblive drømme
dog holder fantasien en i gang
fantasien om livet som følger
livet efter gymnasiet når drenge bliver til mænd
deltidsjobs bliver til en fuldtidskarrierer
og bekendte forsvinder med den bidende vind hvor kun de få forbliver tilbage
og det triste, men dog smukke er
at de få som forbliver tilbage
er de som delte al smerten
al forvirringen og håbløsheden
17 år og fanget
fanget i virkeligheden
med ****** up venner, med fælles drømme
de holder virkeligheden for nar
med lange nætter fyldt med tung røg og dulmende vin
hvad skulle man gøre uden dem
Mar 24, 2015
Mar 24, 2015 at 3:11 PM UTC
*Fortryder jeg,
At jeg lod dig ind
Nej,
Jeg fortryder ikke,
At det var dig,
Som jeg lod ind.
Men jeg fortryder alt det,
Som vi nu er blevet til...
Jeg fortryder ikke handlingen gjort
Under påvirkning af følelser
Følelser, som jeg ikke kendte til
Før jeg mødte dig
Men jeg fortryder handlinger,
Som jeg har gjort
Fordi du sårede mig...
For lige så meget,
Som jeg holder af dig,
Lige så meget smerter det mig nu
at se dig.
Allerhelst så vil jeg ikke
Være i nærheden af dig.
For dette gør ondt
På mig...
Jeg fortyder ord sagt i vrede,
Hvor jeg mig befandt
I en såret tilstand
Hvor jeg kun kendte til en måde
at afreagerer på...
Jeg fortryder så mange ting,
At skrive om dem
Ville tage en evighed
Men den ene ting,
Som jeg ikke fortryder,
er,
At jeg lod dig ind....*
Mar 18, 2016
Mar 18, 2016 at 8:34 AM UTC
Pas på
Jeg skyder skarpt
Bevæbnet med en AK47,
Øjemålet rettet mod
Den endelige destination
Drages af neonlysets skær i natten
Amatør af eget kød og blod
Danser i søgen efter den lille død
Kærtegner den blidt
En euforiserende fornemmelse
Raser ud i form af skrig
Efterlades i en stønnende tilstand
Begår selvmord
Ensomnia
Med min egen
Kærlighedspistol
Oct 26, 2015
Oct 26, 2015 at 1:36 PM UTC
jeg nyder morgentimerne
og kaffe i efterårsmørket
og bliver ikke sendt
ind i en depressions
lignende tilstand
jeg danser og glædes
ånder og lever som
før trækker vejret
og mærker den
ætsende syre
forsvinde
hvor kom det fra
hvad er det
der sker
når jeg lige
at tænke
før du står i døråbningen
og får mine hjerteskår
til at smile og
jeg husker hvorfra
det kom
Oct 14, 2014
Oct 14, 2014 at 6:58 PM UTC
får du kolde fødder? sikke et varmt hjerte
indvendig blæst, hul
rusker bladende af træerne,
efterladt på gaderne
tomme, snørklede blodårer leder til et støvet midtpunkt; centrum
forladt, drænet for mennesker, for energi
overgangen til vinter, livsløst, koldt, nøgne træer
cementen med mærker fra alle fodgængere; alle dem, du omgås
sætter præg på dig
som en krakeleret glasrude, der kun
mangler ét prik
for at brase sammen
så alle omkring vinduet kan skære sig på fragmenterne, mindes
dit sammenbrud
din modtagelighed
skrøbelig
årstiden reflekterer dit kollaps
min næsetip fryser og jeg mindes din konstant kolde tilstand
at gå gennem en kold og ensom gade
november kommer, dernæst de koldeste måneder
må hellere skaffe en vinterjakke
og håbe på forår
Oct 25, 2015
Oct 25, 2015 at 10:15 AM UTC
kridtet fedter af på alle overflader, med sin tørre tilstedeværelse strejfer den alles liv og efterlader sit uendeligt hvide mærke. kridtet tegner og støver og brækkes og ruller og gemmer sig under radiatoren i biologilokalet under jorden. kridtet kommer også fra et sted under jordens overflade - fra havet, siger de på stevns klint hvor vi er unge og nye og uspolerede af kridtet og af verden, hvor jeg er 15 og alt er nyt. kridtets forældede tilstand i sin oprindelse og i sin kapgang med plastiktavler og whiteboardtuscher.
kridtet, der følger folk fra barndomsgaden i flerfarvet naiv fantasi til institutionaliseret indlæren,
t a v l e u n d e r v i s n i n g e n
og vi ser ikke en brøkdel af vores asfalteventyr i de hvide, kompakte, pragmatiske ruller. et anstrengt forhold det hvide, sammenpakkede støv hersker i klassen, opdager vi i efter en dansktime, hvor jeg tænkte på mine fingre dækket i det omklamrende materiale, fingerneglene på tavlen,
g å s e h u d e n.
min mors yndlingsslik er skolekridt og *** spiser en pose på en halv time, hvorefter *** rystende genovervejer, om *** overhovedet kan lide dem. jeg dufter til kridtet der minder mig om kalk, om kælder, om saltsten fra limfjorden og kridtet sidder på mine fingre og i mine tanker
Mar 3, 2016
Mar 3, 2016 at 4:54 PM UTC
omtåget: gadelampelys
fugtighed
tåget sindstilstand
selskabelig ensomhed;
vattet
uvirkeligt, overfladesamtale
den uoriginale følelse af, at være uoriginal
en kold skulder, en kold følelse
tågesind
spejlblankt, sælsomt
dugget spindelvæv af følelser og interne relationer
intet og alting
mennesket og kosmos
det virkelige og det forestillede
opdigtet tæthed
sløret apati, desorienterende intethed
u i g e n n e m s i g t i g
det eneste håndgribelige og meningsfulde er ordene; tankerne!
nedskrevne
tilsløret tankegang
skummet udsyn; afskallende blå neglelak
midlertidig glæde
et venskab bliver en vane
støvet
vag stemning
bizar mental tilstand
tilsandet
at tænke på noget fungerer som et forstørrelsesglas;
fordampet
ude af kroppen men også helt inde i den, inderst, sammenkrøllet
skrøbelig
diset
gråzone,
gråt udsyn,
grå
Nov 6, 2015
Nov 6, 2015 at 6:51 PM UTC
jeg siger bare at hvis du ikke har lugtet den så ved du ikke hvordan djævlen får dig til at kigge ned på alle og ikke godtage selv dig selv i din mest simple og nøgne tilstand og jeg gider ikke høre på at jeg bare kunne have tænkt mig om for min hjerne har stået på pause siden jeg var 5 år og mor og far sagde farvel og jeg låste mig inde på mit værelse og har benægtet alt siden da
Dec 15, 2023
Dec 15, 2023 at 12:33 PM UTC