"tallerken" poems - Hello Poetry

her kunne jeg skrive om vores kærligheds dage da vi delte en tapas-tallerken og en flaske af den bedste vin på en fortovscafé og tog bad i de århusianske solstråler og her kunne jeg skrive om dig og mig og det vi to (aldrig) havde men jeg gør det ikke for der er ikke mere tapas og der er ikke mere vin og heller ikke flere solstråler, men værst af alt er der ikke mere dig og mig og så er der faktisk (ikke) mere tilbage at skrive om

0

Nov 5, 2014

Nov 5, 2014 at 10:51 AM UTC

emilie-s-jensen

alt det der (ikke) er

her kunne jeg skrive om vores kærligheds dage da vi delte en tapas-tallerken og en flaske af den bedste vin på en fortovscafé og tog bad i de århusianske solstråler og her kunne jeg skrive om dig og mig og det vi to (aldrig) havde men jeg gør det ikke for der er ikke mere tapas og der er ikke mere vin og heller ikke flere solstråler, men værst af alt er der ikke mere dig og mig og så er der faktisk (ikke) mere tilbage at skrive om

20

Jeg må da være den værste datter af alle døtre Jeg lod ham sidde der mutters alene Et ovalt bord og en lun lasagne foran sig En rank ryg iført en perfekt strøget blå skjorte Og han var så skuffet ked af det grædefærdig Fordi jeg var egoistisk - sagde han og han var hensynsløs - sagde jeg Og nu er alt bare så trist Trist af alt, var synet af ham alene ved bordet Det ovale bord Hvor han stirrede ind i væggen istedet for på mig Egoistiske jeg, mig men aldrig dig Ikke en lyd spillede for at opmundre ham Ikke andet end gaflen som tilsidst ramte den tomme tallerken som nok forundre og dundre frem for at opmundre Egoisme er min alkoholisme af individualisme men denne samvittighed smager af likør midt på dagen Han er måske den værste far af alle fædre men jeg må da være den værste datter af alle døtre

0

Nov 24, 2014

Nov 24, 2014 at 2:22 PM UTC

llcb

Jeg må da være den værste datter af alle døtre

Jeg må da være den værste datter af alle døtre Jeg lod ham sidde der mutters alene Et ovalt bord og en lun lasagne foran sig En rank ryg iført en perfekt strøget blå skjorte Og han var så skuffet ked af det grædefærdig Fordi jeg var egoistisk - sagde han og han var hensynsløs - sagde jeg Og nu er alt bare så trist Trist af alt, var synet af ham alene ved bordet Det ovale bord Hvor han stirrede ind i væggen istedet for på mig Egoistiske jeg, mig men aldrig dig Ikke en lyd spillede for at opmundre ham Ikke andet end gaflen som tilsidst ramte den tomme tallerken som nok forundre og dundre frem for at opmundre Egoisme er min alkoholisme af individualisme men denne samvittighed smager af likør midt på dagen Han er måske den værste far af alle fædre men jeg må da være den værste datter af alle døtre

22

Tallerken, gaffel, glas og krus. Gryder, pande, høj og lav. Køleskabet min bedsteven. Ovn, vask og ske. Rindende vand og plaster på såret. Skærebræt og store knive. Blod på bordet, blod på salaten. Et højt irriteret brøl. Tekopper, kaffekopper, grimme kopper, flotte kopper. Skåle og dybetallerkner. Vandkander, brødkrummer og forgamle rester. Morgen, aften, nat og dag. Altid og aldrig. “tøm skraldespanden inden du går!”

0

Dec 19, 2016

Dec 19, 2016 at 5:36 AM UTC

teresa-lykke-falk-jakobsen

Mit køkken

Tallerken, gaffel, glas og krus. Gryder, pande, høj og lav. Køleskabet min bedsteven. Ovn, vask og ske. Rindende vand og plaster på såret. Skærebræt og store knive. Blod på bordet, blod på salaten. Et højt irriteret brøl. Tekopper, kaffekopper, grimme kopper, flotte kopper. Skåle og dybetallerkner. Vandkander, brødkrummer og forgamle rester. Morgen, aften, nat og dag. Altid og aldrig. “tøm skraldespanden inden du går!”

14