"taler" poems
slaves never owned the land nor themselves and its hard to imagin if we were free in every possible way.let me explain,master gave us a piece of land seeds and let us have credit at the corner store where our ious were accepted plus he owned the shanty that we used to fight off the wind rain snow such as it was.lest I forget to make it known master also took most of the crops when they came in which left only enough for our family to live on until the next crops came up. this happened year after year until the ious were taler than the trees that once hung us and let dangling like biter fruit thrown away with blood on the leaves running down to the roots.
Sep 26, 2013
Sep 26, 2013 at 8:07 PM UTC
Domen for mine visioner
Det er dine bløde læbers bevægelser
når du taler flydende
Ser stemmen i lydbølger som rammer strandkanten.
Virker lige så smukt som solens lange stråler
Rammer tippen af græsstråene
I en form for sommerlykkeland
En søndag morgen hvor duggen er frisk.
Du får mine øjne til at løbe i vand
Bliver het fanatisk, elektrisk, allergisk
Så du må gå væk, når du kysser mig,
- men bliv ved.
May 8, 2015
May 8, 2015 at 4:58 PM UTC
Når du taler til mig
Lyder du fremmed
For mine tanker har forvrænget din stemme
Du er mere fantastisk i mit hoved
End du er når vi endelig ses
For din stemme er nasal
Og dine tanker ret normale
Så bliv væk hvis du vil huskes
Dec 10, 2014
Dec 10, 2014 at 3:07 AM UTC
Dig
Sekunder, timer, dage
Har jeg brugt på dit smil
På, at få sætninger til at beskrive.
1578 ord
Krøllet, smidt ud, gemt væk
For at få det til at hænge sammen
Ingen sætninger
Ingen taler
Ingenting
er ligesom
Dig
Jan 20, 2015
Jan 20, 2015 at 8:23 AM UTC
du som er dig og hvordan du til mig, ser andet end dit. jeg ser stykker af dine påfaldende øjne, som taler perfekt. Væk er altid det sted, og dine sarkastiske selvglade trang til at elske nuet. Sidder et ligegyldigt sted, tænker på dejlige bemærkninger, lytter vi sammen? Alt rives op, mens du var ond. Men 1000 **** når ikke at ramme.
Nov 3, 2014
Nov 3, 2014 at 11:36 AM UTC
Og jeg hader hvordan du:
Taler om dig selv og er så selvglad
Hvordan du ikke lytter til mig og ser væk
Hvordan dine øjne altid er et andet sted
End i nuet
Dine sarkastiske bemærkninger
På den måde dit hår sidder så perfekt
Trangen til at slå dig
Til at rive dig
I stykker
1000 stykker
Se dig falde sammen
Men
Jeg elsker når du ser på mig
Smiler, siger
Du er så dejlig
Så kan alt andet
være ligegyldigt
Jun 22, 2014
Jun 22, 2014 at 3:46 PM UTC
Små ryst fra små skuldre, dybe suk af dybe tanker
Kender du mig overhovedet, som jeg kender dig?
eller skyldes det din transparanthed og min usagte besked
Din udlevelse af dine dyrebare familieværdier
men alligevel lever ødelagte døtre du uforsigtigt fortier
Kendskab til meget og kendskab til mange
men kendskab til egne er en foreviget giftslange
Du taler om intelligente, smukke, stærke individer
som efterlades med saltvandsfyldte hinder i årslange nattetider
Du elsker hende, du elsker ham, du elsker mig
Jeg hader hende, jeg hader ham, jeg hader dig
*** hader mig, han hader mig, du hader mig
det er hvad der sker når kærlighed dræbes af folk som du og jeg
Dec 8, 2014
Dec 8, 2014 at 5:11 PM UTC
Vinduet står på klem, så jeg kan høre biler der kører på vejen et par etager nede. De larmer og er ligeglade, så de holder mig vågen. Med øjne som er åbne og pupiller der er udspilede, kigger jeg rundt og føler mig rastløs og som raster af hende der grinte på gaden tidligere. Jeg finder mig selv i vindueskammen et minut senere med bilerne som selskab. Byen griner af mig. Håner mig for at være træt, og dens larmende latter holder mig vågen, ligesom den hjemløse på hjørnet af Nordhavn st., der råber ad dem der venter på togene.
Byen gider ikke holde kæft, så jeg tager min frakke på og lister ned ad trapperne, så jeg ikke vækker mine underboer, som byen forhåbentlig ikke håner her i nat. På gaden smiler folk som om vi kender hinanden, og kigger på mig med bløde blikke. Blomster kysser bænke og kærestepar kysser hinanden. Byen er en god ven af mange og en dyb forelskelse af nogle. Her i nat, med latter og bløde blikke, så er byen og jeg de allerbedste venner, trods dens humørsvingninger og melankolske humor.
En time senere er byen tavs. Den hjemløse mand er fuld og sovende på en bænk, bilerne strækker sig nu på motorveje og folk ligger med bare tæer i deres senge. Jeg kaster frakken i sofaen og ligger mig med dynen over mine skuldrer.
Byen kysser mig stille godnat til stilheden fra de tomme gader,
og jeg sover indtil den kærligt kysser mig godmorgen til følelsen af sollys på mine øjenlåg og lyden af mennesker der taler på fortove.
Oct 11, 2015
Oct 11, 2015 at 5:44 PM UTC
Det er jo på mange måder klart
at jeg stadig er sur
Det er jo effekten
ved at være svigtet
Det gør ondt i hjertet
så hjernen ender op
vred og bitter
Så det er jo klart
at jeg kigger tomt på dig
og råber af dig
hen over køkkenbordet
Det er jo effekten
ved at være svigtet
Og hver gang vi taler om det
så er det som
at det fungerer i teorien
men virker bare ikke helt i praksis
Vi ender jo stadig op med
døde blikke
og vrede i lungerne
Den her aften skændtes vi
helt indtil en vigtig sandhed
røg ud af mig;
at jeg nok egentlig bare er vred,
fordi jeg sad
en time
i bus
for at komme i skole
dengang
og måtte dele seng
med mor
og de andre
siden der ikke var penge
til varme
dengang
Den vigtige sandhed om;
at jeg nok egentlig bare stadig er vred
i dag
fordi jeg blev svigtet af dig
dengang
Vrede er jo en effekt af svigt
så det er jo klart
at jeg stadig hader dig lidt
Nu ligger jeg i min bunke af vasketøj på gulvet og tænker;
at det nok egentlig var meget godt at jeg fandt ud af det nu.
Nu har jeg formodentlig sparet mig selv for hundredevis af psykologtimer som 64årig
Bare ved at vide det, som nok egentlig
er klart
Nov 19, 2015
Nov 19, 2015 at 6:06 PM UTC
Du ser i mine blå øjne og fortæller mig at jeg er typen.
Typen som folk forelsker sig i i juni måned for at aldrig se igen til august. Typen som fortæller en historie der efterlader folk med åbne munde og vandede øjne. Og som danser på vejen fordi at *** stoler på at bilerne stopper for hendes skyld. Typen som taler så tæt på en at man næsten burde kysse, men det er bare for at se ens øjenfarve i mørket. Typen som giver ærlige komplimenter om ens ansigt ud ad det blå og ikke forventer gengæld. Typen som man tænker over bagefter, men aldrig nok til at komme tilbage til. Typen som man kun kysser en gang.
Jeg lever og ånder for at forelske folk
Og hvor er det dog trist at være et tidsfordriv på et eller andet punkt.
Jun 16, 2015
Jun 16, 2015 at 5:09 PM UTC
begyndte at græde i danskundervisningen idag
men det er da også uforsvarlig at en ung pige
med en depression på bagen og friske sår på håndledet
skal side og analysere digte der handler om selvmordsforsøg
og netop dét som *** går rundt og kæmper med
at hendes evne til at forstå disse digte bliver til en skrøbelighed
og denne helt samme skrøbelighed kommer nu til syne
for hele klassen og alt hendes arbejde for at virke glad
falder pludselig til jorden og *** føler sig gennemsigtig
som om at hendes langærmede bluse nu ikke er lang nok
til at skjule de lange sår på hendes håndled og de
er til offentligt skue og skaber frygt og rædsel
og alligevel sidder de bare dér og kigger med store øjne
som om *** er et fremmed dyr der taler følelsernes sprog
og det lyder som vulapyk i deres øre fordi de aldrig selv
har følt apatien
aldrig har indset at der ikke er noget
der er værd at leve for
Jan 14, 2016
Jan 14, 2016 at 8:18 AM UTC
jeg har lyst til at fortælle dig hvilken idiot du er. spørge dig, hvad du havde tænkt dig. høre din forklaring, undskyldning, høre dig sige undskyld, men du ville ikke lytte ligeså selv som jeg. jeg ved ikke, hvordan det kan være at vi har så svært ved at forstå hinanden selvom vi taler det samme sprog. ingen af os taler i koder, men intet går ind. vi folder vores ører sammen med vores hænder hver gang vi åbner munden. jeg har været døv så længe nu at jeg er blevet stum. åbner ikke engang min mund for at tale til dig.
Jul 11, 2018
Jul 11, 2018 at 1:33 PM UTC
a language barrier isn't a problem,
if you let your body do the talking.
or if the boy you're talking with
doesn't care about the words you have to say
Dec 1, 2013
Dec 1, 2013 at 10:48 AM UTC
Jeg siger ubertænksome ord for tiden
Snubler over mig selv
Taler vågent i søvne
Krummer tæer når jeg er alene
Straffer mig selv psykisk
Gemmer mig bag flovhed
Komplet forvirring er min dagligdag
Lær at føle dig hjemme her
er allerede druknet
Glemmer frem og tilbage
Vil så meget men gør så lidt
For jeg er forvirret - komplet forvirret
Tager to skridt tilbage for hvert fremad.
Oct 1, 2015
Oct 1, 2015 at 4:55 PM UTC
Jeg kan høre grin og høje råb
Lange suk og næser som forsigtigt snøfter
De taler højt med skarpe stemme som bliver udpresset af nogle munde som er blevet trænet i Jeg-taler-kun-om-mig-snak.
Pralende tunger som klukker, ja selv tændernes klapren som ekkoer ud i de store kolde *** piver i ørene som var det knive der skære igennem min øregang.
Lyset fra en enkelt lille lampe kan føltes som en sol på en 35graders varm dag med skyfri himmel. Det gløder i deres blikke, alle er de fyldt med enten jalousi, træthed eller ensomhed. Men i det mindste føler de noget, i det mindste gløder det. I det mindste er der noget bag deres øjne, inde i dem selv som ubevidst hiver dem op fra sengen om morgenen og starter en ny dag.
Jeg ville give min halve arm for at være i deres sted, men så alligevel.
Jeg er her, det er aften.
Måske er der alligevel noget som ubevist hev mig op fra sengen i morges for at starte en ny dag. Hvad det er, det aner jeg ikke.
Og jeg håber ikke at jeg finder ud af det.
For så kommer det til at gløde og jeg vil ikke have at mine øjne gør ondt.
Apr 24, 2015
Apr 24, 2015 at 2:11 PM UTC
Jeg er en idé, skaberen af spillets regler
jeg er, hvad du tænker, i det billede du maler
mening formes med værktøj abstrakt som farverne
til evig tid hos bjergene og hos larverne
jeg er ikke vandet, men bølgen derpå
spejlende kommer fornemmelsen af, hvad vi aldrig vil nå
hvordan kan ikke vides, hvorfor skal ikke kendes
hvad der er at finde, skal søges i hans og i hendes
forsæt omend en vej er af tvivlen og latteren
for i dette taler jeg igennem forfatteren
Dec 26, 2015
Dec 26, 2015 at 7:10 AM UTC
Ord er vel lige så meget kunst som en streg på et lærred ?
eller er det bare mig der er helt væk
altså jeg tænker bare den måde du formulere dine ord på
den måde du bruger dine ord på
den måde du har taget tid til at vælge det perfekte ord
den måde du tænkt det inden du får det sagt
okay det er ikke alle der tænker før de taler men stadig det er vel os en slags kunst
der sidder nok folk derude og tænker hvad **** taler *** om kunst er noget der hænger på et galleri
der er nok også nogen der kan se hvad jeg mener
for hvad er kunst virkelig ?
Mar 21, 2015
Mar 21, 2015 at 4:32 PM UTC
Jeg indhalerer dine ord
sammen med lidt røg og støv.
Ned ad halsen
så ilt må vente og lungerne græder efter det.
Jeg ventede jo i et stykke tid
på dig
og dine grin,
men sådan her ender det jo altid.
Mig der kvæler mig selv,
og dig der taler
og ser på mig
imens.
Mine "Smukke brune øjne"
ik?
Nu er du her ikke længere
Så ilten kan igen danse rundt i mine organer
istedet for dine kys der dansede på mit hjerte og i min hjerne
Men mærkeligt er det jo;
at jeg alligevel ikke rigtig føler
at jeg kan trække vejret.
Feb 1, 2016
Feb 1, 2016 at 10:48 AM UTC