"taget" poems
Lort nok bliver råbt i gaderne
Baglæns fra politi
Autoritære magtnydere
Magtliderlige voldsbrugere
Råbende autonomer skriger
LORT NOK
Derude i natten
Løber de fra staten
Staten siges at passe på
Os
Løgn løgn løgn
det er lort nok!
De begrænser os kun
Lader os ej studere
Den anden verden af Frihed
Vi lærer kun at leve
I en ulidelig frihedsløs
Verden
Vi lever ikke
Kun efter regler
Sat og bestemt
Fra barnsben af
Jeg skal være lydig
For ellers får jeg gas
Mens alle voldsmænd går fri
Du skal underlægge dig voldsmændene
Din ytringsfrihed bliver dig frataget
Og du må aldrig lære at nedbryde DIN regering
For hvis du nedbryder den
Bliver de frihedsberøvede frie
Og voldsmændene bliver taget
Folket er underdanige
Feb 9, 2015
Feb 9, 2015 at 4:21 AM UTC
Vores bløde stemmer
Blev væk i mængden af mennesker
Allerede inden det hele var for sent;
Da stjernene lyste klart på himlen.
men, før jeg blev fanget af hjernens psykedeliske blomsterhær.
Floraen i mit indre, dræbt af syrenbuskenes smukke små vidundere, da min udstråling blev fortabt.
Og mit syn svækket.
Er for fuld til at ane noget af jeres indre
Fuld på livet spørger de.
Fuld af lort siger jeg.
Mutationer i kærlighedslivet
Dele af mig taget væk, skiftet ud. Med kemisk opløslige følelser.
Du får mine øjne til at løbe i vand.
Bliver het fanatisk, elektrisk, allergisk.
Gå væk, når du kysser, men bliv ved.
Jun 1, 2015
Jun 1, 2015 at 2:57 AM UTC
Mine drukne indvolde afskyr deres beholder.
Gennem nervebanen sendes stødende gnister af had.
Hvor vil de overbevise og kalder på den sødmede gift
hvor vil de have dens spreden af koma lignende afkom.
Først ubehagen,
så oppustet smerte der brister som en ballon
og brændsel med selvantændelige kræfter.
Den springer og opkast omsluger horisonten
af mennesker,
klipper,
udviskede farver.
Ujævne striber af rød er udfyldte billeder
der drypper en anelse ro på mine øjne,
det leder
det fører
ind gennem nervebanens flod.
To mørke eller fire
i hvert fald én
gør døsig
gør modig
gør opgivenhed
udholdenhed.
De dage der kommer er vel taget imod
i skrigen og styrke og tomhedens sod.
Selskrevne ord fordamper salt.
Efterladt,
afsluttet,
genfortalt
i latterlige evig kedsomhed
der udfylder fyldte *** af bevidsthed
hvor pladsmanglens rod eliminerer sig selv.
Usammenhængende lort skaber lyrik
gør intet som helst
og findes for ingenting.
Jeg læner tilbage og betragter et snitteværk
en udhugget skulptur.
Stærke farver vender tilbage i kindrødt
gennem abstrakt maleri
og så rammer svien af blomster og fryd
på eksperimenter af målrettet kunst.
Skammende lys i hvid og i sort.
Nøgterne syner synes skarpe for blikket
og lukker en port.
Brosten for brosten lægges på ny
og en fejl af en vej af smil og meditativ.
Jul 27, 2015
Jul 27, 2015 at 4:36 PM UTC
de to små streger skriger
i mine øjne
havde jeg været forsigtig,
taget hvert skridt på æggeskaller og
tænkt lange tanker,
ville jeg løbe videre ubekymret
i dette sekund og
danse i nattens lys
men nu
nu, har jeg solens stråler
i maven
det smager bittert
som om det ikke passer ind
de lyseblå dråber fra mine øjne
er krystalklare
de skærer i mit sind og
hvisker hvad jeg skal gøre
de hvide vægge er kolde
jeg ser min sorte pedicure og
nu matcher den farven indeni
jeg burde være tom
men
jeg fortsætter i ungdommens
lange baner
jeg tegner blomster på blankt
papir og
jeg smiler samtidig
Feb 27, 2015
Feb 27, 2015 at 8:59 AM UTC
Strö nu fröna uti mark
Väx upp trädet, mitt
och giv mig frukt
Låt ingen stoppa dig nu
Ut på grenen, bygg ditt hus
Ta en dag i taget,
vi kommer att se ljus
Låt ingen stoppa dig nu
Kom, vi går hem tillslut
Där kan vi leva fritt,
allt mitt är ditt
Men låt lingen stoppa dig nu
May 6, 2015
May 6, 2015 at 3:49 PM UTC
mørket trænger sig på. månen spejler sig i ulveflokkens nådeløse øjne. ulvene kigger mod himlen og hyler deres hjerter ud. månen er omringet af stjerner, men rovdyrenes kalden blokerer alt kommunikation. nuancer af liv toner ud. natten ligger skindød, men søvnløshed betyder sult, så den ensomme ulv søger blod. månen rækker ud til den. den føler sig heldig. men den lytter blot til en vuggevise, der snart vil blive sunget for den næste i flokken.
nu har natten taget over og månen skinner som aldrig før. den blænder mig, så jeg lukker mine øjne og pludselig kan jeg selv høre visen.
f.b
May 1, 2014
May 1, 2014 at 9:24 AM UTC
Hvor er jeg alene med mine øjeblikke
Som jeg sidder her fyldt op med dem
Det kradser af dig i min hals
Men jeg kan ikke hoste nu
Hvor er jeg ene om at kende de ord
Hoste dem op og gengive dem
I mit øre er der stille som dødt vand
Men halsen er forlængst stoppet til
Jeg kan ikke tale, ikke fortælle
Og til hvem skulle jeg det
Som om øjeblikkene stoppede da du forsvandt
Jeg smager på dine mørke øjne
Og holder om dine ord til de sidder fast på min hånd
Klistrer som din stemme på mine læber
Min mund er tør
For du har taget det hele
Dec 13, 2014
Dec 13, 2014 at 6:55 PM UTC
på et øde sted
som ej er kendt af
mange
der brænder to triste hjerter
en tankestreg forbinder dem
men tager ej hinanden til sig
og mørket ligger som et tæppe
varmer triste hjerter
på en kold og blæsende
juli nat
"de mennesker du har mistet
bær' en del af dem i dig
og sørg over
tabet
af dem
for hele dem
betyder noget
for hele dig"
og sorgen var bundet
som en knude
en bristende én
som et for løst bundet snørebånd
og selvom ordene flød fra ligeså triste munde
saltede af fortids minder
var kun stilheden nødvendig
for at forstå
....
at her kunne triste hjerter
mødes
og føle i fællesskab
og alt ville være helt ok
i nattens sidste time
brændte et let kys
på mundvigen
givet i hemmelighed
taget imod med en åbenhed
som hele verden
ville kunne se fra stjernernes
lys i mørket
tankestregen forbandt dem ej
men de åbne sår helede sammen
den nat i en omfavnelse
fra to triste hjerter
Jul 7, 2015
Jul 7, 2015 at 2:15 PM UTC
en kold januars morgen - tak fordi du smilte så sødt, og kyssede så godt, undskyld fordi jeg ikke krammede så godt, da vi sagde farvel for altid.
en forårs dag - tak for de søde blikke og håndholdning på stranden, til den konfirmation, undskyld fordi jeg glemte dit nummer
en sommer aften på grøndalsvej - jeg ved godt du har taget en omvej, kun for at følges med mig, tak for håndholdning og kram, undskyld at jeg ikke svarede på dine opkald
endnu en sommer aften men på godthåbsvej - tak for den sprite, undskyld fordi jeg bare gik
endnu en sommer aften dog i et kolonihavehus - tak for alle de søde kindkys og en hel masse brændte skumfidusser(det var ligeså meget min skyld), undskyld fordi jeg blev veninder med din lillesøster
en varm efterårs eftermiddag/aften - tak for turen på din Christiana-cykel, og for vores små kys i din pool, undskyld fordi din bedsteven faldt for mig
endnu en efterårs aften dog knap så varm - tak for isen, tak for din varme-jakke, hænder og kys, undskyld fordi jeg ikke var tydelig nok
en kold nytårs aften - tak for hele december måned, undskyld at du skulle finde ud af det igennem hende, men jeg troede ikke det var seriøst, undskyld.
Feb 8, 2015
Feb 8, 2015 at 12:22 PM UTC
En Midlertidig Tid har taget Patent på Tiden
Styres af en Relativ Tid som ingen Oprigtigt kender til
Alle i Individuelle Tidszoner
Tilrettelagt efter Samfundets tikkende Lommeur
Min Tid er Uregerlig
Tik Tik Tak
Springer defekt Sekunder over
Tilføjer i Mellemtakterne
Kaninen der Løber opfatter ikke tabet af sin Tid
Den Tid jeg mistede Tilliden til da jeg mistede Min Tid
Nu er jeg efterladt i Mistillid til Midlertid
Nov 18, 2015
Nov 18, 2015 at 12:12 PM UTC
Jeg husker tilbage på de uger, hvor mine ben var mørke og sko hvide. Nu sidder jeg med hvide ben og hvide sko mørke af ren snavs. Ironisk ik? Tid ændrer en hel del hvis ikke alting, og tiderne ændrer sig men aldrig tid i sig selv. Tid tager ikke hensyn til noget, men kører bare ud i en lang streng, uden sådan at se sig for. Det er der jo ikke tid til. Man burde ikke engang bruge sin tid på at tænke på eller læse om tid, det er jo spild af tid. Men det er bare svært når alting omhandler tid og tider. Også den tid du nu bruger på at læse om tid. Jeg tør ikke tænke på hvor dyrebart tid er. Det er jo en af de de få ting, som vi har tid til men ikke kan tæmme. Og så er det jo også noget af en ekstravagant gave, som til tider bliver taget for givet; din tid er jo en tid som du aldrig får tilbage.
Tak for din tid
Sep 12, 2015
Sep 12, 2015 at 10:02 AM UTC
Der står en kvinde
over for mig.
Måske er ***
barn. Jeg
danser efteraber
hendes bevægelser. Pludselig
smadrer *** hånden
mod mit ansigt.
Jeg mærker min krop
slippe taget.
Den er ikke længere min;
danser slår vrider sig
uhæmmet
Jeg ser korpus
i skår.
Og skårene danser
i takt med barnet
Nov 28, 2014
Nov 28, 2014 at 6:26 AM UTC
når jeg en dag dør
bør mit hjerte være ved at briste
med alle de mennesker, jeg har fyldt livet ud med
de sting, jeg har syet stof sammen med, syet mig selv sammen med
de billeder, jeg har taget og de billeder, jeg har set
"dette her øjeblik vil jeg huske for evigt"
et løfte jeg vil bære med mig, jeg venter på at udløse det
hvad man lader synke ind i ens person
jeg vil danse hver dag
med høj musik og løse lemmer og let latter
helst alene
jeg vil være afhængig af at danse
"nu tager jeg lige min morgendans"
(sådan, i stedet for løb)
svede på den glade måde
finder genbrugsting - silketørklæder, porcelænskopper, træmøbler
sidder på gulvet, tegner på mine venner på mine hænder
flytter til fremmede byer med fremmede mennesker, fremmede venner
og får nye ar på sjælen, ny ild i blodet
persiske gulvtæpper i parisianske loftslejligheder
lyserøde roser, rosenrød hjertefryd
skrive bøger skrive mig ind i andres liv
i de andres liv
fylde et, to *** med kunst
fylde mig selv med kunst
balancere mig på snore på relationer på drømme
danse på hvidmalede gulvbrædder, tømme karaffel efter karaffel af vand
marmormonomenter i øjenkrogen lyserøde følelser, mørkebrune hænder
stå op til morgenens sarte ansigt, sarte farver
køre i toge og busser til ingen som helst steder og bare kigge
købe fremmed musik, tage til ukendte koncerter
sejle i grønne søer
klatre i bjerge
printe og klippe i mine egne fotografier, printe mine egne bøger
græde og bløde og svede og elske
og fyldes som
en menneskelig frugtkurv
med
oplevelsespapayaer,
efterårsæbler, følsomhedskiwier og
glædesappelsiner
der er så længe til
der er så kort tid til
May 16, 2016
May 16, 2016 at 12:17 PM UTC
Han standsede op ud for en butiksrude
Og stod helt stille
Mens han betragtede sig selv
Det smukke ansigt var væk
Han var en af de andre...
De grimme
Inden han overhoved' forstod det
Blev han taget af skyggen
Apr 18, 2015
Apr 18, 2015 at 3:27 AM UTC
at det hele godt kan blive lidt tomt når man er alene i en to værelses og der kører politi forbi ude foran og der er en opvask der stadig ikke har taget sig selv og jeg kan ikke komme ud af døren uden at falde over sko og jeg har blokeret dig på snapchat og har også lyst til at fjerne dig som ven på facebook for du er sguda for fanden en nar men så igen fortjener du også at kunne følge med i hvor godt jeg (forhåbentligt) får det lige snart for selvom jeg har ondt i maven hjertet hovedet over beskeder bestående af kun et ord kunne det også bare være mig der er bange for at skulle forblive alene i en toværelses med blå blink igennem ruden og et fad med nachos der sidder fast og en dobbeltseng der kan rumme meget mere end mig og noget rod jeg ikke har energi til at fjerne ligesom jeg ikke har energi til at lave de afleveringer jeg har for til om en halv time selvom det burde jeg virkelig for jeg har lige fået en skriftlig advarsel fra gymnasiet men hvad nytter det når man ikke engang har energi til at gå i bad eller sætte kommaer eller slukke for hjernen når den tænker at det bedste svar man kan give er slukkede telefoner og halvhjertede beskeder det kan jo for fanden være ligegyldigt men det er det bare ikke
Feb 7, 2016
Feb 7, 2016 at 5:02 PM UTC
Med kolde hænder der arbejder i halv hast. Lytter til Bella note fra en klarinet som var det de parisiske gader fra en tegnefilm. Lykke og ro strømmer i kroppen, baggrundsstøjen fra folkemængden toner ud, klarinet i øret.
Klassikerene fortsætter, la vie en rose høres nu og jeg er glad så glad. Tiden står næsten stille. Hvad franske toner gør ved dig.
Har fluks taget en rejse til den franske hovedstad og jeg bliver der.
Oct 10, 2015
Oct 10, 2015 at 3:09 AM UTC
Ord er vel lige så meget kunst som en streg på et lærred ?
eller er det bare mig der er helt væk
altså jeg tænker bare den måde du formulere dine ord på
den måde du bruger dine ord på
den måde du har taget tid til at vælge det perfekte ord
den måde du tænkt det inden du får det sagt
okay det er ikke alle der tænker før de taler men stadig det er vel os en slags kunst
der sidder nok folk derude og tænker hvad **** taler *** om kunst er noget der hænger på et galleri
der er nok også nogen der kan se hvad jeg mener
for hvad er kunst virkelig ?
Mar 21, 2015
Mar 21, 2015 at 4:32 PM UTC
alle ved at der er noget særligt
ved dagens første cigaret
og nattens stilhed
men jeg venter stadig på den
dag jeg bliver træt af tanken om dig
og dine smilende øjne
jeg ved ikke hvor lang tid der går
men dagen kommer
og jeg vil tage imod den
som var den en kærlig hånd
jeg vil ikke længere dykke efter svar
i dine havblå øjne
for jeg er bange for at du vil lukke dem i
og aldrig lukke mig ud
det sner ikke endnu
men følelsen af at skulle på afvænning
for dine kys føles som kom den
som en brise en decembermorgen
og jeg er blevet taget på sengen og
har ikke andet end din t-shirt på
jeg venter stadig på den dag
jeg bliver træt af tanken om dig
også selvom jeg ved
at den aldrig kommer
Nov 12, 2014
Nov 12, 2014 at 4:02 PM UTC
Vær naiv.
Tro på godheden i folk.
Og på glæden.
Tro på kærligheden.
Og tro på at blikkene er ægte.
Mærk varmen.
Se den blive taget fra dig.
Og over giv dig til cirklen.
Hav dine forbehold.
Forstå ondskaben der hersker i folk.
Og at godheden ikke er ment dig
Forstå håb.
Og ødelæggelsen der ligger i det.
Oplev skuffelsen.
Lær at uden det ene er ikke andet
Overgiv dig derefter.
Oct 12, 2014
Oct 12, 2014 at 9:09 AM UTC
Oven på mit fladtliggende tøj
Ligger jeg nøgen og udstrakt placeret
Med armene over hovedet
Som til en mere end ok koncert
Hvor vi sammen tilbeder kunstneren
Nu tilbeder jeg alene de parallelle brædder
På indersiden af taget
Bilder mig selv ind de dufter
Af nyslået græs og glemte minder
Forsvinder ind i mit hovede
Som når jeg bebrejder mig selv
Ting jeg alligevel ikke er skyld i
Tager mig selv i hånden
For jeg er så træt
Af at se søvntilsvinede øjne
Syng mig en vise og se mig danse
Ind i drømmelandskaber
Et hav så tungt
Dec 23, 2018
Dec 23, 2018 at 6:09 AM UTC
Sammenlagt har jeg nok brugt flere måneder på
at findes i regnen
taget imod de åbne slusers indhold
som var de en nyåbnet chipspose
man ikke kan lade være med at æde
når først man er begyndt.
Begynder mine mange dage med at gnide
sandet ud af øjnene
fordi jeg glemmer at lukke dem i mine
drømme
under min hud er der tilkalkede badekar
fyldt med antikvariater
finder et minde frem på reol fire
åh hvor det føles fint
at være den sidste farve tilbage
på jorden
ingen kender mig som fortovets tørre pletter
efter gadens travlhed er skyllet bort
fodsporene gemt væk i afløbet.
Der står jeg tilbage
som en nydelig udstilling
plaskvåd af jordens ånde
dueblå og dynamisk
svøbt i københavns gardiner
Jan 30, 2019
Jan 30, 2019 at 3:18 PM UTC
Det er værre nu end før.
Jeg regnede jo med at det var en fejl
og at du så skævt i øjeblikket,
men du ringer ikke og du ser på mig,
som var jeg en fremmed for dig.
Det er værre nu end før.
Som har jeg taget fat i et håndtag
og opdaget at døren er låst
og jeg ikke har nøglen.
Og jeg ved jo godt at når alt er sagt,
så er der ikke meget tilbage at sige
og endnu mindre tilbage at gøre,
men jeg er så dybt ulykkelig.
Og jeg ved jo også godt
at jeg nok aldrig ville komme tilbage til dig,
men jeg ville ønske
at jeg stadigvæk var i dine tanker,
bare en gang imellem;
som at altanen ser tom ud nu,
eller om jeg nu var i toget, der kørte forbi,
eller om jeg er glad.
Jeg fortalte dig, at jeg var ulykkelig
for to uger siden
og du kiggede på mig og sagde,
at du var glad nu,
hvilket gjorde mig langt mere ulykkelig.
Nedlagt.
Ødelagt.
End jeg var før.
Nu ved jeg ikke, hvad jeg skal stille op;
Jeg kunne jo prøve at glemme dig,
men jeg ved godt at du er en del af mig
og at jeg mangler dig,
selvom jeg nok ville have en langt større chance
for at være rigtig glad,
hvis jeg kunne være foruden.
Jeg tager hatten af for alt det du kan;
glemme mig, ikke mangle mig og være lykkelig.
May 5, 2017
May 5, 2017 at 6:18 AM UTC
Du behøvede ikke bruge dine hænder
for at røre mig
Og jeg har for længst givet op,
og givet mig hen
til denne følelse
Ladet dig flytte ind i mit hoved
og bosætte dig i mit bryst
Og jeg tror vores atomer kom
fra den samme stjerne
for du synes mig mere familiær
end min mors trøstende stemme
Du har taget patent på mit hjerte
Dec 14, 2018
Dec 14, 2018 at 2:33 PM UTC
Livet for mig
Livet for mig er ikke nemt
Lige meget hvad der sker, for mig er det slemt
Jeg græder i søvn, jeg sover om dagen
Om natten er jeg vågen og ringer med skæbnen
Det dig, siger skæbnen, kun dig der skal til
Tag et skridt ud af døren og vær klar over hvad du vil
Jeg ved hvad jeg vil og jeg vil have det nu
Så sig til mig skæbne hvorfor lyver du
Husk dog bare skolen, mit job og mit liv
Jeg havde drømme og venner, din frygtelige tyv
Men jeg kan ikke slås, hverken med dig eller mig selv
Min sjæl er klar til at betale denne gæld
Undskyld skæbne, ved at jeg elsker dig
Hvis en har taget fejl så var det sikkert ikke dig
Jeg må jo først leve livet før livet lytter
Endelig kan jeg se at min livsfrygt ikke nytter
Din kærlighed er uendelig og det min dumhed ogs’
Kan du huske dengang jeg tænkte vi to skulle slås?
Jeg skal nok forstå hvor jeg skal hen og hvorfor
Indtil da er jeg taknemmelig for alt det jeg får
Oct 24, 2018
Oct 24, 2018 at 7:07 AM UTC