"tager" poems - Hello Poetry

Da der intet var tilbage tog du mit sukkerkolde hjerte. Du tog det som man tager slik fra et lille barn. Men jeg er ikke nogen sukkerknald blot salt i forklædning.

0

Dec 27, 2014

Dec 27, 2014 at 5:05 AM UTC

Clindballe

Sukkerkolde hjerte

Da der intet var tilbage tog du mit sukkerkolde hjerte. Du tog det som man tager slik fra et lille barn. Men jeg er ikke nogen sukkerknald blot salt i forklædning.

6

Fulde hænder og hænderne fulde Fuglehænder og hændernes fugle Tankespind fra hjernen, hver gang dine Beskidte hænder får mig til at gispe Af ængstelse efter berøring fra andre Himlen lyser mørkerødt, men indeni Er min lunge kollapset. Sort. Skænker dig ikke en tanke når jeg Mærker himlende fornemmelser, Som tager mig langt væk fra dig Trækker vejret dybt og sukker - Søde tanker mod de dybblå Have, og strømmende bølger Himlen brænder og dyrene skriger For at sætte dig fri; fra mig Dømmende blikke og blikkende dømmes Deres øjne følger mig når jeg går ned Nedenom og hjem, ned af gaden Nedværdige kommentarer snurrer. Månen lyser himlen op, men kroppen Damper mørke skyer på boulevarden. Spejder og søger, efter svar på vores Problemstillinger, af nederste skuffe, Min yndlings dig, mit hjerteskud på Øverste del af himlen. Ses kun i kort tid. Vandrende på vejen leder jeg efter Det vi begyndte med at have. Kærlighed Du elskede mig ind til benet, men mit Skind bedragede, min eneste dig, du Skal forgudes, tilbedes og elskes.

0

Feb 1, 2015

Feb 1, 2015 at 2:44 AM UTC

holkenfeldt

Farvel

Fulde hænder og hænderne fulde Fuglehænder og hændernes fugle Tankespind fra hjernen, hver gang dine Beskidte hænder får mig til at gispe Af ængstelse efter berøring fra andre Himlen lyser mørkerødt, men indeni Er min lunge kollapset. Sort. Skænker dig ikke en tanke når jeg Mærker himlende fornemmelser, Som tager mig langt væk fra dig Trækker vejret dybt og sukker - Søde tanker mod de dybblå Have, og strømmende bølger Himlen brænder og dyrene skriger For at sætte dig fri; fra mig Dømmende blikke og blikkende dømmes Deres øjne følger mig når jeg går ned Nedenom og hjem, ned af gaden Nedværdige kommentarer snurrer. Månen lyser himlen op, men kroppen Damper mørke skyer på boulevarden. Spejder og søger, efter svar på vores Problemstillinger, af nederste skuffe, Min yndlings dig, mit hjerteskud på Øverste del af himlen. Ses kun i kort tid. Vandrende på vejen leder jeg efter Det vi begyndte med at have. Kærlighed Du elskede mig ind til benet, men mit Skind bedragede, min eneste dig, du Skal forgudes, tilbedes og elskes.

30

Ingen ****** med mig, en københavner For jeg er immun over røgen fra de Gule og blå kameler - selv når Du presser dem ned med din tunge, Og du fortæller mig hvor skøn du Synes min kolde krop er. Du euforiserer dig selv med Hash fra Christiania. Og lidt *** fra Vesterbro Ingen ****** med mig, en københavner Imens jeg dækker øjnene til, og Svinger ud foran en bil på Blegdamsvej Når jeg bander og svovler, over idioterne i Deres benzinslugende miljøforurenende biler Jeg cykler, hvor jeg vil - for cykelister Har da førsteret, selv på Lyngbyvejen En fredag aften. Ingen ****** med mig, en københavner Når jeg tager et sip af min lunkne Latte Og læser min egen halvkvalmende poesi Om mit efterårskolde kærlighedsliv På en lille kaffebar uden WIFI på Nørrebro For jeg er langt foran, på farten og lidt sejere end De andre poetiske narcisister Fra Nordjylland Ingen ****** med mig, en københavner For jeg har skandinavisk gennemsigtig hud Sjasket lyst hår, og fregner så mange at du Bliver grøn af misundelse For jeg er storbyens dronning Så kan du bare fucke hjem til Dit provinshul.

0

Dec 7, 2014

Dec 7, 2014 at 3:43 PM UTC

holkenfeldt

Ingen ****** med mig, en københavner

Ingen ****** med mig, en københavner For jeg er immun over røgen fra de Gule og blå kameler - selv når Du presser dem ned med din tunge, Og du fortæller mig hvor skøn du Synes min kolde krop er. Du euforiserer dig selv med Hash fra Christiania. Og lidt *** fra Vesterbro Ingen ****** med mig, en københavner Imens jeg dækker øjnene til, og Svinger ud foran en bil på Blegdamsvej Når jeg bander og svovler, over idioterne i Deres benzinslugende miljøforurenende biler Jeg cykler, hvor jeg vil - for cykelister Har da førsteret, selv på Lyngbyvejen En fredag aften. Ingen ****** med mig, en københavner Når jeg tager et sip af min lunkne Latte Og læser min egen halvkvalmende poesi Om mit efterårskolde kærlighedsliv På en lille kaffebar uden WIFI på Nørrebro For jeg er langt foran, på farten og lidt sejere end De andre poetiske narcisister Fra Nordjylland Ingen ****** med mig, en københavner For jeg har skandinavisk gennemsigtig hud Sjasket lyst hår, og fregner så mange at du Bliver grøn af misundelse For jeg er storbyens dronning Så kan du bare fucke hjem til Dit provinshul.

32

jeg husker ikke meget fra den nat jeg husker blot at s-toget tog mig til et sted mellem himmel og jord hvor stjernerne vendte sig og tiden stod stille din station der hvor alting gjorde ondt men hvor solen altid skinnede på februar morgner selvom det regnede mod ruden og håbet stod højt med solen det der gemmer sig jeg sad på din sengekant og kiggede på dine øjenlåg jeg ved godt hvor meget der foregår inde bag de øjenlåg en helt ny verden som ingen ser fordi du aldrig holder dine øjne åbne længe nok følelsesløsheden og jeg stryger din kind og dine skægstubbe kradser mine fingre du vågner og spørger om jeg ikke ligger mig ned til dig hvor har du været jeg smiler bare og svarer at jeg har været der hvor stjernerne vender hvorfor er du kommet spurgte du fordi jeg fryser du vidste altid hvad jeg tænkte og holdte mig tæt i et milisekund du er så smuk, ved du godt det dine øjne de lyste altid en lille smule op og jeg kunne mærke varmen sprede sig til mine fingerspidser og duften af dit nyvaskede hår mindede mig om tusinde somre jeg beundrede dig længe du var verdens partikler samlet i en hvorfor havde jeg aldrig set det før hvorfor lukker du øjnene hviskede jeg det er stadig koldt fordi det er meningsløst at tænde for varmen du bliver her jo alligevel kun til i morgen svarede du der var en verden imellem os og dog alligevel var der ikke mere end en centimeter og et forgyldent spinkelt håb ... da du vendte dig om og lukkede dine øjne igen glastårer ramte din pude den pude du havde lånt mig i et kærligt øjeblik der var koldt i værelset igen og i natten kyssede jeg dig farvel og strøg din kind og undrede mig for sidste gang over hvad der sker bag dine lukkede øjenlåg da jeg gik ud i februar natten var der varmt og der vidste jeg at det var bag dine øjenlåg det frøs for varmen kom indefra men altid kun når du mistede kontrol og når jeg tager s-toget nu, idag mellem himmel og jord der hvor stjernerne vender og tiden står stille så undrer jeg mig men det af dig der svæver om mig det får mig stadig til at fryse fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der skete bag dine øjenlåg ... fordi du altid lod mig fryse men det varmer stadig lidt helt inde bagerst når toget stopper på din station måske fordi jeg aldrig fik lov at mærke rigtigt efter

0

Feb 15, 2015

Feb 15, 2015 at 6:00 PM UTC

emilie-s-jensen

hvis jeg mærkede efter

jeg husker ikke meget fra den nat jeg husker blot at s-toget tog mig til et sted mellem himmel og jord hvor stjernerne vendte sig og tiden stod stille din station der hvor alting gjorde ondt men hvor solen altid skinnede på februar morgner selvom det regnede mod ruden og håbet stod højt med solen det der gemmer sig jeg sad på din sengekant og kiggede på dine øjenlåg jeg ved godt hvor meget der foregår inde bag de øjenlåg en helt ny verden som ingen ser fordi du aldrig holder dine øjne åbne længe nok følelsesløsheden og jeg stryger din kind og dine skægstubbe kradser mine fingre du vågner og spørger om jeg ikke ligger mig ned til dig hvor har du været jeg smiler bare og svarer at jeg har været der hvor stjernerne vender hvorfor er du kommet spurgte du fordi jeg fryser du vidste altid hvad jeg tænkte og holdte mig tæt i et milisekund du er så smuk, ved du godt det dine øjne de lyste altid en lille smule op og jeg kunne mærke varmen sprede sig til mine fingerspidser og duften af dit nyvaskede hår mindede mig om tusinde somre jeg beundrede dig længe du var verdens partikler samlet i en hvorfor havde jeg aldrig set det før hvorfor lukker du øjnene hviskede jeg det er stadig koldt fordi det er meningsløst at tænde for varmen du bliver her jo alligevel kun til i morgen svarede du der var en verden imellem os og dog alligevel var der ikke mere end en centimeter og et forgyldent spinkelt håb ... da du vendte dig om og lukkede dine øjne igen glastårer ramte din pude den pude du havde lånt mig i et kærligt øjeblik der var koldt i værelset igen og i natten kyssede jeg dig farvel og strøg din kind og undrede mig for sidste gang over hvad der sker bag dine lukkede øjenlåg da jeg gik ud i februar natten var der varmt og der vidste jeg at det var bag dine øjenlåg det frøs for varmen kom indefra men altid kun når du mistede kontrol og når jeg tager s-toget nu, idag mellem himmel og jord der hvor stjernerne vender og tiden står stille så undrer jeg mig men det af dig der svæver om mig det får mig stadig til at fryse fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der skete bag dine øjenlåg ... fordi du altid lod mig fryse men det varmer stadig lidt helt inde bagerst når toget stopper på din station måske fordi jeg aldrig fik lov at mærke rigtigt efter

112

Det eneste jeg vil læse, er dine tanker, men alligevel bladrer jeg videre i bøgerne, æder dem op. Jeg er blevet weekendnarkoman, og din kærlighed er mit stof. Jeg er blevet afhængig. Verden forsvinder under mig, så jeg kan flygte ud over den sorte hinde af kulstof, vi har spredt. Du er lykken i lykkelighed, men jeg er ked af det. Selvom du ikke ved det. For jeg vil have DIG til at være med MIG, jeg vil se på intet. Jeg vil lade være med alt. Jeg ser på dig opgivende. - Over de ting du ikke gør, og ikke siger du vil, Men som jeg i fortabelse af dig, ved at din underbevidsthed kan føle jeg vil have. Du skal kunne mærke mit hjerteslag, slå som 1000 piskesmæld hver gang DU er i nærheden, og ser ind i mine sårede safir-blå øjne og sarte sjæl, Den er kombineret og komponeret af lange klagesange fra alle de mennesker, Der har det svært. Som jeg hjælper, og elsker. Selvom, jeg selv føler mig I underskud af kærlighed, men anderledes. Fra dig. Til mig. Til dig. Fra mig. Vi er samlet, når vi ligger ned, sammen - smilende i solen. En melankolsk drøm. Jeg gør mit liv, til et univers alene. Virkelighed… For ikke at blive fuld med mig selv - over dig, speeder jeg mig selv; med for mange for evigt, forandrede tanker. Du forstår ikke, det er dig. Og kun dig. Min hyldest til den sommer, vi ikke får sammen. For jeg er den, og du er det, som jeg er bange for, forlader mig i efterårets mørke. Jeg ser solen går ned og jeg ser mit maniske humør gøre det samme. Pladserne i de små byer er fyldt med folk, som drikker italiensk rødvin, det kan vi også. Det bliver et sted jeg tager mig og dig tilbage til, når jeg gennemgår min hjerne. Vi var der ikke. Vi kommer ikke sådanne steder. Men hvis du bare så på mig, Så ville du vide, at jeg vil give dig hele min verden, på trods af den er rodet og grim, Og du er smuk og ordentlig. Men vi er ens, med få modsætninger, en symbiose.

0

Mar 13, 2016

Mar 13, 2016 at 12:44 PM UTC

holkenfeldt

For evigt for mange

Det eneste jeg vil læse, er dine tanker, men alligevel bladrer jeg videre i bøgerne, æder dem op. Jeg er blevet weekendnarkoman, og din kærlighed er mit stof. Jeg er blevet afhængig. Verden forsvinder under mig, så jeg kan flygte ud over den sorte hinde af kulstof, vi har spredt. Du er lykken i lykkelighed, men jeg er ked af det. Selvom du ikke ved det. For jeg vil have DIG til at være med MIG, jeg vil se på intet. Jeg vil lade være med alt. Jeg ser på dig opgivende. - Over de ting du ikke gør, og ikke siger du vil, Men som jeg i fortabelse af dig, ved at din underbevidsthed kan føle jeg vil have. Du skal kunne mærke mit hjerteslag, slå som 1000 piskesmæld hver gang DU er i nærheden, og ser ind i mine sårede safir-blå øjne og sarte sjæl, Den er kombineret og komponeret af lange klagesange fra alle de mennesker, Der har det svært. Som jeg hjælper, og elsker. Selvom, jeg selv føler mig I underskud af kærlighed, men anderledes. Fra dig. Til mig. Til dig. Fra mig. Vi er samlet, når vi ligger ned, sammen - smilende i solen. En melankolsk drøm. Jeg gør mit liv, til et univers alene. Virkelighed… For ikke at blive fuld med mig selv - over dig, speeder jeg mig selv; med for mange for evigt, forandrede tanker. Du forstår ikke, det er dig. Og kun dig. Min hyldest til den sommer, vi ikke får sammen. For jeg er den, og du er det, som jeg er bange for, forlader mig i efterårets mørke. Jeg ser solen går ned og jeg ser mit maniske humør gøre det samme. Pladserne i de små byer er fyldt med folk, som drikker italiensk rødvin, det kan vi også. Det bliver et sted jeg tager mig og dig tilbage til, når jeg gennemgår min hjerne. Vi var der ikke. Vi kommer ikke sådanne steder. Men hvis du bare så på mig, Så ville du vide, at jeg vil give dig hele min verden, på trods af den er rodet og grim, Og du er smuk og ordentlig. Men vi er ens, med få modsætninger, en symbiose.

23

Syrenernes store buketter af sprøde blomster springer ud og spreder en duft af sitrende lykke som jeg tager del af, når jeg kan overskue at smile og være mig selv. Jeg sidder under det. Og jeg ejer al den stilhed jeg gemmer på, som jeg kun tager med mig når jeg er alene i natten, på mine lange vandringsrejser i mine udtrådte gummisko, som minder mig om dig. Når jeg fortæller mig selv at jeg tager mine tanker i at gå på afveje og drømme om den magt vi kan få af hele verden på markerne med de grønne stængler. Og at hvis man skruer tiden tilbage, så kan man lære at leve livet rigtigt. Hvis jeg nu havde givet mig selv lov, og havde sluppet mig selv fri. Så kommer der blade på syrenernes grene, for jeg har siddet der i flere timer end jeg kan tælle på hænderne. Og mærket mine følelser, selvom der er tusindvis og på trods af at de i hober går i krig mod hinanden, for at fortælle mig modsatte ting og at livet går videre. Så jeg rejser mig op, og går videre mod nye velduftende blomster i et forsøg på at lære af min erindringer.

0

May 29, 2016

May 29, 2016 at 5:26 AM UTC

holkenfeldt

Syren

Syrenernes store buketter af sprøde blomster springer ud og spreder en duft af sitrende lykke som jeg tager del af, når jeg kan overskue at smile og være mig selv. Jeg sidder under det. Og jeg ejer al den stilhed jeg gemmer på, som jeg kun tager med mig når jeg er alene i natten, på mine lange vandringsrejser i mine udtrådte gummisko, som minder mig om dig. Når jeg fortæller mig selv at jeg tager mine tanker i at gå på afveje og drømme om den magt vi kan få af hele verden på markerne med de grønne stængler. Og at hvis man skruer tiden tilbage, så kan man lære at leve livet rigtigt. Hvis jeg nu havde givet mig selv lov, og havde sluppet mig selv fri. Så kommer der blade på syrenernes grene, for jeg har siddet der i flere timer end jeg kan tælle på hænderne. Og mærket mine følelser, selvom der er tusindvis og på trods af at de i hober går i krig mod hinanden, for at fortælle mig modsatte ting og at livet går videre. Så jeg rejser mig op, og går videre mod nye velduftende blomster i et forsøg på at lære af min erindringer.

7

Sort røg og hvide læber, min livløse krop etsmøgstomhed og hende *** siger vi burde forsvinde jeg siger ja vi burde ikke gemme os, men vi er bange for at blive set en stjernespækket himmel cigaretter til deling koldsved på min pande for ingen andre giver det mening, men vi ved bedst jeg føler mig guddommelig, *** behandler mig som noget større jeg tager et hvæs, *** griber fat om mit skridt jeg tantekysser bunden en sidste gang, kaster skoddet og dykker ind i natten. f.b

0

Apr 24, 2014

Apr 24, 2014 at 9:32 AM UTC

FrederikBartho

Os

Sort røg og hvide læber, min livløse krop etsmøgstomhed og hende *** siger vi burde forsvinde jeg siger ja vi burde ikke gemme os, men vi er bange for at blive set en stjernespækket himmel cigaretter til deling koldsved på min pande for ingen andre giver det mening, men vi ved bedst jeg føler mig guddommelig, *** behandler mig som noget større jeg tager et hvæs, *** griber fat om mit skridt jeg tantekysser bunden en sidste gang, kaster skoddet og dykker ind i natten. f.b

13

kom med mig bare bliv i nat du siger alle de ord jeg engang ville høre, men det føltes ikke rigtigt hvad forventer du at jeg skal sige du ved jo godt at det er lidt for sent du tager min hånd og siger du har ændret dig men søde, dine undskyldninger narrer mig ikke fordi for dig er det hele bare et spil så bare forfør mig nu for tiden har gjort mig stærk jeg er begyndt at komme videre jeg siger det her nu du har haft din chance og du ved jo godt at det er lidt for sent en lille smule for forket og jeg kan ikke vente men du ved lige hvad du skal sige du ved jo godt at det er lidt for sent du siger at du drømmer om mit ansigt men det er ikke mig du savner du kan bare godt lide det du ser nu men for at være ærlig er det helt ligemeget nu for du ved jo godt at det er lidt for sent jeg var ung og forelsket jeg gav dig alt hvad jeg havde men det var aldrig nok og nu vil du pludselig have kontakt du ved jo godt at det er lidt for sent gå hjem til din kæreste jeg slipper dig fri jeg elsker mig selv du har et problem men kom nu ikke og spørg mig om hjælp for du ved jo godt at det er lidt for sent en lille smule for forket og jeg kan ikke vente men du ved lige hvad du skal sige du ved jo godt at det er lidt for sent du siger at du drømmer om mit ansigt men det er ikke mig du savner du kan bare godt lide det du ser nu men for at være ærlig er det helt ligemeget nu for du ved jo godt at det er lidt for sent jeg kan elske med hele mit hjerte jeg ved jeg har så meget at give, jeg havde så meget at give men med en player som dig der har jeg mistet troen det er ikke den måde jeg skal leve mit liv det er bare lidt for sent det er bare lidt for sent en lille smule for forket og jeg kan ikke vente men du ved lige hvad du skal sige du ved jo godt at det er lidt for sent du siger at du drømmer om mit ansigt men det er ikke mig du savner du kan bare godt lide det du ser nu men for at være ærlig er det helt ligemeget nu for du ved jo godt at det er lidt for sent du ved jo godt at det er lidt for sent

0

Jan 3, 2016

Jan 3, 2016 at 5:11 PM UTC

ungdomspoet

aldrig har too little too late været mere passende

64

En skide forretning jeg kun har sat fødderne i siden vi fik én Sodastream, for regelmæssigt at købe nye smagsvarianter De sælger blendere og glas at drikke af, batterier og blinkende lyskæder når det er sæson for det En røvsyg butik, der alligevel formår at vække noget i live dybt inde i mig Det gipper i mig når jeg passerer deres butiksvinduer Det tager al modet i mig at ture lade mine øjne lede efter dig bag kassen derinde med din uniform på, i form af dine selvvalgte adidasbukser og forpligtet sorte t-shirt med logo trykt på ryggen Forpulede ALSTRØM Du er bare en fandens isenkræmmer der sælger lette hårde hvidevarer og diverse ting til husstanden så hvorfor både frygter jeg for dig, skønt går en omvej i centeret bare for at krydse dig?

0

Dec 29, 2014

Dec 29, 2014 at 2:26 PM UTC

sleepwritings

ALSTRØM

En skide forretning jeg kun har sat fødderne i siden vi fik én Sodastream, for regelmæssigt at købe nye smagsvarianter De sælger blendere og glas at drikke af, batterier og blinkende lyskæder når det er sæson for det En røvsyg butik, der alligevel formår at vække noget i live dybt inde i mig Det gipper i mig når jeg passerer deres butiksvinduer Det tager al modet i mig at ture lade mine øjne lede efter dig bag kassen derinde med din uniform på, i form af dine selvvalgte adidasbukser og forpligtet sorte t-shirt med logo trykt på ryggen Forpulede ALSTRØM Du er bare en fandens isenkræmmer der sælger lette hårde hvidevarer og diverse ting til husstanden så hvorfor både frygter jeg for dig, skønt går en omvej i centeret bare for at krydse dig?

13

Det her er ikke et normalt eventyr. Det her er et anderledes eventyr, noget du ikke har set før. Det handler om en prinsesse der bor i et slot, langt langt borte. *** er fanget bag tremmer og vogtet af en ildspydende drage. Vi venter i tusinde lange år. Kommer han mon? En dag, en solskinsfyldt dag, kommer han ridende. Prinsen. På sin hvide hest med den flaprende smukke manke. Han svinger sit sværd. Han falder og rejser sig ædelt op igen. Han overvinder dragen og løber op af trapperne. Oppe i kammeret sidder prinsessen. Solen skinner igennem vinduet på hendes lange lyse hår. Hendes hjerte banker. Det banker for prinsen. Han tager hendes hånd. Kysser den blidt. Nede i gården venter den hvide hest. Ja for den venter selvfølgelig. På prinsen. De ridder mod hans rige. De ridder mod solnedgangen. De to. Mod en lykkelig slutning.

0

Dec 9, 2016

Dec 9, 2016 at 5:21 AM UTC

teresa-lykke-falk-jakobsen

Det her er ikke et normalt eventyr

Det her er ikke et normalt eventyr. Det her er et anderledes eventyr, noget du ikke har set før. Det handler om en prinsesse der bor i et slot, langt langt borte. *** er fanget bag tremmer og vogtet af en ildspydende drage. Vi venter i tusinde lange år. Kommer han mon? En dag, en solskinsfyldt dag, kommer han ridende. Prinsen. På sin hvide hest med den flaprende smukke manke. Han svinger sit sværd. Han falder og rejser sig ædelt op igen. Han overvinder dragen og løber op af trapperne. Oppe i kammeret sidder prinsessen. Solen skinner igennem vinduet på hendes lange lyse hår. Hendes hjerte banker. Det banker for prinsen. Han tager hendes hånd. Kysser den blidt. Nede i gården venter den hvide hest. Ja for den venter selvfølgelig. På prinsen. De ridder mod hans rige. De ridder mod solnedgangen. De to. Mod en lykkelig slutning.

25

SÅR DER HELER PÅ LÆBEN, RU HÅNDOVERFLADER OG BEN DER RYSTENDE FORSØGER AT VALSE MENSTURATIONSSMERTER, ØMME MUSKLER OG GRIMME NEGLEBÅND *** SPØRGER OM HVAD DER ER GALT JEG SIGER JEG ER KED AF DET OG GRÆDER *** SIGER HVORFOR OG JEG VED DET IKKE OG HAR PÅ SAMME TID LYST TIL AT SNAKKE MEN JEG SIGER INGENTING OG INTET BRÆNDER MERE I HALSEN END USAGTE ORD MEN DET VED DU VEL IKKE ******* LORTE PSYKOLOG JEG GÅR PÅ EN STI DEN ER 11 OG DER ER INGEN MENNESKER SÅ JEG SÆTTER MIG PÅ EN BÆNK OG JEG TØRRER IHÆRDIGT TÅRERNE VÆK IMENS JEG VRÆLER BANDEORD OG FORSØGER AT HULKE ALLE DÆMONERNE UD SELVOM INTET GIVER POTE OG JEG ER FORDÆRVET INDENI TRÆKKER JEG PÅ SMILEBÅNDET OG SMILEHULLERNE BEGEJSTRER SIG MEN ER DET SÅDAN UNGDOM SKAL FØLES? JEG TAGER UD OM LØRDAGEN FORDI JEG ARBEJDER HVER FREDAG SÅ JEG STJÆLER GLÆDE FRA SØNDAG DEN GLÆDE DER NU FINDES TUNGE ØJENLÅG TEQUILA TILTRÆNGT EFEMERISK LYKKE OG TAKTISK SELVBEDRAGISK LATTER TILFREDSHEDEN ER DER NÆPPE MEN ER JEG GOD NOK NU ELLER HVAD? JEG TAGER HJEM MEN JEG VENTER FØRST PÅ NATBUSSEN ELLER ER DET TOGET ELLER METROEN FØRST EN SMØG JEG BRÆNDER MIG PÅ FINGEREN ALTING ER JO SLØRET FORHELVEDE DET GØR ONDT. JEG FRYSER OG MINE TÆNDER KLAPRER JEG VED IKKE ENGANG HVORDAN JEG FÅR STEGET PÅ VÅGNER DAGEN EFTER SORTE RANDER UNDER ØJNENE OG TØMMERMÆND ER DET HELE DÉT VÆRD? MED KRØLLEDE PENGESEDLER, FINTSKÅRET TOBAK FRA KNÆKKEDE CIGARETTER, OG ET UBRUGT KONDOM I TASKEN GÅR JEG UD MEN LÆGGER FOLK OVERHOVEDET MÆRKE TIL AT JEG GÅR? LUGTEN AF BODEGA SPREDER SIG PÅ GADEN NÅR JEG BEVÆGER MIG PÅ FORTOVET JEG FÅR ET TILTRÆNGENDE KNUS FØR *** LUKKER MIG IND MEN LUKKER JEG OVERHOVEDET HENDE ELLER NOGEN IND? JEG SIDDER VED RADIATOREN DEN ER VARM OG SYMPATISK IKKE SOM DE SKØDELØSE KYS ELLER DEN ANARKISTISKE IDENTITET MEN ER JEG IKKE OKAY NU? JEG KVÆLER DEN KOGENDE KOFFEIN OG KÆFTEN BRÆNDER KU DET BLIVE MERE KAOTISK KU DET? DEN KRUMMEDE VÅDE MEN LUNE CIGARET HÆNGER I MUNDVIGEN JEG TAGER DEN IMELLEM PEGEFINGEREN OG FUCKFINGEREN INHALERER OG PUSTER UD HVAD JEG HÅBER PÅ ER TOMHEDEN INDENI IMENS TÅRERNE UFRIVILLIGT LØBER NED AF KINDERNE HVORNÅR HOLDER DET OP? ER DET STRÆKMÆRKERNE, DET RUNDE ANSIGT, POLLENALLERGIEN, MANGEL PÅ SYMPATI OG PENGE ELLER BARE MIN PERSONLIGHED DÉT DER GØR AT JEG IKKE ER GOD NOK?

0

Mar 12, 2015

Mar 12, 2015 at 4:08 PM UTC

elizabeth-b

MIN UNGDOM

SÅR DER HELER PÅ LÆBEN, RU HÅNDOVERFLADER OG BEN DER RYSTENDE FORSØGER AT VALSE MENSTURATIONSSMERTER, ØMME MUSKLER OG GRIMME NEGLEBÅND *** SPØRGER OM HVAD DER ER GALT JEG SIGER JEG ER KED AF DET OG GRÆDER *** SIGER HVORFOR OG JEG VED DET IKKE OG HAR PÅ SAMME TID LYST TIL AT SNAKKE MEN JEG SIGER INGENTING OG INTET BRÆNDER MERE I HALSEN END USAGTE ORD MEN DET VED DU VEL IKKE ******* LORTE PSYKOLOG JEG GÅR PÅ EN STI DEN ER 11 OG DER ER INGEN MENNESKER SÅ JEG SÆTTER MIG PÅ EN BÆNK OG JEG TØRRER IHÆRDIGT TÅRERNE VÆK IMENS JEG VRÆLER BANDEORD OG FORSØGER AT HULKE ALLE DÆMONERNE UD SELVOM INTET GIVER POTE OG JEG ER FORDÆRVET INDENI TRÆKKER JEG PÅ SMILEBÅNDET OG SMILEHULLERNE BEGEJSTRER SIG MEN ER DET SÅDAN UNGDOM SKAL FØLES? JEG TAGER UD OM LØRDAGEN FORDI JEG ARBEJDER HVER FREDAG SÅ JEG STJÆLER GLÆDE FRA SØNDAG DEN GLÆDE DER NU FINDES TUNGE ØJENLÅG TEQUILA TILTRÆNGT EFEMERISK LYKKE OG TAKTISK SELVBEDRAGISK LATTER TILFREDSHEDEN ER DER NÆPPE MEN ER JEG GOD NOK NU ELLER HVAD? JEG TAGER HJEM MEN JEG VENTER FØRST PÅ NATBUSSEN ELLER ER DET TOGET ELLER METROEN FØRST EN SMØG JEG BRÆNDER MIG PÅ FINGEREN ALTING ER JO SLØRET FORHELVEDE DET GØR ONDT. JEG FRYSER OG MINE TÆNDER KLAPRER JEG VED IKKE ENGANG HVORDAN JEG FÅR STEGET PÅ VÅGNER DAGEN EFTER SORTE RANDER UNDER ØJNENE OG TØMMERMÆND ER DET HELE DÉT VÆRD? MED KRØLLEDE PENGESEDLER, FINTSKÅRET TOBAK FRA KNÆKKEDE CIGARETTER, OG ET UBRUGT KONDOM I TASKEN GÅR JEG UD MEN LÆGGER FOLK OVERHOVEDET MÆRKE TIL AT JEG GÅR? LUGTEN AF BODEGA SPREDER SIG PÅ GADEN NÅR JEG BEVÆGER MIG PÅ FORTOVET JEG FÅR ET TILTRÆNGENDE KNUS FØR *** LUKKER MIG IND MEN LUKKER JEG OVERHOVEDET HENDE ELLER NOGEN IND? JEG SIDDER VED RADIATOREN DEN ER VARM OG SYMPATISK IKKE SOM DE SKØDELØSE KYS ELLER DEN ANARKISTISKE IDENTITET MEN ER JEG IKKE OKAY NU? JEG KVÆLER DEN KOGENDE KOFFEIN OG KÆFTEN BRÆNDER KU DET BLIVE MERE KAOTISK KU DET? DEN KRUMMEDE VÅDE MEN LUNE CIGARET HÆNGER I MUNDVIGEN JEG TAGER DEN IMELLEM PEGEFINGEREN OG FUCKFINGEREN INHALERER OG PUSTER UD HVAD JEG HÅBER PÅ ER TOMHEDEN INDENI IMENS TÅRERNE UFRIVILLIGT LØBER NED AF KINDERNE HVORNÅR HOLDER DET OP? ER DET STRÆKMÆRKERNE, DET RUNDE ANSIGT, POLLENALLERGIEN, MANGEL PÅ SYMPATI OG PENGE ELLER BARE MIN PERSONLIGHED DÉT DER GØR AT JEG IKKE ER GOD NOK?

73

Jeg tager bøgerne ud af reolen og bladrer manisk siderne igennem For at finde en sætning Eller blot et ord Dedikeret til os Finde sammenlignelige, naive digtere for at prøve at bevise At der i andre tider levede nogle som os Gående op og ned ad de samme gader Med fingrene flettede på præcis samme måde Nogle som os med delt spyt, som vugges med hovedet hvilende på den andens bryst og dette blik, dette hjem vi har skabt i hinanden Men ikke det mest sortklædte firserpar, der skiftes til at tage et sug af deres delte Gauloises Ikke Strunge’s bankende brystlomme, nej, ikke engang Gainsbourg og Birkin, ikke Tafdrup eller Thomsen, ingen, nej, nej vi må være guder i al vores almindelighed, guder der køber cola i kiosken, guder når du skyller sveden af mig, vi må være engle når du ligger med dit hoved så fredeligt på puden, dine øjenvipper der ligner fjer og dit rytmiske åndedrag Vi må være søskende, skilt ad ved fødslen Skulle vi ikke skamme os, for alt det blod vi har delt Skulle det ikke være forbudt, ulykkeligt Skulle vi ikke love hinanden At lukke øjnene til hver en tid Skærme os fra solen

0

Nov 29, 2016

Nov 29, 2016 at 8:04 AM UTC

Ishauldall

Vores første afsked skete ved fødslen og vi brugte resten af tiden på at finde hinanden igen

Jeg tager bøgerne ud af reolen og bladrer manisk siderne igennem For at finde en sætning Eller blot et ord Dedikeret til os Finde sammenlignelige, naive digtere for at prøve at bevise At der i andre tider levede nogle som os Gående op og ned ad de samme gader Med fingrene flettede på præcis samme måde Nogle som os med delt spyt, som vugges med hovedet hvilende på den andens bryst og dette blik, dette hjem vi har skabt i hinanden Men ikke det mest sortklædte firserpar, der skiftes til at tage et sug af deres delte Gauloises Ikke Strunge’s bankende brystlomme, nej, ikke engang Gainsbourg og Birkin, ikke Tafdrup eller Thomsen, ingen, nej, nej vi må være guder i al vores almindelighed, guder der køber cola i kiosken, guder når du skyller sveden af mig, vi må være engle når du ligger med dit hoved så fredeligt på puden, dine øjenvipper der ligner fjer og dit rytmiske åndedrag Vi må være søskende, skilt ad ved fødslen Skulle vi ikke skamme os, for alt det blod vi har delt Skulle det ikke være forbudt, ulykkeligt Skulle vi ikke love hinanden At lukke øjnene til hver en tid Skærme os fra solen

17

jeg sidder og stirrer ud i mørket en kold september nat karl william synger om at "vi ku' ha' gjort så meget" og jeg ved ikke om det er vinden eller tanken om de sørgerlige rester af dig og mig der får tårer til at falde som glas på mine elfenbenskinder kaffen er blevet bitter og kold ligesom det jeg føler indeni men mine hænder klamrer sig til koppen som om den indeholder det sidste af dig jeg har aldrig fundet ud af hvorfor jeg sidder der nat efter nat og stirrer ud i mørket måske håber jeg bare at se dig få bare et eneste glimt af dig som et stjerneskud på himlen i et milisekund men der kommer aldrig nogen eller noget og endnu en lille del af mig dør så jeg tænder en cigaret og lader den brænde mellem mine læber for godt nok vil du altid være en del af mig men du får ikke lov til at være den der tager livet af mig

0

Sep 17, 2014

Sep 17, 2014 at 3:13 PM UTC

emilie-s-jensen

kan du mærke mig

jeg sidder og stirrer ud i mørket en kold september nat karl william synger om at "vi ku' ha' gjort så meget" og jeg ved ikke om det er vinden eller tanken om de sørgerlige rester af dig og mig der får tårer til at falde som glas på mine elfenbenskinder kaffen er blevet bitter og kold ligesom det jeg føler indeni men mine hænder klamrer sig til koppen som om den indeholder det sidste af dig jeg har aldrig fundet ud af hvorfor jeg sidder der nat efter nat og stirrer ud i mørket måske håber jeg bare at se dig få bare et eneste glimt af dig som et stjerneskud på himlen i et milisekund men der kommer aldrig nogen eller noget og endnu en lille del af mig dør så jeg tænder en cigaret og lader den brænde mellem mine læber for godt nok vil du altid være en del af mig men du får ikke lov til at være den der tager livet af mig

35

Endorfiner pumper gennem mit blod for hvert like post follow Undskylder og gemmer min trang like post follow Wi-Fi er priotet No. 1 Impulsive depressive symptomer uden mit platoniske sociale netværk Rastløs uden Føler mig glemt når jeg ikke har været levende i flere dage Tager på lange trips Behøver ikke politikens rejseguide Verden er så nem og ligetil derinde Har prøvet rehab Holdte kun til de værste abstinenser gav mig wi-fi Er jeg afhængig eller bare et produkt af min tid?

0

Jul 15, 2015

Jul 15, 2015 at 3:17 PM UTC

maja-klit

Instagram ******

Endorfiner pumper gennem mit blod for hvert like post follow Undskylder og gemmer min trang like post follow Wi-Fi er priotet No. 1 Impulsive depressive symptomer uden mit platoniske sociale netværk Rastløs uden Føler mig glemt når jeg ikke har været levende i flere dage Tager på lange trips Behøver ikke politikens rejseguide Verden er så nem og ligetil derinde Har prøvet rehab Holdte kun til de værste abstinenser gav mig wi-fi Er jeg afhængig eller bare et produkt af min tid?

14

for blot få timer siden dansede vi rundt på bare fødder i vores egen glædesrus og følte os hjemme hos hinanden alle sammen alle 8 og alt hvad der hed kaotisk travlhed og stress symptomer var druknet i afslappethed og glæden ved at være en smule rødvins-hovedpine men hvad var det når livet var så godt og nu sidder jeg her og kan ikke længere tælle til 8 men kun til 1 og det hele er så tomt og stille og spredt for alle vinde og selvom jeg har prøvet det 10 gange de sidste 7 år så vænner jeg mig aldrig til det med at sige farvel og slippe det så jeg lukker øjnene og tænker at hvis jeg bare presser øjnene sammen længe nok og tror nok på det så er jeg ikke alene når jeg åbner øjnene igen men som så mange gange før bliver jeg skuffet og så er det at det går op for mig at sommeren kommer hurtigt og den tager minderne og nye oplevelser med og vi vil skabe ligeså værdifulde minder om kaffe i solskin og cigaretter på terassen i morgendis så mens jeg venter vil jeg lukke øjnene og smile ved hvert et ord og hvert et minde se hver en bevægelse og høre hver en stemme for mig og drikke min mandags kaffe og smile et smil der oplyses af pulverstjerner på himlen og vide at næste gang jeg lukker mine øjne på en stille søndag nat er jeg ikke alene når jeg åbner dem igen

0

Oct 19, 2014

Oct 19, 2014 at 6:18 PM UTC

emilie-s-jensen

en stille søndag nat

for blot få timer siden dansede vi rundt på bare fødder i vores egen glædesrus og følte os hjemme hos hinanden alle sammen alle 8 og alt hvad der hed kaotisk travlhed og stress symptomer var druknet i afslappethed og glæden ved at være en smule rødvins-hovedpine men hvad var det når livet var så godt og nu sidder jeg her og kan ikke længere tælle til 8 men kun til 1 og det hele er så tomt og stille og spredt for alle vinde og selvom jeg har prøvet det 10 gange de sidste 7 år så vænner jeg mig aldrig til det med at sige farvel og slippe det så jeg lukker øjnene og tænker at hvis jeg bare presser øjnene sammen længe nok og tror nok på det så er jeg ikke alene når jeg åbner øjnene igen men som så mange gange før bliver jeg skuffet og så er det at det går op for mig at sommeren kommer hurtigt og den tager minderne og nye oplevelser med og vi vil skabe ligeså værdifulde minder om kaffe i solskin og cigaretter på terassen i morgendis så mens jeg venter vil jeg lukke øjnene og smile ved hvert et ord og hvert et minde se hver en bevægelse og høre hver en stemme for mig og drikke min mandags kaffe og smile et smil der oplyses af pulverstjerner på himlen og vide at næste gang jeg lukker mine øjne på en stille søndag nat er jeg ikke alene når jeg åbner dem igen

64

der sad vi 4 venner om et terrassebord en tidlig tirsdag morgen hvor solen var på vej op småfulde, glade og trætte efter én mandagsøl der blev til flere der blev til en flaske Southern Comfort og vi skal være stille for de andre i lejligheden sover men vi fniser og er fulde og Karina skal til eksamen i morgen så det er vigtigt vi er stille altanen vender ned mod gaden og udsigten er eventyrlig vi evaluerer aftenen og fniser igen vi prøver at fnise stille, Karina jo 4 venner der er enige om at denne aften har været sjov 4 venner der er enige om at onklen og nevøen kunne lære det da de blev smidt ud af dørmanden 4 venner der er enige om at vi hvert fald skal i skole i morgen eller det er jo faktisk senere i dag eller det er jo faktisk om 3 timer vi skal møde der bliver rullet en og den går på runde for 2 er det første gang for 2 er der ikke tal på gangen den kører rundt og rundt om bordet vi fniser igen, men dæmpet, Karina 3 tager hjem og 1 bliver tilbage vi fniser hele vejen til bussen hele vejen i bussen og hjem 3 bliver til 2, 2 bliver til 1 jeg er tilbage og når mine 14 kvadratmeter jeg går i seng smilende ikke fnisende, det gør 4 venner sammen bare smilende og føler mig velsignet over disse 4 venner og dér er alt udmærket (Marolle)

0

May 14, 2015

May 14, 2015 at 5:41 AM UTC

marolle

Mandag den 11. maj

der sad vi 4 venner om et terrassebord en tidlig tirsdag morgen hvor solen var på vej op småfulde, glade og trætte efter én mandagsøl der blev til flere der blev til en flaske Southern Comfort og vi skal være stille for de andre i lejligheden sover men vi fniser og er fulde og Karina skal til eksamen i morgen så det er vigtigt vi er stille altanen vender ned mod gaden og udsigten er eventyrlig vi evaluerer aftenen og fniser igen vi prøver at fnise stille, Karina jo 4 venner der er enige om at denne aften har været sjov 4 venner der er enige om at onklen og nevøen kunne lære det da de blev smidt ud af dørmanden 4 venner der er enige om at vi hvert fald skal i skole i morgen eller det er jo faktisk senere i dag eller det er jo faktisk om 3 timer vi skal møde der bliver rullet en og den går på runde for 2 er det første gang for 2 er der ikke tal på gangen den kører rundt og rundt om bordet vi fniser igen, men dæmpet, Karina 3 tager hjem og 1 bliver tilbage vi fniser hele vejen til bussen hele vejen i bussen og hjem 3 bliver til 2, 2 bliver til 1 jeg er tilbage og når mine 14 kvadratmeter jeg går i seng smilende ikke fnisende, det gør 4 venner sammen bare smilende og føler mig velsignet over disse 4 venner og dér er alt udmærket (Marolle)

42

*** TAGER TIL FESTER ALENE. SKRIVER AT *** ELSKER DIG INDEN *** TAGER AFSTED, MEN SVARER IKKE NÅR DU SKRIVER, AT DU ELSKER HENDE TILBAGE. DU HØRER IKKE FRA HENDE FØR OM MORGENEN, HVOR *** ER PÅ VEJ HJEM FRA BYEN. ALENE. *** TRÆNGER TIL SELSKAB, MEN INGEN TAGER DEN NÅR *** RINGER. KUN DU. FOR DU HAR LAGT SØVNLØS OG VENTET PÅ DET OPKALD. FOR DET BETYDER NOGET FOR DIG. MEN IKKE FOR HENDE. *** SIGER DET ER DUMT OG AT DU SKAL HOLDE DIN KÆFT. DU BLIVER TAVS FOR EN STUND OG PLUDSELIG ER *** TRÆT AF AT DU ALDRIG SIGER NOGET. f.b

0

Jul 11, 2014

Jul 11, 2014 at 7:16 PM UTC

FrederikBartho

NATTEN TIL MORGENEN

*** TAGER TIL FESTER ALENE. SKRIVER AT *** ELSKER DIG INDEN *** TAGER AFSTED, MEN SVARER IKKE NÅR DU SKRIVER, AT DU ELSKER HENDE TILBAGE. DU HØRER IKKE FRA HENDE FØR OM MORGENEN, HVOR *** ER PÅ VEJ HJEM FRA BYEN. ALENE. *** TRÆNGER TIL SELSKAB, MEN INGEN TAGER DEN NÅR *** RINGER. KUN DU. FOR DU HAR LAGT SØVNLØS OG VENTET PÅ DET OPKALD. FOR DET BETYDER NOGET FOR DIG. MEN IKKE FOR HENDE. *** SIGER DET ER DUMT OG AT DU SKAL HOLDE DIN KÆFT. DU BLIVER TAVS FOR EN STUND OG PLUDSELIG ER *** TRÆT AF AT DU ALDRIG SIGER NOGET. f.b

7

jeg føler mig lidt som glas gennemsigtigt og skrøbeligt og du jonglerer med mig kaster mig op i luften og griber mig igen men jeg ved at du en dag vil være ufokuseret og taber mig så jeg smadrer jeg har aldrig troet på mennesker der siger jeg vil altid elske dig for kærligheden er ikke en konstant men minder i virkeligheden mere om en ekspontitelfunktion som bølger og der skal arbejdes for at den kan vokse det er vel også derfor jeg ikke tror på ægteskabsløftet mest fordi jeg ikke stoler på kærligheden jeg ved at den er utilregnelig og ustyrlig men det jeg har mest lyst til er bare at forelske mig helt vildt og ukontrolleret men jeg tør ikke når kærlighed ikke er en konstant følelse men noget man skal kæmpe for og er i konstant bevægelse jeg er ikke sikker på at jeg er stærk nok tvivlen på om der findes en derude som tør kæmpe for mig vokser i mine hjertekamre og jeg er bange for at tillægge mine egne følelser for dig værdi for hvad nu hvis jeg tager fejl og der rent faktisk findes en konstant kærlighed at det måske er det jeg føler for dig? tanken skræmmer mig mere end døden selv som egentlig er et dårligt eksempel fordi jeg altid har fundet døden smuk og ren og fredfyldt men måske vil jeg i min grav drømme om et liv med dig som jeg aldrig fik fordi jeg er rædselsslagen for at elske

0

Jul 26, 2016

Jul 26, 2016 at 4:19 PM UTC

ungdomspoet

en konstant kærlighed

jeg føler mig lidt som glas gennemsigtigt og skrøbeligt og du jonglerer med mig kaster mig op i luften og griber mig igen men jeg ved at du en dag vil være ufokuseret og taber mig så jeg smadrer jeg har aldrig troet på mennesker der siger jeg vil altid elske dig for kærligheden er ikke en konstant men minder i virkeligheden mere om en ekspontitelfunktion som bølger og der skal arbejdes for at den kan vokse det er vel også derfor jeg ikke tror på ægteskabsløftet mest fordi jeg ikke stoler på kærligheden jeg ved at den er utilregnelig og ustyrlig men det jeg har mest lyst til er bare at forelske mig helt vildt og ukontrolleret men jeg tør ikke når kærlighed ikke er en konstant følelse men noget man skal kæmpe for og er i konstant bevægelse jeg er ikke sikker på at jeg er stærk nok tvivlen på om der findes en derude som tør kæmpe for mig vokser i mine hjertekamre og jeg er bange for at tillægge mine egne følelser for dig værdi for hvad nu hvis jeg tager fejl og der rent faktisk findes en konstant kærlighed at det måske er det jeg føler for dig? tanken skræmmer mig mere end døden selv som egentlig er et dårligt eksempel fordi jeg altid har fundet døden smuk og ren og fredfyldt men måske vil jeg i min grav drømme om et liv med dig som jeg aldrig fik fordi jeg er rædselsslagen for at elske

45

på et øde sted som ej er kendt af mange der brænder to triste hjerter en tankestreg forbinder dem men tager ej hinanden til sig og mørket ligger som et tæppe varmer triste hjerter på en kold og blæsende juli nat "de mennesker du har mistet bær' en del af dem i dig og sørg over tabet af dem for hele dem betyder noget for hele dig" og sorgen var bundet som en knude en bristende én som et for løst bundet snørebånd og selvom ordene flød fra ligeså triste munde saltede af fortids minder var kun stilheden nødvendig for at forstå .... at her kunne triste hjerter mødes og føle i fællesskab og alt ville være helt ok i nattens sidste time brændte et let kys på mundvigen givet i hemmelighed taget imod med en åbenhed som hele verden ville kunne se fra stjernernes lys i mørket tankestregen forbandt dem ej men de åbne sår helede sammen den nat i en omfavnelse fra to triste hjerter

0

Jul 7, 2015

Jul 7, 2015 at 2:15 PM UTC

emilie-s-jensen

triste hjerter

på et øde sted som ej er kendt af mange der brænder to triste hjerter en tankestreg forbinder dem men tager ej hinanden til sig og mørket ligger som et tæppe varmer triste hjerter på en kold og blæsende juli nat "de mennesker du har mistet bær' en del af dem i dig og sørg over tabet af dem for hele dem betyder noget for hele dig" og sorgen var bundet som en knude en bristende én som et for løst bundet snørebånd og selvom ordene flød fra ligeså triste munde saltede af fortids minder var kun stilheden nødvendig for at forstå .... at her kunne triste hjerter mødes og føle i fællesskab og alt ville være helt ok i nattens sidste time brændte et let kys på mundvigen givet i hemmelighed taget imod med en åbenhed som hele verden ville kunne se fra stjernernes lys i mørket tankestregen forbandt dem ej men de åbne sår helede sammen den nat i en omfavnelse fra to triste hjerter

43

Natten omslutter os som ringe af stål. Jeg vil se igennem dine øjne, transparent hele vejen. Gennembore dine organer og sprænge rygsøjlen. Tåget og tung af medicin ser jeg dig. Mørke og reptiløjne. Kolde som sne. Kyniske. Solsystemet danser over jorden af bregner. Man er forpligtet til at tænke håbefuldt, men jeg tænker ikke håbefuldt. - men famler i blinde med kolde hænder. Isblå negle og blodmangel. Lad os gå sammen, tænker jeg, men tier. Sætter mig i stedet sammen med de andre og vi klipper huller i hinandens hud. Septembers fjerne varme sætter lys i mine øjne og drager mig ud i natten. Lyset erstattes af kulørt neon og tager pusten fra mig. Der er en indebrændt stemme i min hals og for enden af halsen sidder munden. Tungen slår knuder og jeg kan næsten ikke, men med sammenbidte tænder, skriger jeg. Efter hvad aner jeg ikke. Inhalerer det sidste marv ud af dagen og hoster den ud med bræk. Samfundet er dødt, og jeg vil ikke længere forestille mig livet med lungerne fyldte af kviksølv. Jovist har vi været i det grønne. Jovist. Jeg kom til festen i den sorte nat. Natten af ramaskrig. Jeg ligger søvnløs i mælkevejen diffust omsværmet af natteravne og stjerneskud. Stjernedød. Jeg lytter til deres stemmer, ser dem igennem øjnene og på et tidspunkt går jeg hjem.

0

Dec 21, 2014

Dec 21, 2014 at 4:24 PM UTC

emilie-vedel-hagelskjr

Til jeg gik hjem

Natten omslutter os som ringe af stål. Jeg vil se igennem dine øjne, transparent hele vejen. Gennembore dine organer og sprænge rygsøjlen. Tåget og tung af medicin ser jeg dig. Mørke og reptiløjne. Kolde som sne. Kyniske. Solsystemet danser over jorden af bregner. Man er forpligtet til at tænke håbefuldt, men jeg tænker ikke håbefuldt. - men famler i blinde med kolde hænder. Isblå negle og blodmangel. Lad os gå sammen, tænker jeg, men tier. Sætter mig i stedet sammen med de andre og vi klipper huller i hinandens hud. Septembers fjerne varme sætter lys i mine øjne og drager mig ud i natten. Lyset erstattes af kulørt neon og tager pusten fra mig. Der er en indebrændt stemme i min hals og for enden af halsen sidder munden. Tungen slår knuder og jeg kan næsten ikke, men med sammenbidte tænder, skriger jeg. Efter hvad aner jeg ikke. Inhalerer det sidste marv ud af dagen og hoster den ud med bræk. Samfundet er dødt, og jeg vil ikke længere forestille mig livet med lungerne fyldte af kviksølv. Jovist har vi været i det grønne. Jovist. Jeg kom til festen i den sorte nat. Natten af ramaskrig. Jeg ligger søvnløs i mælkevejen diffust omsværmet af natteravne og stjerneskud. Stjernedød. Jeg lytter til deres stemmer, ser dem igennem øjnene og på et tidspunkt går jeg hjem.

37

I New York City; * i en afgangshal med himmelrum og stjerner som loft hopper en gruppe asiatiske piger i takt med højtaler announcements på deres side humper en krop forbi iklædt pink handsker og pink sko glaskrystaller i øjnene én enkelt glaskrystal for enden af stokken under det højthængende flag overhaler jakkesæt og mappedyr turister og gamle mennesker og små børn og alle dem der altid bliver overhalet * I New York City; * på en gade der krydser med en anden ser jeg høje sko på det vinteroptrukne asfalt snefnug sætter sig fast i nyopsatte frisure jeg hører lyden af én enkelt hæl der fastlåses i sprækkerne mellem fortovskanten og én flise der optræder mønstre i fortovets cement mon alle på Manhattan bærer høje hæle i vintermånederne? * I New York City; * alle blikkene kører som elevatorer op og ned jeg tager trapperne op på perronen og jeg møder flere blikke altid dette i New York City; (og alle andre steder) blikke blikke øjne der løber op og ned af kroppe min krop, der er så kold. * I New York City; * jeg går og jeg går jeg befinder mig på L, M og F toget jeg er på Union Square igen jeg er på upper East Side køber franske bøger til et fransk-amerikansk oplæsnings-arrangement Rien ne s’oppose à la nuit, og New York City du viger heller ikke for natten ikke for blikke ikke for nogen. *

0

Aug 22, 2019

Aug 22, 2019 at 9:16 AM UTC

victoria-wilhelm

I New York City

I New York City; * i en afgangshal med himmelrum og stjerner som loft hopper en gruppe asiatiske piger i takt med højtaler announcements på deres side humper en krop forbi iklædt pink handsker og pink sko glaskrystaller i øjnene én enkelt glaskrystal for enden af stokken under det højthængende flag overhaler jakkesæt og mappedyr turister og gamle mennesker og små børn og alle dem der altid bliver overhalet * I New York City; * på en gade der krydser med en anden ser jeg høje sko på det vinteroptrukne asfalt snefnug sætter sig fast i nyopsatte frisure jeg hører lyden af én enkelt hæl der fastlåses i sprækkerne mellem fortovskanten og én flise der optræder mønstre i fortovets cement mon alle på Manhattan bærer høje hæle i vintermånederne? * I New York City; * alle blikkene kører som elevatorer op og ned jeg tager trapperne op på perronen og jeg møder flere blikke altid dette i New York City; (og alle andre steder) blikke blikke øjne der løber op og ned af kroppe min krop, der er så kold. * I New York City; * jeg går og jeg går jeg befinder mig på L, M og F toget jeg er på Union Square igen jeg er på upper East Side køber franske bøger til et fransk-amerikansk oplæsnings-arrangement Rien ne s’oppose à la nuit, og New York City du viger heller ikke for natten ikke for blikke ikke for nogen. *

23

Kan jeg? brænde mig selv ned med hud og neglerod hver en sprække af fregnede smil og skarpe vinterknogler havde man fingre af kul kunne man tegne sig selv op i silhuet en skælvene kvindes begyndende skygge tager form på halvmånens blege papir under fuldmånen er jeg en lysende diamant indtil da danser jeg på tåspidsen om bålet kan jeg se mig selv gå op i røg og damp stolt som den enøjede konge Skal jeg? presses sammen til noget du ikke genkender når vi støder ind i hinanden i gaderne tilfældigt, selvfølgeligt gyderne af vores måneskinsvandringer hvor vi drømte om en måne der var hel skal jeg samle månens stykker sammen uden dig til at smile når jeg ikke blot er konturer af vores drømme og jeg lyser gyderne op Må jeg? glemme at du fandtes den dag hvor der var måneformørkelse og du ikke dukkede op i gyden jeg så dig gå op i røg jeg så at ilden i dit hjerte aldrig brændte for mig må jeg vide at jeg kan blive en funklende diamant også efter at jeg brændte mine fingre på dit hjerte da du sagde at du elskede mig under månen og jeg vidste at du var aftagende

0

Jul 19, 2014

Jul 19, 2014 at 3:10 PM UTC

Denblpige

Måneformørkelse

Kan jeg? brænde mig selv ned med hud og neglerod hver en sprække af fregnede smil og skarpe vinterknogler havde man fingre af kul kunne man tegne sig selv op i silhuet en skælvene kvindes begyndende skygge tager form på halvmånens blege papir under fuldmånen er jeg en lysende diamant indtil da danser jeg på tåspidsen om bålet kan jeg se mig selv gå op i røg og damp stolt som den enøjede konge Skal jeg? presses sammen til noget du ikke genkender når vi støder ind i hinanden i gaderne tilfældigt, selvfølgeligt gyderne af vores måneskinsvandringer hvor vi drømte om en måne der var hel skal jeg samle månens stykker sammen uden dig til at smile når jeg ikke blot er konturer af vores drømme og jeg lyser gyderne op Må jeg? glemme at du fandtes den dag hvor der var måneformørkelse og du ikke dukkede op i gyden jeg så dig gå op i røg jeg så at ilden i dit hjerte aldrig brændte for mig må jeg vide at jeg kan blive en funklende diamant også efter at jeg brændte mine fingre på dit hjerte da du sagde at du elskede mig under månen og jeg vidste at du var aftagende

39

i mørket er jeg igen og melankolien jeg fandt smuk er sort nu verden gør ondt og tredje verdenskrig tager sted i mit hoved det regner syrer og tiden fordriver vi flyver væk med vinden og vi kommer aldrig hjem jeg kan ikke bevæge mig længere min krop forsøger at forblive opretstående men mine knogler giver op og det hele falder ned på de råhvide marmor klinker mine tanker ridder galop i mit elektriske sind farven på mine læber er efterhånden blevet til nuancer af blå og mine negle med jeg har styr på det hele og så alligevel ikke jeg skriver sandheden ned på et silkepapir og fortrænger det med platoniske smil og blødende grin jeg prøver bare at falde i søvn før jeg falder fra hinanden du forstår ingen ting, og det har jeg klar forståelse for, for jeg ville heller ikke forstå det, hvis jeg ikke forstod det

0

Mar 10, 2015

Mar 10, 2015 at 5:22 PM UTC

sssk

vi havde det så godt, sammen

i mørket er jeg igen og melankolien jeg fandt smuk er sort nu verden gør ondt og tredje verdenskrig tager sted i mit hoved det regner syrer og tiden fordriver vi flyver væk med vinden og vi kommer aldrig hjem jeg kan ikke bevæge mig længere min krop forsøger at forblive opretstående men mine knogler giver op og det hele falder ned på de råhvide marmor klinker mine tanker ridder galop i mit elektriske sind farven på mine læber er efterhånden blevet til nuancer af blå og mine negle med jeg har styr på det hele og så alligevel ikke jeg skriver sandheden ned på et silkepapir og fortrænger det med platoniske smil og blødende grin jeg prøver bare at falde i søvn før jeg falder fra hinanden du forstår ingen ting, og det har jeg klar forståelse for, for jeg ville heller ikke forstå det, hvis jeg ikke forstod det

14