"svarer" poems - Hello Poetry

Jeg svarer dig ikke længere på snapchat (uanset hvor meget det frister) For jeg vil godt have noget med dig (men jeg er bare pisse bange for at det ender som sidst) Det knuste mig fuldstændigt (og jeg ville ikke kunne klare endnu en omgang) Så i stedet ligger jeg her (og tænker på alt det der måske kunne ske) Hvis jeg svarede dig på snapchat

0

Jun 11, 2015

Jun 11, 2015 at 4:36 PM UTC

laura-kragh

Noget om snapchat

Jeg svarer dig ikke længere på snapchat (uanset hvor meget det frister) For jeg vil godt have noget med dig (men jeg er bare pisse bange for at det ender som sidst) Det knuste mig fuldstændigt (og jeg ville ikke kunne klare endnu en omgang) Så i stedet ligger jeg her (og tænker på alt det der måske kunne ske) Hvis jeg svarede dig på snapchat

9

jeg husker ikke meget fra den nat jeg husker blot at s-toget tog mig til et sted mellem himmel og jord hvor stjernerne vendte sig og tiden stod stille din station der hvor alting gjorde ondt men hvor solen altid skinnede på februar morgner selvom det regnede mod ruden og håbet stod højt med solen det der gemmer sig jeg sad på din sengekant og kiggede på dine øjenlåg jeg ved godt hvor meget der foregår inde bag de øjenlåg en helt ny verden som ingen ser fordi du aldrig holder dine øjne åbne længe nok følelsesløsheden og jeg stryger din kind og dine skægstubbe kradser mine fingre du vågner og spørger om jeg ikke ligger mig ned til dig hvor har du været jeg smiler bare og svarer at jeg har været der hvor stjernerne vender hvorfor er du kommet spurgte du fordi jeg fryser du vidste altid hvad jeg tænkte og holdte mig tæt i et milisekund du er så smuk, ved du godt det dine øjne de lyste altid en lille smule op og jeg kunne mærke varmen sprede sig til mine fingerspidser og duften af dit nyvaskede hår mindede mig om tusinde somre jeg beundrede dig længe du var verdens partikler samlet i en hvorfor havde jeg aldrig set det før hvorfor lukker du øjnene hviskede jeg det er stadig koldt fordi det er meningsløst at tænde for varmen du bliver her jo alligevel kun til i morgen svarede du der var en verden imellem os og dog alligevel var der ikke mere end en centimeter og et forgyldent spinkelt håb ... da du vendte dig om og lukkede dine øjne igen glastårer ramte din pude den pude du havde lånt mig i et kærligt øjeblik der var koldt i værelset igen og i natten kyssede jeg dig farvel og strøg din kind og undrede mig for sidste gang over hvad der sker bag dine lukkede øjenlåg da jeg gik ud i februar natten var der varmt og der vidste jeg at det var bag dine øjenlåg det frøs for varmen kom indefra men altid kun når du mistede kontrol og når jeg tager s-toget nu, idag mellem himmel og jord der hvor stjernerne vender og tiden står stille så undrer jeg mig men det af dig der svæver om mig det får mig stadig til at fryse fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der skete bag dine øjenlåg ... fordi du altid lod mig fryse men det varmer stadig lidt helt inde bagerst når toget stopper på din station måske fordi jeg aldrig fik lov at mærke rigtigt efter

0

Feb 15, 2015

Feb 15, 2015 at 6:00 PM UTC

emilie-s-jensen

hvis jeg mærkede efter

jeg husker ikke meget fra den nat jeg husker blot at s-toget tog mig til et sted mellem himmel og jord hvor stjernerne vendte sig og tiden stod stille din station der hvor alting gjorde ondt men hvor solen altid skinnede på februar morgner selvom det regnede mod ruden og håbet stod højt med solen det der gemmer sig jeg sad på din sengekant og kiggede på dine øjenlåg jeg ved godt hvor meget der foregår inde bag de øjenlåg en helt ny verden som ingen ser fordi du aldrig holder dine øjne åbne længe nok følelsesløsheden og jeg stryger din kind og dine skægstubbe kradser mine fingre du vågner og spørger om jeg ikke ligger mig ned til dig hvor har du været jeg smiler bare og svarer at jeg har været der hvor stjernerne vender hvorfor er du kommet spurgte du fordi jeg fryser du vidste altid hvad jeg tænkte og holdte mig tæt i et milisekund du er så smuk, ved du godt det dine øjne de lyste altid en lille smule op og jeg kunne mærke varmen sprede sig til mine fingerspidser og duften af dit nyvaskede hår mindede mig om tusinde somre jeg beundrede dig længe du var verdens partikler samlet i en hvorfor havde jeg aldrig set det før hvorfor lukker du øjnene hviskede jeg det er stadig koldt fordi det er meningsløst at tænde for varmen du bliver her jo alligevel kun til i morgen svarede du der var en verden imellem os og dog alligevel var der ikke mere end en centimeter og et forgyldent spinkelt håb ... da du vendte dig om og lukkede dine øjne igen glastårer ramte din pude den pude du havde lånt mig i et kærligt øjeblik der var koldt i værelset igen og i natten kyssede jeg dig farvel og strøg din kind og undrede mig for sidste gang over hvad der sker bag dine lukkede øjenlåg da jeg gik ud i februar natten var der varmt og der vidste jeg at det var bag dine øjenlåg det frøs for varmen kom indefra men altid kun når du mistede kontrol og når jeg tager s-toget nu, idag mellem himmel og jord der hvor stjernerne vender og tiden står stille så undrer jeg mig men det af dig der svæver om mig det får mig stadig til at fryse fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der skete bag dine øjenlåg ... fordi du altid lod mig fryse men det varmer stadig lidt helt inde bagerst når toget stopper på din station måske fordi jeg aldrig fik lov at mærke rigtigt efter

112

*** TAGER TIL FESTER ALENE. SKRIVER AT *** ELSKER DIG INDEN *** TAGER AFSTED, MEN SVARER IKKE NÅR DU SKRIVER, AT DU ELSKER HENDE TILBAGE. DU HØRER IKKE FRA HENDE FØR OM MORGENEN, HVOR *** ER PÅ VEJ HJEM FRA BYEN. ALENE. *** TRÆNGER TIL SELSKAB, MEN INGEN TAGER DEN NÅR *** RINGER. KUN DU. FOR DU HAR LAGT SØVNLØS OG VENTET PÅ DET OPKALD. FOR DET BETYDER NOGET FOR DIG. MEN IKKE FOR HENDE. *** SIGER DET ER DUMT OG AT DU SKAL HOLDE DIN KÆFT. DU BLIVER TAVS FOR EN STUND OG PLUDSELIG ER *** TRÆT AF AT DU ALDRIG SIGER NOGET. f.b

0

Jul 11, 2014

Jul 11, 2014 at 7:16 PM UTC

FrederikBartho

NATTEN TIL MORGENEN

*** TAGER TIL FESTER ALENE. SKRIVER AT *** ELSKER DIG INDEN *** TAGER AFSTED, MEN SVARER IKKE NÅR DU SKRIVER, AT DU ELSKER HENDE TILBAGE. DU HØRER IKKE FRA HENDE FØR OM MORGENEN, HVOR *** ER PÅ VEJ HJEM FRA BYEN. ALENE. *** TRÆNGER TIL SELSKAB, MEN INGEN TAGER DEN NÅR *** RINGER. KUN DU. FOR DU HAR LAGT SØVNLØS OG VENTET PÅ DET OPKALD. FOR DET BETYDER NOGET FOR DIG. MEN IKKE FOR HENDE. *** SIGER DET ER DUMT OG AT DU SKAL HOLDE DIN KÆFT. DU BLIVER TAVS FOR EN STUND OG PLUDSELIG ER *** TRÆT AF AT DU ALDRIG SIGER NOGET. f.b

7

aldrig før har den euforiske følelse af kærlighed føltes så dejlig som den nu gør med dig hele min krop er fyldt til randen med bobler i tusind farver og jeg kan ikke holde dem inde de bruser ud af mig og farver himlen og skyerne i regnbuens farver i stedet for mit melankolske blik render jeg nu rundt med det dummeste smil og ligner en der rent faktisk for en stund er lykkelig aldrig før har den euforiske følelse af kærlighed føltes så ægte som den nu gør med dig jeg var engang så naiv at jeg troede jeg havde mødt den eneste ene men nu er det som om han blot var et langt mareridt for du gør mig slet ikke bange som han for du svarer altid og skriver søde ord jeg ved at du ikke forlader mig så nu ligger jeg her for en stund og er tryg aldrig før har den euforiske følelse af kærlighed føltes så rigtig som den nu gør med dig for mit sind har altid været et puslespil men det var som om at da du kiggede på mig faldt alle brikkerne bare på plads og du så mig klarer for den jeg er end nogen anden nogensinde har gjort så for første gang nogensinde skriver jeg digte om at være glad og jeg ved ikke helt men for en kort stund når du kigger på mig er jeg forelsket?

0

Nov 9, 2015

Nov 9, 2015 at 1:34 PM UTC

ungdomspoet

den euforiske følelse

aldrig før har den euforiske følelse af kærlighed føltes så dejlig som den nu gør med dig hele min krop er fyldt til randen med bobler i tusind farver og jeg kan ikke holde dem inde de bruser ud af mig og farver himlen og skyerne i regnbuens farver i stedet for mit melankolske blik render jeg nu rundt med det dummeste smil og ligner en der rent faktisk for en stund er lykkelig aldrig før har den euforiske følelse af kærlighed føltes så ægte som den nu gør med dig jeg var engang så naiv at jeg troede jeg havde mødt den eneste ene men nu er det som om han blot var et langt mareridt for du gør mig slet ikke bange som han for du svarer altid og skriver søde ord jeg ved at du ikke forlader mig så nu ligger jeg her for en stund og er tryg aldrig før har den euforiske følelse af kærlighed føltes så rigtig som den nu gør med dig for mit sind har altid været et puslespil men det var som om at da du kiggede på mig faldt alle brikkerne bare på plads og du så mig klarer for den jeg er end nogen anden nogensinde har gjort så for første gang nogensinde skriver jeg digte om at være glad og jeg ved ikke helt men for en kort stund når du kigger på mig er jeg forelsket?

37

Mine følelser raser og slår ud mod de murer de har bygget bider og river i alt der rør sig Flænser kød, brækker knogler, dræber alt Jeg skriger min smerte ud Men ingen svarer De vender sig bare og lader mig stå Alene i mørket

0

Dec 5, 2016

Dec 5, 2016 at 4:24 PM UTC

jane-deer

I Mørket

Mine følelser raser og slår ud mod de murer de har bygget bider og river i alt der rør sig Flænser kød, brækker knogler, dræber alt Jeg skriger min smerte ud Men ingen svarer De vender sig bare og lader mig stå Alene i mørket

9

Mon det er faldet dig ind det ikke er mine læber du kysser blidt? Havde tanket strejfet dig at bare en enkelt berøring på hendes lår, river dybe rifter på indersiden af min hud. Jeg har bildt selv ind at oktobermørket har forvirret dig og forvekslet mig, med hende. Jeg snakker med dig hele tiden jeg vender min hverdag i dine tanker det er bare som om du ikke svarer når jeg hviskende skriger i mørket. Jeg stjæler din sjæl for den har jeg mere brug for end du. Hvorfor har du gåsehud? er det mon den dårlige samvittighed der endelig er kommet ind gennem metalhuden

0

Oct 7, 2014

Oct 7, 2014 at 6:57 AM UTC

frederikke-hyldgaard

Oktobermørket

Mon det er faldet dig ind det ikke er mine læber du kysser blidt? Havde tanket strejfet dig at bare en enkelt berøring på hendes lår, river dybe rifter på indersiden af min hud. Jeg har bildt selv ind at oktobermørket har forvirret dig og forvekslet mig, med hende. Jeg snakker med dig hele tiden jeg vender min hverdag i dine tanker det er bare som om du ikke svarer når jeg hviskende skriger i mørket. Jeg stjæler din sjæl for den har jeg mere brug for end du. Hvorfor har du gåsehud? er det mon den dårlige samvittighed der endelig er kommet ind gennem metalhuden

10

mine tanker er et andet sted end de burde "hvor burde tanker være", spørger du og jeg svarer at de burde ikke være som mit selv skal tankerne glemmes og glemt bliver de men kun når jeg glemmer mig selv blot for en stund jeg er tanker og af tanker er jeg tanker en stime af ord og bogstaver og tal og de er der og forsvinder ikke

0

Apr 29, 2015

Apr 29, 2015 at 11:23 AM UTC

emmaak

Untitled

mine tanker er et andet sted end de burde "hvor burde tanker være", spørger du og jeg svarer at de burde ikke være som mit selv skal tankerne glemmes og glemt bliver de men kun når jeg glemmer mig selv blot for en stund jeg er tanker og af tanker er jeg tanker en stime af ord og bogstaver og tal og de er der og forsvinder ikke

12

Du lægger overhovedet ikke mærke til det, gør du vel; hvordan jeg svarer før du spørger, hvordan jeg smiler før du fortæller og hvordan jeg ser dig før du ser mig. Jeg burde nok fortælle dig om det, men så svarer jeg jo bare igen før du spørger.

0

Apr 16, 2017

Apr 16, 2017 at 4:57 PM UTC

llcb

Pauseklovneri

Du lægger overhovedet ikke mærke til det, gør du vel; hvordan jeg svarer før du spørger, hvordan jeg smiler før du fortæller og hvordan jeg ser dig før du ser mig. Jeg burde nok fortælle dig om det, men så svarer jeg jo bare igen før du spørger.

1