"strammer" poems
En sammenkrølning af oceaner
skvulper rundt om min rygsøjle
det er ting jeg skal nå som er smeltet
Bølgerne husker mig på det
Jeg krummer huden og strammer
Så oceanerne står stille
Tørt som en ørken
Dec 9, 2014
Dec 9, 2014 at 3:39 PM UTC
Tung er tiden
på mine øjenvipper
mindet tatoveret
under mine øjenlåg
hvert et blik
et polaroid
skal viftes i vinden
for at blive klart
du er utydelige arme
en skygge
om dagen, om natten et
kvælertag under spotlight
om natten fremkaldes
højdefineret lys på stribe
med lukkede øjne
ses illusionen klarest:
hver nat kysser du mig for første gang
men der skal mere til
for at vække publikums gunst
selv den 14-årige på første række
råber: KLICHÉ
så du lader dine skarpe fingre
vandre ned til mit bryst
mærke pulsen for sidste gang
inden instruktørers planlagte
uventede vendepunkt:
kolde hænder om min hals
nu knækker filmen
nu knækker
dit stemmebånd så du må hviske
det er ikke dig, det er mig
det ER virkelig mig
siger du
sig det gen
sig det så mange gange
at ordene bliver baggrundsmusik
så kan du måske selv høre
hvor lidt mening den sætning giver
til tonen af er hjerte der slår
men det eneste du hører
er instruktørers jubelråb
da dine hænder strammer til om min hals
herfra hvor vi står
kan vi fotograferes fra alle vinkler
og kaldes kunst
et unikum, et stjerneskud da
lyset forsvinder fra mine øjne og
jeg falder
ind i vågen tilstand
har jeg blå mærker
efter dine fingrerspidser
Jul 20, 2014
Jul 20, 2014 at 10:06 AM UTC
Det er blot ord på papir
Men ord der skal skrives
Og røg fra min mund
Men røg der skal ind og ud
Har ingen mening, ingen tanke bag
Men ingenting fylder alt for meget
Fordi mit liv fylder for lidt
Drukner jeg i intetheden
Og lader mine tanker forsvinde i ordene
Som ikke bliver talt men skrevet ned.
Jeg mangler at åbne op
Men istedet strammer jeg op
Lukker i for verdenen omkring
Og skriver blot ord på papir
Dec 10, 2014
Dec 10, 2014 at 7:37 AM UTC
Jeg gik baglæns og faldt direkte ned i tomheden
Her ånder jeg men lever ikke
Kun min hud kan jeg mærke noget så nært
Det strammer som latex på hele kroppen
Blandt betonhuse der bliver bombet
Skriver jeg ord der bliver til aske
En tyk tåge af følelser svæver forbi mit hovede og gør luften tyk
Så jeg vifter den væk som cigaretrøg
Jeg gik baglæns og faldt direkte ned i tomheden
Sep 7, 2015
Sep 7, 2015 at 2:12 PM UTC