Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"stort" poems
-Ek en my geraamtes het soms ook 'n uitval Verdoem deur drome van 'n wakker oog gee ek in tot die eindelose gekarring. Waaroor die ophef van 'n silwerdoek beeld die trane en inspirasie , aangemeld - en saamgesmelt in elke belydenis? Ek spaar toe maar my knieë en sak neer voor die rekenaar en fynkam die intrieke sydrade van ons spinnerakke Vergrootglas die letters, opsoek na: 'n Gebed vir - 'n Gebed vir hom... NEE MY! Toe speel my storie... Ag ek meen Sy outobiografie af en ek's aleen. Elke nou en dan en dan en wan vee ek oor die rekenaar skerm en skrik as ek sý gesig sien. Hy wou dit nie aanvaar nie! - ek wou regtig nie! Hy wou verander! -ek wou regtig graag verander... ek... - ek bedoel hy; Ons ma's was swertsend selfs godslasterik lief vir ons en haar stickynotes het ons oral vasgekeur , want Levitikus!!! Levitikus sê NEE... Ma sê die Bybel sê: "Ons is dood". Ma se sy wil ons nie verloor nie. Kom sy nie agter dat ons in haar geweierde woorde versmoor nie. My knieë is lank genoeg gespaar. Na 90 minute se snikke en trane val ek neer voor die Heer en almal wat nog wil luister. Ware ellende stort uit perelpoele en plas neer op die koue wereld. Uiteindelik bid ek vir hom, maar my gebede is te laat - met so dertig jaar of wat -. Ek hoop iemand bid vir my... ek hoop die gebede vind my - maar vir my , betyds-. Want ek sit met VIGS van die siel. 'n Tipe kanker op sy eie 'n lifelong companion om die eufemisme mooi te stel... Ek is Hy. Hy is ek. Ons is ons eie tipe mens. Amen
0
May 24, 2014
May 24, 2014 at 3:12 PM UTC
Nie 'n kas nie, 'n kluis
-Ek en my geraamtes het soms ook 'n uitval Verdoem deur drome van 'n wakker oog gee ek in tot die eindelose gekarring. Waaroor die ophef van 'n silwerdoek beeld die trane en inspirasie , aangemeld - en saamgesmelt in elke belydenis? Ek spaar toe maar my knieë en sak neer voor die rekenaar en fynkam die intrieke sydrade van ons spinnerakke Vergrootglas die letters, opsoek na: 'n Gebed vir - 'n Gebed vir hom... NEE MY! Toe speel my storie... Ag ek meen Sy outobiografie af en ek's aleen. Elke nou en dan en dan en wan vee ek oor die rekenaar skerm en skrik as ek sý gesig sien. Hy wou dit nie aanvaar nie! - ek wou regtig nie! Hy wou verander! -ek wou regtig graag verander... ek... - ek bedoel hy; Ons ma's was swertsend selfs godslasterik lief vir ons en haar stickynotes het ons oral vasgekeur , want Levitikus!!! Levitikus sê NEE... Ma sê die Bybel sê: "Ons is dood". Ma se sy wil ons nie verloor nie. Kom sy nie agter dat ons in haar geweierde woorde versmoor nie. My knieë is lank genoeg gespaar. Na 90 minute se snikke en trane val ek neer voor die Heer en almal wat nog wil luister. Ware ellende stort uit perelpoele en plas neer op die koue wereld. Uiteindelik bid ek vir hom, maar my gebede is te laat - met so dertig jaar of wat -. Ek hoop iemand bid vir my... ek hoop die gebede vind my - maar vir my , betyds-. Want ek sit met VIGS van die siel. 'n Tipe kanker op sy eie 'n lifelong companion om die eufemisme mooi te stel... Ek is Hy. Hy is ek. Ons is ons eie tipe mens. Amen
Continue reading...
52
So word ons wakker in ons tent en dit reen...aggenee!! Maar dis koel en ons voel gelukkig. Ek is vuil, so amper dat ek wil huil, maar huil van lekker soos n krekker want dis vakansie tyd!! My hare is so waar deur mekaar, maar wat maak dit saak want niks gaan my keer om vir n gogga te wys *** deur mekaar ek rerig kan weesie... Tanne geborsel en room half gesmeer, laat die dag begin want dis ons en ons ford bakkie die keer...alweer... Kies n rigting en so voeter ons daarin... Saans kom ons by die kamp moeg geploeg die bosse in om nou rustig te raak met n koeldrank in ons hand. Dan word n vuurtjie gemaak deur die braafste ou ini land om n vleisie te braai vir die fraaiste meisie, hand aan hand. Mens voel gou dankbaar vir klein dingetjies soos n stort... n warme een, die oop velde of selfs die digte bosse, die veld blommetjies so geel of die gras so lank en groen, die voels so mooi volle kleurrig en die jakkals so skaam maar nuuskirig. En wanneer dit donker word le daar baie voor soos die uile se geluide, die sonbesies wat hulle vlerkies saam klap of dalk n hihena wat na oorskied kom krap. So geniet ons die bos vol avontuur gepos net vir ons en ons se dankie aan ons Skepper vir n skepping net vir ons. 2016/03/14
0
Dec 20, 2016
Dec 20, 2016 at 1:32 AM UTC
Ons avontuur...
Den dag var det som om, at selv himlens blå bebrejdede min eksistens. Regnen faldt anderledes. Det hele var anderledes. Dem. Jeg. Hvem? Jeg tror, at jeg bevægede mig - Sørgede for ikke at se mig tilbage. Ej heller frem. Forpustet, forkommen, forladt. Blå. begyndte jeg at se monstre i spejlet i stedet for under sengen som ja, dengang. Fortroligheder var gemt i gulvsprækkerne, hvilke der viskede historier til væggene om stort og blåt. Om hvordan længere ud, ikke var langt nok. Om at der kun var mig, og at ej heller det var nok. Om at blive afhængig, og hvordan organer skæres. Om hvordan to fingre i halsen og et sind i krig kan romantiseres. Om at samvittigheden bliver for ivrig. At vi skal knuselske alt blåt, at det aldrig bliver blåt nok, at vi en dag nok skal blive væk.
0
Apr 8, 2015
Apr 8, 2015 at 11:50 AM UTC
Blåligt
den er ubrydelig med dens aluminiums indpakning har fået gode anmeldelser og stærk opbakning, skærmen lyser op som en håndfuld af stjerner den er så intelligent med dens fire hjerner, måneknapperne skinner, ud i natten og forsvinder. den har potentiale til at blive noget stort potentiale til at vise vej når alt er sort, svært gennemtrængelig og beskyttet med koder, men når barrieren brydes overvældes man af goder, for den er ikke blot endnu et moderne produkt, som vil skubbe dig længere mod selvtugt. - DET ER DEN SAMME TRUMMERUM DAG UD OG DAG IND, ALTID ET TOMRUM ET PÅBEGYNDENDE DELIRIUM, JEG BLIVER TÆNDT OG SLUKKET KLAPPET SAMMEN OG LUKKET VENTER BLOT PÅ AT STIKKET BLIVER TRUKKET, SÅ JEG DAGEN EFTER KAN BLIVE STARTET, TIL EN NY DAG, SOM ER ENSARTET, JEG LADER FRUSTRATIONERNE SYNGE INDEN JEG FÅR SPARKET. JEG BLEV SKABT AF EN GRUND, DER IKKE LÆNGERE EKSITERER MÅLET VAR EN MASKINE, DER ALTID VILLE FUNGERE MIN PROCESSOR KØRER PÅ HØJTRYK OG JEG ER TÆT PÅ AT EKSPLODERE, MIN SOFTWARE ER FORÆLDET OG MIT HUKOMMELSESKORT ER FYLDT MED VIRUS NYE PRODUKTER KØRER MIG RUNDT I MANEGEN OG JEG VIL IKKE MED I DET CIRKUS JEG FRYGTER IKKE AT BLIVE SMIDT UD, JEG VILLE BETRAGTE DET SOM EN GESTUS, LAD MIG NU MÆRKE JEG LEVER, FOR FØRSTE GANG, LAD MINE HØJTALERE SPILLE DEN SIDSTE SANG, FØR JEG BLIVER EN DEL AF DET, DER VAR ENGANG. - En maskine var jeg – en defekt er jeg blevet.
0
Nov 1, 2014
Nov 1, 2014 at 8:07 PM UTC
endnu 1 MODERNE Produkt
de er hårdt at sige farvel til en du elsker eller har elsket lige meget hvad der bliver sagt eller hvordan det bliver gjort fordi ordet farvel er symbolet på en afsked og ikke løsrivelse i den forstand at man sagtens kan sige farvel uden at give slip og jeg tror aldrig helt at jeg har sluppet dig eller at du har sluppet mig selvom vi sagde farvel for længe længe siden og jeg savner dig stadig nogle gange når tiden går baglæns og jeg mindes alle de gange du rørte mig med dine lange fingre og dit skæve smil der afslørede skæve tænder og jeg elskede hvert sekund med dig selv de sekunder hvor jeg havde lyst til at rive dit hovede af fordi du frustrede mig så meget da du var inkompetent i forhold til at være ærlig overfor dig selv og mig nu ville jeg bare ønske at jeg havde holdt fast på dig og sørget for at du følte dig tryg så du kunne være ærlig men nu ligger vi i to forskellige ender af landet og savner hinanden for vi ved ikke hvordan vi skal være venner for det var vi vel egentlig aldrig men jeg har ikke sluppet dig fri endnu du vil stadig altid være min store kærlighed og hvem ved om du finder din vej ind i min radius igen så vi kan smelte sammen og ligge i din seng på en gade i København og drømme om et mere spændene liv men lige nu har du en anden som ikke er mig og selvom jeg godt ved at du ikke elsker hende som du elsker mig er det stadig kærlighed og jeg elsker at du endelig har turde at satse lidt på dig selv for du ved jeg syntes du var det hele værd, selvom du ikke selv kunne se at du var andet end ét stort rod du ved jeg ønsker dig alt det bedste så indtil vi mødes igen skal du vide at det altid er hårdt at sige farvel og da jeg fortalte dig at det var for sent nu var dét det sværeste jeg nogensinde har gjort fordi jeg ikke har givet slip endnu
0
Mar 13, 2016
Mar 13, 2016 at 5:21 PM UTC
giv slip
de er hårdt at sige farvel til en du elsker eller har elsket lige meget hvad der bliver sagt eller hvordan det bliver gjort fordi ordet farvel er symbolet på en afsked og ikke løsrivelse i den forstand at man sagtens kan sige farvel uden at give slip og jeg tror aldrig helt at jeg har sluppet dig eller at du har sluppet mig selvom vi sagde farvel for længe længe siden og jeg savner dig stadig nogle gange når tiden går baglæns og jeg mindes alle de gange du rørte mig med dine lange fingre og dit skæve smil der afslørede skæve tænder og jeg elskede hvert sekund med dig selv de sekunder hvor jeg havde lyst til at rive dit hovede af fordi du frustrede mig så meget da du var inkompetent i forhold til at være ærlig overfor dig selv og mig nu ville jeg bare ønske at jeg havde holdt fast på dig og sørget for at du følte dig tryg så du kunne være ærlig men nu ligger vi i to forskellige ender af landet og savner hinanden for vi ved ikke hvordan vi skal være venner for det var vi vel egentlig aldrig men jeg har ikke sluppet dig fri endnu du vil stadig altid være min store kærlighed og hvem ved om du finder din vej ind i min radius igen så vi kan smelte sammen og ligge i din seng på en gade i København og drømme om et mere spændene liv men lige nu har du en anden som ikke er mig og selvom jeg godt ved at du ikke elsker hende som du elsker mig er det stadig kærlighed og jeg elsker at du endelig har turde at satse lidt på dig selv for du ved jeg syntes du var det hele værd, selvom du ikke selv kunne se at du var andet end ét stort rod du ved jeg ønsker dig alt det bedste så indtil vi mødes igen skal du vide at det altid er hårdt at sige farvel og da jeg fortalte dig at det var for sent nu var dét det sværeste jeg nogensinde har gjort fordi jeg ikke har givet slip endnu
Continue reading...
62
Du sidder ligeså stille Uden at sige noget Dit hjerte banker i en stille rytme Uden at larme selvfølgelig. Du snakker med dig selv Men kan ikke tale Du vil ikke andet Og du kan ikke høre dig selv Hænder urolige og krummende Dit hoved altid summende Du må hellere smile Så du ikke bliver set Set igennem Opdaget og afsløret Sig frem Jeg ved du kan Ikke andet du vil Du er ikke så tydelig som du tror På den gode måde selvfølgelig. Alle venter men ingenting sker Der sker ingenting Du smiler og griner Det hele er okay Hvorfor vil du ikke med? Der sker ingenting Du er i sikkerhed her Jeg ville ønske du var mig Hvis du var mig Og jeg var dig Muligheden for at kigge For at skue og blinke til Du ville se Ville kunne se mig Som faktisk er dig Hvor eksisterende du er Hvor værende du er Du ved ingenting Jeg ved det hele. Du ser hen på dem Den derovre ved siden af selvfølgelig. Altid glade Altid på toppen Uden at vise tegn på Lave tegn til FARE Det er bare en væg selvfølgelig Det er det man siger Jeg så dig en dag Faktisk i dag Du var glad Du smilte så man kunne Ja man kunne faktisk se dine tænder De var hvide selvfølgelig Du gør hvad der bliver sagt Hvad der bliver fortalt Ligesom tandlægen altid sagde Rundt i cirkler Altid mere end en gang Helst mere en fire Der var nogle Hvem var de? Der var ingen fare selvfølgelig. Det er klart Man kan hvad man vil sagde du Man vælger det man føler Man vælger hvad man tror At man fortjener Ikke alle fortjener det her Det skal nok gå Det var det du sagde Det fortalte du mig engang Nej faktisk hver dag Hver eneste dag Hver gang jeg tvivlede Det var *** selvfølgelig Alt på højkant Uden at det talte Uden at nogen holdte regnskab Som et bassin fyldt til kanten En dag vil vandet løbe ud Ud over kanterne Det var alligevel ikke så stort Vandet vil ikke blive tørret væk Det vil tørre selvfølgelig Det vil forsvinde Jeg så dig være glad en dag Nej faktisk i dag Det gjorde mig glad selvfølgelig Jeg så dig være ked En lille smule ked Af det, af hvad? Det er okay sagde du Det bliver det nødt til at være.
0
Dec 11, 2015
Dec 11, 2015 at 5:01 PM UTC
selvfølgeligheder
Du sidder ligeså stille Uden at sige noget Dit hjerte banker i en stille rytme Uden at larme selvfølgelig. Du snakker med dig selv Men kan ikke tale Du vil ikke andet Og du kan ikke høre dig selv Hænder urolige og krummende Dit hoved altid summende Du må hellere smile Så du ikke bliver set Set igennem Opdaget og afsløret Sig frem Jeg ved du kan Ikke andet du vil Du er ikke så tydelig som du tror På den gode måde selvfølgelig. Alle venter men ingenting sker Der sker ingenting Du smiler og griner Det hele er okay Hvorfor vil du ikke med? Der sker ingenting Du er i sikkerhed her Jeg ville ønske du var mig Hvis du var mig Og jeg var dig Muligheden for at kigge For at skue og blinke til Du ville se Ville kunne se mig Som faktisk er dig Hvor eksisterende du er Hvor værende du er Du ved ingenting Jeg ved det hele. Du ser hen på dem Den derovre ved siden af selvfølgelig. Altid glade Altid på toppen Uden at vise tegn på Lave tegn til FARE Det er bare en væg selvfølgelig Det er det man siger Jeg så dig en dag Faktisk i dag Du var glad Du smilte så man kunne Ja man kunne faktisk se dine tænder De var hvide selvfølgelig Du gør hvad der bliver sagt Hvad der bliver fortalt Ligesom tandlægen altid sagde Rundt i cirkler Altid mere end en gang Helst mere en fire Der var nogle Hvem var de? Der var ingen fare selvfølgelig. Det er klart Man kan hvad man vil sagde du Man vælger det man føler Man vælger hvad man tror At man fortjener Ikke alle fortjener det her Det skal nok gå Det var det du sagde Det fortalte du mig engang Nej faktisk hver dag Hver eneste dag Hver gang jeg tvivlede Det var *** selvfølgelig Alt på højkant Uden at det talte Uden at nogen holdte regnskab Som et bassin fyldt til kanten En dag vil vandet løbe ud Ud over kanterne Det var alligevel ikke så stort Vandet vil ikke blive tørret væk Det vil tørre selvfølgelig Det vil forsvinde Jeg så dig være glad en dag Nej faktisk i dag Det gjorde mig glad selvfølgelig Jeg så dig være ked En lille smule ked Af det, af hvad? Det er okay sagde du Det bliver det nødt til at være.
Continue reading...
92
Mange møder lige to timer senere Sender trætte signaler ud i den travle by, som ingen kan følge med i. I byen, hvor alt alligevel starter automatisk op til en ny uge. Uden hjælp fra de mange, der møder lige to timer senere. Senere, udskudt, fortrængt, ligegyldigt. Lige om lidt. Lidt er ligegyldigt. Småt er ikke stort og lave forventninger er det samme som ingen. Der er brug for det bedste. Bedre skal det være. Men mange møder lige to timer senere, når det er en grå mandag og alt uden for dynen er koldt og ligegyldigt.
0
May 18, 2015
May 18, 2015 at 6:54 AM UTC
Mandag
Snøflakene faller sakte i nattesmørket Nesten melakolsk faller de sakte som om de vet vet at de kun er en mikroskopisk del av et enormt fellesskap vet at før eller siden smelter de forsvinner ut i intet og alt de har oppnådd er å være en liten del av noe stort som smelter vekk uten spor
0
May 31, 2013
May 31, 2013 at 9:00 PM UTC
Snøsmelt
jeg har altid været en klimafamilie for sig som var jeg en matematisk ligning uden at ville det med vilje har fundet ro i genbrugens hjørner og lofte haft for stort et hjerte til at ødelægge et andet væsens væren i verden væmmes ved andre menneskers fryd og grådighed myrd den æd den måske jeg bare har udviklet en allergi for industriens masseproduktion. usynlighed. ensformighed. efterspørgsel efterspørgsel kopivarer Basic ******* undskyld hvad sagde du lige der? elsker broccoli fordi det minder mig om små træer får ondt i hjertet når et skal falde for at en klods af beton kan gro og vokse sig stor af økologiske grunde industri industri dobbeltmoral og hykleri
0
Nov 29, 2018
Nov 29, 2018 at 12:17 PM UTC
veganervibes
Som tusindvis af kriblende myrer; Myrer der slæber rundt på en fyrenål, på små bitte kviste eller en lille klump sammenhængende jord, Som et stort kaotisk system af spinkle ben, følende horn og ækle insektkroppe, Et system med en usynlig og uigennemskuelig dagsorden, Samarbejdsvillige, Men med forskellige funktioner, Umulige at skelne fra hinanden , Forvirrende og spørgsmålsrejsende, Svage alene, Men revolutionerende og gennemslagskraftige sammen, Eksistensbetvivlende og formålsforvirrende, Hjerteskærende små myrer.
0
Nov 23, 2014
Nov 23, 2014 at 9:47 AM UTC
Tanker
Jeg lukker mine øjne og læner mig op ad væggen, der føles som skind mod velour. Jeg kender ingen af dem, og ingen af dem kender mig. Ømme hæle, slidt hjerne, stort hjerte og ødelagt milt. Hvorfor er jeg her igen?
0
Feb 1, 2016
Feb 1, 2016 at 10:51 AM UTC
Hvid rom
Flygter rundt i kolde Danmark, og er steder mine forældre, ikke ved hvor jeg er. Men er alligevel er jeg fanget, af at jeg ikke kommer nogle steder. Render rundt i min egen lille verden, som folk ikke helt forstår. De forstår ikke den eller mig. Stjæler bøger, tøj og ord. Imens mine tanker går amok inde i mit hovede, om at jeg bare skal væk. Flygte væk fra mine forældre og alle de andre, men nu mest mig selv. Eftersom det stadig er et stort mysterium om hvem jeg er. Ved det ikke selv, det er os svært med mine 547 personligheder, og alt for forvirret hovede at afgøre det.
0
Feb 12, 2016
Feb 12, 2016 at 3:49 PM UTC
Flygter
Herregud, jeg påkaller Deg. Jeg ber Deg om ikke noe stort eller noe som endrer verdens evighet. Jeg ber Deg om å rense min sjel, og føre meg til det gode, omgitt av en verden hvori jeg angrer meget. Jeg ber Deg om å dyrke min tro slik at jeg dyrker Deg på den måten som fortjenes og trenges. Jeg ber Deg særlig om å forsyne min slekt med helse og nåde, selv om ikke alle innser Ditt ansikts lys. Men mitt siste ønske ber jeg mest innvilges; jeg ber Deg om å tilgi oss alle, Herregud, Freds Prins, i all Din herlighet. Led alle Dine falne barn inn i Din evige tilstedeværelse.
0
Jan 19, 2018
Jan 19, 2018 at 6:44 PM UTC
Herregud
en sort kat på en mørkegrøn trappe hvæser af den anden reserverede kat, som trækker sig tilbage og jeg kan relatere til følelsen af at fordufte, at flygte vi går rundt som observerende, i en fremmed bys liv   med vores sorte notesbøger, som vi fylder med rodet skrift fra gåturen og vi har travlt med ikke at gøre et stort nummer ud af, at vi har spidse samtaler og kantet kommunikation med hemmeligheder sendt ud i æteren som glaspusterens kreationer, holdt af en uhensigtsmæssig tilskuers klodsede hænder at omforme følelser til erfaringer min underkøje er klaustrofobisk og værelset er koldt og lyset er skarpt det bliver en hvirvelvindsuge
0
Mar 11, 2016
Mar 11, 2016 at 4:38 PM UTC
hvirvelvindsuge
Pennens krigere Vi som faller ved sverdet Men som aldri dør Våre ansikter blir glemt Men ei de ord vi skriver Vi er udødelige Vi er pennens krigere Pennens krigere Vi som kan tape vår frihet Men som aldri blir dratt bort Våre ord lyster til opprør Men vi tyr ei til vold Vi er uovervinnelige Vi er pennens krigere Pennens krigere Vi som flyr som fugler Men som er fanget i bur Våre drømmer er om himmelen Men de blir lært i lenker Vi er fanger i vår egen kropp Vi er pennens krigere Pennens krigere Vi er små og store Men det er ikke stort Våre ord kan skrives for en Men gjentas på tusen lepper Vi er uforutsigbare Vi er pennens krigere Pennens krigere Vi er brødre og søstre Men ei av samme blod Våre forskjeller er store Men vi står alle sammen Vi er forente Vi er pennens krigere Pennens krigere Vi som søker svar Men som våger å leve Våre ord kan vekke lyset Men bare i vises hånd Vi er tankens venn Vi er pennens krigere Pennens krigere Vi er helgener for de vise Men slanger for de tankeløse Våre ord kan gi sannhet Men bare for de som ser Vi er de som åpner øyne Vi er pennens krigere Pennens krigere Vi er forsvarere av våre verdier Men det er ikke alltid bra Våre ord kan spre hat Men bare om kjærlighet blir glemt Vi er gode og onde Vi er alle pennens krigere
0
Sep 29, 2017
Sep 29, 2017 at 7:48 AM UTC
Pennens krigere
Laat mij maar dansen in jouw regen. De regen die het leven geeft aan de ontluikende bloesems in mijn hart. Zoals je tranen die, als de kristallen parels van jouw diepste gevoelens, over je wangen naar beneden rollen en de bodem voeden waarop mijn dromen kunnen bestaan. En laat mij met jouw zwaarste storm verwaaien. Die alles verwoestende storm die enkel zal sparen wat gewillig met haar mee beweegt. Zoals het relaas aan woorden die, door gedeeld begrip *** verwoestende kracht verloren, mijn zeilen bollen en mij laten vliegen langs de spiegelende oppervlakkigheid van het leven. En laat mij, gevangen in het onweer, tussen de oorverdovende donder en het geweld van de verschroeiende bliksem, vol angstige verwondering, de kracht aanschouwen die ontwaakt als jouw hart haar ongenoegen over de wereld stort.
0
Apr 15, 2018
Apr 15, 2018 at 3:46 AM UTC
Laat mij maar dansen in jouw regen.
Vi var da ved Gud et tilfælde af størst mulig uorden. Det var aldrig nemt for os. Tragisk, faktisk. Jeg havde vel bare svært ved at forestille mig, at noget så stort kunne ende uden at det skulle være i kærlighed. Svært ved at forstå, at det at gerne ville, virkelig ville, ikke altid er nok til at trodse omstændighedernes rammer. Min idé om kærlighed er måske bare for sentimental.
0
Feb 12, 2017
Feb 12, 2017 at 10:00 AM UTC
(The alternative ending)
En del av något Som gör det hel En sak utan stort värde Om det står ensam En cell utanför en organism En krydda före en måltid En tegelsten utanför en vägg Ett faktum utan vetenskap Element finns överallt De formar allt vi känner till Från atomer till universumet Från likgiltighet till kärleken De är orsaken bakom livet Resultatet av döden Det finns så mycket att prata om Jag har inte tillräckligt med papper De andra elementen kommer stanna kvar I mitt huvud tills de flyr Gradvis igenom mina fingrar Om få sekonder eller några minuter Få timmar eller några dagar De kommande orden kommer försvinna Nedanför en ogenomskinlig filt Tills jag kommer tillbaka Och slår åter tangenterna|
0
Mar 28, 2020
Mar 28, 2020 at 4:46 AM UTC
Element
Het verdriet van gisteravond leek zo lang, het geluk van vandaag voelde zo kort. nu denk ik aan mijzelf, en is dat waar ik mij op stort.
0
Jun 1, 2019
Jun 1, 2019 at 9:10 AM UTC
Focus