"stoppe" poems - Hello Poetry

man glemmer aldrig den som knuser ens hjerte. slet ikke når det var dig der knuste hendes, for at hele dit eget. *** sniger sig ind og sætter sig på din hjerne, på hele dit nervesystem, så hver gang du hører de sange, *** sendte til dig klokken 2 om natten og skrev at *** savnede dig, så meget det gjorde ondt, kramper du sammen af smerte, mens varme tårer, der slet ikke burde eksistere for piger som hende, løber ned af dine kinder. du prøver på at stoppe den knytnæve, af hårde ord og levende eksistenser, der banker ind i dit hjerte mens den skriger af dig, at det at leve dit eget liv og tænke selvstændigt, uden hende, er fuldstændigt utænkeligt, også selvom piger som hende, er kolde som sten, og har metalhjerter, med skarpe kanter. men tænk tilbage på den tid. vi var ægte, vi skete.

0

Jul 19, 2014

Jul 19, 2014 at 6:52 PM UTC

Perfektionist

vi var ægte, vi skete

man glemmer aldrig den som knuser ens hjerte. slet ikke når det var dig der knuste hendes, for at hele dit eget. *** sniger sig ind og sætter sig på din hjerne, på hele dit nervesystem, så hver gang du hører de sange, *** sendte til dig klokken 2 om natten og skrev at *** savnede dig, så meget det gjorde ondt, kramper du sammen af smerte, mens varme tårer, der slet ikke burde eksistere for piger som hende, løber ned af dine kinder. du prøver på at stoppe den knytnæve, af hårde ord og levende eksistenser, der banker ind i dit hjerte mens den skriger af dig, at det at leve dit eget liv og tænke selvstændigt, uden hende, er fuldstændigt utænkeligt, også selvom piger som hende, er kolde som sten, og har metalhjerter, med skarpe kanter. men tænk tilbage på den tid. vi var ægte, vi skete.

25

Døde blikke, der vandrer rundt, som zombier på Dommedag, eller en tiger i bur. Ingen kan glemme, hvorfor vi er her, endda i det næste årti, vil mindet sidde fast, sort på hvidt, i bogen der. Og de er her alle sammen, store som små, arm i arm, de gå. Hovedet holder de højt, i et forsøg på, at stoppe det, de ikke kender, selvom de godt ved, at man med terror sjældent bliver venner. Paris' gallionsfigur, er nu ændret, fra Eiffeltårn til blyant, "Je suis Charlie" Vi håber ytringen en dag bliver fri

0

Jan 12, 2015

Jan 12, 2015 at 3:45 AM UTC

thea-pedersen

Paris

Døde blikke, der vandrer rundt, som zombier på Dommedag, eller en tiger i bur. Ingen kan glemme, hvorfor vi er her, endda i det næste årti, vil mindet sidde fast, sort på hvidt, i bogen der. Og de er her alle sammen, store som små, arm i arm, de gå. Hovedet holder de højt, i et forsøg på, at stoppe det, de ikke kender, selvom de godt ved, at man med terror sjældent bliver venner. Paris' gallionsfigur, er nu ændret, fra Eiffeltårn til blyant, "Je suis Charlie" Vi håber ytringen en dag bliver fri

26

Jeg ved ikke om jeg vil farve mit hår lilla, eller om jeg vil stoppe det "os" som lige er blevet vores. Jeg kender ikke til andres følelser, men vader rundt i mine egne, i et mislykket forsøg på at finde ud af hvem jeg er. Da jeg var barn græd jeg over at ingen ville være sammen med mig, nu løber tårene ned af kinderne fordi jeg ikke ved hvem jeg skal vælge. Min krop er under vandet, men ikke vandtæt. Mit hoved er i skyerne, men det har højdeskræk. Selv når jeg finder ro, er det svært at give slip, for når en slipstrøm af tanker siver ud, arbejder det hele på højtryk.

0

Dec 21, 2014

Dec 21, 2014 at 6:10 PM UTC

holkenfeldt

Untitled

Jeg ved ikke om jeg vil farve mit hår lilla, eller om jeg vil stoppe det "os" som lige er blevet vores. Jeg kender ikke til andres følelser, men vader rundt i mine egne, i et mislykket forsøg på at finde ud af hvem jeg er. Da jeg var barn græd jeg over at ingen ville være sammen med mig, nu løber tårene ned af kinderne fordi jeg ikke ved hvem jeg skal vælge. Min krop er under vandet, men ikke vandtæt. Mit hoved er i skyerne, men det har højdeskræk. Selv når jeg finder ro, er det svært at give slip, for når en slipstrøm af tanker siver ud, arbejder det hele på højtryk.

5

- en at kigge på når jeg vågner søndag morgen - en der vil tage min hånd og danse rundt med mig - en at dele de ting der gør mig lykkelig med - en at dele de ting der gør mig bedrøvet med - en som vil have et godt forhold til min familie - en der får tiden til at stoppe i stressede morgner blot ved et kys - en at tage med ud at se på kunst - en at diskutere politik og læse avis med - en som kigger på mig som om jeg var den eneste i verden - en der ville tage med mig til Paris - en som vil kysse min nakke blidt i søvne - en at drikke morgenkaffe og ryge morgensmøger med - en der kan få mig til at grine når jeg har mindst lyst til det - en der vil fortælle mig at jeg er en tåbe når jeg opfører mig ligeledes - en der vil fortælle mig at jeg er kærlig når jeg opfører mig ligeledes - en at læse mine digte højt for - en som vil tage med mig på eventyr og ikke være bange - en der får mig til at føle som den bedste version af mig selv - en at lytte til lækker musik med - en at tænke på når man hører dårlige kærlighedssange - en som tør dele sine tanker og følelser med mig - en at lytte til - en at leve for - en at elske med - en at kysse på - en at have tillid til - en som elsker mig på trods af mine fejl - en der kan se mine kvaliteter som kvaliteter - en som syntes at disse ting også er væsentlige

0

Dec 4, 2015

Dec 4, 2015 at 7:42 PM UTC

ungdomspoet

alt jeg ønsker..

- en at kigge på når jeg vågner søndag morgen - en der vil tage min hånd og danse rundt med mig - en at dele de ting der gør mig lykkelig med - en at dele de ting der gør mig bedrøvet med - en som vil have et godt forhold til min familie - en der får tiden til at stoppe i stressede morgner blot ved et kys - en at tage med ud at se på kunst - en at diskutere politik og læse avis med - en som kigger på mig som om jeg var den eneste i verden - en der ville tage med mig til Paris - en som vil kysse min nakke blidt i søvne - en at drikke morgenkaffe og ryge morgensmøger med - en der kan få mig til at grine når jeg har mindst lyst til det - en der vil fortælle mig at jeg er en tåbe når jeg opfører mig ligeledes - en der vil fortælle mig at jeg er kærlig når jeg opfører mig ligeledes - en at læse mine digte højt for - en som vil tage med mig på eventyr og ikke være bange - en der får mig til at føle som den bedste version af mig selv - en at lytte til lækker musik med - en at tænke på når man hører dårlige kærlighedssange - en som tør dele sine tanker og følelser med mig - en at lytte til - en at leve for - en at elske med - en at kysse på - en at have tillid til - en som elsker mig på trods af mine fejl - en der kan se mine kvaliteter som kvaliteter - en som syntes at disse ting også er væsentlige

29

uhåndgribeligt, fragmenteret forvirret mudret tunnelsyn, papirsfly, sammenkrøllet note opmærksomhedskrævende intethed larmende stilhed sukkende sindstilstand jeg føler mig separeret fra min egen krop, fra mine egne handlinger, fra denne verden og himmelrummet og tankerne og sidste år tåge, sumpet, nysgerrigt; hemmeligt struktureret tilintetgørelse frakoblet virkelighed rutine-kunst, ikke fra hjertet eller hovedet men fra hånden udslukt, for nu vi vender tilbage efter vi har fikset de tekniske problemer nu: afsted til IKEA, discountmøbler i dårlig kvalitet som alle alligevel køber verden smelter sammen omkring os og vi vil ikke indse det; ikke SE DET menneskelig fejhed, menneskelig fejl terrorangst og global opvarmning og fattigdom og ****** up EN UGES PAUSE som mininum hvis det endelig skal være, så skær mig dog helt væk; fjern det hele ikke endnu er træt af at lave noget - er træt af ikke at lave noget det hele står stille og kører med 300 km i timen på én gang sælsomt livet er som en sky flyvende, himmelen er ikke blå virkelighedschok jeg er! jeg er! du er! vi er! min verden er aldrig blevet set fra andet end mine menneskelige øjne vestlig, menneskelig kropslighed skyer, man som barn troede, var håndgribelige totter vat; men som i virkeligheden bare er kolde, våde og gennemtrængelige vand-konstellationer virkeligheden er både det allermest vidunderlige og det mest skuffende en bizar periode, nogen kalder den '2.g' mine digtes fokus er blevet bredere, mere abstrakt og mindre detaljeret jeg kan hverken passe tankerne i en kasse eller sætte en rød tråd (sorry) at separere handlingen fra den, der handler mennesket, uspejlet i sine handlinger handlingen, uafhængigt at menneskelig magt at prøve at være over det hele går simpelthen ikke nogen må stoppe mig stop mig! stop samfundet! stop jordkloden! stop Tiden! det stolte og det sårbare

0

Nov 18, 2015

Nov 18, 2015 at 1:17 PM UTC

en-anonym-skikkelse

skyer

uhåndgribeligt, fragmenteret forvirret mudret tunnelsyn, papirsfly, sammenkrøllet note opmærksomhedskrævende intethed larmende stilhed sukkende sindstilstand jeg føler mig separeret fra min egen krop, fra mine egne handlinger, fra denne verden og himmelrummet og tankerne og sidste år tåge, sumpet, nysgerrigt; hemmeligt struktureret tilintetgørelse frakoblet virkelighed rutine-kunst, ikke fra hjertet eller hovedet men fra hånden udslukt, for nu vi vender tilbage efter vi har fikset de tekniske problemer nu: afsted til IKEA, discountmøbler i dårlig kvalitet som alle alligevel køber verden smelter sammen omkring os og vi vil ikke indse det; ikke SE DET menneskelig fejhed, menneskelig fejl terrorangst og global opvarmning og fattigdom og ****** up EN UGES PAUSE som mininum hvis det endelig skal være, så skær mig dog helt væk; fjern det hele ikke endnu er træt af at lave noget - er træt af ikke at lave noget det hele står stille og kører med 300 km i timen på én gang sælsomt livet er som en sky flyvende, himmelen er ikke blå virkelighedschok jeg er! jeg er! du er! vi er! min verden er aldrig blevet set fra andet end mine menneskelige øjne vestlig, menneskelig kropslighed skyer, man som barn troede, var håndgribelige totter vat; men som i virkeligheden bare er kolde, våde og gennemtrængelige vand-konstellationer virkeligheden er både det allermest vidunderlige og det mest skuffende en bizar periode, nogen kalder den '2.g' mine digtes fokus er blevet bredere, mere abstrakt og mindre detaljeret jeg kan hverken passe tankerne i en kasse eller sætte en rød tråd (sorry) at separere handlingen fra den, der handler mennesket, uspejlet i sine handlinger handlingen, uafhængigt at menneskelig magt at prøve at være over det hele går simpelthen ikke nogen må stoppe mig stop mig! stop samfundet! stop jordkloden! stop Tiden! det stolte og det sårbare

47

hende der hjalp den lille dreng der faldt og slog sit knæ pustede på såret for det havde hendes mor lært hende hjalp på smerten hende der gerne tog den upopulære pige i klassens parti selvom *** vidste det ville være en ukorrekt social bedrift men med et retfærdigheds-gen som hendes var det en ligegyldig pointe hende der gerne delte sin ostemad eller hjalp med dansk lektierne tegnede tegninger til alle dem der ville have en hende der ikke var bange for at få drengelus men istedet frygtløst tog deres hånd og løb med et fnis fra dem på legepladsen hende der altid satte en dyd i at være der for sine medmennesker og forstå dem og deres inderste tanker hende der cyklede rundt på hendes turkis farvede cykel i sommerkjoler med håret opsat i en hestehale i den nordsjællandske provins ved slottet mens solen gik ned og skyerne blev lyserøde hende hvor livet ikke kunne gå hurtigt nok *** har danset på bordene drukket af den søde røde vin mærket de euforiske følelser i alle årer i hendes krop set solen stå op og kysset frøer der bare aldrig blev til en prins hende der røg tyve cigaretter på én aften i håbet på at forkorte sit liv med bare et par år leve i ung ignorance hende der blev bange for kærlighed bildte sig selv ind at *** ikke forstod den fordi hendes forældre aldrig lærte hende det hende der aldrig passede helt ind i gymnasiets firkantede kasser og formalia med en livlig fantasi og en drøm om frihed og kreativitet hende der skar åbne sår i sig selv og lod drenge slikke smerten væk med deres rug tunger pålagde dem en værdi som de ikke besad men hende naboens datter med det lange brune hår er blevet voksen og *** vil være designer *** har stjerner i øjnene og der står flammer ud af munden på hende ingen bakke er høj nok for hende at bestige ingen by er stor nok for hende at udforske *** vil noget mere noget større og intet kan holde hende tilbage ingen mand kan stoppe hende eller stjæle hendes livsglæde hendes mod *** har set sig selv være svag og lille men aldrig igen for verden er hendes

0

May 27, 2018

May 27, 2018 at 4:59 PM UTC

ungdomspoet

hende

hende der hjalp den lille dreng der faldt og slog sit knæ pustede på såret for det havde hendes mor lært hende hjalp på smerten hende der gerne tog den upopulære pige i klassens parti selvom *** vidste det ville være en ukorrekt social bedrift men med et retfærdigheds-gen som hendes var det en ligegyldig pointe hende der gerne delte sin ostemad eller hjalp med dansk lektierne tegnede tegninger til alle dem der ville have en hende der ikke var bange for at få drengelus men istedet frygtløst tog deres hånd og løb med et fnis fra dem på legepladsen hende der altid satte en dyd i at være der for sine medmennesker og forstå dem og deres inderste tanker hende der cyklede rundt på hendes turkis farvede cykel i sommerkjoler med håret opsat i en hestehale i den nordsjællandske provins ved slottet mens solen gik ned og skyerne blev lyserøde hende hvor livet ikke kunne gå hurtigt nok *** har danset på bordene drukket af den søde røde vin mærket de euforiske følelser i alle årer i hendes krop set solen stå op og kysset frøer der bare aldrig blev til en prins hende der røg tyve cigaretter på én aften i håbet på at forkorte sit liv med bare et par år leve i ung ignorance hende der blev bange for kærlighed bildte sig selv ind at *** ikke forstod den fordi hendes forældre aldrig lærte hende det hende der aldrig passede helt ind i gymnasiets firkantede kasser og formalia med en livlig fantasi og en drøm om frihed og kreativitet hende der skar åbne sår i sig selv og lod drenge slikke smerten væk med deres rug tunger pålagde dem en værdi som de ikke besad men hende naboens datter med det lange brune hår er blevet voksen og *** vil være designer *** har stjerner i øjnene og der står flammer ud af munden på hende ingen bakke er høj nok for hende at bestige ingen by er stor nok for hende at udforske *** vil noget mere noget større og intet kan holde hende tilbage ingen mand kan stoppe hende eller stjæle hendes livsglæde hendes mod *** har set sig selv være svag og lille men aldrig igen for verden er hendes

76

Latterlig uendelighed Fortsætter ustoppeligt I en drejende spiral Samme dag som igår Vi vælter ind i andres liv Men ikke helt ind Så ingen kender hinanden fuldt ud Bare en trailer, en reklame for dig Uendelige og anerledes tilværelser Kan stoppe brat hvis der tænkes for meget Vi kalder det depression Hvis nogen ikke vil leve for evigt Er der noget galt

0

Dec 9, 2014

Dec 9, 2014 at 3:41 PM UTC

annastorm

Udødelige

Latterlig uendelighed Fortsætter ustoppeligt I en drejende spiral Samme dag som igår Vi vælter ind i andres liv Men ikke helt ind Så ingen kender hinanden fuldt ud Bare en trailer, en reklame for dig Uendelige og anerledes tilværelser Kan stoppe brat hvis der tænkes for meget Vi kalder det depression Hvis nogen ikke vil leve for evigt Er der noget galt

13

et uforstående hjerte forsømte dagdrømme om at høre en elskedes hvisken mærke fingerneglene tegne spørgsmål på huden under huden hoster viljestyrken op flygter fra vinden, flygter fra de uforstående en krop under sandet, en tanke bag den lukkede mund underholder mig selv med at stille scenarier op som planter i en vindueskarm har ondt i mine fingre fra at skrive har ondt i min eksistens fra ikke at skrive at spejle det forhenværende tanker som at spise slimet spaghetti uden bestik knuderne vrider sig rundt og væk og ned på bordet min krop fortæller mig at jeg skal stoppe ligesom lyskurve der skriger med farven rød, ingen lytter, ingen lytter ræser over for gult følelsen i maven af kolliderende biler rødt lys

0

Apr 7, 2016

Apr 7, 2016 at 3:42 PM UTC

en-anonym-skikkelse

lyskurv

et uforstående hjerte forsømte dagdrømme om at høre en elskedes hvisken mærke fingerneglene tegne spørgsmål på huden under huden hoster viljestyrken op flygter fra vinden, flygter fra de uforstående en krop under sandet, en tanke bag den lukkede mund underholder mig selv med at stille scenarier op som planter i en vindueskarm har ondt i mine fingre fra at skrive har ondt i min eksistens fra ikke at skrive at spejle det forhenværende tanker som at spise slimet spaghetti uden bestik knuderne vrider sig rundt og væk og ned på bordet min krop fortæller mig at jeg skal stoppe ligesom lyskurve der skriger med farven rød, ingen lytter, ingen lytter ræser over for gult følelsen i maven af kolliderende biler rødt lys

20

jeg er lystig tænker lidt på dig rør ved mig selv men lige pludselig drypper det på mit lagn jeg tuder og kan ikke stoppe så istedet for at trille ært triller jeg nu tårer what a life

0

Feb 12, 2015

Feb 12, 2015 at 2:50 PM UTC

ungdomspoet

onani og tuderi

jeg er lystig tænker lidt på dig rør ved mig selv men lige pludselig drypper det på mit lagn jeg tuder og kan ikke stoppe så istedet for at trille ært triller jeg nu tårer what a life

10

jeg husker den nat den nat på hotellet det var i kbh jeg prøvede alt men du ville ikke jeg gjorde alt men du sagde stop det gør det kun sværere du ville ikke mere du sagde jeg skulle ligge stille men jeg bevægede mig ikke det var mit hjerte som ikke ville stoppe

0

Dec 26, 2014

Dec 26, 2014 at 9:14 PM UTC

conqueror

hotellet

jeg husker den nat den nat på hotellet det var i kbh jeg prøvede alt men du ville ikke jeg gjorde alt men du sagde stop det gør det kun sværere du ville ikke mere du sagde jeg skulle ligge stille men jeg bevægede mig ikke det var mit hjerte som ikke ville stoppe

13

I tried writing like I used to write To find myself along the lines But I find me a long time ago And then when I did I stopped As if I reached some stop sign Or a red traffic light And I stayed there Until again, I started to write But this time I got lost I could not fun where I needed to go Then I tried asking for directions But it was just me Lost in my own writes So once again I ended up at the stoppe sign But this time, I found you And by finding you, I found me I have no motive to get lost

0

Mar 31, 2015

Mar 31, 2015 at 2:10 AM UTC

everlasting

Untitledi

I tried writing like I used to write To find myself along the lines But I find me a long time ago And then when I did I stopped As if I reached some stop sign Or a red traffic light And I stayed there Until again, I started to write But this time I got lost I could not fun where I needed to go Then I tried asking for directions But it was just me Lost in my own writes So once again I ended up at the stoppe sign But this time, I found you And by finding you, I found me I have no motive to get lost

17