"stof" poems - Hello Poetry

Det eneste jeg vil læse, er dine tanker, men alligevel bladrer jeg videre i bøgerne, æder dem op. Jeg er blevet weekendnarkoman, og din kærlighed er mit stof. Jeg er blevet afhængig. Verden forsvinder under mig, så jeg kan flygte ud over den sorte hinde af kulstof, vi har spredt. Du er lykken i lykkelighed, men jeg er ked af det. Selvom du ikke ved det. For jeg vil have DIG til at være med MIG, jeg vil se på intet. Jeg vil lade være med alt. Jeg ser på dig opgivende. - Over de ting du ikke gør, og ikke siger du vil, Men som jeg i fortabelse af dig, ved at din underbevidsthed kan føle jeg vil have. Du skal kunne mærke mit hjerteslag, slå som 1000 piskesmæld hver gang DU er i nærheden, og ser ind i mine sårede safir-blå øjne og sarte sjæl, Den er kombineret og komponeret af lange klagesange fra alle de mennesker, Der har det svært. Som jeg hjælper, og elsker. Selvom, jeg selv føler mig I underskud af kærlighed, men anderledes. Fra dig. Til mig. Til dig. Fra mig. Vi er samlet, når vi ligger ned, sammen - smilende i solen. En melankolsk drøm. Jeg gør mit liv, til et univers alene. Virkelighed… For ikke at blive fuld med mig selv - over dig, speeder jeg mig selv; med for mange for evigt, forandrede tanker. Du forstår ikke, det er dig. Og kun dig. Min hyldest til den sommer, vi ikke får sammen. For jeg er den, og du er det, som jeg er bange for, forlader mig i efterårets mørke. Jeg ser solen går ned og jeg ser mit maniske humør gøre det samme. Pladserne i de små byer er fyldt med folk, som drikker italiensk rødvin, det kan vi også. Det bliver et sted jeg tager mig og dig tilbage til, når jeg gennemgår min hjerne. Vi var der ikke. Vi kommer ikke sådanne steder. Men hvis du bare så på mig, Så ville du vide, at jeg vil give dig hele min verden, på trods af den er rodet og grim, Og du er smuk og ordentlig. Men vi er ens, med få modsætninger, en symbiose.

0

Mar 13, 2016

Mar 13, 2016 at 12:44 PM UTC

holkenfeldt

For evigt for mange

Det eneste jeg vil læse, er dine tanker, men alligevel bladrer jeg videre i bøgerne, æder dem op. Jeg er blevet weekendnarkoman, og din kærlighed er mit stof. Jeg er blevet afhængig. Verden forsvinder under mig, så jeg kan flygte ud over den sorte hinde af kulstof, vi har spredt. Du er lykken i lykkelighed, men jeg er ked af det. Selvom du ikke ved det. For jeg vil have DIG til at være med MIG, jeg vil se på intet. Jeg vil lade være med alt. Jeg ser på dig opgivende. - Over de ting du ikke gør, og ikke siger du vil, Men som jeg i fortabelse af dig, ved at din underbevidsthed kan føle jeg vil have. Du skal kunne mærke mit hjerteslag, slå som 1000 piskesmæld hver gang DU er i nærheden, og ser ind i mine sårede safir-blå øjne og sarte sjæl, Den er kombineret og komponeret af lange klagesange fra alle de mennesker, Der har det svært. Som jeg hjælper, og elsker. Selvom, jeg selv føler mig I underskud af kærlighed, men anderledes. Fra dig. Til mig. Til dig. Fra mig. Vi er samlet, når vi ligger ned, sammen - smilende i solen. En melankolsk drøm. Jeg gør mit liv, til et univers alene. Virkelighed… For ikke at blive fuld med mig selv - over dig, speeder jeg mig selv; med for mange for evigt, forandrede tanker. Du forstår ikke, det er dig. Og kun dig. Min hyldest til den sommer, vi ikke får sammen. For jeg er den, og du er det, som jeg er bange for, forlader mig i efterårets mørke. Jeg ser solen går ned og jeg ser mit maniske humør gøre det samme. Pladserne i de små byer er fyldt med folk, som drikker italiensk rødvin, det kan vi også. Det bliver et sted jeg tager mig og dig tilbage til, når jeg gennemgår min hjerne. Vi var der ikke. Vi kommer ikke sådanne steder. Men hvis du bare så på mig, Så ville du vide, at jeg vil give dig hele min verden, på trods af den er rodet og grim, Og du er smuk og ordentlig. Men vi er ens, med få modsætninger, en symbiose.

23

Uret slår Tik, Tok Tik, Tok Dagene forsvinder Revet ud af kalenderen De forsvinder i mængden Bilerne kører i pendulfart Først på arbejde i byen Så hjem til forstaden Ugerne passerer De bliver til måneder Der bliver til år I en ivrig iver efter det hele Forsvinder mennesket Jeg prøvede. Jeg ville have det hele Nu. Mennesket smeltede sammen Som en robot En dødsdømt robot Rutiner blev udvasket Adrenalinen pumpede Et euforiserende stof Jeg tabte. Min robot brændte sammen For altid.

0

Feb 20, 2015

Feb 20, 2015 at 9:04 AM UTC

onn

En Fortabt Robot

Uret slår Tik, Tok Tik, Tok Dagene forsvinder Revet ud af kalenderen De forsvinder i mængden Bilerne kører i pendulfart Først på arbejde i byen Så hjem til forstaden Ugerne passerer De bliver til måneder Der bliver til år I en ivrig iver efter det hele Forsvinder mennesket Jeg prøvede. Jeg ville have det hele Nu. Mennesket smeltede sammen Som en robot En dødsdømt robot Rutiner blev udvasket Adrenalinen pumpede Et euforiserende stof Jeg tabte. Min robot brændte sammen For altid.

26

geselsies oor stomende boere troos kombuis warm gekuier stemme weerkaats sagkens van mure my verlore jong meisie dae as ek maar kon weet woorde aan die wind wys en syd versprei soos die skerwe van my hart onherroepbaar weg , stof bedek die inuitputbare gemis geen ander skaduwee kan begryp tyd heel niks jy leer leef in leemte en skerwes huis met krake en gebreuke tot als in tuimel soet versoening tot dan siels kreute, hallelujah

0

Jun 6, 2014

Jun 6, 2014 at 4:24 AM UTC

karin-naude

2014.06.05

geselsies oor stomende boere troos kombuis warm gekuier stemme weerkaats sagkens van mure my verlore jong meisie dae as ek maar kon weet woorde aan die wind wys en syd versprei soos die skerwe van my hart onherroepbaar weg , stof bedek die inuitputbare gemis geen ander skaduwee kan begryp tyd heel niks jy leer leef in leemte en skerwes huis met krake en gebreuke tot als in tuimel soet versoening tot dan siels kreute, hallelujah

18

N man kan ook net soveel vat. Of kan hy meer? Stof vergader in my kern My bene toe onder n wit sy net. N hartklop van gewigte wat val, My teen die bed vasdruk. Elke versreël eindig met n punt. Elke strofe sonder rym. Dit is nie n gedig nie, So hoekom hou ek aan met skryf. In n amper-liefdesbrief: N deuntjie sonder noot. *** okal die besonderse seer. In my antwoord wil ek skree. Ek stagneer jou meer, maar stilstand is my dood.

0

Feb 18, 2017

Feb 18, 2017 at 12:52 PM UTC

pieter-andries-christiaan

Stagneer jou meer

N man kan ook net soveel vat. Of kan hy meer? Stof vergader in my kern My bene toe onder n wit sy net. N hartklop van gewigte wat val, My teen die bed vasdruk. Elke versreël eindig met n punt. Elke strofe sonder rym. Dit is nie n gedig nie, So hoekom hou ek aan met skryf. In n amper-liefdesbrief: N deuntjie sonder noot. *** okal die besonderse seer. In my antwoord wil ek skree. Ek stagneer jou meer, maar stilstand is my dood.

16

når jeg en dag dør bør mit hjerte være ved at briste med alle de mennesker, jeg har fyldt livet ud med de sting, jeg har syet stof sammen med, syet mig selv sammen med de billeder, jeg har taget og de billeder, jeg har set "dette her øjeblik vil jeg huske for evigt" et løfte jeg vil bære med mig, jeg venter på at udløse det hvad man lader synke ind i ens person jeg vil danse hver dag med høj musik og løse lemmer og let latter helst alene jeg vil være afhængig af at danse "nu tager jeg lige min morgendans" (sådan, i stedet for løb) svede på den glade måde finder genbrugsting - silketørklæder, porcelænskopper, træmøbler sidder på gulvet, tegner på mine venner på mine hænder flytter til fremmede byer med fremmede mennesker, fremmede venner og får nye ar på sjælen, ny ild i blodet persiske gulvtæpper i parisianske loftslejligheder lyserøde roser, rosenrød hjertefryd skrive bøger skrive mig ind i andres liv i de andres liv fylde et, to *** med kunst fylde mig selv med kunst balancere mig på snore på relationer på drømme danse på hvidmalede gulvbrædder, tømme karaffel efter karaffel af vand marmormonomenter i øjenkrogen lyserøde følelser, mørkebrune hænder stå op til morgenens sarte ansigt, sarte farver køre i toge og busser til ingen som helst steder og bare kigge købe fremmed musik, tage til ukendte koncerter sejle i grønne søer klatre i bjerge printe og klippe i mine egne fotografier, printe mine egne bøger græde og bløde og svede og elske og fyldes som en menneskelig frugtkurv med oplevelsespapayaer, efterårsæbler, følsomhedskiwier og glædesappelsiner der er så længe til der er så kort tid til

0

May 16, 2016

May 16, 2016 at 12:17 PM UTC

en-anonym-skikkelse

hvad vil du så efter 3.g?

når jeg en dag dør bør mit hjerte være ved at briste med alle de mennesker, jeg har fyldt livet ud med de sting, jeg har syet stof sammen med, syet mig selv sammen med de billeder, jeg har taget og de billeder, jeg har set "dette her øjeblik vil jeg huske for evigt" et løfte jeg vil bære med mig, jeg venter på at udløse det hvad man lader synke ind i ens person jeg vil danse hver dag med høj musik og løse lemmer og let latter helst alene jeg vil være afhængig af at danse "nu tager jeg lige min morgendans" (sådan, i stedet for løb) svede på den glade måde finder genbrugsting - silketørklæder, porcelænskopper, træmøbler sidder på gulvet, tegner på mine venner på mine hænder flytter til fremmede byer med fremmede mennesker, fremmede venner og får nye ar på sjælen, ny ild i blodet persiske gulvtæpper i parisianske loftslejligheder lyserøde roser, rosenrød hjertefryd skrive bøger skrive mig ind i andres liv i de andres liv fylde et, to *** med kunst fylde mig selv med kunst balancere mig på snore på relationer på drømme danse på hvidmalede gulvbrædder, tømme karaffel efter karaffel af vand marmormonomenter i øjenkrogen lyserøde følelser, mørkebrune hænder stå op til morgenens sarte ansigt, sarte farver køre i toge og busser til ingen som helst steder og bare kigge købe fremmed musik, tage til ukendte koncerter sejle i grønne søer klatre i bjerge printe og klippe i mine egne fotografier, printe mine egne bøger græde og bløde og svede og elske og fyldes som en menneskelig frugtkurv med oplevelsespapayaer, efterårsæbler, følsomhedskiwier og glædesappelsiner der er så længe til der er så kort tid til

43

jeg vil vende enhver sten, enhver bog, ethvert papir så jeg kan køre det våde stof hen over fladen og fjerne støvmolekylerne ligesom køre gennem værelset som en rengørende orkan jeg vil skrubbe hver en død hudcelle af, al snavs, alle dårlige følelser intet andet end opgaven foran mig: gør rent de døde hudceller, de hengemte støv-fnug, de døde følelser der hæmmer for udviklingen, henslængt over mit mentale værelse, som gamle sokker, som den glemte madpakke en ond cyklus af, at ville have det godt men ikke kunne overskue at ordne det, der skal til - hvilket leder til større energiunderskud og jeg er ved at eksplodere af rodet, beskidt, indelukket!! jeg vil tørre hele værelset af, endevende det hele til det er R E N T jeg vil åbne vinduerne på mit værelse i mit hoved jeg vil gøre rent

0

May 11, 2016

May 11, 2016 at 12:24 PM UTC

en-anonym-skikkelse

RENGØRING

jeg vil vende enhver sten, enhver bog, ethvert papir så jeg kan køre det våde stof hen over fladen og fjerne støvmolekylerne ligesom køre gennem værelset som en rengørende orkan jeg vil skrubbe hver en død hudcelle af, al snavs, alle dårlige følelser intet andet end opgaven foran mig: gør rent de døde hudceller, de hengemte støv-fnug, de døde følelser der hæmmer for udviklingen, henslængt over mit mentale værelse, som gamle sokker, som den glemte madpakke en ond cyklus af, at ville have det godt men ikke kunne overskue at ordne det, der skal til - hvilket leder til større energiunderskud og jeg er ved at eksplodere af rodet, beskidt, indelukket!! jeg vil tørre hele værelset af, endevende det hele til det er R E N T jeg vil åbne vinduerne på mit værelse i mit hoved jeg vil gøre rent

15

lange, krøllede hår på benene - lange, krøllede tanker i hovedet omfavn en skygge jeg beskæftiger mig med det forbipasserede jeg bukker under og jeg gør det rigtige min radiator larmer, jeg beslutter mig for at gå i seng aktiv kedsomhed ovenpå: - gulvbrædder - mennesker - væsker - keramik - skænderier - dørkarme - spindelvæv - tanker, støv - puder - elektronik - drømme en samtale tomandshold, alle mod alle at danne alliance; at gå i opløsning intern / ekstern motivation forkludrende en dagbog, et digt livet som en kunstform, uforstået, uforstående altopslugt blege opmuntringer pulserende irritation, bankende hjerte intuitiv beskyttelse nedenunder: - sygdom - maling - stof - teorier - legemsdele - bøger - lys - relationer her: - mig - søvnløshed - samtale og stilhed på én gang generelt og meget specifikt godnat

0

Nov 12, 2015

Nov 12, 2015 at 5:10 PM UTC

en-anonym-skikkelse

aften

lange, krøllede hår på benene - lange, krøllede tanker i hovedet omfavn en skygge jeg beskæftiger mig med det forbipasserede jeg bukker under og jeg gør det rigtige min radiator larmer, jeg beslutter mig for at gå i seng aktiv kedsomhed ovenpå: - gulvbrædder - mennesker - væsker - keramik - skænderier - dørkarme - spindelvæv - tanker, støv - puder - elektronik - drømme en samtale tomandshold, alle mod alle at danne alliance; at gå i opløsning intern / ekstern motivation forkludrende en dagbog, et digt livet som en kunstform, uforstået, uforstående altopslugt blege opmuntringer pulserende irritation, bankende hjerte intuitiv beskyttelse nedenunder: - sygdom - maling - stof - teorier - legemsdele - bøger - lys - relationer her: - mig - søvnløshed - samtale og stilhed på én gang generelt og meget specifikt godnat

45

Du og jeg er som et timeglas. Den ene fuld, den anden tom. Når jeg løber tør for tid, har du tid. Og når jeg løber tør for kærlighed, har du kærlighed. Som to magneter af samme stof frastøder vi hinanden. Aldrig vil vi kunne hænge sammen, aldrig vil vi kunne fungere. Vi to

0

Oct 15, 2014

Oct 15, 2014 at 10:59 AM UTC

emmaak

Timeglas

Du og jeg er som et timeglas. Den ene fuld, den anden tom. Når jeg løber tør for tid, har du tid. Og når jeg løber tør for kærlighed, har du kærlighed. Som to magneter af samme stof frastøder vi hinanden. Aldrig vil vi kunne hænge sammen, aldrig vil vi kunne fungere. Vi to

11

De zon straalt met een schitterende schijn, door een raam half geopend Illusies van hoop en een nieuwe start brengt zij onvermijdelijk met zich mee Illusies onvermijdelijk doorprikt tegen het einde van de dag, wanneer de wanhoop en het gemis weer *** lelijke kop opsteken Doch ook is er de hoop, de wens dat deze dag anders zijn zal De hoop, de wens dat de wind alle zelf-medelijden en onlust als te lang ongeroerd gelaten stof opneemt en... en wegblaast door de bladeren van de klimop wegblaast naar de schitterend schijnende zon

0

Aug 15, 2019

Aug 15, 2019 at 12:52 PM UTC

EzraZebra

Wegblazen

De zon straalt met een schitterende schijn, door een raam half geopend Illusies van hoop en een nieuwe start brengt zij onvermijdelijk met zich mee Illusies onvermijdelijk doorprikt tegen het einde van de dag, wanneer de wanhoop en het gemis weer *** lelijke kop opsteken Doch ook is er de hoop, de wens dat deze dag anders zijn zal De hoop, de wens dat de wind alle zelf-medelijden en onlust als te lang ongeroerd gelaten stof opneemt en... en wegblaast door de bladeren van de klimop wegblaast naar de schitterend schijnende zon

17

Verdronken in geest Tongen blind gemaakt Harten, met lood ingegoten Doof voor eigen naam Als waterdruppels hebben zij zich laten absorberen door het stof van deze dunya Zij verkeren in droogte, enkel en alleen om mee te kunnen praten over de hardheid waarmee zij de ziel wensen te verpletteren Zij hebben *** huizen kostenloos weggegeven En zijn gaan leven in de bek van een slang Achteloos wachten zij op de sleutel der goedkeuring Vol wetenschap van *** mogelijke ondergang

0

Dec 6, 2021

Dec 6, 2021 at 11:56 AM UTC

YousraAmatullah

Blind

Verdronken in geest Tongen blind gemaakt Harten, met lood ingegoten Doof voor eigen naam Als waterdruppels hebben zij zich laten absorberen door het stof van deze dunya Zij verkeren in droogte, enkel en alleen om mee te kunnen praten over de hardheid waarmee zij de ziel wensen te verpletteren Zij hebben *** huizen kostenloos weggegeven En zijn gaan leven in de bek van een slang Achteloos wachten zij op de sleutel der goedkeuring Vol wetenschap van *** mogelijke ondergang

10