Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
Words
"stjernerne" poems
jeg husker ikke meget fra den nat jeg husker blot at s-toget tog mig til et sted mellem himmel og jord hvor stjernerne vendte sig og tiden stod stille din station der hvor alting gjorde ondt men hvor solen altid skinnede på februar morgner selvom det regnede mod ruden og håbet stod højt med solen det der gemmer sig jeg sad på din sengekant og kiggede på dine øjenlåg jeg ved godt hvor meget der foregår inde bag de øjenlåg en helt ny verden som ingen ser fordi du aldrig holder dine øjne åbne længe nok følelsesløsheden og jeg stryger din kind og dine skægstubbe kradser mine fingre du vågner og spørger om jeg ikke ligger mig ned til dig hvor har du været jeg smiler bare og svarer at jeg har været der hvor stjernerne vender hvorfor er du kommet spurgte du fordi jeg fryser du vidste altid hvad jeg tænkte og holdte mig tæt i et milisekund du er så smuk, ved du godt det dine øjne de lyste altid en lille smule op og jeg kunne mærke varmen sprede sig til mine fingerspidser og duften af dit nyvaskede hår mindede mig om tusinde somre jeg beundrede dig længe du var verdens partikler samlet i en hvorfor havde jeg aldrig set det før hvorfor lukker du øjnene hviskede jeg det er stadig koldt fordi det er meningsløst at tænde for varmen du bliver her jo alligevel kun til i morgen svarede du der var en verden imellem os og dog alligevel var der ikke mere end en centimeter og et forgyldent spinkelt håb ... da du vendte dig om og lukkede dine øjne igen glastårer ramte din pude den pude du havde lånt mig i et kærligt øjeblik der var koldt i værelset igen og i natten kyssede jeg dig farvel og strøg din kind og undrede mig for sidste gang over hvad der sker bag dine lukkede øjenlåg da jeg gik ud i februar natten var der varmt og der vidste jeg at det var bag dine øjenlåg det frøs for varmen kom indefra men altid kun når du mistede kontrol og når jeg tager s-toget nu, idag mellem himmel og jord der hvor stjernerne vender og tiden står stille så undrer jeg mig men det af dig der svæver om mig det får mig stadig til at fryse fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der skete bag dine øjenlåg ... fordi du altid lod mig fryse men det varmer stadig lidt helt inde bagerst når toget stopper på din station måske fordi jeg aldrig fik lov at mærke rigtigt efter
0
Feb 15, 2015
Feb 15, 2015 at 6:00 PM UTC
emilie-s-jensen
hvis jeg mærkede efter
jeg husker ikke meget fra den nat jeg husker blot at s-toget tog mig til et sted mellem himmel og jord hvor stjernerne vendte sig og tiden stod stille din station der hvor alting gjorde ondt men hvor solen altid skinnede på februar morgner selvom det regnede mod ruden og håbet stod højt med solen det der gemmer sig jeg sad på din sengekant og kiggede på dine øjenlåg jeg ved godt hvor meget der foregår inde bag de øjenlåg en helt ny verden som ingen ser fordi du aldrig holder dine øjne åbne længe nok følelsesløsheden og jeg stryger din kind og dine skægstubbe kradser mine fingre du vågner og spørger om jeg ikke ligger mig ned til dig hvor har du været jeg smiler bare og svarer at jeg har været der hvor stjernerne vender hvorfor er du kommet spurgte du fordi jeg fryser du vidste altid hvad jeg tænkte og holdte mig tæt i et milisekund du er så smuk, ved du godt det dine øjne de lyste altid en lille smule op og jeg kunne mærke varmen sprede sig til mine fingerspidser og duften af dit nyvaskede hår mindede mig om tusinde somre jeg beundrede dig længe du var verdens partikler samlet i en hvorfor havde jeg aldrig set det før hvorfor lukker du øjnene hviskede jeg det er stadig koldt fordi det er meningsløst at tænde for varmen du bliver her jo alligevel kun til i morgen svarede du der var en verden imellem os og dog alligevel var der ikke mere end en centimeter og et forgyldent spinkelt håb ... da du vendte dig om og lukkede dine øjne igen glastårer ramte din pude den pude du havde lånt mig i et kærligt øjeblik der var koldt i værelset igen og i natten kyssede jeg dig farvel og strøg din kind og undrede mig for sidste gang over hvad der sker bag dine lukkede øjenlåg da jeg gik ud i februar natten var der varmt og der vidste jeg at det var bag dine øjenlåg det frøs for varmen kom indefra men altid kun når du mistede kontrol og når jeg tager s-toget nu, idag mellem himmel og jord der hvor stjernerne vender og tiden står stille så undrer jeg mig men det af dig der svæver om mig det får mig stadig til at fryse fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der skete bag dine øjenlåg ... fordi du altid lod mig fryse men det varmer stadig lidt helt inde bagerst når toget stopper på din station måske fordi jeg aldrig fik lov at mærke rigtigt efter
Continue reading...
112
flyver på nattens sidste timer Med friske minder på min krop Jeg kigger op på månen Som *** rejser gennem natten min evige følgesven Jeg kunne forlade denne jord for hende og for evigt vandre i hendes sølven have med stjernerne til at vise mig vej
0
May 26, 2015
May 26, 2015 at 3:22 PM UTC
jane-deer
Nattens sidste tanker
flyver på nattens sidste timer Med friske minder på min krop Jeg kigger op på månen Som *** rejser gennem natten min evige følgesven Jeg kunne forlade denne jord for hende og for evigt vandre i hendes sølven have med stjernerne til at vise mig vej
Continue reading...
8
Tristhedens falske dråber brager mod glaspartiet. Han bliver i tvivl om det er hans sind eller ruden, der holder ham fra fristelsen. Han står ude midt i natten. Hans ånde bliver til en tåge, der bliver til et minde, der dækker den fraværende himmel. De ikke eksisterende stjerner, får ham til at bemærke, at intet er som før. Intet er som den aften, hvor stjernerne lå på jorden og vandet oppe i himlen. Tristhedens falske dråber brager mod glaspartiet. Ruden splintrer og han er ikke bange. Han bliver omringet af vand, der bliver til hænder, der presser alt liv ud af ham. Han kærtegner hænderne, for de får ham til at indse, at alt er som før. Alt er som den aften, hvor stjernerne lå på jorden og vandet oppe i himlen. f.b
0
May 9, 2014
May 9, 2014 at 3:40 AM UTC
FrederikBartho
Oceaner af hende
Tristhedens falske dråber brager mod glaspartiet. Han bliver i tvivl om det er hans sind eller ruden, der holder ham fra fristelsen. Han står ude midt i natten. Hans ånde bliver til en tåge, der bliver til et minde, der dækker den fraværende himmel. De ikke eksisterende stjerner, får ham til at bemærke, at intet er som før. Intet er som den aften, hvor stjernerne lå på jorden og vandet oppe i himlen. Tristhedens falske dråber brager mod glaspartiet. Ruden splintrer og han er ikke bange. Han bliver omringet af vand, der bliver til hænder, der presser alt liv ud af ham. Han kærtegner hænderne, for de får ham til at indse, at alt er som før. Alt er som den aften, hvor stjernerne lå på jorden og vandet oppe i himlen. f.b
Continue reading...
5
jeg så dig danse på en lørdag nat. jeg har aldrig set dig danse før. det var allerførste gang jeg så dig danse. du dansede til et nummer komponeret af en mand med et uforglemmeligt og krøllet navn. og hele rummet summede af lyden af et klaver der blev slået an af en rystende finger og violin strengene der dansede rundt i luften, efterlod rummet i en skygge af pulver drømme og stjerner der faldt ned omkring dine fødder. du dansede noget der kunne minde om en vals. men du dansede den alene. vil du ikke danse lidt med mig i stedet for at gøre det helt alene? det ser så ensomt ud. smukt, dog ensomt. du trak på smilebåndet. men så ej på mig. så kom herhen. du tog mig pludselig i dine arme og scenen var din, min, og vores. jeg har aldrig danset. kun i stuen som lille i min mors gamle balletskørt. og det gik op for mig hvor perfekt min spinkle krop passede i den silhuet der før var udfyldt af noget ingen andre end du kunne se. og scenen var din, min, og vores. verden forsvandt omkring os mens vi dansede mellem stjernerne. jeg forsøgte at få del i dine tanker ved at lade mig suge ind i dit blik....men du havde travlt med at koncentrere dig om dine trin. ikke bare for dansens skyld, men det blik du anstrengte dig for ikke at sende mig handlede ikke blot om dansen men angsten for at træde forkert. hvad ville der ske hvis du så mig i øjnene? jeg kunne mærke din kropsvarme helt ind i sjælen mens du snurrede mig rundt. let og elegant og tilbage i dine arme. se på mig. stjernene var for længst faldet ned men var ikke længere at finde for mine fødder. for du så på mig. du så mig lige ind i øjnene, længe nok til at det  begyndte at gøre ondt da du trådte et skridt tilbage men ikke længe nok til at jeg kom ind under huden på dig. tak for dansen. følelserne... var de ikke lige der? og før jeg vidste af det var der ikke længere andet end mig og den sørgelige musik der nu fyldte rummet med opløste håb og tusind fejl og mangler. på en lørdag nat så jeg dig danse for første gang. jeg havde aldrig set dig danse før. og på en lørdag nat så du mig i øjnene for første gang. du havde aldrig set mig i øjnene før.... .... og jeg har ikke danset siden
0
Mar 2, 2015
Mar 2, 2015 at 3:57 PM UTC
emilie-s-jensen
hvis jeg mærkede efter II
jeg så dig danse på en lørdag nat. jeg har aldrig set dig danse før. det var allerførste gang jeg så dig danse. du dansede til et nummer komponeret af en mand med et uforglemmeligt og krøllet navn. og hele rummet summede af lyden af et klaver der blev slået an af en rystende finger og violin strengene der dansede rundt i luften, efterlod rummet i en skygge af pulver drømme og stjerner der faldt ned omkring dine fødder. du dansede noget der kunne minde om en vals. men du dansede den alene. vil du ikke danse lidt med mig i stedet for at gøre det helt alene? det ser så ensomt ud. smukt, dog ensomt. du trak på smilebåndet. men så ej på mig. så kom herhen. du tog mig pludselig i dine arme og scenen var din, min, og vores. jeg har aldrig danset. kun i stuen som lille i min mors gamle balletskørt. og det gik op for mig hvor perfekt min spinkle krop passede i den silhuet der før var udfyldt af noget ingen andre end du kunne se. og scenen var din, min, og vores. verden forsvandt omkring os mens vi dansede mellem stjernerne. jeg forsøgte at få del i dine tanker ved at lade mig suge ind i dit blik....men du havde travlt med at koncentrere dig om dine trin. ikke bare for dansens skyld, men det blik du anstrengte dig for ikke at sende mig handlede ikke blot om dansen men angsten for at træde forkert. hvad ville der ske hvis du så mig i øjnene? jeg kunne mærke din kropsvarme helt ind i sjælen mens du snurrede mig rundt. let og elegant og tilbage i dine arme. se på mig. stjernene var for længst faldet ned men var ikke længere at finde for mine fødder. for du så på mig. du så mig lige ind i øjnene, længe nok til at det  begyndte at gøre ondt da du trådte et skridt tilbage men ikke længe nok til at jeg kom ind under huden på dig. tak for dansen. følelserne... var de ikke lige der? og før jeg vidste af det var der ikke længere andet end mig og den sørgelige musik der nu fyldte rummet med opløste håb og tusind fejl og mangler. på en lørdag nat så jeg dig danse for første gang. jeg havde aldrig set dig danse før. og på en lørdag nat så du mig i øjnene for første gang. du havde aldrig set mig i øjnene før.... .... og jeg har ikke danset siden
Continue reading...
22
Du er alt Alt hvad jeg vil have Min måne Og mine stjerner Men måske Måske er jeg solen For din berøring Den føles så klar Så klar at det gør ondt Vi rør hinanden Så let så flygtigt For når du er månen Månen og stjernerne Og jeg er solen Så rammer vi hinanden Men kun lige akkurat Akkurat nok til at vide Vide at vi rør hinanden Ja, for vi ved nemlig godt At vi fandeme ikke Er skabt til at være sammen
0
Jun 9, 2015
Jun 9, 2015 at 6:49 AM UTC
laura-kragh
Noget om universets kræfter
Du er alt Alt hvad jeg vil have Min måne Og mine stjerner Men måske Måske er jeg solen For din berøring Den føles så klar Så klar at det gør ondt Vi rør hinanden Så let så flygtigt For når du er månen Månen og stjernerne Og jeg er solen Så rammer vi hinanden Men kun lige akkurat Akkurat nok til at vide Vide at vi rør hinanden Ja, for vi ved nemlig godt At vi fandeme ikke Er skabt til at være sammen
Continue reading...
21
Tårerne falder og maler gulvet sort ligesom den blanke kaffe jeg spejler mig i. Jeg ser din månehvide hud alt imens natkanonen sender toner blå, af melankoli gennem mine årer og bider sig fast på min krogede rygsøjle og jeg kan mærke mine lunger. Synet af dig skærer i mine blå øjne Jeg tænker tilbage på tiden med dådyrøjne og cashmerehjerter. Nu har vi kun reptilblikke og vinylindre. Omridset af dit ansigt har jeg glemt og jeg famler hjælpeløs i tågen for at nå dine krystalgrå hænder med farer for at blive spist af fortrængelsen. Åh. Jeg husker din pastelhud og dine øjne som lilla ferskner. Duften var som jorden selv. Du smagte af knuste drømme og hypotetiske realiteter. Jeg tænker på dig, så stille som en marts nat. Du er så smuk Især når du er stille. 'Men hvad ved jeg også om det?' Platonisk kærlighed. Jeg har allerede fortrudt min tanke og ønsket om at vende om, sætter sig som glasskår i mine øjne. Måske er du noget jeg har fundet på? Mine kinder bløder og stjernerne danser røde og blå. Lysår væk.
0
Jan 2, 2015
Jan 2, 2015 at 1:43 PM UTC
emilie-vedel-hagelskjr
Natkanon
Tårerne falder og maler gulvet sort ligesom den blanke kaffe jeg spejler mig i. Jeg ser din månehvide hud alt imens natkanonen sender toner blå, af melankoli gennem mine årer og bider sig fast på min krogede rygsøjle og jeg kan mærke mine lunger. Synet af dig skærer i mine blå øjne Jeg tænker tilbage på tiden med dådyrøjne og cashmerehjerter. Nu har vi kun reptilblikke og vinylindre. Omridset af dit ansigt har jeg glemt og jeg famler hjælpeløs i tågen for at nå dine krystalgrå hænder med farer for at blive spist af fortrængelsen. Åh. Jeg husker din pastelhud og dine øjne som lilla ferskner. Duften var som jorden selv. Du smagte af knuste drømme og hypotetiske realiteter. Jeg tænker på dig, så stille som en marts nat. Du er så smuk Især når du er stille. 'Men hvad ved jeg også om det?' Platonisk kærlighed. Jeg har allerede fortrudt min tanke og ønsket om at vende om, sætter sig som glasskår i mine øjne. Måske er du noget jeg har fundet på? Mine kinder bløder og stjernerne danser røde og blå. Lysår væk.
Continue reading...
34
forevigt jeg trasker stille rundt på mine stylter som gør mig syv centimeter længere kigger op mod himlen hvor stjernerne aldrig har lyst så klart før undtagen den gang da vi sad på din altan og smilte med røde roser i munden og røgen i vores lunger dansede vi sad under præcis de samme stjerner jeg betragtede himlen og tænkte det kunne aldrig blive mere perfekt at side under denne sorte himmel med nogen andre end dig bliver ved med at spole vores liv tilbage vi er verdens største kærlighedsdrama en roman der kunne sælge tusinde kopier for vores læber er groet sammen og syet med nål og tråd og det gør ondt at sprætte op jeg ved ikke om jeg tør at hive stingene ud og lade min blomsterhave tilgro igen bange for at du altid vil være syet sammen men jeg ved at jeg nænsomt og smertefrit ville kunne hjælpe dig, så du igen kunne tale smukke ord og puste røg ind i min røde mund jeg ligger her alene på en torsdag aften og dufter lidt af sort kaffe og grå røg i den seng hvor du engang lå ved siden af og fyldte min seng med kærlighed men nu er her kun mig tomhed på hvide lagner min fornuft er forsvundet jeg vil ikke gå en til dag uden dig mit skelet visner uden dig ikke meget for at indrømme det men jeg har brug for dig det er ikke en mulighed at leve uden hvordan endte jeg her en pige som mig bliver ikke forelsket men da jeg så gjorde var det forevigt
0
Mar 5, 2015
Mar 5, 2015 at 5:46 PM UTC
ungdomspoet
forevigt
forevigt jeg trasker stille rundt på mine stylter som gør mig syv centimeter længere kigger op mod himlen hvor stjernerne aldrig har lyst så klart før undtagen den gang da vi sad på din altan og smilte med røde roser i munden og røgen i vores lunger dansede vi sad under præcis de samme stjerner jeg betragtede himlen og tænkte det kunne aldrig blive mere perfekt at side under denne sorte himmel med nogen andre end dig bliver ved med at spole vores liv tilbage vi er verdens største kærlighedsdrama en roman der kunne sælge tusinde kopier for vores læber er groet sammen og syet med nål og tråd og det gør ondt at sprætte op jeg ved ikke om jeg tør at hive stingene ud og lade min blomsterhave tilgro igen bange for at du altid vil være syet sammen men jeg ved at jeg nænsomt og smertefrit ville kunne hjælpe dig, så du igen kunne tale smukke ord og puste røg ind i min røde mund jeg ligger her alene på en torsdag aften og dufter lidt af sort kaffe og grå røg i den seng hvor du engang lå ved siden af og fyldte min seng med kærlighed men nu er her kun mig tomhed på hvide lagner min fornuft er forsvundet jeg vil ikke gå en til dag uden dig mit skelet visner uden dig ikke meget for at indrømme det men jeg har brug for dig det er ikke en mulighed at leve uden hvordan endte jeg her en pige som mig bliver ikke forelsket men da jeg så gjorde var det forevigt
Continue reading...
41
Strøg ned ad strøget forleden nat. En fredag aften fyldt med fordrukne gamle som unge tumlende rundt på brostenene. Engang var de blanke, nu ikke så meget, men jeg nyder lyden af mine træsåler mod de sorte sten. Alt idyl og selv stjernerne kan man se . En mand med en sjov hat spiller en sang, han giver et smil som jeg går forbi. Jeg synes jeg har hørt den før men ved ikke hvor. Kigger til højre, hvad fanden sker der?? En måned til jul med hvad ser jeg? Overflod af vulgært julepynt i vinduet. Vinduet bliver smadret i skærmen for alt er dækket af røde og gyldne kugler, julekugler! Med glimmer og balloner og en nisse til 495,- Jeg strøg ned ad strøget. Gamle fordrukne mennesker som tror de stadig er 20. Den ene øl efter den anden og så en flaske af det røde. Unge fordrukne BØRN som ikke har lært en skid. Stramme hvide bukser og en breezer i hver hånd. "Undskyld men hvor gammel er du, din refleks er ved at falde af". Men selvom brostenene protestere i foragt, mens de drukner i absinth og bliver kvælt i bræk, vil de smuldre af overlast og stadig lade som om de er nylagt. Jeg strøg ned ad strøget og vidste ikke hvor jeg skulle hen.
0
Dec 3, 2015
Dec 3, 2015 at 3:37 PM UTC
najaquist
Strøget
Strøg ned ad strøget forleden nat. En fredag aften fyldt med fordrukne gamle som unge tumlende rundt på brostenene. Engang var de blanke, nu ikke så meget, men jeg nyder lyden af mine træsåler mod de sorte sten. Alt idyl og selv stjernerne kan man se . En mand med en sjov hat spiller en sang, han giver et smil som jeg går forbi. Jeg synes jeg har hørt den før men ved ikke hvor. Kigger til højre, hvad fanden sker der?? En måned til jul med hvad ser jeg? Overflod af vulgært julepynt i vinduet. Vinduet bliver smadret i skærmen for alt er dækket af røde og gyldne kugler, julekugler! Med glimmer og balloner og en nisse til 495,- Jeg strøg ned ad strøget. Gamle fordrukne mennesker som tror de stadig er 20. Den ene øl efter den anden og så en flaske af det røde. Unge fordrukne BØRN som ikke har lært en skid. Stramme hvide bukser og en breezer i hver hånd. "Undskyld men hvor gammel er du, din refleks er ved at falde af". Men selvom brostenene protestere i foragt, mens de drukner i absinth og bliver kvælt i bræk, vil de smuldre af overlast og stadig lade som om de er nylagt. Jeg strøg ned ad strøget og vidste ikke hvor jeg skulle hen.
Continue reading...
19
hver nat lægger solen sig til at dø så månen kan pryde natten og hver morgen trækker stjernerne sig tilbage så solen kan lyse jorden op og på præcis samme måde holder jeg mig væk fra cafeen hvor vi altid drak kaffe fra gaden hvor vi havde vores første (og sidste) kys og fra kælderen hvor vi gjorde vores bedste fund (hinanden) ene og alene for at du kan fungere
0
Dec 22, 2014
Dec 22, 2014 at 2:16 PM UTC
nikoline
noget om at ofre
hver nat lægger solen sig til at dø så månen kan pryde natten og hver morgen trækker stjernerne sig tilbage så solen kan lyse jorden op og på præcis samme måde holder jeg mig væk fra cafeen hvor vi altid drak kaffe fra gaden hvor vi havde vores første (og sidste) kys og fra kælderen hvor vi gjorde vores bedste fund (hinanden) ene og alene for at du kan fungere
Continue reading...
17
HVAD VIL DU GØRE? TRÆDER OG TRAMPER FOR AT KUNNE SE DU KAN FÅ ALT TRAMPER OG DRÆBER TIL DE FALDER I BUNKER. DINE CIGS HAR FÅET DIG DIT HJERTE HAR KOLD. TAGER PUSTEN FRA DIG DRÆBER TIL DE FALDER I HOBER LIVSNYDER DU ER KEDSOMHEDEN - OVERHALER DIG SELV INDENOM. ALLIGEVEL SKAL DU FEJES OP, BLOT FOR AT BLIVE SMINKET. DU VIL OP TIL STJERNERNE, MEN DU ER IKKE HØJ NOK. DU SNAKKER OG SNAKKER SNAKKER MEN SIGER INTET ANDET END ORDLØSE LYDE. DU GÅR UD I NATTENS DISTRAKTION. SKRIGER MEN DET ER NAT OG JEG ER LIGEGLAD.
0
Dec 20, 2014
Dec 20, 2014 at 4:31 PM UTC
emilie-vedel-hagelskjr
OPSTØD
HVAD VIL DU GØRE? TRÆDER OG TRAMPER FOR AT KUNNE SE DU KAN FÅ ALT TRAMPER OG DRÆBER TIL DE FALDER I BUNKER. DINE CIGS HAR FÅET DIG DIT HJERTE HAR KOLD. TAGER PUSTEN FRA DIG DRÆBER TIL DE FALDER I HOBER LIVSNYDER DU ER KEDSOMHEDEN - OVERHALER DIG SELV INDENOM. ALLIGEVEL SKAL DU FEJES OP, BLOT FOR AT BLIVE SMINKET. DU VIL OP TIL STJERNERNE, MEN DU ER IKKE HØJ NOK. DU SNAKKER OG SNAKKER SNAKKER MEN SIGER INTET ANDET END ORDLØSE LYDE. DU GÅR UD I NATTENS DISTRAKTION. SKRIGER MEN DET ER NAT OG JEG ER LIGEGLAD.
Continue reading...
24
smagen af cigaretter minder mig om dig jeg tumler rundt i et mørke af savn, imens stjernerne lokker mig ud i natten en blanding af mørkeræd og trang til at glemme jeg drukner i et hav af hvide lagner som er som sne, uden dig forsøger at glemme tanken om at du ikke er her hos mig i nat lader musikken bære min tristhed når jeg lyser min telefon op, men dit navn er der ikke på displayet, så jeg sipper endnu en tår fra rødvinsglasset og beder til at du også tænker på mig i nat
0
Sep 12, 2014
Sep 12, 2014 at 3:30 PM UTC
tesler
2 a.m.
smagen af cigaretter minder mig om dig jeg tumler rundt i et mørke af savn, imens stjernerne lokker mig ud i natten en blanding af mørkeræd og trang til at glemme jeg drukner i et hav af hvide lagner som er som sne, uden dig forsøger at glemme tanken om at du ikke er her hos mig i nat lader musikken bære min tristhed når jeg lyser min telefon op, men dit navn er der ikke på displayet, så jeg sipper endnu en tår fra rødvinsglasset og beder til at du også tænker på mig i nat
Continue reading...
20
Og vejen flyver alkohol i blodet dig i hovedet ikke en god blanding flere mennesker bare forbipasserende stjernerne falder og bladene ligeså knæene ryster kuldegysninger nærmest forfrysninger alkohol i leveren dig i hjertet en blanding lavet i helvede følelserne begraver sig selv i jorden Og vejen flyver stadig
0
Apr 8, 2015
Apr 8, 2015 at 1:17 PM UTC
nanna-gregersen
Kold forårsnat
Og vejen flyver alkohol i blodet dig i hovedet ikke en god blanding flere mennesker bare forbipasserende stjernerne falder og bladene ligeså knæene ryster kuldegysninger nærmest forfrysninger alkohol i leveren dig i hjertet en blanding lavet i helvede følelserne begraver sig selv i jorden Og vejen flyver stadig
Continue reading...
16
En sidste gang græder stjernerne for dig en solstorm langs mine kinder indtil du bliver til stjerneskælv i et uendeligt univers uden tyngde supernovaeksplosion: Vi dør for sidste gang Før vi ved af det har universet slået endnu en kolbøtte før vi ved af det er vi genfødte hinmellegemer strålende over Grækenland
0
Jul 19, 2014
Jul 19, 2014 at 3:23 PM UTC
Denblpige
Hende
En sidste gang græder stjernerne for dig en solstorm langs mine kinder indtil du bliver til stjerneskælv i et uendeligt univers uden tyngde supernovaeksplosion: Vi dør for sidste gang Før vi ved af det har universet slået endnu en kolbøtte før vi ved af det er vi genfødte hinmellegemer strålende over Grækenland
Continue reading...
11
dine fødder danser. dit sind gnistrer dine tanker løber i vand, dit hjerte brænder dans gennem morgenduggen, kærtegn stjernerne og fuglene og søen og sølvskæret og der er L Y S i dine øjne, løber løbsk en frihed, ét individ, en glæde, en skamløshed
0
Sep 7, 2015
Sep 7, 2015 at 4:52 PM UTC
en-anonym-skikkelse
magi nr 4
dine fødder danser. dit sind gnistrer dine tanker løber i vand, dit hjerte brænder dans gennem morgenduggen, kærtegn stjernerne og fuglene og søen og sølvskæret og der er L Y S i dine øjne, løber løbsk en frihed, ét individ, en glæde, en skamløshed
Continue reading...
10
Måske det bare er sådan han ser på piger i biler. Ligner nogle der har brug for at blive redet, ser ikke at *** er hendes egen superhelt. Hendes kryptonit, ikke hans hænder. Galaksen bag hans briller. Løftet der falder stille når solen står op og sengen er redt. *** falder kun når *** glemmer sin styrke, *** er månen og stjernerne og alt hvad han ønsker. *** tænker, måske det bare er sådan han kigger på piger i biler. Ser ikke engang at *** er den der kører.
0
Jul 3, 2016
Jul 3, 2016 at 4:20 PM UTC
AmalieS
Piger i biler
Måske det bare er sådan han ser på piger i biler. Ligner nogle der har brug for at blive redet, ser ikke at *** er hendes egen superhelt. Hendes kryptonit, ikke hans hænder. Galaksen bag hans briller. Løftet der falder stille når solen står op og sengen er redt. *** falder kun når *** glemmer sin styrke, *** er månen og stjernerne og alt hvad han ønsker. *** tænker, måske det bare er sådan han kigger på piger i biler. Ser ikke engang at *** er den der kører.
Continue reading...
1
Bare det at én holder af mig er nok til at jeg smilte til stjernerne i aften
0
Feb 23, 2015
Feb 23, 2015 at 5:43 PM UTC
JGolem
-
Bare det at én holder af mig er nok til at jeg smilte til stjernerne i aften
Continue reading...
2
stille under vandet holder vejret hovedet i stjernerne kroppen; vægtløs, flydende tanker som runde sten, stablet på strandene - en udstilling for enhver forbigående og for ingen overhovedet vakkelvornt arrangement, naivt en søgen efter alt, der bare minder om magi stjernekastere og musik busture og sovepose-samtaler på en græsplæne midt ude i mælkevejen violiner og tændstikker og jungler sanselige og sammenfoldelige mentale billeder samlet som fund af et tingfinderbarns nysgerrige og nye hænder
0
Feb 9, 2016
Feb 9, 2016 at 6:06 PM UTC
en-anonym-skikkelse
tingfinderbarn
stille under vandet holder vejret hovedet i stjernerne kroppen; vægtløs, flydende tanker som runde sten, stablet på strandene - en udstilling for enhver forbigående og for ingen overhovedet vakkelvornt arrangement, naivt en søgen efter alt, der bare minder om magi stjernekastere og musik busture og sovepose-samtaler på en græsplæne midt ude i mælkevejen violiner og tændstikker og jungler sanselige og sammenfoldelige mentale billeder samlet som fund af et tingfinderbarns nysgerrige og nye hænder
Continue reading...
12
støj på kanalen defekt, bristet, glitch det er mørkt og det regner og jeg kan ikke se stjernerne hverken figurativt eller reelt lysforurening, så meget liv og så mange skæbner støvet sammen under ét tag; universets at lægge en beskyttende arm om menneskeligheden at give en kold skulder omdrejninger, verdens navn, verdens navle spøgelser, både reelt og figurativt efterladt tomrum, som et billede med en udklippet skikkelse i vrede, såret, impulsivt - med en dårlig saks med ujævne kanter, antydningen af en person bag fraværet ikke nok til at identificere ikke nok til at være tilstrækkeligt, higende og frastødt på samme tid frustreret og opgivende malplaceret og ambivalent båret med vinden øjet af stormen; stille bevægelse overalt afbrudt vender vi tilbage efter de tekniske problemer?
0
Dec 3, 2015
Dec 3, 2015 at 3:50 PM UTC
en-anonym-skikkelse
midlertidig afbrydelse
støj på kanalen defekt, bristet, glitch det er mørkt og det regner og jeg kan ikke se stjernerne hverken figurativt eller reelt lysforurening, så meget liv og så mange skæbner støvet sammen under ét tag; universets at lægge en beskyttende arm om menneskeligheden at give en kold skulder omdrejninger, verdens navn, verdens navle spøgelser, både reelt og figurativt efterladt tomrum, som et billede med en udklippet skikkelse i vrede, såret, impulsivt - med en dårlig saks med ujævne kanter, antydningen af en person bag fraværet ikke nok til at identificere ikke nok til at være tilstrækkeligt, higende og frastødt på samme tid frustreret og opgivende malplaceret og ambivalent båret med vinden øjet af stormen; stille bevægelse overalt afbrudt vender vi tilbage efter de tekniske problemer?
Continue reading...
21
Forleden en dag 
Cyklede jeg hjem i mørket 
Jeg kiggede op og himlen var klar
 Stjernerne glimtede
 Og mine våde øjne blinkede 
Tårerne ned af mine kolde kinder 
Og jeg tænkte 
At vi i det mindste sov under samme himmel
0
Mar 12, 2015
Mar 12, 2015 at 5:41 AM UTC
elizabeth-b
Stjernerne
Forleden en dag 
Cyklede jeg hjem i mørket 
Jeg kiggede op og himlen var klar
 Stjernerne glimtede
 Og mine våde øjne blinkede 
Tårerne ned af mine kolde kinder 
Og jeg tænkte 
At vi i det mindste sov under samme himmel
Continue reading...
8
OG JEG ER FYLDT MED ORD OG FØLELSER UDEN ORD FYLDT MED LYDE OG FARVER OG LYS OG SANSER DER IKKE EKSISTERER FLYDENDE I MIN EGEN EKSISTENS I BOGSTAVERNES INDRE LOGIK JEG GRIBER UD EFTER NYE ORD, NYE KOMBINATIONSMULIGHEDER SOM DET EVINDELIGT ÆNDREDE MØNSTER I TØJET PÅ TØRRESNORREN OG JEG TÆNKER PÅ KATTEN, DER HOPPEDE FRA TOPPEN PÅ BILLEDERNE VI TOG OG STJERNERNE VI KIGGEDE PÅ OM DE ER DER ENDNU HVOR MEGET VI IKKE VED HVOR LIDT VI EGENTLIGT VED HVILKE MÆRKER VI SÆTTER PÅ STEDERNE VI EFTERLADER MENNESKERNE VI GÅR FRA OG DET HELE ULMER SOM LAVA UNDER STEN-HINDEN SOM EN SNESTORM I DET YDRE *** UFORKLARLIGT OG RASENDE SOM BARN VAR DET MEST FORUNDERLIGE JEG KUNNE FORESTILLE MIG EN TUR I RUMMET DET MEST OMVÆLTENDE OG EKSISTENTIELLE OG JEG ER BANGE FOR AT TABE DEN MÆLKETAND TABE DEN URO DEN MIDLERTIDIGHEDS-FORNEMMELSE AT ALTING BLOT VAR ET GLIMT AF EN EKSISTENS OG IKKE EN UENDELIGT UDSTRAKT OPLEVELSE SOM STENENES REJSE FRA KLIPPERNE TIL HAVENE TIL STRANDENE TIL PARCELHUSINDKØRSLERNE OG BØRNENES LOMMER OG VINDUESKARMENE LIVET BÆRER EN MED SIG BÆRER EN FORAN SIG SOM EN FORÆLDER SOM ET DAMPLOKOMOTIV DER SKUBBER LUFTEN FREMAD UD I LIVET
0
Mar 20, 2016
Mar 20, 2016 at 6:40 PM UTC
en-anonym-skikkelse
Untitled
OG JEG ER FYLDT MED ORD OG FØLELSER UDEN ORD FYLDT MED LYDE OG FARVER OG LYS OG SANSER DER IKKE EKSISTERER FLYDENDE I MIN EGEN EKSISTENS I BOGSTAVERNES INDRE LOGIK JEG GRIBER UD EFTER NYE ORD, NYE KOMBINATIONSMULIGHEDER SOM DET EVINDELIGT ÆNDREDE MØNSTER I TØJET PÅ TØRRESNORREN OG JEG TÆNKER PÅ KATTEN, DER HOPPEDE FRA TOPPEN PÅ BILLEDERNE VI TOG OG STJERNERNE VI KIGGEDE PÅ OM DE ER DER ENDNU HVOR MEGET VI IKKE VED HVOR LIDT VI EGENTLIGT VED HVILKE MÆRKER VI SÆTTER PÅ STEDERNE VI EFTERLADER MENNESKERNE VI GÅR FRA OG DET HELE ULMER SOM LAVA UNDER STEN-HINDEN SOM EN SNESTORM I DET YDRE *** UFORKLARLIGT OG RASENDE SOM BARN VAR DET MEST FORUNDERLIGE JEG KUNNE FORESTILLE MIG EN TUR I RUMMET DET MEST OMVÆLTENDE OG EKSISTENTIELLE OG JEG ER BANGE FOR AT TABE DEN MÆLKETAND TABE DEN URO DEN MIDLERTIDIGHEDS-FORNEMMELSE AT ALTING BLOT VAR ET GLIMT AF EN EKSISTENS OG IKKE EN UENDELIGT UDSTRAKT OPLEVELSE SOM STENENES REJSE FRA KLIPPERNE TIL HAVENE TIL STRANDENE TIL PARCELHUSINDKØRSLERNE OG BØRNENES LOMMER OG VINDUESKARMENE LIVET BÆRER EN MED SIG BÆRER EN FORAN SIG SOM EN FORÆLDER SOM ET DAMPLOKOMOTIV DER SKUBBER LUFTEN FREMAD UD I LIVET
Continue reading...
27
Sød som cannabis, smuk som stjernerne Sender den videre og sender et smil Gør mig høj på hans kærlighed, ligeså forudsigeligt som solfald Den har travlt men det har han ikke
0
Apr 14, 2017
Apr 14, 2017 at 10:22 AM UTC
sleepwritings
Han pt. 2
Sød som cannabis, smuk som stjernerne Sender den videre og sender et smil Gør mig høj på hans kærlighed, ligeså forudsigeligt som solfald Den har travlt men det har han ikke
Continue reading...
6
når du kigger ud af dit vindue kan du så se Paris ser du stjernerne som vi engang så
0
Nov 19, 2017
Nov 19, 2017 at 3:28 PM UTC
ungdomspoet
Untitled
når du kigger ud af dit vindue kan du så se Paris ser du stjernerne som vi engang så
Continue reading...
4