"stilheden" poems - Hello Poetry

Lyden af kommunikation, hører jeg en hvisken og taster der trykkes ned Mit blik fanger et træt ansigt To, tre, femten Jeg sider på en stol Jeg rækker en finger op Men den bliver ikke set i skoven af hænder Et host høres i det fjerne Et grin sendes igennem lokalet To, tre, femten Hendes tyssen lukker stilheden ind Jeg vender hovedet og kigger op En forsvinder ind i et andet univers To, tre, femten Jeg forsvinder

0

Mar 23, 2017

Mar 23, 2017 at 10:26 AM UTC

teresa-lykke-falk-jakobsen

To, tre, femten

Lyden af kommunikation, hører jeg en hvisken og taster der trykkes ned Mit blik fanger et træt ansigt To, tre, femten Jeg sider på en stol Jeg rækker en finger op Men den bliver ikke set i skoven af hænder Et host høres i det fjerne Et grin sendes igennem lokalet To, tre, femten Hendes tyssen lukker stilheden ind Jeg vender hovedet og kigger op En forsvinder ind i et andet univers To, tre, femten Jeg forsvinder

15

på et øde sted som ej er kendt af mange der brænder to triste hjerter en tankestreg forbinder dem men tager ej hinanden til sig og mørket ligger som et tæppe varmer triste hjerter på en kold og blæsende juli nat "de mennesker du har mistet bær' en del af dem i dig og sørg over tabet af dem for hele dem betyder noget for hele dig" og sorgen var bundet som en knude en bristende én som et for løst bundet snørebånd og selvom ordene flød fra ligeså triste munde saltede af fortids minder var kun stilheden nødvendig for at forstå .... at her kunne triste hjerter mødes og føle i fællesskab og alt ville være helt ok i nattens sidste time brændte et let kys på mundvigen givet i hemmelighed taget imod med en åbenhed som hele verden ville kunne se fra stjernernes lys i mørket tankestregen forbandt dem ej men de åbne sår helede sammen den nat i en omfavnelse fra to triste hjerter

0

Jul 7, 2015

Jul 7, 2015 at 2:15 PM UTC

emilie-s-jensen

triste hjerter

på et øde sted som ej er kendt af mange der brænder to triste hjerter en tankestreg forbinder dem men tager ej hinanden til sig og mørket ligger som et tæppe varmer triste hjerter på en kold og blæsende juli nat "de mennesker du har mistet bær' en del af dem i dig og sørg over tabet af dem for hele dem betyder noget for hele dig" og sorgen var bundet som en knude en bristende én som et for løst bundet snørebånd og selvom ordene flød fra ligeså triste munde saltede af fortids minder var kun stilheden nødvendig for at forstå .... at her kunne triste hjerter mødes og føle i fællesskab og alt ville være helt ok i nattens sidste time brændte et let kys på mundvigen givet i hemmelighed taget imod med en åbenhed som hele verden ville kunne se fra stjernernes lys i mørket tankestregen forbandt dem ej men de åbne sår helede sammen den nat i en omfavnelse fra to triste hjerter

43

vælg at passe ind vælg at slukke gløden og tænde for fjernsynet vælg et trygt miljø med pænt friserede veje med anlagte børn der både kan bukke og neje vælg labrador til konen og fjerdreaflukkede omgivelser fadøl med drengene og en kattelem til at snige igennem når det hele blev FOR trykt vælg at fylde stilheden og stemme hende videre som et metaforisk "tak" for at gøre fredagen mere meningsfuld, og for at have noget at længes efter vælg at græde til begravelser vælg at mumle sympatisk med stå og stirre på kisten og undre dig over "hvor blød den mon er?" vælg fredagshygge, fælleskonto, dansetimer, rugbrødsmadder på jobbet, smurt af skilsmissehungrende kløer, vælg nabokonen og hendes ynge (og mere livlige) køkkenhave vælg bagdøren, vælg fordøren, vælg køkkenbordet, sofaen, kontoret, chaiseloungen, solsengen, trampolinen, barnesengen - både af hendes og af dit vælg at skændes til fodboldturningen vælg "pastasalat", "nej frikadeller", "nej pastasalat" til fællesspisningen på skolen vælg det perfekte liv, og vælg de diskursnæssige resultat af dine GRUSOMME handlinger. vælg at bortforklare det hele og fortæl hende hvordan alkohol flyder igennem familien, som gondolen fra bryllupsrejsen til venedig vælg at tage hjem tidligt vælg at betvivle din funktion og eksistens igennem den stille 9 timers lange køretur "hjem" vælg de svedige håndflader ved alteret at betvivle vægtskålenes indhold føl det blide og lette pres fra de stirrende øjne det overdøvende orgel mens lugten af trygge rammer og boliglån får dig til at gylpe et surt "ja" vælg halvdelen af sofaen, det ene barn, singelfyrslivet i en 33m2 kælderlejlighed vælg at drukne tårene i endeløs ************ og nyd alle kampene på fjernsynet vælg at bombadere telefonsvaren vælg at smadre spejlet vælg at kæmpe for det søde forstadsliv

0

Jul 30, 2014

Jul 30, 2014 at 7:39 PM UTC

arealmansman

forstad

vælg at passe ind vælg at slukke gløden og tænde for fjernsynet vælg et trygt miljø med pænt friserede veje med anlagte børn der både kan bukke og neje vælg labrador til konen og fjerdreaflukkede omgivelser fadøl med drengene og en kattelem til at snige igennem når det hele blev FOR trykt vælg at fylde stilheden og stemme hende videre som et metaforisk "tak" for at gøre fredagen mere meningsfuld, og for at have noget at længes efter vælg at græde til begravelser vælg at mumle sympatisk med stå og stirre på kisten og undre dig over "hvor blød den mon er?" vælg fredagshygge, fælleskonto, dansetimer, rugbrødsmadder på jobbet, smurt af skilsmissehungrende kløer, vælg nabokonen og hendes ynge (og mere livlige) køkkenhave vælg bagdøren, vælg fordøren, vælg køkkenbordet, sofaen, kontoret, chaiseloungen, solsengen, trampolinen, barnesengen - både af hendes og af dit vælg at skændes til fodboldturningen vælg "pastasalat", "nej frikadeller", "nej pastasalat" til fællesspisningen på skolen vælg det perfekte liv, og vælg de diskursnæssige resultat af dine GRUSOMME handlinger. vælg at bortforklare det hele og fortæl hende hvordan alkohol flyder igennem familien, som gondolen fra bryllupsrejsen til venedig vælg at tage hjem tidligt vælg at betvivle din funktion og eksistens igennem den stille 9 timers lange køretur "hjem" vælg de svedige håndflader ved alteret at betvivle vægtskålenes indhold føl det blide og lette pres fra de stirrende øjne det overdøvende orgel mens lugten af trygge rammer og boliglån får dig til at gylpe et surt "ja" vælg halvdelen af sofaen, det ene barn, singelfyrslivet i en 33m2 kælderlejlighed vælg at drukne tårene i endeløs ************ og nyd alle kampene på fjernsynet vælg at bombadere telefonsvaren vælg at smadre spejlet vælg at kæmpe for det søde forstadsliv

53

Vinduet står på klem, så jeg kan høre biler der kører på vejen et par etager nede. De larmer og er ligeglade, så de holder mig vågen. Med øjne som er åbne og pupiller der er udspilede, kigger jeg rundt og føler mig rastløs og som raster af hende der grinte på gaden tidligere. Jeg finder mig selv i vindueskammen et minut senere med bilerne som selskab. Byen griner af mig. Håner mig for at være træt, og dens larmende latter holder mig vågen, ligesom den hjemløse på hjørnet af Nordhavn st., der råber ad dem der venter på togene. Byen gider ikke holde kæft, så jeg tager min frakke på og lister ned ad trapperne, så jeg ikke vækker mine underboer, som byen forhåbentlig ikke håner her i nat. På gaden smiler folk som om vi kender hinanden, og kigger på mig med bløde blikke. Blomster kysser bænke og kærestepar kysser hinanden. Byen er en god ven af mange og en dyb forelskelse af nogle. Her i nat, med latter og bløde blikke, så er byen og jeg de allerbedste venner, trods dens humørsvingninger og melankolske humor. En time senere er byen tavs. Den hjemløse mand er fuld og sovende på en bænk, bilerne strækker sig nu på motorveje og folk ligger med bare tæer i deres senge. Jeg kaster frakken i sofaen og ligger mig med dynen over mine skuldrer. Byen kysser mig stille godnat til stilheden fra de tomme gader, og jeg sover indtil den kærligt kysser mig godmorgen til følelsen af sollys på mine øjenlåg og lyden af mennesker der taler på fortove.

0

Oct 11, 2015

Oct 11, 2015 at 5:44 PM UTC

llcb

Godnathistorie

Vinduet står på klem, så jeg kan høre biler der kører på vejen et par etager nede. De larmer og er ligeglade, så de holder mig vågen. Med øjne som er åbne og pupiller der er udspilede, kigger jeg rundt og føler mig rastløs og som raster af hende der grinte på gaden tidligere. Jeg finder mig selv i vindueskammen et minut senere med bilerne som selskab. Byen griner af mig. Håner mig for at være træt, og dens larmende latter holder mig vågen, ligesom den hjemløse på hjørnet af Nordhavn st., der råber ad dem der venter på togene. Byen gider ikke holde kæft, så jeg tager min frakke på og lister ned ad trapperne, så jeg ikke vækker mine underboer, som byen forhåbentlig ikke håner her i nat. På gaden smiler folk som om vi kender hinanden, og kigger på mig med bløde blikke. Blomster kysser bænke og kærestepar kysser hinanden. Byen er en god ven af mange og en dyb forelskelse af nogle. Her i nat, med latter og bløde blikke, så er byen og jeg de allerbedste venner, trods dens humørsvingninger og melankolske humor. En time senere er byen tavs. Den hjemløse mand er fuld og sovende på en bænk, bilerne strækker sig nu på motorveje og folk ligger med bare tæer i deres senge. Jeg kaster frakken i sofaen og ligger mig med dynen over mine skuldrer. Byen kysser mig stille godnat til stilheden fra de tomme gader, og jeg sover indtil den kærligt kysser mig godmorgen til følelsen af sollys på mine øjenlåg og lyden af mennesker der taler på fortove.

5

det kilder i min rygsøjle, små dråber af farven kirsebærrød rammer gulvet ved mine fødder de former fine, perfekte cirkler hvor er det typisk ironi unik, enestående blev der hvisket af en ukendt stemme i skyggen lys på højde med solens stråler var placeret med retning mod mig stilheden laver en klapsalve, som fylder salen jeg bliver ført rundt i manegen af hvem, tja, hvem ved sårene uden skorpe bliver revet op de fine, perfekte cirkler bliver til et vandfald af varm, rød væske det tunge gardin falder ned, lyset mister sin ***** der mindede en om den smukke sommerdag og det sidste syn er gråhvide, bløde tabte fjer

0

Mar 2, 2015

Mar 2, 2015 at 5:37 PM UTC

sara-p

sammensatte fjer

det kilder i min rygsøjle, små dråber af farven kirsebærrød rammer gulvet ved mine fødder de former fine, perfekte cirkler hvor er det typisk ironi unik, enestående blev der hvisket af en ukendt stemme i skyggen lys på højde med solens stråler var placeret med retning mod mig stilheden laver en klapsalve, som fylder salen jeg bliver ført rundt i manegen af hvem, tja, hvem ved sårene uden skorpe bliver revet op de fine, perfekte cirkler bliver til et vandfald af varm, rød væske det tunge gardin falder ned, lyset mister sin ***** der mindede en om den smukke sommerdag og det sidste syn er gråhvide, bløde tabte fjer

22

før stilheden ramte os som en kold vinterstorm blomstrede der roser i din mund som når du kyssede mig fik min tunge til at bløde og jeg slugte mit røde blod som var jeg kannibal jeg ville aldrig kunne få nok af duften fra dine roser forblindet narkoman en grim afhængighed af tung røg og dybe samtaler men en dag visnede blomsterne i din mund og dine skæve tænder kom til syne duften var forsvundet og dine kys fik mig ikke til at bløde men den kolde vinter fik mig til at fryse til is hver gang du rørte ved mig fik du kolde fødder en snefnug landede på min grædende kind jeg er færdig med afvænning du flyder ikke længere rundt i mine åre så hvis jeg bløder vil det ikke dufte af roser længere

0

Jan 6, 2015

Jan 6, 2015 at 6:34 PM UTC

ungdomspoet

afstand

før stilheden ramte os som en kold vinterstorm blomstrede der roser i din mund som når du kyssede mig fik min tunge til at bløde og jeg slugte mit røde blod som var jeg kannibal jeg ville aldrig kunne få nok af duften fra dine roser forblindet narkoman en grim afhængighed af tung røg og dybe samtaler men en dag visnede blomsterne i din mund og dine skæve tænder kom til syne duften var forsvundet og dine kys fik mig ikke til at bløde men den kolde vinter fik mig til at fryse til is hver gang du rørte ved mig fik du kolde fødder en snefnug landede på min grædende kind jeg er færdig med afvænning du flyder ikke længere rundt i mine åre så hvis jeg bløder vil det ikke dufte af roser længere

16

Et sted er der et lys. Det sniger sig ind, rammer ikke. Det lader dig beundre, hiver dig ikke ind. Det lyver og skaber håb. Alt imens stilheden fylder rummet. For stille er der. Hvis du lytter godt efter høre du et suk og to hænder foldes. Mærk efter og føl hulken der spreder sig kilometer væk. Kig op og vær forundret. Alting er ikke godt og okay er ikke et rigtigt ord. Ting misforstås ofte. Men forstå mig ret. Det sker og det er sket. En tøven opstår for hvad kan du føle og hvad kan du se. Er ikke det samme. Nej tværtimod. At se er solen. Men hvem elsker ikke månen. Om natten folder vi os ud. Til toner langt over vores syn. Toner der rammer hjertet. Toner der hiver os ned op og rundt Og pludselig er vi i et cirkus. Der er mange mennesker og alligevel ser man kun en.

0

Oct 11, 2014

Oct 11, 2014 at 3:47 PM UTC

hannahfr

Untitled

Et sted er der et lys. Det sniger sig ind, rammer ikke. Det lader dig beundre, hiver dig ikke ind. Det lyver og skaber håb. Alt imens stilheden fylder rummet. For stille er der. Hvis du lytter godt efter høre du et suk og to hænder foldes. Mærk efter og føl hulken der spreder sig kilometer væk. Kig op og vær forundret. Alting er ikke godt og okay er ikke et rigtigt ord. Ting misforstås ofte. Men forstå mig ret. Det sker og det er sket. En tøven opstår for hvad kan du føle og hvad kan du se. Er ikke det samme. Nej tværtimod. At se er solen. Men hvem elsker ikke månen. Om natten folder vi os ud. Til toner langt over vores syn. Toner der rammer hjertet. Toner der hiver os ned op og rundt Og pludselig er vi i et cirkus. Der er mange mennesker og alligevel ser man kun en.

24

at spænde ben for sig selv, slå knuder på sine samtaler, sin eksistens kategorisere sig selv som et håbløst tilfælde og så give op mentalt tysse på dialoger, trække sig ind under sin skal, sit skjold, som et skaldyr overfor havets bølger knirkende knogler, vokseværk, under huden som frø plantet i mørk, tung, tryg muld, en spire på vej op, skrøbeligt grøn og tillidsfuld løb en risiko! dæmpet, som under et vattæppe verden udenfor, der bankes snart på døren hold vejret, nyd stilheden livet venter

0

Nov 24, 2015

Nov 24, 2015 at 3:28 PM UTC

en-anonym-skikkelse

lonerism

at spænde ben for sig selv, slå knuder på sine samtaler, sin eksistens kategorisere sig selv som et håbløst tilfælde og så give op mentalt tysse på dialoger, trække sig ind under sin skal, sit skjold, som et skaldyr overfor havets bølger knirkende knogler, vokseværk, under huden som frø plantet i mørk, tung, tryg muld, en spire på vej op, skrøbeligt grøn og tillidsfuld løb en risiko! dæmpet, som under et vattæppe verden udenfor, der bankes snart på døren hold vejret, nyd stilheden livet venter

9

z Alt er så fint i stil heden her lige nu hvor du ligger til venstre for mig og dynen er så varm og brisen fra den skarpe luft uden for lister igennem vinduet og triller ned ad mit højre ben, så det fun gerer som luftrør for resten af min glade krop. Det er virkelig fint at ligge her og det er virkelig rart at du ligger der. Med dit hoved gravet ind mellem min skulder og hals og det kilder næsten når du ån der ud. Jeg kan høre dit åndedrat tydeligt og det ly der roligt. Bekvemt. Beroligende. Jeg ved ikke hvor længe vi kan ligge fint her i stilheden. Du vågner nok om lidt og går ud for at tisse og så er det ikke det samme som lige nu, ellers ringer det sikkert på døren, ellers begynder jeg sikkert at blive sulten ind en for en times tid. Det er bare ærgerligt når det er så fint at ligge lige her og det er så rart at du ligger lige der.

0

Nov 29, 2016

Nov 29, 2016 at 6:41 PM UTC

llcb

En søndag morgen

z Alt er så fint i stil heden her lige nu hvor du ligger til venstre for mig og dynen er så varm og brisen fra den skarpe luft uden for lister igennem vinduet og triller ned ad mit højre ben, så det fun gerer som luftrør for resten af min glade krop. Det er virkelig fint at ligge her og det er virkelig rart at du ligger der. Med dit hoved gravet ind mellem min skulder og hals og det kilder næsten når du ån der ud. Jeg kan høre dit åndedrat tydeligt og det ly der roligt. Bekvemt. Beroligende. Jeg ved ikke hvor længe vi kan ligge fint her i stilheden. Du vågner nok om lidt og går ud for at tisse og så er det ikke det samme som lige nu, ellers ringer det sikkert på døren, ellers begynder jeg sikkert at blive sulten ind en for en times tid. Det er bare ærgerligt når det er så fint at ligge lige her og det er så rart at du ligger lige der.

19

Som natten dog buldre i mørket. Gadelygternes eneste funktion er at skabe kontrast mellem mørke og MØRKE. Mere og mere mørkt bliver der, jo lysere lys der skæres igennem på fortovskanten midt inde i centrum af ingenting. Minusgraderne flår mit hjerte ud af takt med det formål at imødekomme en hjerteskærende blindgyde, for ikke at pointere mit tankevækkende opspind, der danner grund nok til at elske mindre. En brustensbarriere, og en mur af sten og cement, bygges i mellem min uvirkelige virkelighed, blot et sort hul som rummer natten, stilheden, mørket og kærligheden.

0

Oct 9, 2017

Oct 9, 2017 at 6:47 PM UTC

HazelLamb

'±≠][¶TM∞£§“¡MØRKE¡“§£∞TM¶[]≠±'

Som natten dog buldre i mørket. Gadelygternes eneste funktion er at skabe kontrast mellem mørke og MØRKE. Mere og mere mørkt bliver der, jo lysere lys der skæres igennem på fortovskanten midt inde i centrum af ingenting. Minusgraderne flår mit hjerte ud af takt med det formål at imødekomme en hjerteskærende blindgyde, for ikke at pointere mit tankevækkende opspind, der danner grund nok til at elske mindre. En brustensbarriere, og en mur af sten og cement, bygges i mellem min uvirkelige virkelighed, blot et sort hul som rummer natten, stilheden, mørket og kærligheden.

6

fuglen levende Skuddet bryder stilheden fuglen døende

0

Sep 7, 2014

Sep 7, 2014 at 2:59 PM UTC

Gustavbagger

Haiku

fuglen levende Skuddet bryder stilheden fuglen døende

3