Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"stilhed" poems
Syrenernes store buketter af sprøde blomster springer ud og spreder en duft af sitrende lykke som jeg tager del af, når jeg kan overskue at smile og være mig selv. Jeg sidder under det. Og jeg ejer al den stilhed jeg gemmer på, som jeg kun tager med mig når jeg er alene i natten, på mine lange vandringsrejser i mine udtrådte gummisko, som minder mig om dig. Når jeg fortæller mig selv at jeg tager mine tanker i at gå på afveje og drømme om den magt vi kan få af hele verden på markerne med de grønne stængler. Og at hvis man skruer tiden tilbage, så kan man lære at leve livet rigtigt. Hvis jeg nu havde givet mig selv lov, og havde sluppet mig selv fri. Så kommer der blade på syrenernes grene, for jeg har siddet der i flere timer end jeg kan tælle på hænderne. Og mærket mine følelser, selvom der er tusindvis og på trods af at de i hober går i krig mod hinanden, for at fortælle mig modsatte ting og at livet går videre. Så jeg rejser mig op, og går videre mod nye velduftende blomster i et forsøg på at lære af min erindringer.
0
May 29, 2016
May 29, 2016 at 5:26 AM UTC
Syren
De gik ind sammen. Han betalte hendes billet - selvfølgelig. Han sagde ikke noget, for det gjorde *** heller ikke. Han viste vej, og gik ned i den bagerste del af bussen. Han satte sig inderst i håb om, at *** ville sætte sig ved hans side. Det gjorde *** ikke. *** satte sig i den anden side af bussen... Få minutters stilhed fik hende til, at skifte mening, så *** satte sig hos ham. De sagde ikke noget, men alle i bussen kunne høre deres skænderi. Klokken havde lige slået 23.23, og de kørte to forskellige veje, i en og samme bus.
0
Jul 29, 2014
Jul 29, 2014 at 8:15 PM UTC
Kl. 23.23 - Bus 23 Visse/Gug Øst
men ekkoer af stilhed raser når jeg kigger mod vindueskarmen. lagnerne er krusede, men aftrykkene efter dig er her stadig. derfor har de sidste nætter været på de splintrede gulvbrædder, hvor du engang stod. dig. i fulde figur. selv min morgenkaffe smager af dig, men jeg savner den bitre smag, så vil du ikke nok ? f.b
0
Apr 28, 2014
Apr 28, 2014 at 1:03 AM UTC
Sindsforla
febrilsk stilhed te og treoer i skole og fremlæggelser med 38 i feber, stoffet der omringer min krop gør ondt en syg pige, et sygt samfund, et sygt uddannelsessystem som konsekvens giv mig bare fuld narkose, eller et koma? kunne det ikke gavne lidt med at slappe af, koble fra fatal uvidenhed; dørene lukker giver stress over de fremadrettede adgangskrav slider sig selv ned i et desperat forsøg på at overleve, at drømme av og øv
0
Sep 10, 2015
Sep 10, 2015 at 3:01 PM UTC
syg
Det roterer i rislende tørre lyde Hypnotiserer og deprimerer Rammer væggene og smælder Tordner af tanker Uendelig rotation Væggene holder altid Så tankerne smælder endnu På en madras i et hvidt *** Spinder du med stormen Vælter fremover Anstrengte bemærkninger Smalltalks med mig selv Stilhed i mig og rislen i dig Blot fuld af ord der giver mening Munden former lydene Passerer læberne og rammer Smælder mod væggen Men ikke i mit *** Bare ord
0
Dec 10, 2014
Dec 10, 2014 at 2:58 AM UTC
Bare ord
Vi lå afklædte i din seng og du hviskede i mit øre du ikke vil dø Længe lå vi og stirrede op i loftet i fuldkommen stilhed Jeg kiggede på dig og små sommerfugle fløj rundt i din mave Jeg kyssede dig så inderligt at himlen pludselig virkede besynderligt nær Uden at sige et ord, konstaterede jeg for mig selv du aldrig ville dø for jeg skrev jo lange digte om min længsel og om dine store øjne Jeg ville ikke lade dig dø Jeg ville gemme den bedste samling af ord om dig og lægge den i en æske og sende den direkte til evigheden
0
Jan 25, 2015
Jan 25, 2015 at 9:26 AM UTC
Du ville ikke dø
Tankerne kører rundt i hovedet på mig, som en karrusel snurrer de mig rundt Jeg kigger ned, rør ved mit hår, har lyst til en smøg Jeg betragter flammen da jeg tænder: jeg ryger i stilhed Jeg er halv beruset, jeg tænker på dig Jeg suger røgen ind og trækker vejret dybt, lader det fylde tomrummet i mit hjerte Det føltes som at danse på knust glas Jeg kan mærke smerten, jeg kan se at mine fødder bløder Men jeg bliver ved og ved med at danse, til de smukke toner som fylder mit hoved og dæmper smerten Jeg danser, som om at intet var galt Jeg er ligeglad Jeg ville danse i 1000 år, bare for at få hans opmærksomhed SE mig Den rigtige mig Den pige der danser sensuelt rundt på gulvet, rør ved sit hår og ryger cigaretter – er det mig? Kan du se det?
0
Oct 5, 2014
Oct 5, 2014 at 7:11 PM UTC
At danse på knust glas
vi er gået fra Tindermatch til at vi chattede på Tinder til at vi blev enige om, at vi ville elske at se Monets have til at vi mødtes og drak tre øl til at vi grinte og snakkede til at vi skiltes du sagde, at du syntes det havde været hyggeligt jeg gav dig ret jeg sagde, at jeg syntes vi skulle mødes igen stilhed og jeg tvivlede hvis du altså havde lyst, for det havde jeg, sagde jeg igen og det havde du også, sagde du lykkeligvis til sidst vi krammede og jeg var teenagepinlig og kom til at træde på din fod du skulle med bus 100 og jeg med 4a vi er nu venner på facebook og det kilder i min mave og det føles rart at nogen gerne vil mig og det kan jeg virkelig godt bruge og det føles virkeligt, helt oprigtigt, rart og egentlig er jeg også klar til kærlighed og klar til romantiske pladdersamtaler om at ”du er sød” ”nej du er sød” og ”du lægger på først” ”nej du lægger på først” for det er nok kærlighed jeg savner det er nok derfor jeg ikke føler mig hjemme det er nok også derfor at jeg ingen glæde føler det er det jeg har manglet det er dig jeg har manglet (Marolle)
0
Mar 22, 2015
Mar 22, 2015 at 11:58 AM UTC
Første date
uhåndgribeligt, fragmenteret forvirret mudret tunnelsyn, papirsfly, sammenkrøllet note opmærksomhedskrævende intethed larmende stilhed sukkende sindstilstand jeg føler mig separeret fra min egen krop, fra mine egne handlinger, fra denne verden og himmelrummet og tankerne og sidste år tåge, sumpet, nysgerrigt; hemmeligt struktureret tilintetgørelse frakoblet virkelighed rutine-kunst, ikke fra hjertet eller hovedet men fra hånden udslukt, for nu vi vender tilbage efter vi har fikset de tekniske problemer nu: afsted til IKEA, discountmøbler i dårlig kvalitet som alle alligevel køber verden smelter sammen omkring os og vi vil ikke indse det; ikke SE DET menneskelig fejhed, menneskelig fejl terrorangst og global opvarmning og fattigdom og ****** up EN UGES PAUSE som mininum hvis det endelig skal være, så skær mig dog helt væk; fjern det hele ikke endnu er træt af at lave noget - er træt af ikke at lave noget det hele står stille og kører med 300 km i timen på én gang sælsomt livet er som en sky flyvende, himmelen er ikke blå virkelighedschok jeg er! jeg er! du er! vi er! min verden er aldrig blevet set fra andet end mine menneskelige øjne vestlig, menneskelig kropslighed skyer, man som barn troede, var håndgribelige totter vat; men som i virkeligheden bare er kolde, våde og gennemtrængelige vand-konstellationer virkeligheden er både det allermest vidunderlige og det mest skuffende en bizar periode, nogen kalder den '2.g' mine digtes fokus er blevet bredere, mere abstrakt og mindre detaljeret jeg kan hverken passe tankerne i en kasse eller sætte en rød tråd (sorry) at separere handlingen fra den, der handler mennesket, uspejlet i sine handlinger handlingen, uafhængigt at menneskelig magt at prøve at være over det hele går simpelthen ikke nogen må stoppe mig stop mig! stop samfundet! stop jordkloden! stop Tiden! det stolte og det sårbare
0
Nov 18, 2015
Nov 18, 2015 at 1:17 PM UTC
skyer
uhåndgribeligt, fragmenteret forvirret mudret tunnelsyn, papirsfly, sammenkrøllet note opmærksomhedskrævende intethed larmende stilhed sukkende sindstilstand jeg føler mig separeret fra min egen krop, fra mine egne handlinger, fra denne verden og himmelrummet og tankerne og sidste år tåge, sumpet, nysgerrigt; hemmeligt struktureret tilintetgørelse frakoblet virkelighed rutine-kunst, ikke fra hjertet eller hovedet men fra hånden udslukt, for nu vi vender tilbage efter vi har fikset de tekniske problemer nu: afsted til IKEA, discountmøbler i dårlig kvalitet som alle alligevel køber verden smelter sammen omkring os og vi vil ikke indse det; ikke SE DET menneskelig fejhed, menneskelig fejl terrorangst og global opvarmning og fattigdom og ****** up EN UGES PAUSE som mininum hvis det endelig skal være, så skær mig dog helt væk; fjern det hele ikke endnu er træt af at lave noget - er træt af ikke at lave noget det hele står stille og kører med 300 km i timen på én gang sælsomt livet er som en sky flyvende, himmelen er ikke blå virkelighedschok jeg er! jeg er! du er! vi er! min verden er aldrig blevet set fra andet end mine menneskelige øjne vestlig, menneskelig kropslighed skyer, man som barn troede, var håndgribelige totter vat; men som i virkeligheden bare er kolde, våde og gennemtrængelige vand-konstellationer virkeligheden er både det allermest vidunderlige og det mest skuffende en bizar periode, nogen kalder den '2.g' mine digtes fokus er blevet bredere, mere abstrakt og mindre detaljeret jeg kan hverken passe tankerne i en kasse eller sætte en rød tråd (sorry) at separere handlingen fra den, der handler mennesket, uspejlet i sine handlinger handlingen, uafhængigt at menneskelig magt at prøve at være over det hele går simpelthen ikke nogen må stoppe mig stop mig! stop samfundet! stop jordkloden! stop Tiden! det stolte og det sårbare
Continue reading...
47
og da vi stod der i hinandens arme bare lige for at sige godnat og den larmende stilhed bredte sig helt uden ord forstod jeg hvorfor og et øjeblik levede jeg ubesværet
0
Oct 15, 2014
Oct 15, 2014 at 6:24 PM UTC
ord
Et inferno af stilhed Råber stumme tanker Bløder salte tårer Vil mig noget mens jeg sover Drømmende blir aldrig drømme Det der sker det sker også der Jeg besvimer i min pude Til den samme larm af intet Råber så jeg husker dagen Så jeg glemmer meget lidt
0
Dec 10, 2014
Dec 10, 2014 at 7:47 AM UTC
Drømmer ikke
ferskenfarvet skrattende over os er himmelen kongeblå og pyntet med stjerner, med vidundere, med vidner til dette rundt kirsebær-rød blødt og varmt gulvtæppe sen-septemberens luft lyde, mennesker åbent vindue som en varm invitation til gadens liv intet er for meget eller for lidt lige præcis tilpas, balanceret, roligt men spændende komfortabelt men udfordrende voksende følelse, lysende, brændende - men let lavendel ingen tårer; tunge, skamfyldte, drænende kun et let smil fyrfadslys cremefarvet og fjerlet latter rosmarin lykkelig stilhed poetisk øjeblik, stilnet samtale citrongræs smuk og stilfærdig fortællerform; ydmyg inspirationen ligger så tæt i rummet at dug former sig på ruden og tanker i hovederne og samtaler der flyder sammen og fletter sig til ét forhold; én tanke et ideal sommerfugle-flagrende øjenvipper morgenfruer vi ligger på gulvet en brise af brænde-røg pladespilleren kører, dæmpet, upåtrængende dyb vejrtrækning vi føler os okay ferskner
0
Jan 11, 2016
Jan 11, 2016 at 12:49 PM UTC
ideelt set
jeg danser i cirkler i 360 grader kraftigt farve bølger over mig den varme stilhed bliver højrøstet og hvad laver jeg her uvante gulve, der klistrer mig fast med klister, som sidder i 118 dage men det er jo spild af skridt kraftige farver, som forenes i ét langt mørke der strækker sig ud samtidig med, at det råber en melodi en kronisk sammenhæng af toner og jeg suger det ind, så det sætter sig på rygraden
0
Mar 14, 2015
Mar 14, 2015 at 9:08 AM UTC
-
alle ved at der er noget særligt ved dagens første cigaret og nattens stilhed men jeg venter stadig på den dag jeg bliver træt af tanken om dig og dine smilende øjne jeg ved ikke hvor lang tid der går men dagen kommer og jeg vil tage imod den som var den en kærlig hånd jeg vil ikke længere dykke efter svar i dine havblå øjne for jeg er bange for at du vil lukke dem i og aldrig lukke mig ud det sner ikke endnu men følelsen af at skulle på afvænning for dine kys føles som kom den som en brise en decembermorgen og jeg er blevet taget på sengen og har ikke andet end din t-shirt på jeg venter stadig på den dag jeg bliver træt af tanken om dig også selvom jeg ved at den aldrig kommer
0
Nov 12, 2014
Nov 12, 2014 at 4:02 PM UTC
tanken om dig
Stilhed som ikke er stilhed for det lyder som et hav inde i mit hoved det er sært jeg bryder mig ikke om det.
0
Mar 8, 2015
Mar 8, 2015 at 7:00 PM UTC
Stilhed
Jeg kunne sige så meget men siger intet Jeg sidder blot i stilhed og lader tårerne hviske ordene i et sprog som alle forstår Jeg fylder mit værelse med planter så dødens tunge gassky fortæres Men i mine lunger spreder den kvælende fornemmelse sig til mit hjerte hvor den ligger omklamrende i blodbanens lune rander
0
Apr 2, 2015
Apr 2, 2015 at 9:37 AM UTC
Dødens kvælertag
hvad skal der til for at vaske følelsen af spøgelseseksistensen af sig? hvad skal der til for at føle sig menneskelig? gøre sig til et menneske uden spindelvæv af stilhed vævet om relationerne svømme i tør venskabelighed den fjerne omsorg det er nemt at forveksle med tilpashed sådan må man lære at leve med livet og tage ingenting i stiv arm den epokegørende intetsigende hverdag uden at forhippe sig afsted at ikke haste ikke snuble over hverdagens benspænd at der ikke sker noget: g r o u n d b r e a k i n g det er så banalt
0
Aug 31, 2016
Aug 31, 2016 at 5:05 AM UTC
den epokegørende banalitet
lange, krøllede hår på benene - lange, krøllede tanker i hovedet omfavn en skygge jeg beskæftiger mig med det forbipasserede      jeg bukker under  og jeg gør det rigtige min radiator larmer, jeg beslutter mig for at gå i seng       aktiv kedsomhed ovenpå: - gulvbrædder - mennesker - væsker - keramik - skænderier - dørkarme - spindelvæv - tanker, støv - puder - elektronik - drømme       en samtale tomandshold, alle mod alle at danne alliance; at gå i opløsning       intern / ekstern motivation forkludrende en dagbog, et digt livet som en kunstform, uforstået, uforstående altopslugt    blege opmuntringer pulserende irritation, bankende hjerte       intuitiv beskyttelse nedenunder: - sygdom - maling - stof - teorier - legemsdele - bøger - lys - relationer her: - mig - søvnløshed - samtale og stilhed på én gang     generelt og meget specifikt godnat
0
Nov 12, 2015
Nov 12, 2015 at 5:10 PM UTC
aften
Når din larmende stilhed Opsluger rummet Og mig Ønsker jeg at dø
0
Jan 27, 2015
Jan 27, 2015 at 8:06 AM UTC
Untitled
Stilhed Du stiller spørgsmålstegn Til min eksistens Du efterlyser svar Uden at du sanser At svaret Er min stilhed
0
Oct 26, 2015
Oct 26, 2015 at 1:17 PM UTC
Stilhed
oprindelsen skrider fra mig ustabilt underlag, pladetektonik og hverdagsjordskælv ord bærer præg af meningssøgen urovækkende stilhed kerneværdierne vedstår når alt andet skrælles af den fysiske ramme afspejler underlaget for personen indre handlinger, ydre refleksioner
0
Dec 7, 2015
Dec 7, 2015 at 5:34 PM UTC
rystelser