"stilhed" poems
Syrenernes store buketter af sprøde blomster springer ud og spreder en duft af sitrende lykke som jeg tager del af, når jeg kan overskue at smile og være mig selv.
Jeg sidder under det.
Og jeg ejer al den stilhed jeg gemmer på, som jeg kun tager med mig når jeg er alene i natten, på mine lange vandringsrejser i mine udtrådte gummisko, som minder mig om dig.
Når jeg fortæller mig selv at jeg tager mine tanker i at gå på afveje og drømme om den magt vi kan få af hele verden på markerne med de grønne stængler. Og at hvis man skruer tiden tilbage, så kan man lære at leve livet rigtigt. Hvis jeg nu havde givet mig selv lov, og havde sluppet mig selv fri.
Så kommer der blade på syrenernes grene, for jeg har siddet der i flere timer end jeg kan tælle på hænderne.
Og mærket mine følelser, selvom der er tusindvis og på trods af at de i hober går i krig mod hinanden, for at fortælle mig modsatte ting og at livet går videre.
Så jeg rejser mig op, og går videre mod nye velduftende blomster i et forsøg på at lære af min erindringer.
May 29, 2016
May 29, 2016 at 5:26 AM UTC
De gik ind sammen. Han betalte hendes billet - selvfølgelig. Han sagde ikke noget, for det gjorde *** heller ikke. Han viste vej, og gik ned i den bagerste del af bussen. Han satte sig inderst i håb om, at *** ville sætte sig ved hans side. Det gjorde *** ikke. *** satte sig i den anden side af bussen...
Få minutters stilhed fik hende til, at skifte mening, så *** satte sig hos ham. De sagde ikke noget, men alle i bussen kunne høre deres skænderi. Klokken havde lige slået 23.23, og de kørte to forskellige veje, i en og samme bus.
Jul 29, 2014
Jul 29, 2014 at 8:15 PM UTC
men ekkoer af stilhed raser når jeg kigger mod vindueskarmen.
lagnerne er krusede, men aftrykkene efter dig er her stadig. derfor har de sidste nætter været på de splintrede gulvbrædder, hvor du engang stod. dig. i fulde figur.
selv min morgenkaffe smager af dig, men jeg savner den bitre smag, så vil du ikke nok ?
f.b
Apr 28, 2014
Apr 28, 2014 at 1:03 AM UTC
febrilsk stilhed
te og treoer
i skole og
fremlæggelser med 38 i feber, stoffet
der omringer min krop gør ondt
en syg pige,
et sygt samfund,
et sygt uddannelsessystem som konsekvens
giv mig bare fuld narkose,
eller et koma? kunne det ikke gavne lidt
med at slappe af, koble fra
fatal uvidenhed; dørene lukker
giver stress over de fremadrettede adgangskrav
slider sig selv ned i et desperat forsøg på
at overleve, at drømme
av
og øv
Sep 10, 2015
Sep 10, 2015 at 3:01 PM UTC
Det roterer i rislende tørre lyde
Hypnotiserer og deprimerer
Rammer væggene og smælder
Tordner af tanker
Uendelig rotation
Væggene holder altid
Så tankerne smælder endnu
På en madras i et hvidt ***
Spinder du med stormen
Vælter fremover
Anstrengte bemærkninger
Smalltalks med mig selv
Stilhed i mig og rislen i dig
Blot fuld af ord der giver mening
Munden former lydene
Passerer læberne og rammer
Smælder mod væggen
Men ikke i mit ***
Bare ord
Dec 10, 2014
Dec 10, 2014 at 2:58 AM UTC
Vi lå afklædte i din seng
og du hviskede i mit øre du ikke vil dø
Længe lå vi og stirrede op i loftet i fuldkommen stilhed
Jeg kiggede på dig og små sommerfugle fløj rundt i din mave
Jeg kyssede dig så inderligt at himlen pludselig virkede besynderligt nær
Uden at sige et ord, konstaterede jeg for mig selv
du aldrig ville dø
for jeg skrev jo lange digte om min længsel og om dine store øjne
Jeg ville ikke lade dig dø
Jeg ville gemme den bedste samling af ord om dig
og lægge den i en æske og sende den direkte til evigheden
Jan 25, 2015
Jan 25, 2015 at 9:26 AM UTC
Tankerne kører rundt i hovedet på mig, som en karrusel snurrer de mig rundt
Jeg kigger ned, rør ved mit hår, har lyst til en smøg
Jeg betragter flammen da jeg tænder: jeg ryger i stilhed
Jeg er halv beruset, jeg tænker på dig
Jeg suger røgen ind og trækker vejret dybt, lader det fylde tomrummet i mit hjerte
Det føltes som at danse på knust glas
Jeg kan mærke smerten, jeg kan se at mine fødder bløder
Men jeg bliver ved og ved med at danse, til de smukke toner som fylder mit hoved og dæmper smerten
Jeg danser, som om at intet var galt
Jeg er ligeglad
Jeg ville danse i 1000 år, bare for at få hans opmærksomhed
SE mig
Den rigtige mig
Den pige der danser sensuelt rundt på gulvet, rør ved sit hår og ryger cigaretter – er det mig? Kan du se det?
Oct 5, 2014
Oct 5, 2014 at 7:11 PM UTC
vi er gået fra Tindermatch
til at vi chattede på Tinder
til at vi blev enige om, at vi ville elske at se Monets have
til at vi mødtes og drak tre øl
til at vi grinte og snakkede
til at vi skiltes
du sagde, at du syntes det havde været hyggeligt
jeg gav dig ret
jeg sagde, at jeg syntes vi skulle mødes igen
stilhed og jeg tvivlede
hvis du altså havde lyst, for det havde jeg, sagde jeg igen
og det havde du også, sagde du lykkeligvis til sidst
vi krammede og jeg var teenagepinlig og kom til at træde på din fod
du skulle med bus 100 og jeg med 4a
vi er nu venner på facebook
og det kilder i min mave
og det føles rart at nogen gerne vil mig
og det kan jeg virkelig godt bruge
og det føles virkeligt, helt oprigtigt, rart
og egentlig er jeg også klar til kærlighed
og klar til romantiske pladdersamtaler
om at ”du er sød” ”nej du er sød” og ”du lægger på først” ”nej du lægger på først”
for det er nok kærlighed jeg savner
det er nok derfor jeg ikke føler mig hjemme
det er nok også derfor at jeg ingen glæde føler
det er det jeg har manglet
det er dig jeg har manglet
(Marolle)
Mar 22, 2015
Mar 22, 2015 at 11:58 AM UTC
uhåndgribeligt, fragmenteret
forvirret
mudret
tunnelsyn, papirsfly, sammenkrøllet note
opmærksomhedskrævende intethed
larmende stilhed
sukkende sindstilstand
jeg føler mig separeret fra min egen krop, fra mine egne handlinger, fra denne verden og himmelrummet og tankerne og sidste år
tåge, sumpet, nysgerrigt; hemmeligt
struktureret tilintetgørelse
frakoblet virkelighed
rutine-kunst, ikke fra hjertet eller hovedet men fra hånden
udslukt, for nu
vi vender tilbage efter vi har fikset de tekniske problemer
nu: afsted til IKEA, discountmøbler i dårlig kvalitet som alle alligevel køber
verden smelter sammen omkring os og vi vil ikke indse det; ikke SE DET
menneskelig fejhed, menneskelig fejl
terrorangst og global opvarmning og fattigdom og ****** up
EN UGES PAUSE
som mininum
hvis det endelig skal være, så skær mig dog helt væk; fjern det hele
ikke endnu
er træt af at lave noget - er træt af ikke at lave noget
det hele står stille og kører med 300 km i timen på én gang
sælsomt
livet er som en sky
flyvende, himmelen er ikke blå
virkelighedschok
jeg er! jeg er! du er! vi er!
min verden er aldrig blevet set fra andet end mine menneskelige øjne
vestlig, menneskelig kropslighed
skyer, man som barn troede, var håndgribelige totter vat; men som i virkeligheden bare er kolde, våde og gennemtrængelige vand-konstellationer
virkeligheden er både det allermest vidunderlige og det mest skuffende
en bizar periode, nogen kalder den '2.g'
mine digtes fokus
er blevet bredere, mere abstrakt og mindre detaljeret
jeg kan hverken passe tankerne i en kasse eller sætte en rød tråd (sorry)
at separere handlingen fra den, der handler
mennesket, uspejlet i sine handlinger
handlingen, uafhængigt at menneskelig magt
at prøve at være over det hele går simpelthen ikke
nogen må stoppe mig
stop mig!
stop samfundet!
stop jordkloden!
stop Tiden!
det stolte og det sårbare
Nov 18, 2015
Nov 18, 2015 at 1:17 PM UTC
og da vi stod
der i hinandens arme
bare lige for at sige
godnat
og den larmende
stilhed bredte sig
helt uden ord
forstod jeg
hvorfor
og et øjeblik
levede jeg
ubesværet
Oct 15, 2014
Oct 15, 2014 at 6:24 PM UTC
Et inferno af stilhed
Råber stumme tanker
Bløder salte tårer
Vil mig noget mens jeg sover
Drømmende blir aldrig drømme
Det der sker det sker også der
Jeg besvimer i min pude
Til den samme larm af intet
Råber så jeg husker dagen
Så jeg glemmer meget lidt
Dec 10, 2014
Dec 10, 2014 at 7:47 AM UTC
ferskenfarvet
skrattende
over os er himmelen kongeblå og pyntet med stjerner, med vidundere, med vidner til dette
rundt
kirsebær-rød
blødt og varmt gulvtæppe
sen-septemberens luft
lyde, mennesker
åbent vindue som en varm invitation til gadens liv
intet er for meget eller for lidt
lige præcis tilpas, balanceret, roligt men spændende
komfortabelt men udfordrende
voksende følelse, lysende, brændende - men let
lavendel
ingen tårer; tunge, skamfyldte, drænende
kun et let smil
fyrfadslys
cremefarvet og fjerlet latter
rosmarin
lykkelig stilhed
poetisk øjeblik, stilnet samtale
citrongræs
smuk og stilfærdig fortællerform; ydmyg
inspirationen ligger så tæt i rummet at dug former sig på ruden
og tanker i hovederne
og samtaler der flyder sammen og fletter sig til ét forhold; én tanke
et ideal
sommerfugle-flagrende øjenvipper
morgenfruer
vi ligger på gulvet
en brise af brænde-røg
pladespilleren kører, dæmpet, upåtrængende
dyb vejrtrækning
vi føler os okay
ferskner
Jan 11, 2016
Jan 11, 2016 at 12:49 PM UTC
jeg danser i cirkler
i 360 grader
kraftigt farve bølger over mig
den varme stilhed bliver højrøstet
og hvad laver jeg her
uvante gulve, der klistrer mig fast
med klister, som sidder i 118 dage
men det er jo spild af skridt
kraftige farver, som forenes i ét
langt mørke der strækker sig ud
samtidig med, at det råber
en melodi
en kronisk sammenhæng af toner
og jeg suger det ind, så
det sætter sig på rygraden
Mar 14, 2015
Mar 14, 2015 at 9:08 AM UTC
alle ved at der er noget særligt
ved dagens første cigaret
og nattens stilhed
men jeg venter stadig på den
dag jeg bliver træt af tanken om dig
og dine smilende øjne
jeg ved ikke hvor lang tid der går
men dagen kommer
og jeg vil tage imod den
som var den en kærlig hånd
jeg vil ikke længere dykke efter svar
i dine havblå øjne
for jeg er bange for at du vil lukke dem i
og aldrig lukke mig ud
det sner ikke endnu
men følelsen af at skulle på afvænning
for dine kys føles som kom den
som en brise en decembermorgen
og jeg er blevet taget på sengen og
har ikke andet end din t-shirt på
jeg venter stadig på den dag
jeg bliver træt af tanken om dig
også selvom jeg ved
at den aldrig kommer
Nov 12, 2014
Nov 12, 2014 at 4:02 PM UTC
Stilhed
som ikke er stilhed
for det lyder som et hav inde i mit hoved
det er sært
jeg bryder mig ikke om det.
Mar 8, 2015
Mar 8, 2015 at 7:00 PM UTC
Jeg kunne sige så meget men siger intet
Jeg sidder blot i stilhed og lader tårerne hviske ordene i et sprog som alle forstår
Jeg fylder mit værelse med planter så dødens tunge gassky fortæres
Men i mine lunger spreder den kvælende fornemmelse sig til mit hjerte
hvor den ligger omklamrende i blodbanens lune rander
Apr 2, 2015
Apr 2, 2015 at 9:37 AM UTC
hvad skal der til
for at vaske følelsen af
spøgelseseksistensen af sig?
hvad skal der til for
at føle sig menneskelig?
gøre sig til et menneske
uden spindelvæv af stilhed vævet om relationerne
svømme i tør venskabelighed
den fjerne omsorg
det er nemt at forveksle med tilpashed
sådan må man lære at leve med livet
og tage ingenting i stiv arm
den epokegørende intetsigende hverdag
uden at forhippe sig afsted
at ikke haste ikke snuble over hverdagens benspænd
at der ikke sker noget: g r o u n d b r e a k i n g
det er så banalt
Aug 31, 2016
Aug 31, 2016 at 5:05 AM UTC
lange, krøllede hår på benene - lange, krøllede tanker i hovedet
omfavn en skygge
jeg beskæftiger mig med det forbipasserede
jeg bukker under og
jeg gør det rigtige
min radiator larmer, jeg beslutter mig for at gå i seng
aktiv kedsomhed
ovenpå:
- gulvbrædder
- mennesker
- væsker
- keramik
- skænderier
- dørkarme
- spindelvæv
- tanker, støv
- puder
- elektronik
- drømme
en samtale
tomandshold, alle mod alle
at danne alliance; at gå i opløsning
intern / ekstern motivation
forkludrende
en dagbog, et digt
livet som en kunstform, uforstået, uforstående
altopslugt
blege opmuntringer
pulserende irritation, bankende hjerte
intuitiv beskyttelse
nedenunder:
- sygdom
- maling
- stof
- teorier
- legemsdele
- bøger
- lys
- relationer
her:
- mig
- søvnløshed
- samtale og stilhed på én gang
generelt og meget specifikt
godnat
Nov 12, 2015
Nov 12, 2015 at 5:10 PM UTC
Når din larmende stilhed
Opsluger rummet
Og mig
Ønsker jeg at dø
Jan 27, 2015
Jan 27, 2015 at 8:06 AM UTC
Stilhed
Du stiller spørgsmålstegn
Til min eksistens
Du efterlyser svar
Uden at du sanser
At svaret
Er min stilhed
Oct 26, 2015
Oct 26, 2015 at 1:17 PM UTC
oprindelsen skrider fra mig
ustabilt underlag, pladetektonik og hverdagsjordskælv
ord bærer præg af meningssøgen
urovækkende stilhed
kerneværdierne vedstår når alt andet skrælles af
den fysiske ramme afspejler underlaget for personen
indre handlinger, ydre refleksioner
Dec 7, 2015
Dec 7, 2015 at 5:34 PM UTC