Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"sted" poems
. •unchain me from unrest• shovel me out of the dirt• une-                              arth my conge-   sted chest• let my secrets blurt• let them spill.....• just   for the wor- ld to see •..string me up... ..against my  will •harvest the fruits of the bi- tter tree• let    eyes see  what will show •...let feet be caught in stubbo- rn mud...• let prying minds be baffled.....by what they would come to know •...let wanting hearts choke...on the dirges of my stale blood....• now dig me up quickly•'cause it's been far too long..... and i have been readied•exhume all of me completely•for no longer should i remain as........ buried• .
0
Jan 20, 2015
Jan 20, 2015 at 7:36 AM UTC
Dig
“There are two basic motivating forces: Fear and Love.” ~ John Lennon Frygt findes kun det ene sted du ikke kan flygte fra. Dit eget sind. Men til enhver frygt, findes der et håb. Et lys, til at blænde dig, så du ikke længere ser frygten. Men den er ikke væk, og en dag må du se den i øjnene. Du må lade frygten blive en del af dig, lade den løbe gennem dine årer, og så stå rank, og forkast den. Nogen frygter mørke, mens andre frygter døden, Men det alle egentlig frygter, er det ukendte. Kærlighed er også ukendt. Og dog er kærlighed det lys der får os til at glemme frygten. Måske er Frygt bare en illusion, det mørke, der skal opveje lyset, og opretholde balancen. Jeg har set min frygt i øjnene, og jeg er klar over at det jeg engang løb fra, i virkeligheden var mig selv. Jeg løb fra mit hjem, min familie, og mit liv, bare for at opdage at jeg aldrig kunne løbe fra mig selv.
0
Oct 26, 2014
Oct 26, 2014 at 12:00 PM UTC
Frygt
jeg husker ikke meget fra den nat jeg husker blot at s-toget tog mig til et sted mellem himmel og jord hvor stjernerne vendte sig og tiden stod stille din station der hvor alting gjorde ondt men hvor solen altid skinnede på februar morgner selvom det regnede mod ruden og håbet stod højt med solen det der gemmer sig jeg sad på din sengekant og kiggede på dine øjenlåg jeg ved godt hvor meget der foregår inde bag de øjenlåg en helt ny verden som ingen ser fordi du aldrig holder dine øjne åbne længe nok følelsesløsheden og jeg stryger din kind og dine skægstubbe kradser mine fingre du vågner og spørger om jeg ikke ligger mig ned til dig hvor har du været jeg smiler bare og svarer at jeg har været der hvor stjernerne vender hvorfor er du kommet spurgte du fordi jeg fryser du vidste altid hvad jeg tænkte og holdte mig tæt i et milisekund du er så smuk, ved du godt det dine øjne de lyste altid en lille smule op og jeg kunne mærke varmen sprede sig til mine fingerspidser og duften af dit nyvaskede hår mindede mig om tusinde somre jeg beundrede dig længe du var verdens partikler samlet i en hvorfor havde jeg aldrig set det før hvorfor lukker du øjnene hviskede jeg det er stadig koldt fordi det er meningsløst at tænde for varmen du bliver her jo alligevel kun til i morgen svarede du der var en verden imellem os og dog alligevel var der ikke mere end en centimeter og et forgyldent spinkelt håb ... da du vendte dig om og lukkede dine øjne igen glastårer ramte din pude den pude du havde lånt mig i et kærligt øjeblik der var koldt i værelset igen og i natten kyssede jeg dig farvel og strøg din kind og undrede mig for sidste gang over hvad der sker bag dine lukkede øjenlåg da jeg gik ud i februar natten var der varmt og der vidste jeg at det var bag dine øjenlåg det frøs for varmen kom indefra men altid kun når du mistede kontrol og når jeg tager s-toget nu, idag mellem himmel og jord der hvor stjernerne vender og tiden står stille så undrer jeg mig men det af dig der svæver om mig det får mig stadig til at fryse fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der skete bag dine øjenlåg ... fordi du altid lod mig fryse men det varmer stadig lidt helt inde bagerst når toget stopper på din station måske fordi jeg aldrig fik lov at mærke rigtigt efter
0
Feb 15, 2015
Feb 15, 2015 at 6:00 PM UTC
hvis jeg mærkede efter
jeg husker ikke meget fra den nat jeg husker blot at s-toget tog mig til et sted mellem himmel og jord hvor stjernerne vendte sig og tiden stod stille din station der hvor alting gjorde ondt men hvor solen altid skinnede på februar morgner selvom det regnede mod ruden og håbet stod højt med solen det der gemmer sig jeg sad på din sengekant og kiggede på dine øjenlåg jeg ved godt hvor meget der foregår inde bag de øjenlåg en helt ny verden som ingen ser fordi du aldrig holder dine øjne åbne længe nok følelsesløsheden og jeg stryger din kind og dine skægstubbe kradser mine fingre du vågner og spørger om jeg ikke ligger mig ned til dig hvor har du været jeg smiler bare og svarer at jeg har været der hvor stjernerne vender hvorfor er du kommet spurgte du fordi jeg fryser du vidste altid hvad jeg tænkte og holdte mig tæt i et milisekund du er så smuk, ved du godt det dine øjne de lyste altid en lille smule op og jeg kunne mærke varmen sprede sig til mine fingerspidser og duften af dit nyvaskede hår mindede mig om tusinde somre jeg beundrede dig længe du var verdens partikler samlet i en hvorfor havde jeg aldrig set det før hvorfor lukker du øjnene hviskede jeg det er stadig koldt fordi det er meningsløst at tænde for varmen du bliver her jo alligevel kun til i morgen svarede du der var en verden imellem os og dog alligevel var der ikke mere end en centimeter og et forgyldent spinkelt håb ... da du vendte dig om og lukkede dine øjne igen glastårer ramte din pude den pude du havde lånt mig i et kærligt øjeblik der var koldt i værelset igen og i natten kyssede jeg dig farvel og strøg din kind og undrede mig for sidste gang over hvad der sker bag dine lukkede øjenlåg da jeg gik ud i februar natten var der varmt og der vidste jeg at det var bag dine øjenlåg det frøs for varmen kom indefra men altid kun når du mistede kontrol og når jeg tager s-toget nu, idag mellem himmel og jord der hvor stjernerne vender og tiden står stille så undrer jeg mig men det af dig der svæver om mig det får mig stadig til at fryse fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der skete bag dine øjenlåg ... fordi du altid lod mig fryse men det varmer stadig lidt helt inde bagerst når toget stopper på din station måske fordi jeg aldrig fik lov at mærke rigtigt efter
Continue reading...
112
Det eneste jeg vil læse, er dine tanker, men alligevel bladrer jeg videre i bøgerne, æder dem op. Jeg er blevet weekendnarkoman, og din kærlighed er mit stof. Jeg er blevet afhængig. Verden forsvinder under mig, så jeg kan flygte ud over den sorte hinde af kulstof, vi har spredt. Du er lykken i lykkelighed, men jeg er ked af det. Selvom du ikke ved det. For jeg vil have DIG til at være med MIG, jeg vil se på intet. Jeg vil lade være med alt. Jeg ser på dig opgivende. - Over de ting du ikke gør, og ikke siger du vil, Men som jeg i fortabelse af dig, ved at din underbevidsthed kan føle jeg vil have. Du skal kunne mærke mit hjerteslag, slå som 1000 piskesmæld hver gang DU er i nærheden, og ser ind i mine sårede safir-blå øjne og sarte sjæl, Den er kombineret og komponeret af lange klagesange fra alle de mennesker, Der har det svært. Som jeg hjælper, og elsker. Selvom, jeg selv føler mig I underskud af kærlighed, men anderledes. Fra dig. Til mig. Til dig. Fra mig. Vi er samlet, når vi ligger ned, sammen - smilende i solen. En melankolsk drøm. Jeg gør mit liv, til et univers alene. Virkelighed… For ikke at blive fuld med mig selv - over dig, speeder jeg mig selv; med for mange for evigt, forandrede tanker. Du forstår ikke, det er dig. Og kun dig. Min hyldest til den sommer, vi ikke får sammen. For jeg er den, og du er det, som jeg er bange for, forlader mig i efterårets mørke. Jeg ser solen går ned og jeg ser mit maniske humør gøre det samme. Pladserne i de små byer er fyldt med folk, som drikker italiensk rødvin, det kan vi også. Det bliver et sted jeg tager mig og dig tilbage til, når jeg gennemgår min hjerne. Vi var der ikke. Vi kommer ikke sådanne steder. Men hvis du bare så på mig, Så ville du vide, at jeg vil give dig hele min verden, på trods af den er rodet og grim, Og du er smuk og ordentlig. Men vi er ens, med få modsætninger, en symbiose.
0
Mar 13, 2016
Mar 13, 2016 at 12:44 PM UTC
For evigt for mange
Det eneste jeg vil læse, er dine tanker, men alligevel bladrer jeg videre i bøgerne, æder dem op. Jeg er blevet weekendnarkoman, og din kærlighed er mit stof. Jeg er blevet afhængig. Verden forsvinder under mig, så jeg kan flygte ud over den sorte hinde af kulstof, vi har spredt. Du er lykken i lykkelighed, men jeg er ked af det. Selvom du ikke ved det. For jeg vil have DIG til at være med MIG, jeg vil se på intet. Jeg vil lade være med alt. Jeg ser på dig opgivende. - Over de ting du ikke gør, og ikke siger du vil, Men som jeg i fortabelse af dig, ved at din underbevidsthed kan føle jeg vil have. Du skal kunne mærke mit hjerteslag, slå som 1000 piskesmæld hver gang DU er i nærheden, og ser ind i mine sårede safir-blå øjne og sarte sjæl, Den er kombineret og komponeret af lange klagesange fra alle de mennesker, Der har det svært. Som jeg hjælper, og elsker. Selvom, jeg selv føler mig I underskud af kærlighed, men anderledes. Fra dig. Til mig. Til dig. Fra mig. Vi er samlet, når vi ligger ned, sammen - smilende i solen. En melankolsk drøm. Jeg gør mit liv, til et univers alene. Virkelighed… For ikke at blive fuld med mig selv - over dig, speeder jeg mig selv; med for mange for evigt, forandrede tanker. Du forstår ikke, det er dig. Og kun dig. Min hyldest til den sommer, vi ikke får sammen. For jeg er den, og du er det, som jeg er bange for, forlader mig i efterårets mørke. Jeg ser solen går ned og jeg ser mit maniske humør gøre det samme. Pladserne i de små byer er fyldt med folk, som drikker italiensk rødvin, det kan vi også. Det bliver et sted jeg tager mig og dig tilbage til, når jeg gennemgår min hjerne. Vi var der ikke. Vi kommer ikke sådanne steder. Men hvis du bare så på mig, Så ville du vide, at jeg vil give dig hele min verden, på trods af den er rodet og grim, Og du er smuk og ordentlig. Men vi er ens, med få modsætninger, en symbiose.
Continue reading...
23
Blå og gule kameler ryger tjære på mig. Er immun, selvom røgen brænder i min mund, når du presser den ned med din tunge. Mærker ikke noget i mave eller lunger, tænker på hænderne og ham der den anden. Du euforiserer dig selv når du kysser mig, af hash og af kærlighed. Jeg kan ikke sige nej når dine læber presser på, men hjertet er et andet sted, hos ham den anden Kamelerne forfølger mig, store plamager af nikotin på vægge, døre og veje Og trangen til at gøre det forbi bliver stor. Men hold kæft hvor jeg elsker Det kick det giver mig at spille På flere heste Jeg er en player, en kamel luder og en euforiseret sucker
0
Nov 12, 2014
Nov 12, 2014 at 4:48 AM UTC
Blå og gule kameler
Jeg gemmer mig bag alt. Her for tiden, er det somom der intet forhæng er, foran mig. Jeg kan kun gemme mig bag mennesker jeg elsker, mange ting er ved at gå op for mig nu. Tingene bliver seriøse. Jeg bliver ældre, uden min egen vilje. Og så dog ja. Jeg vil gerne blive ældre, opleve verden, møde nye artsfæller og musik skal spille forbi mig i en **** Jeg vil være lært. Bekræftet. Elsket, ikke af alle, men af nogen. Men lige nu er jeg ikke den jeg vil være, endu. Lige nu skal jeg gemmes væk fra det skæmmende og tænke frem. Ikke være i nuet som alle andre. Ikke kigge tilbage på de gamle billeder. Kun frem. Kune frem. Kun frem. Jeg er der snart. Jeg består ikke det der ****** Men når lige at hoppe med inden det kører fra mig, mod det hvide, uklare lys. Hent mig. Fra dette skræmmende sted. Læg dig ved siden af mig og sig ingen lyd. Kun dig og dit åndedræt, har jeg brug for. Kun dit nærvær. Kun nærvær. Nærvær. Og gem mig væk.
0
Jan 31, 2015
Jan 31, 2015 at 7:06 AM UTC
Gem mig
Skruehoved, en skrue løs. Hovedet forskruet, sætter skruen til hovedet, trykker 1, trykker 2. Mit hoved, det troede at det følte sig truet, så nu har jeg skruet det fast, det er skruet på plads, i en **** i en hast, hast...Jeg tror godt du kender det, mit hoved, for du vender det, tænder det og sender det uendelige tanker, jeg vender mit hoved, for mit bryst det vibrere, det mit hjerte der banker. Hjertebanken, blot et bankende hjerte, sender tanker om smerte, sender dem til.  Att: til den forkerte. Så vend dig dog om, og gå. nej vent, stå, bliv stående, selvom du er gået, er du ham den gående, ikke ét sted, ét menneske kan få dig til at blive stående!
0
Apr 21, 2019
Apr 21, 2019 at 4:22 PM UTC
EN SKRUE LØS
my ***** throb this morning the way they do when a girl demands to sleep in my bed but refuses to cup them with her hand or mouth or a com- bination or rotation of both. they hold pent-up anger or cruelty, energy or love and destruction that will be wa- sted into the toilet bowl, or a bed's sheet, or kleenex or all three of these before 12.
0
Nov 21, 2014
Nov 21, 2014 at 3:11 PM UTC
(i wish she had a) sore throat or carpal tunnel
I kveld gikk jeg kjører over grønne enger Jeg så en rød solen og en oransje månen stige løpet lilla himmel et sted i byen en brann brant og svart røyk steg høyt over Jeg tenkte på deg ... og jeg holdt kjører ...
0
Sep 11, 2014
Sep 11, 2014 at 6:33 PM UTC
og jeg holdt kjører ...
du som er dig og hvordan du til mig, ser andet end dit. jeg ser stykker af dine påfaldende øjne, som taler perfekt. Væk er altid det sted, og dine sarkastiske selvglade trang til at elske nuet. Sidder et ligegyldigt sted, tænker på dejlige bemærkninger, lytter vi sammen? Alt rives op, mens du var ond. Men 1000 **** når ikke at ramme.
0
Nov 3, 2014
Nov 3, 2014 at 11:36 AM UTC
Et strejf af min rodede hjerne
Is it worth my time to rhyme or should i just state my case and place this dime in line with the others waiting patiently for a chance to be exchanged for a song to sing along monger thoughts about doubts and clouds hot girls or conquered worlds fast cars and false stars bop to the beat bequeath further ideas or lies so I'm told by authorities brought to tears for a neglected world flag unfurled of false ideals and reals of red tape to bind hands stunt plans of mans minds evolution ever we should grow to realize nothing even justifies this disregard for free energy and unrestricted mental tenacity Let morals rule 'sted scripted paths reinforced by stave and threats of hells frightful burning fiery vats -2007
0
Jan 25, 2010
Jan 25, 2010 at 12:10 PM UTC
Penny for your thoughts
Og jeg hader hvordan du: Taler om dig selv og er så selvglad Hvordan du ikke lytter til mig og ser væk Hvordan dine øjne altid er et andet sted End i nuet Dine sarkastiske bemærkninger På den måde dit hår sidder så perfekt Trangen til at slå dig Til at rive dig I stykker 1000 stykker Se dig falde sammen Men Jeg elsker når du ser på mig Smiler, siger Du er så dejlig Så kan alt andet være ligegyldigt
0
Jun 22, 2014
Jun 22, 2014 at 3:46 PM UTC
DIT EGO
Perler af sved glinser på min pande Det må være 20 grader eller varmere Jeg ved ikke hvor jeg er Eller hvem jeg er sammen med Et sted ude i intetheden Ligger mine tanker gemt De venter på at du kommer og Overtager dem Jeg kigger ud Søger, spejder og leder Efter dig Tag mig
0
Jun 22, 2014
Jun 22, 2014 at 3:52 PM UTC
INTETHEDEN
det er altid så nemt at løse andres problemer og sige **** gør det nu" især når det handler om noget så banalt og ik så kompliceret som et opkald til et andet menneske som endda foregår igennem et rør så du ikke behøver at se den anden person smile og få tårer i øjnene på samme tid og jeg tør ikke men ringer alligevel op fuldstændig monotomt mens jeg holder vejret og hele min krop eksploderer som var den lavet af tynd is da din stemme giver genlyd i mit øre og ber mig om at indtale en besked for der er noget der er vigtigere end mig og du har forlagt telefonen på hylden sammen med dine følelser mens du overbeviser alle om at jeg ikke findes derude et sted og jeg prøver at få fremstammet at jeg savner dig og at jeg håber du har det godt men intet andet kommer ud end smertefulde og (u)betydelige tårer for jeg frygter at du nok aldrig vil være i stand til at sige "i lige måde" når jeg siger at jeg faktisk savner dig mere end jeg nogensinde har savnet nogen så jeg ligger røret på og får en meddelse fra instagram om at en har liket mit billede af noget helt ubetydeligt fra mit ih så spændende liv og jeg himler med øjnene af mig selv når jeg tænker på at det billede kun ligger der for at glæde dig så du måske vil tænke på mig igen og min mobil ringer konstant men kun i mit eget hoved og jeg tror jeg er ved at gå fra forstanden for de eneste ubesvarede opkald jeg har er aldrig fra dig og dem du har er altid fra mig
0
Nov 5, 2014
Nov 5, 2014 at 3:25 PM UTC
du har (ikke) en ny talemeddelse
Jeg boede engang med en fisker Hans ansigt var endnu fint Hans hår var et net om hans tanker Hans liv var en gyngende skude Hvor er han min fisker fra havet Han sejler mod fjerne kyster Hans tanker er fremadrettede Hans krop blot et sted at bo Hans ord brændte fast i træet Dengang i mit glødende bål Nu er det blot kul under mine fødder Små tusind diamanter som vand
0
Dec 4, 2015
Dec 4, 2015 at 5:16 PM UTC
En fisker
jeg føler mig ikke hjemme ikke på mine fjorten kvadratmeter som jeg betaler i dyre domme for jeg føler mig ikke hjemme i mit barndomshjem som jeg sjældent besøger jeg vil gerne føle mig hjemme på mine fjorten kvadratmeter men jeg kan ikke jeg hører hjemme et andet sted jeg kan heller ikke føle mig for meget hjemme i mit barndomshjem jeg kommer aldrig til at bo der permanent igen det bliver for hårdt at tage derfra efter endt visit man siger man har hjemme i et hjerte og så er det ligegyldigt hvor man bor passer det? jeg håber det passer jeg håber du vil lukke mig ind i dit hjerte så jeg kan føle mig hjemme igen det knækker mig snart indvendigt ikke at have et sted hvor jeg kan opholde mig hvor jeg kan være mig selv hvor jeg kan være permanent (Marolle)
0
Nov 12, 2014
Nov 12, 2014 at 1:26 PM UTC
hjem
på et øde sted som ej er kendt af mange der brænder to triste hjerter en tankestreg forbinder dem men tager ej hinanden til sig og mørket ligger som et tæppe varmer triste hjerter på en kold og blæsende juli nat "de mennesker du har mistet bær' en del af dem i dig og sørg over tabet af dem for hele dem betyder noget for hele dig" og sorgen var bundet som en knude en bristende én som et for løst bundet snørebånd og selvom ordene flød fra ligeså triste munde saltede af fortids minder var kun stilheden nødvendig for at forstå .... at her kunne triste hjerter mødes og føle i fællesskab og alt ville være helt ok i nattens sidste time brændte et let kys på mundvigen givet i hemmelighed taget imod med en åbenhed som hele verden ville kunne se fra stjernernes lys i mørket tankestregen forbandt dem ej men de åbne sår helede sammen den nat i en omfavnelse fra to triste hjerter
0
Jul 7, 2015
Jul 7, 2015 at 2:15 PM UTC
triste hjerter
Der er mørkt over København Som en dødstrussel. Den, du fik i foregårs på lægens kontor Der hvor han tøvede og sagde "Du må hellere sidde ned" Siden har du været tavs. Tavs som ind i Helvede. Et sted du ikke ender, men et sted, som du føler du er. Kræften æder dig op, gør dig svag og lille. Tankevækkende, når du burde være den store.
0
Nov 13, 2014
Nov 13, 2014 at 1:40 PM UTC
Mørkt til det sidste