"starte" poems - Hello Poetry

Du holder mig vågen om natten, Jeg tænker på de ting du siger Selvom du ofte gør noget andet. Når himlen er i brand, glemmer jeg at kigge ud. Min sjæl er for fuld. Liderlige øl strømmer som blod i årene. Fuldemandssange om kærlighed Ikke ægte kærlighed, men kærlighed til den kærlighed som ingen af os føler, men mærker helt ind til skindet. Du flår mig som et lille dyr. Forvildet i tusmørket. Når jeg ligger her, med tanker, som kan starte en apokalypse Tvivler jeg på det hele, på ham, på hende og alle de andre. Undtagen dig, undtagen os og undtagen vores samtaler.

0

Jan 27, 2015

Jan 27, 2015 at 4:51 AM UTC

holkenfeldt

Synkende tanker

Du holder mig vågen om natten, Jeg tænker på de ting du siger Selvom du ofte gør noget andet. Når himlen er i brand, glemmer jeg at kigge ud. Min sjæl er for fuld. Liderlige øl strømmer som blod i årene. Fuldemandssange om kærlighed Ikke ægte kærlighed, men kærlighed til den kærlighed som ingen af os føler, men mærker helt ind til skindet. Du flår mig som et lille dyr. Forvildet i tusmørket. Når jeg ligger her, med tanker, som kan starte en apokalypse Tvivler jeg på det hele, på ham, på hende og alle de andre. Undtagen dig, undtagen os og undtagen vores samtaler.

13

Hvis man som jeg, voksede op i det tyvendeårhundredes spæde år, så er man en del af generation Overspringshandling. Hvis du som jeg, husker Alfons Åbergs udtryk ,,Jeg skal bare liiige," så er du en del af denne generation. Hvis du som jeg, har talt uden at gøre, så er du en del af denne generation. Så lad os gøre noget. Lad os vise hvad vi kan. For vi kan/er mere end vi tror; mere end de tror. Jeg vil starte med det samme, så jeg håber du er med mig - jeg skal bare liiige . . . f.b

0

May 12, 2014

May 12, 2014 at 12:18 PM UTC

FrederikBartho

¡DETTE ER IKKE ET DIGT!

Hvis man som jeg, voksede op i det tyvendeårhundredes spæde år, så er man en del af generation Overspringshandling. Hvis du som jeg, husker Alfons Åbergs udtryk ,,Jeg skal bare liiige," så er du en del af denne generation. Hvis du som jeg, har talt uden at gøre, så er du en del af denne generation. Så lad os gøre noget. Lad os vise hvad vi kan. For vi kan/er mere end vi tror; mere end de tror. Jeg vil starte med det samme, så jeg håber du er med mig - jeg skal bare liiige . . . f.b

4

jeg vågner her på mit yndlings sted badet i morgensol og kan dufte resterne af chanel og rødvinen fra i går og hjemmebagte boller og nymalet kaffe til at starte dagen på jeg kan høre dig grine i køkkenet og den ring af ætsende syre der havde dannet sig om mit hjerte forsvinder som var du helende medicin følelsesløs havde jeg været så længe at jeg helt havde glemt hvordan det var at føle og hvorfor det jeg føler lige er for dig ved jeg ikke men lige nu er det okay ikke at vide og bare nyde for det er så ubegribeligt men det er okay så jeg lukker øjnene og sover ubesværet videre mens lyden og følelsen af dig og dit dyrebare nærvær svæver hen over mig som en beskyttende skygge og snart vil vi drikke dagens første kop kaffe på terrassen og det hele vil stadig forekomme mig så ubegribeligt ... men det er okay så længe du er her

0

Oct 13, 2014

Oct 13, 2014 at 7:02 PM UTC

emilie-s-jensen

ubegribeligt

jeg vågner her på mit yndlings sted badet i morgensol og kan dufte resterne af chanel og rødvinen fra i går og hjemmebagte boller og nymalet kaffe til at starte dagen på jeg kan høre dig grine i køkkenet og den ring af ætsende syre der havde dannet sig om mit hjerte forsvinder som var du helende medicin følelsesløs havde jeg været så længe at jeg helt havde glemt hvordan det var at føle og hvorfor det jeg føler lige er for dig ved jeg ikke men lige nu er det okay ikke at vide og bare nyde for det er så ubegribeligt men det er okay så jeg lukker øjnene og sover ubesværet videre mens lyden og følelsen af dig og dit dyrebare nærvær svæver hen over mig som en beskyttende skygge og snart vil vi drikke dagens første kop kaffe på terrassen og det hele vil stadig forekomme mig så ubegribeligt ... men det er okay så længe du er her

42

jeg stirrer på uret mens tonerne hvirvler rundt i mit hovede tempoet er hurtigt stemmen er forførende og hvisker til mig at jeg spilder mit liv på at side og kigge fortabt ind i en rød væg for intet er godt her jeg er ikke glad for alle de bøger og regler jeg ville hellere male og tegne til lyden af glasdråber der spiller på trommer som når regn rammer husets blanke tag vandrer fortabt rundt på sorte gader oplyst af stjerner der står oprejst langs breden af de kolde sten lukker mine øjne og åbner mit sind tænder en cigaret flammen fra lighteren giver den liv og røgen danser i mund mine blå konger med tomme hjerter hvor er min hvide prins? jeg er alene min blå konge forlader mig ligesom de mange før ham skoder jeg ham han dør tavst på den kolde sorte vej hvor jeg før dansede rundt til høj musik men jeg nåede at blive afhængig så jeg finder min magiske flamme frem og giver en ny blå konge liv lader ham kysse mig gøre mig glad og tilfreds indtil han ikke er der mere og jeg må starte helt forfra

0

Nov 11, 2014

Nov 11, 2014 at 4:57 AM UTC

ungdomspoet

blå konger

jeg stirrer på uret mens tonerne hvirvler rundt i mit hovede tempoet er hurtigt stemmen er forførende og hvisker til mig at jeg spilder mit liv på at side og kigge fortabt ind i en rød væg for intet er godt her jeg er ikke glad for alle de bøger og regler jeg ville hellere male og tegne til lyden af glasdråber der spiller på trommer som når regn rammer husets blanke tag vandrer fortabt rundt på sorte gader oplyst af stjerner der står oprejst langs breden af de kolde sten lukker mine øjne og åbner mit sind tænder en cigaret flammen fra lighteren giver den liv og røgen danser i mund mine blå konger med tomme hjerter hvor er min hvide prins? jeg er alene min blå konge forlader mig ligesom de mange før ham skoder jeg ham han dør tavst på den kolde sorte vej hvor jeg før dansede rundt til høj musik men jeg nåede at blive afhængig så jeg finder min magiske flamme frem og giver en ny blå konge liv lader ham kysse mig gøre mig glad og tilfreds indtil han ikke er der mere og jeg må starte helt forfra

33

nyt år, ny ligegyldighed store og små problemer; alle komplicerede, alle trivielle et rod af pro et contra lister, mentalt og fysisk, om det ene og det andet én fod i opgivelse, den anden i stædighed stolthed og ære og sårbarhed at stå ved sig selv men være åben for samtale; for kompromis på samme tid ulykkelighedens øvre grænse almen smerte uldent forræderi er der virkelig et glad liv et sted? pengemani og nedarvet selviskhed umulige vilkår kamp eller flugt? hastig velovervejet et frit valg? at starte i nul pligt og lyst og splittelse dunkel hovedpine i yderkanten af hovedet, i yderkanten af eksistensen sammenstød, velmenende fornærmelse optrevlende mønster-elev (mønstret elev) starten på et år, forandring?

0

Jan 5, 2016

Jan 5, 2016 at 10:33 AM UTC

en-anonym-skikkelse

starten

nyt år, ny ligegyldighed store og små problemer; alle komplicerede, alle trivielle et rod af pro et contra lister, mentalt og fysisk, om det ene og det andet én fod i opgivelse, den anden i stædighed stolthed og ære og sårbarhed at stå ved sig selv men være åben for samtale; for kompromis på samme tid ulykkelighedens øvre grænse almen smerte uldent forræderi er der virkelig et glad liv et sted? pengemani og nedarvet selviskhed umulige vilkår kamp eller flugt? hastig velovervejet et frit valg? at starte i nul pligt og lyst og splittelse dunkel hovedpine i yderkanten af hovedet, i yderkanten af eksistensen sammenstød, velmenende fornærmelse optrevlende mønster-elev (mønstret elev) starten på et år, forandring?

22

kapslen af frostgrader omkring mig smelter langsomt forbarmende forår jeg har en vinterjakke, men der er hul i den venstre lomme der er kun tre måneder tilbage det er tåget du er blevet til en myte omhyllet af tåge, bestående af tusinder af reflekterende vandpartikler uforståelig og fantastisk og håbefuld er du bag tæppet af tåge? der er noget fabelagtigt og verdensfjernt over støvregnen alt er indhyllet, umiddelbar udsigt over gaden, skjult passage noget magisk ved tanken om, at den enkelte dråbe i sig selv blot er regn men at formationen af de millioner af mikroskopiske dråber bliver til en dis, en stemning, en følelse når man står ét sted virker det som om, at tågen starter længere henne hvis man flytter sig derhen virker den til, at starte hvor man stod før et spørgsmål om placering subjektivt aldrig helt tæt på, en visuel løgn tåge bevæger sig ikke udelukkende horisontalt et tag hjælper ikke mod tåge, den smyger sig stillestående hvor regn blot uden skelnen kolliderer med enhver overflade noget blidt, noget magisk, noget nyt; sneen er væk - optøet forår

0

Jan 25, 2016

Jan 25, 2016 at 4:28 PM UTC

en-anonym-skikkelse

optøning

kapslen af frostgrader omkring mig smelter langsomt forbarmende forår jeg har en vinterjakke, men der er hul i den venstre lomme der er kun tre måneder tilbage det er tåget du er blevet til en myte omhyllet af tåge, bestående af tusinder af reflekterende vandpartikler uforståelig og fantastisk og håbefuld er du bag tæppet af tåge? der er noget fabelagtigt og verdensfjernt over støvregnen alt er indhyllet, umiddelbar udsigt over gaden, skjult passage noget magisk ved tanken om, at den enkelte dråbe i sig selv blot er regn men at formationen af de millioner af mikroskopiske dråber bliver til en dis, en stemning, en følelse når man står ét sted virker det som om, at tågen starter længere henne hvis man flytter sig derhen virker den til, at starte hvor man stod før et spørgsmål om placering subjektivt aldrig helt tæt på, en visuel løgn tåge bevæger sig ikke udelukkende horisontalt et tag hjælper ikke mod tåge, den smyger sig stillestående hvor regn blot uden skelnen kolliderer med enhver overflade noget blidt, noget magisk, noget nyt; sneen er væk - optøet forår

25

hver gang du forlader mig føltes det som at lave sne-engle blødt koldt og skrøbeligt jeg græder indeni min rådne hjerne vil ikke tillade mit hjerte at starte op igen for så ved den at det vil banke for dig så lige nu er mit hjerte slukket jeg er for bange til at tænde det for jeg vil ikke græde mere men det er svært for uden et hjerte er man tom for blod tom for liv og jeg kan ikke få vejret hver gang du forlader mig

0

Nov 3, 2014

Nov 3, 2014 at 9:00 AM UTC

ungdomspoet

sne-engle

hver gang du forlader mig føltes det som at lave sne-engle blødt koldt og skrøbeligt jeg græder indeni min rådne hjerne vil ikke tillade mit hjerte at starte op igen for så ved den at det vil banke for dig så lige nu er mit hjerte slukket jeg er for bange til at tænde det for jeg vil ikke græde mere men det er svært for uden et hjerte er man tom for blod tom for liv og jeg kan ikke få vejret hver gang du forlader mig

16

Jeg lader vægten af mit hoveds overarbejde holde dig til jorden (bare lidt endnu). Aldrig før har jeg følt noget så tomt som hullet i mit hjertet. Aldrig før har jeg været så bange for sten. Jeg lover dig at den dag mit hovede lader dig svæve elegant til vejrs vil jeg give slip på min frygt men indtil da ved jeg ikke hvad jeg skal gøre. Du må forstå at jeg ikke forstår hvor du er og jeg vil lede under hver en sten i verden hvis det kan bringe dig tilbage. Måske jeg skulle starte med den hvor dit navn er indgraveret i. Der hvor jeg skulle slippe din hånd og give den videre til et håb om liv efter døden. Men jeg holder stadig fast som anker der sidder fast under sten.

0

Jun 7, 2015

Jun 7, 2015 at 3:37 PM UTC

Clindballe

Sten

Jeg lader vægten af mit hoveds overarbejde holde dig til jorden (bare lidt endnu). Aldrig før har jeg følt noget så tomt som hullet i mit hjertet. Aldrig før har jeg været så bange for sten. Jeg lover dig at den dag mit hovede lader dig svæve elegant til vejrs vil jeg give slip på min frygt men indtil da ved jeg ikke hvad jeg skal gøre. Du må forstå at jeg ikke forstår hvor du er og jeg vil lede under hver en sten i verden hvis det kan bringe dig tilbage. Måske jeg skulle starte med den hvor dit navn er indgraveret i. Der hvor jeg skulle slippe din hånd og give den videre til et håb om liv efter døden. Men jeg holder stadig fast som anker der sidder fast under sten.

8

Jeg kan høre grin og høje råb Lange suk og næser som forsigtigt snøfter De taler højt med skarpe stemme som bliver udpresset af nogle munde som er blevet trænet i Jeg-taler-kun-om-mig-snak. Pralende tunger som klukker, ja selv tændernes klapren som ekkoer ud i de store kolde *** piver i ørene som var det knive der skære igennem min øregang. Lyset fra en enkelt lille lampe kan føltes som en sol på en 35graders varm dag med skyfri himmel. Det gløder i deres blikke, alle er de fyldt med enten jalousi, træthed eller ensomhed. Men i det mindste føler de noget, i det mindste gløder det. I det mindste er der noget bag deres øjne, inde i dem selv som ubevidst hiver dem op fra sengen om morgenen og starter en ny dag. Jeg ville give min halve arm for at være i deres sted, men så alligevel. Jeg er her, det er aften. Måske er der alligevel noget som ubevist hev mig op fra sengen i morges for at starte en ny dag. Hvad det er, det aner jeg ikke. Og jeg håber ikke at jeg finder ud af det. For så kommer det til at gløde og jeg vil ikke have at mine øjne gør ondt.

0

Apr 24, 2015

Apr 24, 2015 at 2:11 PM UTC

Emmamarie

Av

Jeg kan høre grin og høje råb Lange suk og næser som forsigtigt snøfter De taler højt med skarpe stemme som bliver udpresset af nogle munde som er blevet trænet i Jeg-taler-kun-om-mig-snak. Pralende tunger som klukker, ja selv tændernes klapren som ekkoer ud i de store kolde *** piver i ørene som var det knive der skære igennem min øregang. Lyset fra en enkelt lille lampe kan føltes som en sol på en 35graders varm dag med skyfri himmel. Det gløder i deres blikke, alle er de fyldt med enten jalousi, træthed eller ensomhed. Men i det mindste føler de noget, i det mindste gløder det. I det mindste er der noget bag deres øjne, inde i dem selv som ubevidst hiver dem op fra sengen om morgenen og starter en ny dag. Jeg ville give min halve arm for at være i deres sted, men så alligevel. Jeg er her, det er aften. Måske er der alligevel noget som ubevist hev mig op fra sengen i morges for at starte en ny dag. Hvad det er, det aner jeg ikke. Og jeg håber ikke at jeg finder ud af det. For så kommer det til at gløde og jeg vil ikke have at mine øjne gør ondt.

10

"man kan, hvad man vil" det sagde du selv da du tog mit hjerte i dine lune hænder efter 6 måneder i den evige kulde du og jeg dig og mig vi er så meget men lige nu, er vi ingenting længsel er vores drivkraft kærligheden er skrøbelig og vi skal passe på så vi ikke knuser den igen lad os prøve igen lad os elske igen det føles som gamle dage når dine øjne smiler til mig og minder mig om hvorfor jeg hoppede i det blå hav de består af til at starte med lygtepælens skær krammer din mørkegrønne bil med duggede ruder fordi vi trækker vejret istedet for at snakke jeg forsvinder i lyserøde skyer når du fortæller mig at du har savnet mig inden du trækker i mit halstørklæde for at lade vores læber mødes jeg ser ikke andet end hvad vi kunne blive du og jeg dig og mig igen

0

Oct 29, 2014

Oct 29, 2014 at 12:49 PM UTC

tesler

man kan, hvad man vil

"man kan, hvad man vil" det sagde du selv da du tog mit hjerte i dine lune hænder efter 6 måneder i den evige kulde du og jeg dig og mig vi er så meget men lige nu, er vi ingenting længsel er vores drivkraft kærligheden er skrøbelig og vi skal passe på så vi ikke knuser den igen lad os prøve igen lad os elske igen det føles som gamle dage når dine øjne smiler til mig og minder mig om hvorfor jeg hoppede i det blå hav de består af til at starte med lygtepælens skær krammer din mørkegrønne bil med duggede ruder fordi vi trækker vejret istedet for at snakke jeg forsvinder i lyserøde skyer når du fortæller mig at du har savnet mig inden du trækker i mit halstørklæde for at lade vores læber mødes jeg ser ikke andet end hvad vi kunne blive du og jeg dig og mig igen

38

Alting er så flygtigt Som Det sidste kys Der trækkes ud jointen der forsvinder byturen der nærmer sig sin ende nattens dug på min skulder lyset der brænder drypper sin stearin på mine fingre temperaturerne der skifter sæsoner der begynder og slutter den første sommerdag den sidste sommerdag jeg vil helst bare holde fast trække tiderne ud leve i min verden leve i mit tempo bare leve Følelsen af at føle sig fiktiv Føles mere jordnær End Ideen om at eksistere I en verden så fuckd som denne Verden er så ******* fiktiv Fikseret kun med sig selv Jeg findes ikke Alting er så flygtigt Det er så fandens svært at få lov til leve så fandens svært at få lov til at dø Enden virker nogen gange som et bedre sted at starte Slutning er håndterlig i sin uhåndterlighed Som en bekræftelse af det abstrakte Til **** Kan også jeg flyve Alting er så flygtigt

0

May 22, 2017

May 22, 2017 at 8:51 AM UTC

knudstrup

Alting er så flytigt

Alting er så flygtigt Som Det sidste kys Der trækkes ud jointen der forsvinder byturen der nærmer sig sin ende nattens dug på min skulder lyset der brænder drypper sin stearin på mine fingre temperaturerne der skifter sæsoner der begynder og slutter den første sommerdag den sidste sommerdag jeg vil helst bare holde fast trække tiderne ud leve i min verden leve i mit tempo bare leve Følelsen af at føle sig fiktiv Føles mere jordnær End Ideen om at eksistere I en verden så fuckd som denne Verden er så ******* fiktiv Fikseret kun med sig selv Jeg findes ikke Alting er så flygtigt Det er så fandens svært at få lov til leve så fandens svært at få lov til at dø Enden virker nogen gange som et bedre sted at starte Slutning er håndterlig i sin uhåndterlighed Som en bekræftelse af det abstrakte Til **** Kan også jeg flyve Alting er så flygtigt

39

livet som en bedrift beundrelsesværdigt at grave livet op, erfaring under neglene nogle gange er det bedste man kan gøre at leve og så må erfaringerne hobe sig op og banke på og blive inviteret ind til reevaluering en gang imellem tilstrækkelighed at stikke en finger i jorden, en fod i vandet at starte et kapitel, en bog ryst livet ud i et sovende ben, levende, prikkende, knitrende tv - knasende at fungere på forskellige frekvenser er et menneskeligt vilkår at gå helt i stå og så starte op igen et mirakel du skal ikke andet end at leve

0

Nov 22, 2015

Nov 22, 2015 at 2:29 PM UTC

en-anonym-skikkelse

banebrydende

livet som en bedrift beundrelsesværdigt at grave livet op, erfaring under neglene nogle gange er det bedste man kan gøre at leve og så må erfaringerne hobe sig op og banke på og blive inviteret ind til reevaluering en gang imellem tilstrækkelighed at stikke en finger i jorden, en fod i vandet at starte et kapitel, en bog ryst livet ud i et sovende ben, levende, prikkende, knitrende tv - knasende at fungere på forskellige frekvenser er et menneskeligt vilkår at gå helt i stå og så starte op igen et mirakel du skal ikke andet end at leve

14