"spor" poems
Det varme brød ånder på træbordet
Sukker, efterlader spor af tilværelsen i sveden
Smurt ind i olie
Som mine lunger nu er smurt ind i tjære
- så blev det hele værre
Mit sind er nok sort nu fordi jeg fodrer det
Med hvide vægge og blå kameler
Farver indersiden af mine øjenlåg med nøgne løgne
Fordi sandheden er som en knytnæve der tæver
Og blod
I skridtets indre maskineri
Der fungerer som en rulletrappe
Kører alle de ufødte børn ud
Kyler alle de ufødte børn ud
Skuffer moder jord igen
Er ************ og abortion nu egentlig ikke det samme?
Jeg drømmer så der står blomster ud af begge ører
Danner min egen rosenhave
Venter på en gartner graver sig gennem torne og forestillinger til han når
De indre vægge i mit rytmisk, blodige hjertekammer
Nov 10, 2018
Nov 10, 2018 at 3:30 PM UTC
Jeg bad dig om at blive
Og det gjorde du skam også
Men kun som sølle spor på min krop
Duften af lædersæderne i din Mercedes ligger som streger af ******
under min næse, og påvirker mig ligeså
Din vrede har bosat sig under mine negle
Skoven du boede ved, har efterladt grene i mine luftveje
Og sprækkerne på mine læber er den tvivl der opstod hos dig, da du forlod mig
Oct 13, 2014
Oct 13, 2014 at 5:41 AM UTC
Jeg frygter fremtiden,
at fortidens spor, der er i dag er
altafgørende
alt vi gør er at kæmpe for at eksistere.
Smagen af verden ændrer sig,
og hvor skal jeg gå hen?
Weekendens distraktioner bliver en inhibitor
der holder fast i glasøjne og naivitet.
Jorden er sort og jeg ser mine organer blive
gennemboret
af snefnuggene, der falder.
Tankeløst.
I et splitsekund,
forstår jeg uvisheden, om måske aldrig at møde dig.
Mit hjerte falder ud, og lander i dine hænder.
Ud af min blodsprængte øjenkrog skimter jeg kaffen.
Jeg kan se mine lunger punktere
og skyerne kommer nærmere,
og jeg ser det falde, nattens blod
eller din sjæl?
og orkesterets toner spiller kærlighed under min hud,
men intet kan jeg mærke.
Jeg smadrer min hånd
Et antiklimaks af ferskenhud og fløjlstårer.
Når du siger mit navn vokser der universer på min krop
"månen er død" flyder det ud af din mund og intet kan jeg stille op.
Man skulle have været barn af en anden tid.
Jan 3, 2015
Jan 3, 2015 at 2:30 PM UTC
Dengang var du Uopnåelig.
Vertikalt ragende udover andres horisonter.
Sugede du næringskilder med svælgende tentakler.
Riflede dine spor i asfalten.
Støbte du i gips og solgte som falske trofæer.
Gærede i tjenester til din profit.
Eksploderede du i din Individualsyntese
Nu er du blot en Apatisk Knoglemarv.
Feb 4, 2016
Feb 4, 2016 at 2:31 AM UTC
Du vasker dine lagner hvide
Renser dem for dårlig samvittighed
Fjerner hvert et spor
Vasker dem indtil de kun lugter af billigt vaskemiddel
og skylder minderne ud
i afløbet
Oct 24, 2016
Oct 24, 2016 at 12:33 PM UTC
Snøflakene faller sakte i nattesmørket
Nesten melakolsk faller de
sakte
som om de vet
vet at de kun er en mikroskopisk del av et enormt fellesskap
vet at før eller siden
smelter de
forsvinner ut i intet
og alt de har oppnådd
er å være en liten del
av noe stort
som smelter vekk
uten spor
May 31, 2013
May 31, 2013 at 9:00 PM UTC
et rystende maleri. han har brugt lang tid på det, får jeg at vide
det ligner noget et barn har tegnet. bogstaverne er runde
og vaklende og skæve. han har malet farverne ind over hinanden.
det rammer som en snestorm, som en iskold bølge inde i hjernen, tårerne som spor af følelsen
kernen af et menneske, hvem er man når den svinder, når den
ryster og hiver efter vejret og falder
og langsomt smelter bort?
det er smertefuldt at være vidne til. forsvinder han? er det hans sidste maleri?
ikke til at holde ud, jeg må væk, jeg må besøge ham eller
skrive et digt, jeg må gøre noget
for ellers flyder jeg over
af salte, kolde bølger der vælder
Sep 9, 2015
Sep 9, 2015 at 1:00 PM UTC
Med falske dage
som disse dage
så kan min krop virkelig blive tom
og hovede fyldt.
Med hverdage
som varer for evigt,
og lørdage
som forsvinder hurtigere
end drenge
om morgenen.
Grå trøjer
som krammer kroppen
imens du lytter til ord
du ikke forstår,
og du aner ikke
hvad der foregår.
Passion er en illusion og syntom på ambition
og på livet er der en definition og konklusion
siger folk med mapper og trætte nethinder
mine hænder ligger sig op ad mine kinder
Trætte som mine små imødekommende øre
som snart lukker sig så de slipper for at høre.
Nogle mennesker lever bare fordi de er vant til det.
De gør dem selv vant til vaner der former deres verden.
Det fylder dine uger med falske dage,
giver dig en hentydning af en verden af vaner og uskrevne regler;
om at være som folk ser dig.
om at være som de folk du ser.
Giver dig falske dage.
Men i dag, med en kold kop kaffe fra i morges og bare tæer, så sætter jeg mig under mit vindue i loftet og kigger op. Falskedage er en advarsel. En hentydning til at løbe efter bussen og stå af når du har talt til sekshundrede. Til at gøre dagen ægte og elske den. Min kaffe er kold, men det gør ikke spor fordi når jeg sidder her og tænker over falske dage og verdner af vaner, så ved jeg at passion er ægte og jeg har det i min verden. Alt er sgu ikke så slemt alligevel
Feb 1, 2016
Feb 1, 2016 at 10:55 AM UTC
jeg vil fjerne mine ord fra universet lige så hurtigt som snapchat sletter de forvrængede ansigter mellem venner og to timers forberedte og perfekt iscenesatte flirter
men selv de flotteste blade på min fingerfilodendron og tre gange "om" kan ikke hamle op med idealer og drømme stående i kø uden for min hjerne, og lagringspladsen er ved at være udfyldt med nedadgående vækstmodeller, fluviale landskaber og aztekerriger
krystallerne på mit natbord kan ikke gøre forårsrengøringen for mig, så fej hurtigt mine ord under dørmåtten til der ingen spor er tilbage af det døgnåbne tankespind
jeg snapper dog lige en til gang for kan de 10 sekunder fra eller til gøre den store forskel i et allerede overrandt bæger?
Apr 30, 2015
Apr 30, 2015 at 3:50 PM UTC
Fjender over dem alle, har jeg kun én.
Jeg kender hende, det er der mange der gør.
*** smiler når *** vil, og snakker med dem der interessere hende.
Det er ikke arrogance der bærer hende, men hendes generte selv.
*** prøver ikke at være noget *** ikke er, *** er hvem *** er.
Tankeskaberen af tanker, *** danner tanker og tanker danner hende.
Svært ved relationer der kommer tæt på, svært ved relationer.
*** giver ikke kærlighed til alle, men når *** gør forstår folk først hvad kærlighed er.
Snyder *** dig gør *** det godt, så snyder *** dig betyder du ikke spor.
*** fortæller hvad *** mener, men det kan være en gåde at forstå.
Fjenden min er *** men ikke andres fjende.
Ligsom djævlen selv, er *** ikke til at kende.
May 9, 2017
May 9, 2017 at 7:57 PM UTC
lyden af a-mennesker
lyden af hundeluftere, af eneboere, af kærestepar og babyer og frimærkesamlere og dagdrømmere, lyden af regn, af busser, af cykel-ringeklokker og armbåndsure der tikker
tusinde af by-lyde smelter sammen til én stor, stille larm
regndråberne løber om kap på mit vindue
blomsterne på mit natbord er derimod visne
jeg har tre sammenfoldede digte i min ene jakkes lomme
avocadoplanten vokser og skyder nye blade, grønne og spinkle som håbet
havet bruser et sted langt væk herfra
bilerne snoer sig afsted på krøllede hovedveje og trækker spor af lys efter sig
månen følger bilen, hvis du spørger børnene indeni
alting sker lige nu. i universet lyser
stjerner og solen brænder sin evige brand
fordømt og velsignet
Mar 2, 2016
Mar 2, 2016 at 8:17 AM UTC
Det er nok
Når vi har det godt
Men ikke godt
Når det er nok
En varme så givende
Få ord
Så glædende
Men kulden så bidende
Få ord
Så sørgende
En gråspurv på altanen
Som mig
På jagt
Efter spor på altanen
Som os
Giv agt
Så vis det da nu
Let blot
Jeg ber'
Den tvivlende søgen
Kom nu
Kom her
Jun 26, 2015
Jun 26, 2015 at 9:55 AM UTC
Det nytter alligevel ikke noget
At vride den sidste væde ud.
Lige meget hvor meget man gennembanker og forvrider
Vil der altid forblive et fugtigt spor
Tiden vil tørre
Men nutiden er for vandet
Til at kunne se den rigtige farve som blev forvrænget af tumulten.
Tørt og godt i en stund
Før man igen med jævne mellemrum
Gentager den samme
rituallignende proces
Som vasketøj der ikke vil tørre.
May 25, 2015
May 25, 2015 at 11:22 AM UTC
Jeg forstår dig ikke
men jeg tror også
at det er fordi
at folk
som dig
lever og ånder
efter at være et mysterium
og jeg har ingen spor at gå efter
Så jeg går videre ned ad vejen
med gadelamperne over mig
men vil nok altid
kigge efter
fodspor
i jorden
og
sammenkrøllede papire
med koder på.
Sep 13, 2015
Sep 13, 2015 at 6:23 PM UTC
I mumble the words I want them to hear
Yet don’t
I wrap my hands over my chest in attempt to protect it
From what I don’t know
I say okay but I don’t want to
Nothing was ever simple
I found myself in the corner cowering
I realize ive been there for too long
I look up at the sky and I get overwhelmed at how big the world really was
And I understand why I confine myself
In the safety of my dark room
Because I could never fail if I don’t try
No one loves the sad girl
So im not sad will you love me
If I reach out my hand I could almost feel you yet I know you’re way too far
I don’t really believe them when they say im pretty
Because I know every stretch mark, acne scar, rash, dark spor there is on my body
And as much as I try to romanticize my flaws I hate them
And I feel ugly
I hate my birthday
I hate growing old because im scared of being alone forever
Being sad forever
And not sad that I cry alot
But sad that I occasionally cry but most of the time im just laying in bed staring at the ceiling feeling completely empty
I love you but
I like you but
You’re amazing but
You’re funny but
You’re nice but
You’re pretty but
You’re not her
Just as a friend
She’s so much better
It gets old
You can be such a *****
You’re fat
May 21, 2018
May 21, 2018 at 1:04 AM UTC