"sove" poems
Jeg samler på steder
engang havde jeg massere af steder
men nu har jeg kun mit lille hus
hvor alt er trygt, trygt, trygt,
i min seng kan min hjerne sove
det intense tryk kan trygt forsvinde
men selv der i MIN seng kan jeg føle mig alene
Sep 21, 2014
Sep 21, 2014 at 3:49 PM UTC
Jeg var så lykkelig, og du var så lykkelig, og vi var så glade og lykkelige i øjeblikket. Vi var så forelskede den aften at byen bare hang som et maleri bag os. Du talte med en lav stemme, der fik højlydte grin ud ad mig, og så råbte vi et par gange at folk så smukke ud. Jeg tror at vi udgjorde et flot par der i mørket ved siden af neonlysene i søerne. Du sagde at du elskede mig fra Alaska og tilbage, og jeg svarede at du var skør. Du kastede dit hovede tilbage og smilte til hvad der lignede himlen, og så tog vi metroen fra Frederiksberg til Nørreport og løb til Marstalsgade med en rosé vi havde lånt af kiosken. Ad den smalle gade kiggede på høje bygninger og lod som om de alle var Eiffeltårnet. Vi kiggede ind ad folks små vinduer, og så de liv som jo foregår bag mure af beton. Et par som skændtes, og vi svor at det aldrig skulle være os. En far der lagde sin datter til at sove i en drømmeseng, som fik tårer frem i mine øjne. Du spurgte hvorfor jeg græd på en fredag aften, og jeg fortalte dig om min far som var forskruet og fanget i en billedramme på en villavej. Så kyssede du mig og sagde at mennesker bliver skøre af at leve i billedrammer. At de før eller siden knækker glasset, fordi at alt ilten forsvinder. Vi ville aldrig leve i en billedramme. Vi var de typer som man ville se på storskærm over Rådhuspladsen. Røde neonlys over alle menneskerne i billedrammer. Vi sov i min lejlighed på gulvet, fordi at sengen var for mennesker i billedrammer og vi var jo neonlys i forhold til de glødepærer. Og da vi vågnede, kiggede du på mig som om alt ilten var forsvundet ud ad rummet. Undskyldende over at have trukket vejret for dybt. Jeg forstod det ikke, men du fortrød mig lidt tror jeg. Du fortalte at du skulle hjem, hvor du derefter kindkyssede mig og forsvandt ud ad entreen. Du var ikke forelsket i mig trods gode kys og neonlys. Jeg var lidt ked af at jeg nåede at forelske mig i løbet af en nat.
Men hey det var jo ikke din skyld. Det er jo hvad der sker, når man drikker hvidvin på tom mave.
Sep 12, 2015
Sep 12, 2015 at 10:53 AM UTC
Noć je. I vetar…
Iz daljine dopire sove huk. Ona je noćna ptica. Kao ja…
Oboje krećemo u lov. Noću. To je naše breme.
Ali ja lovac nisam.
Tvoj muž me lovi noćima.
Ja sam divljač.
Divljač, čiji ukus mu ne odgovara.
Kad iz sna me prene uzdah.
Uzdah tvoj.
Uzdah gladne vagine.
Za goli se život borim. Ti i on gužvate postelju.
Pripitomiću te. Ali ipak pojesti…
Tvoga muža.
I pušku.
I metke.
I noć.
Mar 8, 2015
Mar 8, 2015 at 6:44 PM UTC
din historie rodfæster en sandhed i mig
om cigarrøg og fremmede mennesker
deres magt over kønnet og min krop
i forestillingen;
jeg mister arme
jeg ser mit kød hvordan det forsvinder
(det nemme er at falde fra)
indersiden af låret
mavens rundhed brysternes buen ansigtets rene træk
mine læber; deres måde at skille på
nu vender jeg dem altid på vrangen før jeg går ud
i alle disse berøringer
disse berøringer
i én smeltet masse af hud og hår
*
I just want you to know (jeg ser ikke længere hendes ansigt)
i minderne;
kun krop
kun krop
kun krop
*
der vokser et svigt i mig
i mine øjenvipper
når jeg græder tårer som rammer andres hudlag
diffunderer
fra væske til følelse til en berøring to mennesker imellem
vores relation er ikke andet end tag på hud
og afstumpede nik gennem bevoksede ***
*
I metroen;
altid metroen et ikke *** vi kører imod
et transportmiddel der opsluger. du kan se det i øjnene på disse ”mennesker” i ikke-rummet.
og ud på skinnerne, de drømmer, stigende over kanten. En stemme;
attention à la marche en descendant du train
og jeg retter opmærksomhed, for jeg stoler mere og mere på stemmer uden ansigter
på højtalermagt
end på alle de mennesker, jeg kender.
*
I metroen;
jeg er så træt af at være træt af hans opførsel
catcalling som fænomen, der stammer fra metroens ikke-rum
det må det gøre !
den opslugende kraft, han kan lugte den den hænger i luften,
og alle er usikre
må man gerne efterlade sit liv inden man stiger ind?
attention à ton corps et ta voix
du ved aldrig hvilket ansigt han bærer
*
det er en forventning om at være utilpas, der bor i mig.
en forventning om
at blive catcallet
at mærke fremmede mænds hænder på min krop
at iklæde mig tøj jeg tør gå alene hjem i
at sove på gulvet hos venner for at undgå natbussen
*
jeg ved godt
at ikke alt er mit eget valg
*
og jeg brækker mig i metroen i en uber på gaden i min egen opgang
og jeg skammer mig over skammen
den skam forbundet med fremmedes ord og handlinger
*
du ventede engang på boulevard Saint-Denis
og en mand spurgte dig om hvor meget du kostede for at være hans
én hel nat
og det tog mig én hel dag at forstå din tavshed overfor ham
han kan ikke gå og forvente at alle kvinder på gaden potentielt kan være hans til den rette pris
VI EJER IKKE HINANDEN
OG JEG ER TRÆT AF MIG SELV
NÅR JEG LØBER VEJEN FRA MIN METRO TIL MIN HOVEDDØR
og ånder lettet op
bag en låst dør
Aug 22, 2019
Aug 22, 2019 at 9:08 AM UTC
Klokken er lidt i fire
Jeg er lysvågen
Måske er det fuglenes sang som holder mig oppe
Eller måske er det den store måne som lyser lige foran mit vindue
Nogle gange går den væk og så savner jeg den
Åh hvor jeg ville ønske at jeg kunne sove
Jun 3, 2015
Jun 3, 2015 at 4:12 PM UTC
Sløret sin
Sløret syn
Ved ikke hvad jeg skriver
Ved ikke helt hvad jeg laver
Jeg er fuld
Drukket lidt for meget *****
Jeg lugter af røg
Jeg ryger for meget
Men jeg ryger jo ikke ?
Eller jo
Men overbeviser mig selv om jeg ikke gør
Skriver til folk
Som nok alligevel er lidt ligeglad med mig
Jeg er træt
Vil sove
I min egen seng
Men ligger ihvertfald ikke i den
Jan 25, 2015
Jan 25, 2015 at 6:22 PM UTC
dem der af alle eller ingen
grund
er oppe om natten
mens det dæmpende tæppe af mørke
synger alle til køjs
de åbne øjne i natten
dem der ikke burde være
men alligevel er
dem der har mest at tænke over
og mest af alt burde sove
May 31, 2015
May 31, 2015 at 4:28 PM UTC
Natten kribler ind
under min hud
og medbringer de
negative tanker
I morgen er endnu en dag
og jeg vil bare
sove
Sep 4, 2014
Sep 4, 2014 at 6:00 PM UTC
Søvn er en spøjs tidsfordriv
Driver med vores tid, næsten ligesom vi selv gør
I overskud er det overvurderet og underordnet
I underskud er det undervurderet og overtagende
Kommer naturligt ligesom hik i timen og snøft i januar
Men det er da dumt at bruge halvdelen af sit liv
på egentlig ikke at opleve noget
Men ................................................
det
er
også
dumt
ikke
at sove
Så godnat..........................................
Jan 19, 2015
Jan 19, 2015 at 3:45 PM UTC
DET ER LIGSOM MØRKET.
SOM AT SOVE.
FOR AT DRØMME.
SÅ AT VÅGNE.
JEG VIL FLYGTE.
Jan 14, 2018
Jan 14, 2018 at 4:10 PM UTC
gode veninder
der snakker løs om liv og død
om kærlighed og fester
om glæde og sorg
på en kold marts aften
hvor vi begge havde lyst til at drikke rødvin
jeg ved at du er den eneste jeg kan regne med
vinden blæser i dit sorte hår
og dine store øjne betragter mig mens jeg snakker
du lytter
en rød flaske papvin og **** cigaretter senere
ligger vi begge i vores senge og tænker
og jeg ved at du tænker i samme baner som jeg
om liv og død
om kærlighed og fester
om glæde og sorg
og jeg ved at vi begge vil sove trygt
for rødvinen har bedøvet os
og røgen har fyldt vores sorte lunger op
og vi har hinanden
for gode veninder
de snakker løs
Mar 16, 2015
Mar 16, 2015 at 5:06 PM UTC
jeg har lært
at gå tidligt
i seng for at
prøve
det med at sove alene
men hvordan skal
jeg dog kunne
lære at fylde al den her plads
ud helt alene
så jeg brænder huller i lagenet og
laver et omrids af dig
og lukker øjnene
og lader som
om du holder om mig
og kysser min pande
til jeg sover men når
jeg vågner er der ikke
andet tilbage
end brændte
huller og
rådne minder
så igen i morgen vil
jeg gå i
seng klokken 20:30
og gentage det
hele igen til den dag
du kommer tilbage
så jeg ikke behøver
lære at sove alene
Oct 6, 2014
Oct 6, 2014 at 2:34 PM UTC
For når jeg ikke kan sove
Og ligger på siden
Så triller tårerne
Lige så stille mens tiden
Langsomt dræner kroppen
For energi og den resterende glæde
Altså det der holder mig i live
Jeg snøfter og hikster lidt mere
Og venter egentlig på
At min energidrænede krop bliver tung
Samt mine øjnes låg lukker
Så jeg kan glemme
Og så jeg kan sove
Men jeg har kvalme
Og nattens sorte lys
Omfavner mig tæt
Og kvæler ilten i takter
Så jeg snapper efter vejret
Og mine øjne bliver fugtige
Jeg ligger nu ikke længere på siden
Apr 5, 2015
Apr 5, 2015 at 11:39 AM UTC
hvorfor sove når man kan lave skolearbejde???!??
lad os blot synke i dette mudder af ligegyldighed og
falde ind i vanernes vold,
kan man undslippe? kan man forsvinde fra Det Skemalagte Liv?
et klip-selv-ud liv, masseproduceret lige præcis til dig og dine behov
skal vi ikke sige det i hvert fald. det er n e m t
nemt
konformt, kedeligt, gråt
Sep 9, 2015
Sep 9, 2015 at 5:04 PM UTC
duggen var frisk og klokken var lidt
hovedpine og halv åbne øjne
her er jeg
hvem er det
rundtosset og forvirret efter igår
13 nye billeder
beviser på jeg var væk og ikke helt ædru
ligger og stirre ud i intetheden
det gør mig irriteret
hvorfor kan jeg ikke sove..
May 10, 2015
May 10, 2015 at 6:45 PM UTC
Please tag telefonen
Jeg lover jeg er færdig med at råbe
Har skrevet til din bror
Ved godt det er strengt at gøre ham til mellemmand
Jeg kan bare ikke sove når vi er uvenner
"Han er svær at komme i kontakt med
Han siger han ringer i morgen
Og du skal ikke være bekymret"
Dec 20, 2016
Dec 20, 2016 at 6:28 PM UTC
jeg vil ikke sove
og jeg ved ikke rigtigt hvorfor
måske er det fordi
at når jeg vågner igen
er der en helt ny dag
en hel dag til uden dig
dagen forinden var svær nok
jeg er ikke sikker på
at mit hjerte kan holde sig kørende
på sin reservegenerator så lang tid
endnu
en hel ny dag
helt uden dig
morgensolen ginder salt i mine åbne sår
Aug 4, 2015
Aug 4, 2015 at 1:40 PM UTC
Jeg havde et mararidt den aften, så du hentede mig fordi jeg var bange for at sove igen. Kl 2 den onsdag kunne man se os køre langs vandet mens du kiggede på mig med glade øjne og coldplay talte til os. Vi stoppede og sad under en paraply mens vi talte stjerner, og du talte om pigen du var sammen med i lørdags, og jeg drak øl og lagde mærke til at dine øjne kunne smile tydeligere end din mund. Du fortalte at du nok udnyttede hende og jeg lyttede bare. Kiggede lidt på dit ansigt. Det regnede egentlig ikke, men vi havde det rart under den mørkeblå paraply. Vores egen lille himmel af polyester. Jeg fortalte dig at mine fregner var min yndlings fejl og du smilte til mit ansigt uden at sige noget. Jeg tror du prøvede at tælle dem. Alle mine små fejl. I bilen kyssede du min næse og sagde at jeg skulle drømme sødt denne gang, og jeg luntede op ad trapperne imens jeg så stjerner gennem opgangsvinduerne. Himlen havde jo fregner ligesom mig.
Nu er jeg stadig bange for at sove;
Men det er nok mere fordi jeg er bange for at sommerfuglene i min mave
kommer fra mere end de øl jeg drak.
Aug 12, 2017
Aug 12, 2017 at 7:03 AM UTC