Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"sove" poems
Jeg samler på steder engang havde jeg massere af steder men nu har jeg kun mit lille hus hvor alt er trygt, trygt, trygt, i min seng kan min hjerne sove det intense tryk kan trygt forsvinde men selv der i MIN seng kan jeg føle mig alene
0
Sep 21, 2014
Sep 21, 2014 at 3:49 PM UTC
Fra en bus samtale
Jeg var så lykkelig, og du var så lykkelig, og vi var så glade og lykkelige i øjeblikket. Vi var så forelskede den aften at byen bare hang som et maleri bag os. Du talte med en lav stemme, der fik højlydte grin ud ad mig, og så råbte vi et par gange at folk så smukke ud. Jeg tror at vi udgjorde et flot par der i mørket ved siden af neonlysene i søerne. Du sagde at du elskede mig fra Alaska og tilbage, og jeg svarede at du var skør. Du kastede dit hovede tilbage og smilte til hvad der lignede himlen, og så tog vi metroen fra Frederiksberg til Nørreport og løb til Marstalsgade med en rosé vi havde lånt af kiosken. Ad den smalle gade kiggede på høje bygninger og lod som om de alle var Eiffeltårnet. Vi kiggede ind ad folks små vinduer, og så de liv som jo foregår bag mure af beton. Et par som skændtes, og vi svor at det aldrig skulle være os. En far der lagde sin datter til at sove i en drømmeseng, som fik tårer frem i mine øjne. Du spurgte hvorfor jeg græd på en fredag aften, og jeg fortalte dig om min far som var forskruet og fanget i en billedramme på en villavej. Så kyssede du mig og sagde at mennesker bliver skøre af at leve i billedrammer. At de før eller siden knækker glasset, fordi at alt ilten forsvinder. Vi ville aldrig leve i en billedramme. Vi var de typer som man ville se på storskærm over Rådhuspladsen. Røde neonlys over alle menneskerne i billedrammer. Vi sov i min lejlighed på gulvet, fordi at sengen var for mennesker i billedrammer og vi var jo neonlys i forhold til de glødepærer. Og da vi vågnede, kiggede du på mig som om alt ilten var forsvundet ud ad rummet. Undskyldende over at have trukket vejret for dybt. Jeg forstod det ikke, men du fortrød mig lidt tror jeg. Du fortalte at du skulle hjem, hvor du derefter kindkyssede mig og forsvandt ud ad entreen. Du var ikke forelsket i mig trods gode kys og neonlys. Jeg var lidt ked af at jeg nåede at forelske mig i løbet af en nat. Men hey det var jo ikke din skyld. Det er jo hvad der sker, når man drikker hvidvin på tom mave.
0
Sep 12, 2015
Sep 12, 2015 at 10:53 AM UTC
Billedrammer og Neonlys
Jeg var så lykkelig, og du var så lykkelig, og vi var så glade og lykkelige i øjeblikket. Vi var så forelskede den aften at byen bare hang som et maleri bag os. Du talte med en lav stemme, der fik højlydte grin ud ad mig, og så råbte vi et par gange at folk så smukke ud. Jeg tror at vi udgjorde et flot par der i mørket ved siden af neonlysene i søerne. Du sagde at du elskede mig fra Alaska og tilbage, og jeg svarede at du var skør. Du kastede dit hovede tilbage og smilte til hvad der lignede himlen, og så tog vi metroen fra Frederiksberg til Nørreport og løb til Marstalsgade med en rosé vi havde lånt af kiosken. Ad den smalle gade kiggede på høje bygninger og lod som om de alle var Eiffeltårnet. Vi kiggede ind ad folks små vinduer, og så de liv som jo foregår bag mure af beton. Et par som skændtes, og vi svor at det aldrig skulle være os. En far der lagde sin datter til at sove i en drømmeseng, som fik tårer frem i mine øjne. Du spurgte hvorfor jeg græd på en fredag aften, og jeg fortalte dig om min far som var forskruet og fanget i en billedramme på en villavej. Så kyssede du mig og sagde at mennesker bliver skøre af at leve i billedrammer. At de før eller siden knækker glasset, fordi at alt ilten forsvinder. Vi ville aldrig leve i en billedramme. Vi var de typer som man ville se på storskærm over Rådhuspladsen. Røde neonlys over alle menneskerne i billedrammer. Vi sov i min lejlighed på gulvet, fordi at sengen var for mennesker i billedrammer og vi var jo neonlys i forhold til de glødepærer. Og da vi vågnede, kiggede du på mig som om alt ilten var forsvundet ud ad rummet. Undskyldende over at have trukket vejret for dybt. Jeg forstod det ikke, men du fortrød mig lidt tror jeg. Du fortalte at du skulle hjem, hvor du derefter kindkyssede mig og forsvandt ud ad entreen. Du var ikke forelsket i mig trods gode kys og neonlys. Jeg var lidt ked af at jeg nåede at forelske mig i løbet af en nat. Men hey det var jo ikke din skyld. Det er jo hvad der sker, når man drikker hvidvin på tom mave.
Continue reading...
2
Noć je. I vetar… Iz daljine dopire sove huk. Ona je noćna ptica. Kao ja… Oboje krećemo u lov. Noću. To je naše breme. Ali ja lovac nisam. Tvoj muž me lovi noćima. Ja sam divljač. Divljač, čiji ukus mu ne odgovara. Kad iz sna me prene uzdah. Uzdah tvoj. Uzdah gladne vagine. Za goli se život borim. Ti i on gužvate postelju. Pripitomiću te. Ali ipak pojesti… Tvoga muža. I pušku. I metke. I noć.
0
Mar 8, 2015
Mar 8, 2015 at 6:44 PM UTC
tvoj muž
din historie rodfæster en sandhed i mig om cigarrøg og fremmede mennesker deres magt over kønnet og min krop i forestillingen; jeg mister arme jeg ser mit kød hvordan det forsvinder                (det nemme er at falde fra) indersiden af låret   mavens rundhed    brysternes buen     ansigtets rene træk mine læber; deres måde at skille på nu vender jeg dem altid på vrangen før jeg går ud i alle disse berøringer disse berøringer i én smeltet masse af hud og hår * I just want you to know (jeg ser ikke længere hendes ansigt) i minderne; kun krop kun krop kun krop * der vokser et svigt i mig i mine øjenvipper når jeg græder tårer   som rammer andres hudlag diffunderer fra væske til følelse til en berøring to mennesker imellem vores relation er ikke andet end tag på hud og afstumpede nik gennem bevoksede ***   * I metroen; altid metroen et ikke *** vi kører imod et transportmiddel der opsluger. du kan se det i øjnene på disse ”mennesker” i ikke-rummet. og ud på skinnerne, de drømmer, stigende over kanten. En stemme; attention à la marche en descendant du train og jeg retter opmærksomhed, for jeg stoler mere og mere  på stemmer uden ansigter på højtalermagt end på alle de mennesker, jeg kender. * I metroen; jeg er så træt af at være træt af hans opførsel catcalling som fænomen, der stammer fra metroens ikke-rum det må det gøre ! den opslugende kraft, han kan lugte den den hænger i luften, og alle er usikre må man gerne efterlade sit liv inden man stiger ind? attention à ton corps et ta voix du ved aldrig hvilket ansigt han bærer * det er en forventning om at være utilpas, der bor i mig. en forventning om at blive catcallet at mærke fremmede mænds hænder på min krop at iklæde mig tøj jeg tør gå alene hjem i at sove på gulvet hos venner for at undgå natbussen * jeg ved godt at ikke alt er mit eget valg * og jeg brækker mig i metroen i en uber på gaden i min egen opgang og jeg skammer mig over skammen den skam forbundet med fremmedes ord og handlinger * du ventede engang på boulevard Saint-Denis og en mand spurgte dig om hvor meget du kostede for at være hans én hel nat og det tog mig én hel dag at forstå din tavshed overfor ham han kan ikke gå og forvente at alle kvinder på gaden potentielt kan være hans til den rette pris VI EJER IKKE HINANDEN OG JEG ER TRÆT AF MIG SELV NÅR JEG LØBER VEJEN FRA MIN METRO TIL MIN HOVEDDØR og ånder lettet op         bag en låst dør
0
Aug 22, 2019
Aug 22, 2019 at 9:08 AM UTC
Om metroen
din historie rodfæster en sandhed i mig om cigarrøg og fremmede mennesker deres magt over kønnet og min krop i forestillingen; jeg mister arme jeg ser mit kød hvordan det forsvinder                (det nemme er at falde fra) indersiden af låret   mavens rundhed    brysternes buen     ansigtets rene træk mine læber; deres måde at skille på nu vender jeg dem altid på vrangen før jeg går ud i alle disse berøringer disse berøringer i én smeltet masse af hud og hår * I just want you to know (jeg ser ikke længere hendes ansigt) i minderne; kun krop kun krop kun krop * der vokser et svigt i mig i mine øjenvipper når jeg græder tårer   som rammer andres hudlag diffunderer fra væske til følelse til en berøring to mennesker imellem vores relation er ikke andet end tag på hud og afstumpede nik gennem bevoksede ***   * I metroen; altid metroen et ikke *** vi kører imod et transportmiddel der opsluger. du kan se det i øjnene på disse ”mennesker” i ikke-rummet. og ud på skinnerne, de drømmer, stigende over kanten. En stemme; attention à la marche en descendant du train og jeg retter opmærksomhed, for jeg stoler mere og mere  på stemmer uden ansigter på højtalermagt end på alle de mennesker, jeg kender. * I metroen; jeg er så træt af at være træt af hans opførsel catcalling som fænomen, der stammer fra metroens ikke-rum det må det gøre ! den opslugende kraft, han kan lugte den den hænger i luften, og alle er usikre må man gerne efterlade sit liv inden man stiger ind? attention à ton corps et ta voix du ved aldrig hvilket ansigt han bærer * det er en forventning om at være utilpas, der bor i mig. en forventning om at blive catcallet at mærke fremmede mænds hænder på min krop at iklæde mig tøj jeg tør gå alene hjem i at sove på gulvet hos venner for at undgå natbussen * jeg ved godt at ikke alt er mit eget valg * og jeg brækker mig i metroen i en uber på gaden i min egen opgang og jeg skammer mig over skammen den skam forbundet med fremmedes ord og handlinger * du ventede engang på boulevard Saint-Denis og en mand spurgte dig om hvor meget du kostede for at være hans én hel nat og det tog mig én hel dag at forstå din tavshed overfor ham han kan ikke gå og forvente at alle kvinder på gaden potentielt kan være hans til den rette pris VI EJER IKKE HINANDEN OG JEG ER TRÆT AF MIG SELV NÅR JEG LØBER VEJEN FRA MIN METRO TIL MIN HOVEDDØR og ånder lettet op         bag en låst dør
Continue reading...
72
Klokken er lidt i fire Jeg er lysvågen Måske er det fuglenes sang som holder mig oppe Eller måske er det den store måne som lyser lige foran mit vindue Nogle gange går den væk og så savner jeg den Åh hvor jeg ville ønske at jeg kunne sove
0
Jun 3, 2015
Jun 3, 2015 at 4:12 PM UTC
Lad mig sove
Sløret sin 
 Sløret syn 
 Ved ikke hvad jeg skriver 
 Ved ikke helt hvad jeg laver 
 Jeg er fuld 
 Drukket lidt for meget ***** 
 Jeg lugter af røg
 Jeg ryger for meget 
Men jeg ryger jo ikke ? 
 Eller jo 
Men overbeviser mig selv om jeg ikke gør 
 Skriver til folk 
Som nok alligevel er lidt ligeglad med mig 
 Jeg er træt
 Vil sove 
I min egen seng 
 Men ligger ihvertfald ikke i den
0
Jan 25, 2015
Jan 25, 2015 at 6:22 PM UTC
Lørdag/Søndag
dem der af alle eller ingen grund er oppe om natten mens det dæmpende tæppe af mørke synger alle til køjs de åbne øjne i natten dem der ikke burde være men alligevel er dem der har mest at tænke over og mest af alt burde sove
0
May 31, 2015
May 31, 2015 at 4:28 PM UTC
8//
Natten kribler ind under min hud og medbringer de negative tanker I morgen er endnu en dag og jeg vil bare sove
0
Sep 4, 2014
Sep 4, 2014 at 6:00 PM UTC
Søvn
Søvn er en spøjs tidsfordriv Driver med vores tid, næsten ligesom vi selv gør I overskud er det overvurderet og underordnet I underskud er det undervurderet og overtagende Kommer naturligt ligesom hik i timen og snøft i januar Men det er da dumt at bruge halvdelen af sit liv på egentlig ikke at opleve noget Men ................................................   det                                 er                            også                            dumt                                 ikke                                               at sove Så godnat..........................................
0
Jan 19, 2015
Jan 19, 2015 at 3:45 PM UTC
sov sødt
DET ER LIGSOM MØRKET. SOM AT SOVE. FOR AT DRØMME. SÅ AT VÅGNE. JEG VIL FLYGTE.
0
Jan 14, 2018
Jan 14, 2018 at 4:10 PM UTC
...
gode veninder der snakker løs om liv og død om kærlighed og fester om glæde og sorg på en kold marts aften hvor vi begge havde lyst til at drikke rødvin jeg ved at du er den eneste jeg kan regne med vinden blæser i dit sorte hår og dine store øjne betragter mig mens jeg snakker du lytter en rød flaske papvin og **** cigaretter senere ligger vi begge i vores senge og tænker og jeg ved at du tænker i samme baner som jeg om liv og død om kærlighed og fester om glæde og sorg og jeg ved at vi begge vil sove trygt for rødvinen har bedøvet os og røgen har fyldt vores sorte lunger op og vi har hinanden for gode veninder de snakker løs
0
Mar 16, 2015
Mar 16, 2015 at 5:06 PM UTC
mandag
jeg har lært at gå tidligt i seng for at prøve det med at sove alene men hvordan skal jeg dog kunne lære at fylde al den her plads ud helt alene så jeg brænder huller i lagenet og laver et omrids af dig og lukker øjnene og lader som om du holder om mig og kysser min pande til jeg sover men når jeg vågner er der ikke andet tilbage end brændte huller og rådne minder så igen i morgen vil jeg gå i seng klokken 20:30 og gentage det hele igen til den dag du kommer tilbage så jeg ikke behøver lære at sove alene
0
Oct 6, 2014
Oct 6, 2014 at 2:34 PM UTC
20:30
For når jeg ikke kan sove Og ligger på siden Så triller tårerne Lige så stille mens tiden Langsomt dræner kroppen For energi og den resterende glæde Altså det der holder mig i live Jeg snøfter og hikster lidt mere Og venter egentlig på At min energidrænede krop bliver tung Samt mine øjnes låg lukker Så jeg kan glemme Og så jeg kan sove Men jeg har kvalme Og nattens sorte lys Omfavner mig tæt Og kvæler ilten i takter Så jeg snapper efter vejret Og mine øjne bliver fugtige Jeg ligger nu ikke længere på siden
0
Apr 5, 2015
Apr 5, 2015 at 11:39 AM UTC
Når det er nat
hvorfor sove når man kan lave skolearbejde???!??     lad os blot synke i dette mudder af ligegyldighed og                                          falde ind i vanernes vold, kan man undslippe? kan man forsvinde fra Det Skemalagte Liv?        et klip-selv-ud liv, masseproduceret lige præcis til dig og dine behov                             skal vi ikke sige det i hvert fald. det er    n e m t             nemt                                   konformt, kedeligt, gråt
0
Sep 9, 2015
Sep 9, 2015 at 5:04 PM UTC
masseproduktion af blomstrende hjerner (dyb ironi)
duggen var frisk og klokken var lidt hovedpine og halv åbne øjne her er jeg hvem er det rundtosset og forvirret efter igår 13 nye billeder beviser på jeg var væk og ikke helt ædru ligger og stirre ud i intetheden det gør mig irriteret hvorfor kan jeg ikke sove..
0
May 10, 2015
May 10, 2015 at 6:45 PM UTC
stjernestøv og sølvrus
Please tag telefonen Jeg lover jeg er færdig med at råbe Har skrevet til din bror Ved godt det er strengt at gøre ham til mellemmand Jeg kan bare ikke sove når vi er uvenner "Han er svær at komme i kontakt med Han siger han ringer i morgen Og du skal ikke være bekymret"
0
Dec 20, 2016
Dec 20, 2016 at 6:28 PM UTC
-
jeg vil ikke sove og jeg ved ikke rigtigt hvorfor måske er det fordi at når jeg vågner igen er der en helt ny dag en hel dag til uden dig dagen forinden var svær nok jeg er ikke sikker på at mit hjerte kan holde sig kørende på sin reservegenerator så lang tid endnu en hel ny dag helt uden dig morgensolen ginder salt i mine åbne sår
0
Aug 4, 2015
Aug 4, 2015 at 1:40 PM UTC
mit savn
Jeg havde et mararidt den aften, så du hentede mig fordi jeg var bange for at sove igen. Kl 2 den onsdag kunne man se os køre langs vandet mens du kiggede på mig med glade øjne og coldplay talte til os. Vi stoppede og sad under en paraply mens vi talte stjerner, og du talte om pigen du var sammen med i lørdags, og jeg drak øl og lagde mærke til at dine øjne kunne smile tydeligere end din mund. Du fortalte at du nok udnyttede hende og jeg lyttede bare. Kiggede lidt på dit ansigt. Det regnede egentlig ikke, men vi havde det rart under den mørkeblå paraply. Vores egen lille himmel af polyester. Jeg fortalte dig at mine fregner var min yndlings fejl og du smilte til mit ansigt uden at sige noget. Jeg tror du prøvede at tælle dem. Alle mine små fejl. I bilen kyssede du min næse og sagde at jeg skulle drømme sødt denne gang, og jeg luntede op ad trapperne imens jeg så stjerner gennem opgangsvinduerne. Himlen havde jo fregner ligesom mig. Nu er jeg stadig bange for at sove; Men det er nok mere fordi jeg er bange for at sommerfuglene i min mave kommer fra mere end de øl jeg drak.
0
Aug 12, 2017
Aug 12, 2017 at 7:03 AM UTC
En himmel af polyester