"sorg" poems
Fingerprints and fibers,
Accumulated talk,
Whispers in the corners,
Bodies demarcated in chalk
On the marble courtroom stairs.
His misery became a pall.
With mourning signs in splattered pairs,
Red flowers on the wall.
All that he had left behind was grief
And powerless rage,
A Tansu chest in high relief,
A coiled brass clock fatigued with age.
Retreating to a white house in Simrishamn,
He’d walk his dog along the shore,
Find sterile clues amongst the sands,
And travel a ferry between two lands.
And now: An experiment! Blame Google Translate for this weird (?) Swedish translation: Please tell me if this is a bad translation!
Fingeravtryck och fibrer,
Ackumulerat samtal,
Viskar i hörnen,
Kroppar avgränsad i krita
På marmor rättssal trappor.
Hans elände blev en pall.
Med sorgsignaler i splatterade par,
Röda blommor på väggen.
Allt som han hade lämnat var sorg
Och maktlös raseri,
En Tansu bröst i hög lättnad,
En spolad mässingsklocka utmanad med åldern.
Att återvända till ett vitt hus i Simrishamn,
Han skulle gå sin hund längs stranden,
Hitta sterila ledtrådar bland sandarna,
Aug 27, 2018
Aug 27, 2018 at 12:24 PM UTC
I Homers Odyssé skrives en tragedie
som en komedie
i sorg søger vi jo glæde
jeg ønsker ikke at fremvise ængstelige optrædener
at gemme mine sorger bag lyksalige ord for evigt
sceneskrækken holder mig ude af rampelyset
og angsten holder mig ude af mig selv
andres polerede selvsikre personligheder
filer min til roden
komiker bliver jeg nok aldrig
men måske en glemt tragedie
Aug 28, 2015
Aug 28, 2015 at 1:26 PM UTC
De siger, at det er ægte kærlighed, når din partners glæde, bliver din glæde. Jeg er ikke enig. Jeg tror, at det er ægte kærlighed når din partners sorg bliver din sorg.
Jan 26, 2014
Jan 26, 2014 at 4:43 PM UTC
Du har båret rundt på et hjerteformet stykke glas hele livet indtil du tabte det på det gulv der udløste smerten
Glasset smadrede og splittede derefter til atomer
Du prøvede at samle det men du fik glasskår ind mellem fingrene og du blødte sådan
Du lod glasskårene ligge i et skab, satte en lås på og smed nøglen væk
Nu vandrer du rundt med cigaretskodder i skoene og græder rødvin, du lader natten spise dig rå og sover på en pude der ikke er din
Der går dage og der går år
Du glemmer din identitet og ønsker ikke at redes mere, du har glemt alt om det glasformede hjerte
Du var sikker på du gik alene i mørke gyder, men jeg har set dig og skriver dystre men smukke digte om dit knuste hjerteformede glas
Hvis du læser disse ord en dag skal du smage på dem og skylle dem ned med kogende vand
Jeg skrive dette digt i håb om du vil finde ud af du kan samle glasset og undgå angst og omklamrende sorg
Du skal finde nøglen, det kan tage tid men når du står med den i hånden skal du gå hen til skabet og du skal kysse glasskårene
Du vil bløde og du vil græde men så vil du mærke befrielse
Du vil vide at ingen psykolog eller ingen mand ville kunne samle det men kun din egen tro på livet
Du vil dø en dag og det kan være i morgen sågar som det kan være om tredive år men hjertet der før var af glas er solidt metal og du vil ikke lade nogle tabe det på jorden
Feb 2, 2015
Feb 2, 2015 at 4:09 PM UTC
Du er udefinerbar
Du giver kun mening, når jeg placerer dig
Et sted mellem mine sansers sammenfald
Gennem kropslig perception
Du er den nerve, der danser på min læbe
En prik på grænselandets ukendte terræn
Hvor ellers kun sorg og glæde bugter sig
Mellem to mundvige
Du er den hvide bue ved roden af min negl
En betydningsnuance lige under overfladen
Så fængende for min opmærksomhed
Indtil du forsvinder
Du er følelsen lige inden mine nys
Et fremmedartet forventningsfænomen
Skønt forårsaget af ubekendt irritament
Så uforligneligt uforløst
Du er varmen fra solstrålen mod min hud
Der omfavner mig og kysser min kind
Et momentant strejf af glæde og lykke
Som stryger flygtigt forbi
May 4, 2015
May 4, 2015 at 11:00 AM UTC
Jeg savnr at elskes,
at varmes,
at kunne elske.
Der sker noget som jeg ikke kender til
og der rører sig noget i hele min krop,
den ryster,
den ryster afsindigt meget.
Jeg vågner og hører lyden af en knorren og fuglene i baggrunden,
det er nat,
jeg kunne mærke dig i et par sekunder,
inden jeg drukner i sorg og det er kulsort.
Hvad er det sker? I hvad befinder jeg mig?
Jeg løber væk fra det onde,
men kan kun finde læ under et træ
fyldt med sorte fugle.
Hvad er det der sker?
Hvorfor er der ingen der kan røre mig,
holde om mig,
varme mig?
Jeg er forladt og dog er alt og alle rundt om mig.
Feb 1, 2015
Feb 1, 2015 at 2:51 AM UTC
Jeg så dig manisk prøve at sætte bladene tilbage på træerne
Du frygtede vinteren
Og sneen der lå i din have, var den ****** jeg bad dig om at holde dig fra
Du drak bekymrende mange kopper kaffe og intimitet blev byttet ud med navne der blev glemt og kroppe der blev afstraffet
Du mistede dig selv i cigaretrøg og rygende sorg
Jeg sidder foroven med fryd under tandkødet og
Tænker på, den karma jeg fortalte ville ramme dig
Da du ødelagde mig
De vintenætter
Nov 13, 2014
Nov 13, 2014 at 3:40 AM UTC
søvnløsheden banker på
men braser ind uden tilladelse
og jeg ved hverken
hvad jeg skal gøre af
hænder
fødder
hjerne
hjerte
tårer
latter
sorg og glæde
sjæl og følelse
for post-depressionen bliver siddende lidt endnu
og den bliver siddende lidt for længe
til jeg er gennemhullet af savn og 7 års
post-depressioner
Oct 21, 2014
Oct 21, 2014 at 7:21 PM UTC
du har brugt to år på at fortælle mig
at regnen på din rude, lyden af dråberne, der faldt tungt,
lød som mit grin; beroligende og uendeligt
at bladene, der falder til jorden, midt i oktober, så sørgelige ud, og du svor på
at sådan en sorg, den mangel af glæde og lys, sådan skulle jeg aldrig føle
og smagen af kaffe, dit yndlings drug, var præcis som du så mig;
varm, stærk, vedvarende og efterlod dig med tanken om, hvornår du kunne få mere
tre uger har jeg nu været foruden disse ord
din berøring
dit nærvær
tre uger fyldt med kaffe, regn og efterår, men intet har jeg hørt
måske du skulle have brugt mindre tid på at snakke
og mere tid på at elske mig
Jun 14, 2014
Jun 14, 2014 at 3:59 AM UTC
Ta meg av bremsen. Legg meg inn og legg ett teppe over min -kropp-
Ligg med meg i halsen. Ta din mørke visdom og hjelp meg ut.
Gå med smååå steg. Bort mot meg.
Ta meg inn og,, drep min sorg
og drep min sorg og drep min sorg og drep den.
Nov 15, 2013
Nov 15, 2013 at 5:27 PM UTC
Føler ikke glæde Men heller ingen sorg
Føler mig ikke fortabt Men heller ikke fuldendt
Føler ingen smerte Men heller ingen glæde
Føler mig ikke hel Men heller ikke halv
Føler mig ikke vissen Men heller ikke blomstrene
Føler intet for dig Som du føler for mig
For tiden er gået i stå rundt om mig, og jeg føler Intet
Jul 5, 2015
Jul 5, 2015 at 12:42 PM UTC
tomheden spiser dig
den kommer stille og roligt
langsomt og næsten
ubemærket
den overtager dig
fryser dig ned og sørger for
at du ikke føler noget
udover den
ingen glæde
ingen sorg
kun
tomhed
Oct 25, 2014
Oct 25, 2014 at 1:00 PM UTC
Rimen har lagt sig
Fjorden er gemt
I smug ryger jeg
Hellige substanser
Du bryder mit tabu
èn chance for at leve
Mine hemmeligheder strømmer
Ud på hver en læbe
Efter at røbe hendes sorg
Fordærvede jeg mig selv
Djævlen lod jeg tage over
Mit sind
Og min sjæl
Nu itu
Er de begge
Men hellige substanser
Ryger jeg i smug
For de nu
Kan fortælle min historie videre
Til enhver der tør lytte
Til de hellige substanser
Jeg ryger i smug
Mar 27, 2015
Mar 27, 2015 at 4:30 AM UTC
gode veninder
der snakker løs om liv og død
om kærlighed og fester
om glæde og sorg
på en kold marts aften
hvor vi begge havde lyst til at drikke rødvin
jeg ved at du er den eneste jeg kan regne med
vinden blæser i dit sorte hår
og dine store øjne betragter mig mens jeg snakker
du lytter
en rød flaske papvin og **** cigaretter senere
ligger vi begge i vores senge og tænker
og jeg ved at du tænker i samme baner som jeg
om liv og død
om kærlighed og fester
om glæde og sorg
og jeg ved at vi begge vil sove trygt
for rødvinen har bedøvet os
og røgen har fyldt vores sorte lunger op
og vi har hinanden
for gode veninder
de snakker løs
Mar 16, 2015
Mar 16, 2015 at 5:06 PM UTC
Han har den her teori om, at livet er én stor lidelse, og meningen med det hele er udfordringen i at vi skal forsøge at holde os ignorante, og finde de ting i verden, som får os til at glemme denne sorg. Som får det hele til ikke at stinke, selv hvis det bare er for en stund. Siden han fortalte mig dette stoppede jeg med at ønske at han så mig som sin elskede - det ved jeg, at han aldrig ville kunne give mig. Nu stræber jeg bare efter at være den ene person som får ham til at glemme at han har det sådan. Jeg vil være hans pusterum, hans tilflugt. Måske endda den, som får ham til at ændre dette deprimeret syn på verdenen.
Sep 25, 2016
Sep 25, 2016 at 2:49 PM UTC
Og de sorte briller er smartest
Det har jeg altid syntes
Men med dem jeg kun kan se smerte og sorg,
for de sorte briller intet lys over dagen bringer
De hvide briller har jeg fået af dig
Helt nye og fra Chanel
Med dem kan jeg se det hele,
for de hvide briller livet med sig bringer
"Tag de hvide briller på" sagde du
Jeg synes de klemmer,
men jeg beholder dem på
Nov 26, 2014
Nov 26, 2014 at 1:01 PM UTC
og med et enkelt **** i luften
svævede jeg hele vejen hjem
gav slip
på alle mine uforklarlige tanker
om os to
fordi jeg så dig jo
for fanden hvor jeg så jer
da du så fint placerede
dine perfekte læber mod hans
som for ham måske var en lynhurtig scoring
men for mig
en oase af tårer
efterfulgt af [sangen] på repeat
og sorg løbende helt ned igennem mine forfrosne fingerspidser
ligeledes brændende på mine våde kinder
og overalt i min krop
over dig
og jeg selv lige så
jeg stivnede
luftgennemgangen i min hals
slog dobbeltknuder
de dobbeltknuder du har lært mig
jeg fandt fænomenet i at trække vejret
som umuligt
ligesom alt andet er
fuldstændig umuligt
en kort spillefilmsscene
printet dybt i mit sind
jeg ryster og skælver ved tanken om
øjeblikket jeg så jer
og dine øjne fangede mine i mørket
og trængte helt indtil det dybeste sted i mig
hvad tænkte du egentlig?
da du så lige igennem mig
kunne du se smerten i mine øjne?
jeg husker mit syn som utroligt sløret den aften
men i dét øjeblik, har det aldrig været skarpere
Sep 5, 2016
Sep 5, 2016 at 5:20 PM UTC