"sommeren" poems - Hello Poetry

for blot få timer siden dansede vi rundt på bare fødder i vores egen glædesrus og følte os hjemme hos hinanden alle sammen alle 8 og alt hvad der hed kaotisk travlhed og stress symptomer var druknet i afslappethed og glæden ved at være en smule rødvins-hovedpine men hvad var det når livet var så godt og nu sidder jeg her og kan ikke længere tælle til 8 men kun til 1 og det hele er så tomt og stille og spredt for alle vinde og selvom jeg har prøvet det 10 gange de sidste 7 år så vænner jeg mig aldrig til det med at sige farvel og slippe det så jeg lukker øjnene og tænker at hvis jeg bare presser øjnene sammen længe nok og tror nok på det så er jeg ikke alene når jeg åbner øjnene igen men som så mange gange før bliver jeg skuffet og så er det at det går op for mig at sommeren kommer hurtigt og den tager minderne og nye oplevelser med og vi vil skabe ligeså værdifulde minder om kaffe i solskin og cigaretter på terassen i morgendis så mens jeg venter vil jeg lukke øjnene og smile ved hvert et ord og hvert et minde se hver en bevægelse og høre hver en stemme for mig og drikke min mandags kaffe og smile et smil der oplyses af pulverstjerner på himlen og vide at næste gang jeg lukker mine øjne på en stille søndag nat er jeg ikke alene når jeg åbner dem igen

0

Oct 19, 2014

Oct 19, 2014 at 6:18 PM UTC

emilie-s-jensen

en stille søndag nat

for blot få timer siden dansede vi rundt på bare fødder i vores egen glædesrus og følte os hjemme hos hinanden alle sammen alle 8 og alt hvad der hed kaotisk travlhed og stress symptomer var druknet i afslappethed og glæden ved at være en smule rødvins-hovedpine men hvad var det når livet var så godt og nu sidder jeg her og kan ikke længere tælle til 8 men kun til 1 og det hele er så tomt og stille og spredt for alle vinde og selvom jeg har prøvet det 10 gange de sidste 7 år så vænner jeg mig aldrig til det med at sige farvel og slippe det så jeg lukker øjnene og tænker at hvis jeg bare presser øjnene sammen længe nok og tror nok på det så er jeg ikke alene når jeg åbner øjnene igen men som så mange gange før bliver jeg skuffet og så er det at det går op for mig at sommeren kommer hurtigt og den tager minderne og nye oplevelser med og vi vil skabe ligeså værdifulde minder om kaffe i solskin og cigaretter på terassen i morgendis så mens jeg venter vil jeg lukke øjnene og smile ved hvert et ord og hvert et minde se hver en bevægelse og høre hver en stemme for mig og drikke min mandags kaffe og smile et smil der oplyses af pulverstjerner på himlen og vide at næste gang jeg lukker mine øjne på en stille søndag nat er jeg ikke alene når jeg åbner dem igen

64

Vi fik jo hinanden til sidst Som dagen smeltede ind i aftenen og vi to ind i hinanden Den torsdag i (Hjerter)kongens by Du lovede mig sommeren i bytte for et løfte om at finde min vej tilbage til dig Satte mit bryst i brand og ilden er endnu ikke slukket Af askerne opstod vores begyndelse

0

Nov 7, 2016

Nov 7, 2016 at 12:03 PM UTC

sleepwritings

Vores tilblivelsesmyte

Vi fik jo hinanden til sidst Som dagen smeltede ind i aftenen og vi to ind i hinanden Den torsdag i (Hjerter)kongens by Du lovede mig sommeren i bytte for et løfte om at finde min vej tilbage til dig Satte mit bryst i brand og ilden er endnu ikke slukket Af askerne opstod vores begyndelse

10

10cc spiller uendeligt følelser jeg ikke troede fandtes Brusende som sommeren når den skyller livet op på land "And you're looking for an answer in her eyes" Synger for mine egne skjulte skatte Afkroge af følelser jeg ikke havde før 10cc kender mig bedre end jeg selv Bruser sommerens liv frem på en vinterdag

0

Jan 28, 2015

Jan 28, 2015 at 5:10 PM UTC

annastorm

10cc kender mig bedre end jeg selv

10cc spiller uendeligt følelser jeg ikke troede fandtes Brusende som sommeren når den skyller livet op på land "And you're looking for an answer in her eyes" Synger for mine egne skjulte skatte Afkroge af følelser jeg ikke havde før 10cc kender mig bedre end jeg selv Bruser sommerens liv frem på en vinterdag

7

Vi havde et godt efterår os to. I skyggen af træet gennem enden af sommeren, indtil blade af bronze faldt i hovedet på os. Små kys på mit ansigt mens jeg sov, som fik mig til at drømme hver nat imens du så på mine fregner og små lykkelige, lukkede øjenlåg. Men ungdoms kærlighed er vel lavet af plastik, og nu er plastikken brandt fast på kogepladen i mit køkken af aluminium, og jeg skal rydde det hele op. Og det eneste jeg laver nu er at spekulere på om det enten er for sent til at drikke kaffe eller for tidligt til at drikke mig fuld, og jeg er trist efter dig. Nu spiser jeg ude hele tiden, selvom det er sidst på måneden og de halvtredsere jeg har kan tælles på en hånd, fordi jeg er bange for at brænde mere på i køkkenet. Men en halv pakke smøger, et par hundrede kroner og en nuddelboks kunne jeg leve af, hvis du ville kysse mine fregner igen.

0

Jul 21, 2015

Jul 21, 2015 at 8:57 PM UTC

llcb

Plastik

Vi havde et godt efterår os to. I skyggen af træet gennem enden af sommeren, indtil blade af bronze faldt i hovedet på os. Små kys på mit ansigt mens jeg sov, som fik mig til at drømme hver nat imens du så på mine fregner og små lykkelige, lukkede øjenlåg. Men ungdoms kærlighed er vel lavet af plastik, og nu er plastikken brandt fast på kogepladen i mit køkken af aluminium, og jeg skal rydde det hele op. Og det eneste jeg laver nu er at spekulere på om det enten er for sent til at drikke kaffe eller for tidligt til at drikke mig fuld, og jeg er trist efter dig. Nu spiser jeg ude hele tiden, selvom det er sidst på måneden og de halvtredsere jeg har kan tælles på en hånd, fordi jeg er bange for at brænde mere på i køkkenet. Men en halv pakke smøger, et par hundrede kroner og en nuddelboks kunne jeg leve af, hvis du ville kysse mine fregner igen.

1

da vi først mødtes plantede du liljer på min altan og roser i mit sind og over sommeren kom du gerne forbi for at pleje og vande dem og elskede at se dem vokse men det blev oktober og ikke alle blomster kan klare kulden og langsomt visnede alt nu er liljerne faldet sammen og jeg går ikke ud på min altan længere rosenbladene er faldet af der er kun torne tilbage i mit sind og jeg kan mærke at jeg slår rødder

0

Oct 10, 2014

Oct 10, 2014 at 2:17 AM UTC

nikoline

min tid med en gartner

da vi først mødtes plantede du liljer på min altan og roser i mit sind og over sommeren kom du gerne forbi for at pleje og vande dem og elskede at se dem vokse men det blev oktober og ikke alle blomster kan klare kulden og langsomt visnede alt nu er liljerne faldet sammen og jeg går ikke ud på min altan længere rosenbladene er faldet af der er kun torne tilbage i mit sind og jeg kan mærke at jeg slår rødder

25

lakerede negle tanken om et eventyr; på vej computergeneret velbefindende høj hestehale - en forandring, nye muligheder, nye udtryk anderledes udstråling velovervejet, pludseligt hjemmegroet plante, fejet gulv, følelsen på et stykke papir, efterladt sammenkrøllet, gult kondenseret vand på ruderne, kondenseret personlighed dovenskab, at gøre sig umage talemåder, ordsprog, genanvendelige, omvendelige jyske genbrugsforretninger, savner sommerferien sommeren, limfjorden, kunsten, garderobefornyelse lånte LP'er, bøger jeg aldrig får læst sæt tempoet ned; umuligt vi lever i en hurtig verden alt snurrer alle søndage føles underlige

0

Nov 22, 2015

Nov 22, 2015 at 8:58 AM UTC

en-anonym-skikkelse

velovervejet

lakerede negle tanken om et eventyr; på vej computergeneret velbefindende høj hestehale - en forandring, nye muligheder, nye udtryk anderledes udstråling velovervejet, pludseligt hjemmegroet plante, fejet gulv, følelsen på et stykke papir, efterladt sammenkrøllet, gult kondenseret vand på ruderne, kondenseret personlighed dovenskab, at gøre sig umage talemåder, ordsprog, genanvendelige, omvendelige jyske genbrugsforretninger, savner sommerferien sommeren, limfjorden, kunsten, garderobefornyelse lånte LP'er, bøger jeg aldrig får læst sæt tempoet ned; umuligt vi lever i en hurtig verden alt snurrer alle søndage føles underlige

18

enden er nær enden på vores struktur-givne frihed jeg har aldrig rigtig været andet end elev først og fremmest produktionens indlærte prioritering i min knoglemarv vi knækker uden skemaer over vores hverdag, hver dag er ikke vores jeg har drømt om sommeren, om varmen og nu er den her den stikker piskesmældssmil på solskinsform vi sveder ingen gylden middelvej forude vi fortsætter af den grå middelvej slørede gråzoner v a r m e b ø l g e r jeg keder mig; jeg er overvældet alt er for meget og alt er for lidt smiler til damen med demens i min gård, tænker på vejarbejdet på støvet mine lår er klistret fast til stolen jeg føler mig smaragdgrøn og rislende som en å vi lukker af for verden de sagde ikke farvel til mig er det kikset at være ordentlig? kan jeg tillade mig at smile til jer? kan jeg sige godmorgen uden at rødme over min akavethed? TOLERANT ER IKKE ENSBETYDENDE MED SVAG VENLIG ER IKKE SYNONYM FOR MINDREVÆRDIG der ligger så meget forude og jeg kan ikke rigtig begribe det ikke forestille mig mere end det, der skal overkommes en eller anden gang må det jo komme til mig det der livsglæde

0

May 25, 2016

May 25, 2016 at 8:11 AM UTC

en-anonym-skikkelse

Untitled

enden er nær enden på vores struktur-givne frihed jeg har aldrig rigtig været andet end elev først og fremmest produktionens indlærte prioritering i min knoglemarv vi knækker uden skemaer over vores hverdag, hver dag er ikke vores jeg har drømt om sommeren, om varmen og nu er den her den stikker piskesmældssmil på solskinsform vi sveder ingen gylden middelvej forude vi fortsætter af den grå middelvej slørede gråzoner v a r m e b ø l g e r jeg keder mig; jeg er overvældet alt er for meget og alt er for lidt smiler til damen med demens i min gård, tænker på vejarbejdet på støvet mine lår er klistret fast til stolen jeg føler mig smaragdgrøn og rislende som en å vi lukker af for verden de sagde ikke farvel til mig er det kikset at være ordentlig? kan jeg tillade mig at smile til jer? kan jeg sige godmorgen uden at rødme over min akavethed? TOLERANT ER IKKE ENSBETYDENDE MED SVAG VENLIG ER IKKE SYNONYM FOR MINDREVÆRDIG der ligger så meget forude og jeg kan ikke rigtig begribe det ikke forestille mig mere end det, der skal overkommes en eller anden gang må det jo komme til mig det der livsglæde

24

Halvnøgne træer hvis blade brænder selvlysende i en blændende sol svajende grene vinker sommeren farvel i stikkende kold efterårsvind

0

Oct 18, 2015

Oct 18, 2015 at 8:25 AM UTC

ukendtp1

Efterår

Halvnøgne træer hvis blade brænder selvlysende i en blændende sol svajende grene vinker sommeren farvel i stikkende kold efterårsvind

6