"smule" poems - Hello Poetry

jeg husker ikke meget fra den nat jeg husker blot at s-toget tog mig til et sted mellem himmel og jord hvor stjernerne vendte sig og tiden stod stille din station der hvor alting gjorde ondt men hvor solen altid skinnede på februar morgner selvom det regnede mod ruden og håbet stod højt med solen det der gemmer sig jeg sad på din sengekant og kiggede på dine øjenlåg jeg ved godt hvor meget der foregår inde bag de øjenlåg en helt ny verden som ingen ser fordi du aldrig holder dine øjne åbne længe nok følelsesløsheden og jeg stryger din kind og dine skægstubbe kradser mine fingre du vågner og spørger om jeg ikke ligger mig ned til dig hvor har du været jeg smiler bare og svarer at jeg har været der hvor stjernerne vender hvorfor er du kommet spurgte du fordi jeg fryser du vidste altid hvad jeg tænkte og holdte mig tæt i et milisekund du er så smuk, ved du godt det dine øjne de lyste altid en lille smule op og jeg kunne mærke varmen sprede sig til mine fingerspidser og duften af dit nyvaskede hår mindede mig om tusinde somre jeg beundrede dig længe du var verdens partikler samlet i en hvorfor havde jeg aldrig set det før hvorfor lukker du øjnene hviskede jeg det er stadig koldt fordi det er meningsløst at tænde for varmen du bliver her jo alligevel kun til i morgen svarede du der var en verden imellem os og dog alligevel var der ikke mere end en centimeter og et forgyldent spinkelt håb ... da du vendte dig om og lukkede dine øjne igen glastårer ramte din pude den pude du havde lånt mig i et kærligt øjeblik der var koldt i værelset igen og i natten kyssede jeg dig farvel og strøg din kind og undrede mig for sidste gang over hvad der sker bag dine lukkede øjenlåg da jeg gik ud i februar natten var der varmt og der vidste jeg at det var bag dine øjenlåg det frøs for varmen kom indefra men altid kun når du mistede kontrol og når jeg tager s-toget nu, idag mellem himmel og jord der hvor stjernerne vender og tiden står stille så undrer jeg mig men det af dig der svæver om mig det får mig stadig til at fryse fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der skete bag dine øjenlåg ... fordi du altid lod mig fryse men det varmer stadig lidt helt inde bagerst når toget stopper på din station måske fordi jeg aldrig fik lov at mærke rigtigt efter

0

Feb 15, 2015

Feb 15, 2015 at 6:00 PM UTC

emilie-s-jensen

hvis jeg mærkede efter

jeg husker ikke meget fra den nat jeg husker blot at s-toget tog mig til et sted mellem himmel og jord hvor stjernerne vendte sig og tiden stod stille din station der hvor alting gjorde ondt men hvor solen altid skinnede på februar morgner selvom det regnede mod ruden og håbet stod højt med solen det der gemmer sig jeg sad på din sengekant og kiggede på dine øjenlåg jeg ved godt hvor meget der foregår inde bag de øjenlåg en helt ny verden som ingen ser fordi du aldrig holder dine øjne åbne længe nok følelsesløsheden og jeg stryger din kind og dine skægstubbe kradser mine fingre du vågner og spørger om jeg ikke ligger mig ned til dig hvor har du været jeg smiler bare og svarer at jeg har været der hvor stjernerne vender hvorfor er du kommet spurgte du fordi jeg fryser du vidste altid hvad jeg tænkte og holdte mig tæt i et milisekund du er så smuk, ved du godt det dine øjne de lyste altid en lille smule op og jeg kunne mærke varmen sprede sig til mine fingerspidser og duften af dit nyvaskede hår mindede mig om tusinde somre jeg beundrede dig længe du var verdens partikler samlet i en hvorfor havde jeg aldrig set det før hvorfor lukker du øjnene hviskede jeg det er stadig koldt fordi det er meningsløst at tænde for varmen du bliver her jo alligevel kun til i morgen svarede du der var en verden imellem os og dog alligevel var der ikke mere end en centimeter og et forgyldent spinkelt håb ... da du vendte dig om og lukkede dine øjne igen glastårer ramte din pude den pude du havde lånt mig i et kærligt øjeblik der var koldt i værelset igen og i natten kyssede jeg dig farvel og strøg din kind og undrede mig for sidste gang over hvad der sker bag dine lukkede øjenlåg da jeg gik ud i februar natten var der varmt og der vidste jeg at det var bag dine øjenlåg det frøs for varmen kom indefra men altid kun når du mistede kontrol og når jeg tager s-toget nu, idag mellem himmel og jord der hvor stjernerne vender og tiden står stille så undrer jeg mig men det af dig der svæver om mig det får mig stadig til at fryse fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der skete bag dine øjenlåg ... fordi du altid lod mig fryse men det varmer stadig lidt helt inde bagerst når toget stopper på din station måske fordi jeg aldrig fik lov at mærke rigtigt efter

112

kom med mig bare bliv i nat du siger alle de ord jeg engang ville høre, men det føltes ikke rigtigt hvad forventer du at jeg skal sige du ved jo godt at det er lidt for sent du tager min hånd og siger du har ændret dig men søde, dine undskyldninger narrer mig ikke fordi for dig er det hele bare et spil så bare forfør mig nu for tiden har gjort mig stærk jeg er begyndt at komme videre jeg siger det her nu du har haft din chance og du ved jo godt at det er lidt for sent en lille smule for forket og jeg kan ikke vente men du ved lige hvad du skal sige du ved jo godt at det er lidt for sent du siger at du drømmer om mit ansigt men det er ikke mig du savner du kan bare godt lide det du ser nu men for at være ærlig er det helt ligemeget nu for du ved jo godt at det er lidt for sent jeg var ung og forelsket jeg gav dig alt hvad jeg havde men det var aldrig nok og nu vil du pludselig have kontakt du ved jo godt at det er lidt for sent gå hjem til din kæreste jeg slipper dig fri jeg elsker mig selv du har et problem men kom nu ikke og spørg mig om hjælp for du ved jo godt at det er lidt for sent en lille smule for forket og jeg kan ikke vente men du ved lige hvad du skal sige du ved jo godt at det er lidt for sent du siger at du drømmer om mit ansigt men det er ikke mig du savner du kan bare godt lide det du ser nu men for at være ærlig er det helt ligemeget nu for du ved jo godt at det er lidt for sent jeg kan elske med hele mit hjerte jeg ved jeg har så meget at give, jeg havde så meget at give men med en player som dig der har jeg mistet troen det er ikke den måde jeg skal leve mit liv det er bare lidt for sent det er bare lidt for sent en lille smule for forket og jeg kan ikke vente men du ved lige hvad du skal sige du ved jo godt at det er lidt for sent du siger at du drømmer om mit ansigt men det er ikke mig du savner du kan bare godt lide det du ser nu men for at være ærlig er det helt ligemeget nu for du ved jo godt at det er lidt for sent du ved jo godt at det er lidt for sent

0

Jan 3, 2016

Jan 3, 2016 at 5:11 PM UTC

ungdomspoet

aldrig har too little too late været mere passende

64

Balancen er daglig mellem om vi efterlader et hul i den tid vi har fået os, eller om tidens dyne er lappet fra højre og venstre med oplevelser af træhuler med meterlange lyskæder og lidt for meget indomita vin en ydmyg tirsdag aften. Er der en ting jeg ved, så er det at vi ikke selv bestemmer start - og sluttidspunkter, og **** altså vi bestemmer nok heller ikke selv hvilke dage solen skal glo lidt på os, fordi den synes vi er smukke. Det er der en gud eller en tilfældighed eller en kærlighed eller måske min uvidenhed til at afgøre. Men jeg ved en ting, som forlyder således; din tid er til din disponering. Det er den gave tiden har givet dig, nu hvor den har dårlig samvittighed over at den er begrænset. Du vælger selv for fanden, og du vælger dagligt. Hver dag, hele tiden. Så vælg det som er godt for dig. Kys dem du vil, fordi du for helvede fik for meget vin og elsker dem en lille smule det øjeblik. Lav den opgave om moskusokse i nordnorge, fordi viljen til fuldførelse gavner mere end du overhovedet aner. Skriv det læserbrev, fordi der skal gøres noget ved det problem og du har lysten til udførelsen af initiativet. Du kender dig og jeg kender mig, og tiden kan sku godt bruges på en velunderrettet og skøn, skøn, skøn måde samtidig. Så brug din tid, så du gør godt for smukke du.

0

Dec 8, 2014

Dec 8, 2014 at 5:43 PM UTC

llcb

Balance

Balancen er daglig mellem om vi efterlader et hul i den tid vi har fået os, eller om tidens dyne er lappet fra højre og venstre med oplevelser af træhuler med meterlange lyskæder og lidt for meget indomita vin en ydmyg tirsdag aften. Er der en ting jeg ved, så er det at vi ikke selv bestemmer start - og sluttidspunkter, og **** altså vi bestemmer nok heller ikke selv hvilke dage solen skal glo lidt på os, fordi den synes vi er smukke. Det er der en gud eller en tilfældighed eller en kærlighed eller måske min uvidenhed til at afgøre. Men jeg ved en ting, som forlyder således; din tid er til din disponering. Det er den gave tiden har givet dig, nu hvor den har dårlig samvittighed over at den er begrænset. Du vælger selv for fanden, og du vælger dagligt. Hver dag, hele tiden. Så vælg det som er godt for dig. Kys dem du vil, fordi du for helvede fik for meget vin og elsker dem en lille smule det øjeblik. Lav den opgave om moskusokse i nordnorge, fordi viljen til fuldførelse gavner mere end du overhovedet aner. Skriv det læserbrev, fordi der skal gøres noget ved det problem og du har lysten til udførelsen af initiativet. Du kender dig og jeg kender mig, og tiden kan sku godt bruges på en velunderrettet og skøn, skøn, skøn måde samtidig. Så brug din tid, så du gør godt for smukke du.

1

for blot få timer siden dansede vi rundt på bare fødder i vores egen glædesrus og følte os hjemme hos hinanden alle sammen alle 8 og alt hvad der hed kaotisk travlhed og stress symptomer var druknet i afslappethed og glæden ved at være en smule rødvins-hovedpine men hvad var det når livet var så godt og nu sidder jeg her og kan ikke længere tælle til 8 men kun til 1 og det hele er så tomt og stille og spredt for alle vinde og selvom jeg har prøvet det 10 gange de sidste 7 år så vænner jeg mig aldrig til det med at sige farvel og slippe det så jeg lukker øjnene og tænker at hvis jeg bare presser øjnene sammen længe nok og tror nok på det så er jeg ikke alene når jeg åbner øjnene igen men som så mange gange før bliver jeg skuffet og så er det at det går op for mig at sommeren kommer hurtigt og den tager minderne og nye oplevelser med og vi vil skabe ligeså værdifulde minder om kaffe i solskin og cigaretter på terassen i morgendis så mens jeg venter vil jeg lukke øjnene og smile ved hvert et ord og hvert et minde se hver en bevægelse og høre hver en stemme for mig og drikke min mandags kaffe og smile et smil der oplyses af pulverstjerner på himlen og vide at næste gang jeg lukker mine øjne på en stille søndag nat er jeg ikke alene når jeg åbner dem igen

0

Oct 19, 2014

Oct 19, 2014 at 6:18 PM UTC

emilie-s-jensen

en stille søndag nat

for blot få timer siden dansede vi rundt på bare fødder i vores egen glædesrus og følte os hjemme hos hinanden alle sammen alle 8 og alt hvad der hed kaotisk travlhed og stress symptomer var druknet i afslappethed og glæden ved at være en smule rødvins-hovedpine men hvad var det når livet var så godt og nu sidder jeg her og kan ikke længere tælle til 8 men kun til 1 og det hele er så tomt og stille og spredt for alle vinde og selvom jeg har prøvet det 10 gange de sidste 7 år så vænner jeg mig aldrig til det med at sige farvel og slippe det så jeg lukker øjnene og tænker at hvis jeg bare presser øjnene sammen længe nok og tror nok på det så er jeg ikke alene når jeg åbner øjnene igen men som så mange gange før bliver jeg skuffet og så er det at det går op for mig at sommeren kommer hurtigt og den tager minderne og nye oplevelser med og vi vil skabe ligeså værdifulde minder om kaffe i solskin og cigaretter på terassen i morgendis så mens jeg venter vil jeg lukke øjnene og smile ved hvert et ord og hvert et minde se hver en bevægelse og høre hver en stemme for mig og drikke min mandags kaffe og smile et smil der oplyses af pulverstjerner på himlen og vide at næste gang jeg lukker mine øjne på en stille søndag nat er jeg ikke alene når jeg åbner dem igen

64

det hele er et halvt år siden tid er sådan en mærkelig målestok det er slet ikke blevet nemmere bare blevet mindre væsenligt hvis det havde været søndag havde jeg nok grædt en lille smule

0

Oct 1, 2016

Oct 1, 2016 at 4:58 PM UTC

sleepwritings

hmm ingen titel

det hele er et halvt år siden tid er sådan en mærkelig målestok det er slet ikke blevet nemmere bare blevet mindre væsenligt hvis det havde været søndag havde jeg nok grædt en lille smule

6

Du sidder ligeså stille Uden at sige noget Dit hjerte banker i en stille rytme Uden at larme selvfølgelig. Du snakker med dig selv Men kan ikke tale Du vil ikke andet Og du kan ikke høre dig selv Hænder urolige og krummende Dit hoved altid summende Du må hellere smile Så du ikke bliver set Set igennem Opdaget og afsløret Sig frem Jeg ved du kan Ikke andet du vil Du er ikke så tydelig som du tror På den gode måde selvfølgelig. Alle venter men ingenting sker Der sker ingenting Du smiler og griner Det hele er okay Hvorfor vil du ikke med? Der sker ingenting Du er i sikkerhed her Jeg ville ønske du var mig Hvis du var mig Og jeg var dig Muligheden for at kigge For at skue og blinke til Du ville se Ville kunne se mig Som faktisk er dig Hvor eksisterende du er Hvor værende du er Du ved ingenting Jeg ved det hele. Du ser hen på dem Den derovre ved siden af selvfølgelig. Altid glade Altid på toppen Uden at vise tegn på Lave tegn til FARE Det er bare en væg selvfølgelig Det er det man siger Jeg så dig en dag Faktisk i dag Du var glad Du smilte så man kunne Ja man kunne faktisk se dine tænder De var hvide selvfølgelig Du gør hvad der bliver sagt Hvad der bliver fortalt Ligesom tandlægen altid sagde Rundt i cirkler Altid mere end en gang Helst mere en fire Der var nogle Hvem var de? Der var ingen fare selvfølgelig. Det er klart Man kan hvad man vil sagde du Man vælger det man føler Man vælger hvad man tror At man fortjener Ikke alle fortjener det her Det skal nok gå Det var det du sagde Det fortalte du mig engang Nej faktisk hver dag Hver eneste dag Hver gang jeg tvivlede Det var *** selvfølgelig Alt på højkant Uden at det talte Uden at nogen holdte regnskab Som et bassin fyldt til kanten En dag vil vandet løbe ud Ud over kanterne Det var alligevel ikke så stort Vandet vil ikke blive tørret væk Det vil tørre selvfølgelig Det vil forsvinde Jeg så dig være glad en dag Nej faktisk i dag Det gjorde mig glad selvfølgelig Jeg så dig være ked En lille smule ked Af det, af hvad? Det er okay sagde du Det bliver det nødt til at være.

0

Dec 11, 2015

Dec 11, 2015 at 5:01 PM UTC

najaquist

selvfølgeligheder

Du sidder ligeså stille Uden at sige noget Dit hjerte banker i en stille rytme Uden at larme selvfølgelig. Du snakker med dig selv Men kan ikke tale Du vil ikke andet Og du kan ikke høre dig selv Hænder urolige og krummende Dit hoved altid summende Du må hellere smile Så du ikke bliver set Set igennem Opdaget og afsløret Sig frem Jeg ved du kan Ikke andet du vil Du er ikke så tydelig som du tror På den gode måde selvfølgelig. Alle venter men ingenting sker Der sker ingenting Du smiler og griner Det hele er okay Hvorfor vil du ikke med? Der sker ingenting Du er i sikkerhed her Jeg ville ønske du var mig Hvis du var mig Og jeg var dig Muligheden for at kigge For at skue og blinke til Du ville se Ville kunne se mig Som faktisk er dig Hvor eksisterende du er Hvor værende du er Du ved ingenting Jeg ved det hele. Du ser hen på dem Den derovre ved siden af selvfølgelig. Altid glade Altid på toppen Uden at vise tegn på Lave tegn til FARE Det er bare en væg selvfølgelig Det er det man siger Jeg så dig en dag Faktisk i dag Du var glad Du smilte så man kunne Ja man kunne faktisk se dine tænder De var hvide selvfølgelig Du gør hvad der bliver sagt Hvad der bliver fortalt Ligesom tandlægen altid sagde Rundt i cirkler Altid mere end en gang Helst mere en fire Der var nogle Hvem var de? Der var ingen fare selvfølgelig. Det er klart Man kan hvad man vil sagde du Man vælger det man føler Man vælger hvad man tror At man fortjener Ikke alle fortjener det her Det skal nok gå Det var det du sagde Det fortalte du mig engang Nej faktisk hver dag Hver eneste dag Hver gang jeg tvivlede Det var *** selvfølgelig Alt på højkant Uden at det talte Uden at nogen holdte regnskab Som et bassin fyldt til kanten En dag vil vandet løbe ud Ud over kanterne Det var alligevel ikke så stort Vandet vil ikke blive tørret væk Det vil tørre selvfølgelig Det vil forsvinde Jeg så dig være glad en dag Nej faktisk i dag Det gjorde mig glad selvfølgelig Jeg så dig være ked En lille smule ked Af det, af hvad? Det er okay sagde du Det bliver det nødt til at være.

92

Er det strafbart At sige du er rar I mens vi drikker kaffe på en kaffebar Kigge i dine øjne, er det rart? Eller skal du forberede dig 3, 2, 1 Eller er du bare klar? Vi kan også sige Klar, parat start, der flere muligheder Men du vælger bar! Vi kan også bare snakke? Men jeg venter svar! for lige nu, er du det jeg kalder for en smule uparat. Tror ingen af os, kom så godt fra start

0

Jun 17, 2017

Jun 17, 2017 at 7:11 PM UTC

HazelLamb

Kaffebar

Er det strafbart At sige du er rar I mens vi drikker kaffe på en kaffebar Kigge i dine øjne, er det rart? Eller skal du forberede dig 3, 2, 1 Eller er du bare klar? Vi kan også sige Klar, parat start, der flere muligheder Men du vælger bar! Vi kan også bare snakke? Men jeg venter svar! for lige nu, er du det jeg kalder for en smule uparat. Tror ingen af os, kom så godt fra start

15

de bedste aftner er dem hvor stjernestøvet falder fra himmelen hvor jeg lader mig forhekse af smukke drenge stemmer der charmerer mig og lader deres hænder føle mine kvindelige former under diskokugler og kulørte lamper danser unge piger rundt på høje stylter iført stramme kjoler i 50 nuancer af sort og har hængt sig selv op i det lækreste frækkeste sorte blonde lingiere i håbet om at de i aften finder en mand der vil elske dem for en nat og give dem en smule af den kærlighed de fortjener jeg er en af de piger og mine aftner er altid bedst når stjernestøvet falder fra himlen og jeg lader mig forhekse af dine smukke ord når du læser knækket poesi op for en knækket pige og maler mine kinder lyserøde de aftner hvor vi glimtre og glitre det er de bedste aftner

0

Mar 16, 2015

Mar 16, 2015 at 5:14 PM UTC

ungdomspoet

stjernestøv

de bedste aftner er dem hvor stjernestøvet falder fra himmelen hvor jeg lader mig forhekse af smukke drenge stemmer der charmerer mig og lader deres hænder føle mine kvindelige former under diskokugler og kulørte lamper danser unge piger rundt på høje stylter iført stramme kjoler i 50 nuancer af sort og har hængt sig selv op i det lækreste frækkeste sorte blonde lingiere i håbet om at de i aften finder en mand der vil elske dem for en nat og give dem en smule af den kærlighed de fortjener jeg er en af de piger og mine aftner er altid bedst når stjernestøvet falder fra himlen og jeg lader mig forhekse af dine smukke ord når du læser knækket poesi op for en knækket pige og maler mine kinder lyserøde de aftner hvor vi glimtre og glitre det er de bedste aftner

15

Fordi de kender mig ikke Jeg er hende pigen som aldrig har været barn, hende med smøg i hvæs og koffein som adrenalin Og jeg bearbejder dig ikke men ærger mig måske en smule fordi med dig så var jeg forelsket og det er det nærmeste på at være ligeglad og glad jeg nogensinde har været i nærheden af Jeg tænkte kun på dig og nu er det ligemeget fordi skråt op med dine søde historier om pis og papir og små suk når regnen kom til os fordi du forsvandt og nu er jeg igen voksen og asken fra min cigaret svæver ned ad mig og jeg gider ikke rykke mig fordi jeg synes at mit tøj skal se lige så rodet ud som mit hoved er indeni.

0

Jul 21, 2015

Jul 21, 2015 at 8:35 PM UTC

llcb

Lige Glad

Fordi de kender mig ikke Jeg er hende pigen som aldrig har været barn, hende med smøg i hvæs og koffein som adrenalin Og jeg bearbejder dig ikke men ærger mig måske en smule fordi med dig så var jeg forelsket og det er det nærmeste på at være ligeglad og glad jeg nogensinde har været i nærheden af Jeg tænkte kun på dig og nu er det ligemeget fordi skråt op med dine søde historier om pis og papir og små suk når regnen kom til os fordi du forsvandt og nu er jeg igen voksen og asken fra min cigaret svæver ned ad mig og jeg gider ikke rykke mig fordi jeg synes at mit tøj skal se lige så rodet ud som mit hoved er indeni.

20

nogle gange glemmer mit hjerte at slå når tiden pludselig står meget stille jeg ligner mest af alt et spøgelse der lister rundt på glasskår af knuste ***** flasker mens livet langsomt bliver suget ud af min tomme blege krop men der findes også dage som suser forbi hvor mit hjerte pumper dobbelt så meget blod ud som det burde til mine blå vener er ved at sprænges og jeg kan mærke at det banker helt oppe i halsen mit hjerte banker for dig og når du forlader mig så er der ikke længere noget at banke for det vil aldrig være besværet nok at arbejde så hårdt blot for at holde mig i live så hver gang du forlader mig dør jeg en lille smule

0

Dec 19, 2015

Dec 19, 2015 at 7:38 PM UTC

ungdomspoet

hjertets funktion

nogle gange glemmer mit hjerte at slå når tiden pludselig står meget stille jeg ligner mest af alt et spøgelse der lister rundt på glasskår af knuste ***** flasker mens livet langsomt bliver suget ud af min tomme blege krop men der findes også dage som suser forbi hvor mit hjerte pumper dobbelt så meget blod ud som det burde til mine blå vener er ved at sprænges og jeg kan mærke at det banker helt oppe i halsen mit hjerte banker for dig og når du forlader mig så er der ikke længere noget at banke for det vil aldrig være besværet nok at arbejde så hårdt blot for at holde mig i live så hver gang du forlader mig dør jeg en lille smule

15

Klokken er 02:52 Jeg har lige røget en cigaret Blå king's for at være præcis Alt er mørkt omkring mig På nær et rødt lys som garanteret lyser mit ansigt op i mørket. Jeg sidder en smule ubekvemt i en rød sækkestol som matcher det eneste lys i rummet, lidt corny hvis du spørger mig! Her sidder jeg så alene, men det gør ingenting, fordi regnen på ruderne får det hele til at fremstå levende, i et ellers dødt *** Klokken er nu 02:57, det er 5 minutter siden jeg begyndte at skrive alt dette.

0

May 13, 2017

May 13, 2017 at 9:00 PM UTC

HazelLamb

5 minutter.

Klokken er 02:52 Jeg har lige røget en cigaret Blå king's for at være præcis Alt er mørkt omkring mig På nær et rødt lys som garanteret lyser mit ansigt op i mørket. Jeg sidder en smule ubekvemt i en rød sækkestol som matcher det eneste lys i rummet, lidt corny hvis du spørger mig! Her sidder jeg så alene, men det gør ingenting, fordi regnen på ruderne får det hele til at fremstå levende, i et ellers dødt *** Klokken er nu 02:57, det er 5 minutter siden jeg begyndte at skrive alt dette.

10

Alt man ser er en refleksion af det som andre mennesker føler, eller tænker. vejskilt, navneskilt, næsten skilt Hvad tænker du på? Er det ikke en smule overtroisk, at tro målet er nået længe før planen er lagt? Man kan aldrig vide hvorfor, før alt er overstået Slå dig fast Slå dig ned, med hovedet først Hænder af rustent stål Blod af billigt Rynkeby Knogler af knuste tænder Hvad er det du vil? Skyerne ligner cigaretrøg Disen minder mig om mit åndedrag Forsvundet eller vendt tilbage Man mister aldrig hvis man aldrig Hiver vejret, hiver håret, hiver væk

0

Jul 22, 2015

Jul 22, 2015 at 6:37 AM UTC

najaquist

Biltur

Alt man ser er en refleksion af det som andre mennesker føler, eller tænker. vejskilt, navneskilt, næsten skilt Hvad tænker du på? Er det ikke en smule overtroisk, at tro målet er nået længe før planen er lagt? Man kan aldrig vide hvorfor, før alt er overstået Slå dig fast Slå dig ned, med hovedet først Hænder af rustent stål Blod af billigt Rynkeby Knogler af knuste tænder Hvad er det du vil? Skyerne ligner cigaretrøg Disen minder mig om mit åndedrag Forsvundet eller vendt tilbage Man mister aldrig hvis man aldrig Hiver vejret, hiver håret, hiver væk

19

Vågner op og igen i dag er det bare en ubetydelig dag i ferien, jeg behøves ikke engang vide om det er Mandag, eller Torsdag. Igen i dag skal jeg nok bare alligevel bare ligge og dovne den i min seng. Mens jeg ser i mellen 3-7 afsnit af Gossip Girl, mens jeg kigger min insta i gemmen 100 gange. Og det er det samme der bliver vist, der er alligevel intet af det der siger mig en skid. Udover jeg let bliver påvirket, nok også en smule jaloux over se folk der er sammen med folk. Prøver ihærdig at komme i kontakt med folk med at sende en latterlig snap af mig selv. Men ingen af dem svare rigtigt, det er os okay. Jeg bliver ved med stirre ned i mobilen, og når jeg ikke kigger ned i skærmen på mobilen, ser jeg op på skærmen på computeren. Jeg føler mig som den største taber fordi jeg er så afhængig at at være online på de socialemedier, konstant. Jeg prøver at trøste mig selv med at jeg i det mindste godt selv ved det. Det sitre i min krop, og rastløsheden snurre rundt i min krop. Jeg kan virkelig tydeligt mærke det. Samt kan jeg mærke min krop er fyldt med energi og vrede, over jeg ikke laver noget. Ligger på gulvet og har tåre i øjnene.

0

Dec 28, 2016

Dec 28, 2016 at 7:09 PM UTC

annesofie-olsen

Juleferie

Vågner op og igen i dag er det bare en ubetydelig dag i ferien, jeg behøves ikke engang vide om det er Mandag, eller Torsdag. Igen i dag skal jeg nok bare alligevel bare ligge og dovne den i min seng. Mens jeg ser i mellen 3-7 afsnit af Gossip Girl, mens jeg kigger min insta i gemmen 100 gange. Og det er det samme der bliver vist, der er alligevel intet af det der siger mig en skid. Udover jeg let bliver påvirket, nok også en smule jaloux over se folk der er sammen med folk. Prøver ihærdig at komme i kontakt med folk med at sende en latterlig snap af mig selv. Men ingen af dem svare rigtigt, det er os okay. Jeg bliver ved med stirre ned i mobilen, og når jeg ikke kigger ned i skærmen på mobilen, ser jeg op på skærmen på computeren. Jeg føler mig som den største taber fordi jeg er så afhængig at at være online på de socialemedier, konstant. Jeg prøver at trøste mig selv med at jeg i det mindste godt selv ved det. Det sitre i min krop, og rastløsheden snurre rundt i min krop. Jeg kan virkelig tydeligt mærke det. Samt kan jeg mærke min krop er fyldt med energi og vrede, over jeg ikke laver noget. Ligger på gulvet og har tåre i øjnene.

3

kærlighed som vores er aldrig gratis vi betaler med vores ego for at opnå en ny måde at være høj på men jeg tror ærligtalt at vi begge har lidt for meget stolthed til at vi to nogensinde kunne give bare en smule op på os selv, for en andens skyld så nu ligger jeg endnu en gang og gæt hvem der er tilbage Anna den stolte og standhaftige pige der nægter at gå på kompromis, selvom *** indeni ved *** burde

0

Aug 20, 2016

Aug 20, 2016 at 9:02 AM UTC

annacharlotte

idioten

kærlighed som vores er aldrig gratis vi betaler med vores ego for at opnå en ny måde at være høj på men jeg tror ærligtalt at vi begge har lidt for meget stolthed til at vi to nogensinde kunne give bare en smule op på os selv, for en andens skyld så nu ligger jeg endnu en gang og gæt hvem der er tilbage Anna den stolte og standhaftige pige der nægter at gå på kompromis, selvom *** indeni ved *** burde

7