Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"smukt" poems
Domen for mine visioner Det er dine bløde læbers bevægelser når du taler flydende Ser stemmen i lydbølger som rammer strandkanten. Virker lige så smukt som solens lange stråler Rammer tippen af græsstråene I en form for sommerlykkeland En søndag morgen hvor duggen er frisk. Du får mine øjne til at løbe i vand Bliver het fanatisk, elektrisk, allergisk Så du må gå væk, når du kysser mig, - men bliv ved.
0
May 8, 2015
May 8, 2015 at 4:58 PM UTC
Domen for mine visioner
jeg så dig danse på en lørdag nat. jeg har aldrig set dig danse før. det var allerførste gang jeg så dig danse. du dansede til et nummer komponeret af en mand med et uforglemmeligt og krøllet navn. og hele rummet summede af lyden af et klaver der blev slået an af en rystende finger og violin strengene der dansede rundt i luften, efterlod rummet i en skygge af pulver drømme og stjerner der faldt ned omkring dine fødder. du dansede noget der kunne minde om en vals. men du dansede den alene. vil du ikke danse lidt med mig i stedet for at gøre det helt alene? det ser så ensomt ud. smukt, dog ensomt. du trak på smilebåndet. men så ej på mig. så kom herhen. du tog mig pludselig i dine arme og scenen var din, min, og vores. jeg har aldrig danset. kun i stuen som lille i min mors gamle balletskørt. og det gik op for mig hvor perfekt min spinkle krop passede i den silhuet der før var udfyldt af noget ingen andre end du kunne se. og scenen var din, min, og vores. verden forsvandt omkring os mens vi dansede mellem stjernerne. jeg forsøgte at få del i dine tanker ved at lade mig suge ind i dit blik....men du havde travlt med at koncentrere dig om dine trin. ikke bare for dansens skyld, men det blik du anstrengte dig for ikke at sende mig handlede ikke blot om dansen men angsten for at træde forkert. hvad ville der ske hvis du så mig i øjnene? jeg kunne mærke din kropsvarme helt ind i sjælen mens du snurrede mig rundt. let og elegant og tilbage i dine arme. se på mig. stjernene var for længst faldet ned men var ikke længere at finde for mine fødder. for du så på mig. du så mig lige ind i øjnene, længe nok til at det  begyndte at gøre ondt da du trådte et skridt tilbage men ikke længe nok til at jeg kom ind under huden på dig. tak for dansen. følelserne... var de ikke lige der? og før jeg vidste af det var der ikke længere andet end mig og den sørgelige musik der nu fyldte rummet med opløste håb og tusind fejl og mangler. på en lørdag nat så jeg dig danse for første gang. jeg havde aldrig set dig danse før. og på en lørdag nat så du mig i øjnene for første gang. du havde aldrig set mig i øjnene før.... .... og jeg har ikke danset siden
0
Mar 2, 2015
Mar 2, 2015 at 3:57 PM UTC
hvis jeg mærkede efter II
jeg så dig danse på en lørdag nat. jeg har aldrig set dig danse før. det var allerførste gang jeg så dig danse. du dansede til et nummer komponeret af en mand med et uforglemmeligt og krøllet navn. og hele rummet summede af lyden af et klaver der blev slået an af en rystende finger og violin strengene der dansede rundt i luften, efterlod rummet i en skygge af pulver drømme og stjerner der faldt ned omkring dine fødder. du dansede noget der kunne minde om en vals. men du dansede den alene. vil du ikke danse lidt med mig i stedet for at gøre det helt alene? det ser så ensomt ud. smukt, dog ensomt. du trak på smilebåndet. men så ej på mig. så kom herhen. du tog mig pludselig i dine arme og scenen var din, min, og vores. jeg har aldrig danset. kun i stuen som lille i min mors gamle balletskørt. og det gik op for mig hvor perfekt min spinkle krop passede i den silhuet der før var udfyldt af noget ingen andre end du kunne se. og scenen var din, min, og vores. verden forsvandt omkring os mens vi dansede mellem stjernerne. jeg forsøgte at få del i dine tanker ved at lade mig suge ind i dit blik....men du havde travlt med at koncentrere dig om dine trin. ikke bare for dansens skyld, men det blik du anstrengte dig for ikke at sende mig handlede ikke blot om dansen men angsten for at træde forkert. hvad ville der ske hvis du så mig i øjnene? jeg kunne mærke din kropsvarme helt ind i sjælen mens du snurrede mig rundt. let og elegant og tilbage i dine arme. se på mig. stjernene var for længst faldet ned men var ikke længere at finde for mine fødder. for du så på mig. du så mig lige ind i øjnene, længe nok til at det  begyndte at gøre ondt da du trådte et skridt tilbage men ikke længe nok til at jeg kom ind under huden på dig. tak for dansen. følelserne... var de ikke lige der? og før jeg vidste af det var der ikke længere andet end mig og den sørgelige musik der nu fyldte rummet med opløste håb og tusind fejl og mangler. på en lørdag nat så jeg dig danse for første gang. jeg havde aldrig set dig danse før. og på en lørdag nat så du mig i øjnene for første gang. du havde aldrig set mig i øjnene før.... .... og jeg har ikke danset siden
Continue reading...
22
Højt højt oppe. Stadig under skyerne. Hvis du kigger ned, Flyder der lysende plader rundt i vandet. Intet kan sammenlignes, intet er smukkere end disse lysende byer, lysende biler, lysende drømme. Byen reflekteres i mine øjne, har jeg set noget lignende? Mine tanker går i stå, forundret. Det er smukt. Jeg er tom, alt rundt om er sort, pånær lyskæder som binder byen sammen, lysdioder danser ballet på indersiden af mine øjne. Det burde hedde hornminder i stedet for hornhinder. Jeg glemmer nok aldrig byens liv, dengang blev jeg liv. Mange kilometer oppe i luften, oppe i himlen, svævende omkring essensen af jorden. Her er jeg nu, hvor er du? Kigger du op i uendeligheden, intetheden, tænker du på mig flyvende, dig flyvende? Jeg er sikker på mine øjne for dig virkede anderledes, jeg havde ikke den lysende by i øjnene, mine ben var låst fast til land, selvom mine tanker fløj. Der stod du helt klart, uden en fejl på dit ydre, og fremsatte at intet længere var i dit indre. Du skulle have set din by oppe fra, du ville forstå hvor mine tanker stammede fra. Alt er så smukt oppe fra, men nogle gange skal man opleve det grimme ude fra, for at tegne billedet der kommer inde fra. Nu er jeg på land, og vi er igen kilometer fra hinanden, det er sådan det må være, så jeg vil nu huske dine blå øjne sorte, og dit “smil". Da vi nu igen i fortiden var til, for at imødekomme fremtiden
0
Apr 12, 2018
Apr 12, 2018 at 4:00 PM UTC
Horn(minder).
*** var som himmelen Aldrig det samme skær udstrålede *** Som dagene før Nogle dage udstrålede *** intet, Og andre dage, svor jeg, at *** kunne Være forår for de, som var omkring hende *** kunne få enhver blomst til, at blomstre, Og redde dem fra den kolde frostige vinter, Som *** nogle dage selv blev opslugt af Mest af alt, var *** mit forår Og én blomst står stadig i min have, Den som *** plantede Selv gennem tiden, de år vi har været På hver vores sti i livet, som aldrig vil Krydse hinanden igen - har den stået Smukt og prægtig i min have, Aldrig vil den visne, for *** vil holde den i live, aldrig vil den visne og jeg håber, at ej heller *** visner, jeg håber *** finder sit forår og jeg vil i mit stille sind sørge over, at jeg ikke kunne være hendes forår dengang tilbage i tiden, for der fandtes intet, jeg hellere ville dengang eller nu.
0
Oct 15, 2014
Oct 15, 2014 at 3:27 PM UTC
Emma
Fordi mine arme er grene svajer jeg i vinden Når det rusker ryster jeg Træ er et smukt materiale birk er sublimt Jeg mærker hvordan roden dræner mit køn for væske Xylem gør sit job Giver mig sved på panden Straks derefter næsten umærkeligt springer jeg ud
0
Jan 6, 2015
Jan 6, 2015 at 6:22 AM UTC
Træ er et smukt materiale
den kolde luft river i mit ansigt de farverige blade danser rundt om mine fødder som ildens stråler jeg træder forkert, for jeg kan ikke danse i det tempo har aldrig lært at danse to og to jeg brænder mig prøver desperat at slukke flammen men den æder mig og min letantændelige krop op jeg ender som det fineste sorte aske efterårsvinden kommer susende forbi og puster mig stille væk så nu var det som om at jeg aldrig var faldet over ildens lange ben og skubbet af den kolde luft det var som om at jeg aldrig havde danset det var som om mine dådyrøjne aldrig havde kigget i dine blå det var som om at du aldrig havde forført mig mens de gule blade lå på jorden og jeg kiggede op i luften og tænke hvor er livet dog smukt hvis bare jeg var ligesom efterår; forførende men kold, smuk men trist
0
Nov 7, 2014
Nov 7, 2014 at 10:10 AM UTC
efterårs forførelser
regninger er så smukt symetrisk et ord, med så nedern en betydning at det burde laves om.
0
May 18, 2015
May 18, 2015 at 8:13 AM UTC
regninger
Der er så meget mere i livet end at finde en der vil have dig eller være ked af det over en der ikke vil. Der er meget vidunderlig tid, der skal bruges på at finde dig selv, uden at håbe på at nogen vil forelske sig i dig på vejen, og det behøver ikke at være smertefuldt eller tomt. Du er nødt til at fylde dig selv op med kærlighed. Ikke alle andre. Bliv et helt væsen, på egen hånd. Tag på eventyr, fald i søvn i skoven med dine venner, tag bade uden for, gå rundt i byen om natten, sid på en café alene, skriv på toiletbåse, efterlad sedler i biblioteksbøger, pynt dig for din egen skyld, giv til andre, smil en masse. Gør alt med kærlighed, men du skal ikke romantisere livet, som kan du ikke leve uden det. Lev for dig selv og vær glad på egen hånd. Det er ikke mindre smukt, det lover jeg dig.
0
Feb 23, 2017
Feb 23, 2017 at 5:16 PM UTC
Untitled