"skygger" poems - Hello Poetry

du bad mig om at vente her på hjørnet af frederiksberg allé mens du gik den modsatte vej og du så dig aldrig tilbage som om du ikke var i tvivl men alligevel tog du mine hænder og sagde at jeg bare skulle stole på dig og dit (sidste) kys brænder stadig på mine frost kolde læber jeg har ventet i en menneskealder og jeg har set en verden af københavn som ellers bare ville have passeret mine øjne som små ubetydelige skygger vejret har skiftet mere end før og jeg ligner mest af alt en der har gået sit livs walk of shame for jeg er stadig klædt i den sorte kjole og de små sko med hæl som du forærede mig dengang læbestiften er intakt endnu og jeg smager af daggamle cigaretter og whisky og luften blandes af duften af chanel og vores søde minder den københavnske vinter slider ikke så meget på mit sind når jeg tænker på det og mine følelser smelter jeg kan nok godt vente fem minutter endnu men du kom aldrig forbi frederiksberg allé igen og du afleverede aldrig mit hjerte tilbage selvom du havde lovet det da du tog mine hænder og kyssede mig (for sidste gang)

0

Oct 29, 2014

Oct 29, 2014 at 2:31 PM UTC

emilie-s-jensen

gadehjørnet

du bad mig om at vente her på hjørnet af frederiksberg allé mens du gik den modsatte vej og du så dig aldrig tilbage som om du ikke var i tvivl men alligevel tog du mine hænder og sagde at jeg bare skulle stole på dig og dit (sidste) kys brænder stadig på mine frost kolde læber jeg har ventet i en menneskealder og jeg har set en verden af københavn som ellers bare ville have passeret mine øjne som små ubetydelige skygger vejret har skiftet mere end før og jeg ligner mest af alt en der har gået sit livs walk of shame for jeg er stadig klædt i den sorte kjole og de små sko med hæl som du forærede mig dengang læbestiften er intakt endnu og jeg smager af daggamle cigaretter og whisky og luften blandes af duften af chanel og vores søde minder den københavnske vinter slider ikke så meget på mit sind når jeg tænker på det og mine følelser smelter jeg kan nok godt vente fem minutter endnu men du kom aldrig forbi frederiksberg allé igen og du afleverede aldrig mit hjerte tilbage selvom du havde lovet det da du tog mine hænder og kyssede mig (for sidste gang)

31

Jeg kendte til mystiske væsner Mærkværdige fabeldyr nogle man aldrig har hørt om før nogle der ikke kan beskrives med ord Jeg blev budt velkommen af mange men der var nogen der var forunderlige de var nærmest som skygger, der krydsede folks veje uden at møde nogen Jeg lod dem vandre, for hvad ville der ske hvis man talte til dem Måske forsvinde, det var hvad jeg havde hørt Man bør aldrig forstyrre en skyggegænger de går i cirkler, men vender aldrig tilbage til samme sted Jeg ved ikke, hvor de forsvandt hen Jeg ser dem aldrig mere Jeg havde hørt det ville ske, at det sker for alle Jeg håber de har det godt

0

May 23, 2015

May 23, 2015 at 2:02 PM UTC

lulumei96

Hvor forsvandt de hen?

Jeg kendte til mystiske væsner Mærkværdige fabeldyr nogle man aldrig har hørt om før nogle der ikke kan beskrives med ord Jeg blev budt velkommen af mange men der var nogen der var forunderlige de var nærmest som skygger, der krydsede folks veje uden at møde nogen Jeg lod dem vandre, for hvad ville der ske hvis man talte til dem Måske forsvinde, det var hvad jeg havde hørt Man bør aldrig forstyrre en skyggegænger de går i cirkler, men vender aldrig tilbage til samme sted Jeg ved ikke, hvor de forsvandt hen Jeg ser dem aldrig mere Jeg havde hørt det ville ske, at det sker for alle Jeg håber de har det godt

16

du er lænket til din sengs ynkelige undertrykkelse fars vuggeviser skygger for din livsglædes melodi for dæmonerne i dine drømme er kendte skikkelser djævelens afkom ser du i dit spejlbilledes selvportræt knuste glas afslører kærlighedens farve på din hud pillerne formår at trøste din angst bedre end jeg gør jeg kan ikke forklare dig mit livs kaotiske tragedier for først må du forstå din egen sørgmodige kamp så jeg skriver det i digte som du aldrig vil læse højt

0

Mar 3, 2015

Mar 3, 2015 at 4:02 PM UTC

Clindballe

fars vuggeviser

du er lænket til din sengs ynkelige undertrykkelse fars vuggeviser skygger for din livsglædes melodi for dæmonerne i dine drømme er kendte skikkelser djævelens afkom ser du i dit spejlbilledes selvportræt knuste glas afslører kærlighedens farve på din hud pillerne formår at trøste din angst bedre end jeg gør jeg kan ikke forklare dig mit livs kaotiske tragedier for først må du forstå din egen sørgmodige kamp så jeg skriver det i digte som du aldrig vil læse højt

9

Lyset på nattbordet kaster lystige skygger utover rommet de leker sammen i en yndig vals oppettet veggen. Lyset slukkes og skyggene forsvinner men valsen pågår enda en absurd vals som fyller tankene mine en yndig vals en vakker vals som dra meg med. Jeg klarer ikke slippe taket . Raskere og raksere går valsen, helt til jeg ikke lenger klarer å holde taket å den den kaster seg utover prøver frebrilsk å fange virkeligheten, men plutslig så er valsen borte og alt som er igjen er meg

0

May 31, 2013

May 31, 2013 at 8:54 PM UTC

jonathan-dyhre

Nattbordsvals

Lyset på nattbordet kaster lystige skygger utover rommet de leker sammen i en yndig vals oppettet veggen. Lyset slukkes og skyggene forsvinner men valsen pågår enda en absurd vals som fyller tankene mine en yndig vals en vakker vals som dra meg med. Jeg klarer ikke slippe taket . Raskere og raksere går valsen, helt til jeg ikke lenger klarer å holde taket å den den kaster seg utover prøver frebrilsk å fange virkeligheten, men plutslig så er valsen borte og alt som er igjen er meg

20

Du stråler virkelig i blændende lys og på broer over søer i københavn og om morgenen til kaffe og på mandage under grå himmel og bare sådan generelt. Din personlighed smiler til folk, og det er nok derfor du stråler. Du fortæller historier med dine øjne og kysser folk med dine smil og krammer dem med din latter. Men alligevel kender ingen dig; du børster tårer væk med fingrespidserne og løber videre ud på vejen. Du kysser drenge du ikke kan lide, og aldrig dem du har kigget på i baren. og du vælger altid at tage hjem med fremmede. Du fortalte mig en gang at det er den tid du bruger på at lære dig selv at kende. At du sammen med fremmede bliver mindre fremmed for dig selv. Så kyssede du min næse og forsvandt bag gadelampernes skygger med en jeg ikke kender i hånden. Jeg er den som kender dig bedst af alle. Jeg har set dig stråle overalt, men jeg har på fornemmelsen at for at kunne stråle som du gør med folk, så er du i mørke uden dem. Og jeg kender dig godt nok til at vide at du har mørkerad.

0

Oct 14, 2015

Oct 14, 2015 at 7:01 AM UTC

llcb

Solstråle

Du stråler virkelig i blændende lys og på broer over søer i københavn og om morgenen til kaffe og på mandage under grå himmel og bare sådan generelt. Din personlighed smiler til folk, og det er nok derfor du stråler. Du fortæller historier med dine øjne og kysser folk med dine smil og krammer dem med din latter. Men alligevel kender ingen dig; du børster tårer væk med fingrespidserne og løber videre ud på vejen. Du kysser drenge du ikke kan lide, og aldrig dem du har kigget på i baren. og du vælger altid at tage hjem med fremmede. Du fortalte mig en gang at det er den tid du bruger på at lære dig selv at kende. At du sammen med fremmede bliver mindre fremmed for dig selv. Så kyssede du min næse og forsvandt bag gadelampernes skygger med en jeg ikke kender i hånden. Jeg er den som kender dig bedst af alle. Jeg har set dig stråle overalt, men jeg har på fornemmelsen at for at kunne stråle som du gør med folk, så er du i mørke uden dem. Og jeg kender dig godt nok til at vide at du har mørkerad.

19

På en klar efterårsmorgen, tegner træerne skygger af dig i asfalten. Vinden visker dine synder til mig. Jeg skriger dit navn og et åh så desperat halleluja, men det eneste, der forlader mine ensomme læber er en sky af tåge. (f.b)

0

Aug 25, 2014

Aug 25, 2014 at 3:01 PM UTC

FrederikBartho

Tunnelsyn

På en klar efterårsmorgen, tegner træerne skygger af dig i asfalten. Vinden visker dine synder til mig. Jeg skriger dit navn og et åh så desperat halleluja, men det eneste, der forlader mine ensomme læber er en sky af tåge. (f.b)

2

når jeg ligger her med din varme hud som pude falder jeg til ro genfinder vejret og mit hjertes pumpende **** daler i takt med dit når jeg ligger her i mine yndlingsarme hvor trygheden er så stærk findes der ingen skygger skygger der omfavner mine tanker skygger der besøger mig nat efter nat kan ikke røre mig her i mine yndlingsarme når jeg ligger her med forsigtige strøg på ryggen og en vidunderlig hvisken i mit øre er der ingen andre steder jeg vil være fingre jeg vil mærke stemmer jeg vil høre eller mennesker jeg vil have når jeg ligger her er jeg lykkelig

0

Oct 3, 2014

Oct 3, 2014 at 3:48 PM UTC

norautzon

Liggende lykke

når jeg ligger her med din varme hud som pude falder jeg til ro genfinder vejret og mit hjertes pumpende **** daler i takt med dit når jeg ligger her i mine yndlingsarme hvor trygheden er så stærk findes der ingen skygger skygger der omfavner mine tanker skygger der besøger mig nat efter nat kan ikke røre mig her i mine yndlingsarme når jeg ligger her med forsigtige strøg på ryggen og en vidunderlig hvisken i mit øre er der ingen andre steder jeg vil være fingre jeg vil mærke stemmer jeg vil høre eller mennesker jeg vil have når jeg ligger her er jeg lykkelig

28

drengestemmer der hvisker forførende og pigestemmer der skriger hidsigt mørket der omridser det billede af skygger der danser med røde roser i hånden og blod på tanden for vi er alle kanibaler samler på menneskehjerter som vi forsigtigt placerer i vores glasbur et ekstra til samlingen og vi æder resten af kroppen i det violetblå lys fra skærmen får vi afvide at vi ikke er gode nok så mine øjne græder rødvinstårer fordi jeg lever et liv hvor rusen er min eneste livstilstand og det er sjælendt at jeg føler mig i live i et narcissistisk samfund hvor blonde piger er de eneste prinsesser og knækkede skæve piger bare er i stykker for *** tror ikke på kærligheden og hvem vil også lege med en dukke der ikke virker? så indtil der kommer en der vil lappe hende sammen og reparere hende må *** bare side i vinduet og kigge på de andre dukker som render rundt og æder hinandens hjerter og *** drømmer om et liv hvor kærlighed ikke var lig med smerte og forelskelse ikke var en dødsdom

0

Jun 15, 2015

Jun 15, 2015 at 3:58 PM UTC

ungdomspoet

dukker

drengestemmer der hvisker forførende og pigestemmer der skriger hidsigt mørket der omridser det billede af skygger der danser med røde roser i hånden og blod på tanden for vi er alle kanibaler samler på menneskehjerter som vi forsigtigt placerer i vores glasbur et ekstra til samlingen og vi æder resten af kroppen i det violetblå lys fra skærmen får vi afvide at vi ikke er gode nok så mine øjne græder rødvinstårer fordi jeg lever et liv hvor rusen er min eneste livstilstand og det er sjælendt at jeg føler mig i live i et narcissistisk samfund hvor blonde piger er de eneste prinsesser og knækkede skæve piger bare er i stykker for *** tror ikke på kærligheden og hvem vil også lege med en dukke der ikke virker? så indtil der kommer en der vil lappe hende sammen og reparere hende må *** bare side i vinduet og kigge på de andre dukker som render rundt og æder hinandens hjerter og *** drømmer om et liv hvor kærlighed ikke var lig med smerte og forelskelse ikke var en dødsdom

33

Dit bryst gav mig tryghed Det var varmt og jeg kunne høre I din brystkasse Et hav i bevægelse En skov i blomstring Og rytmen i dit hjerte Gav mig mod til at give efter At løbe væk med dig Kunne have været en realitet Vi kunne have overgivet os selv Til hinanden Vi kunne have danset I skinnet fra hinandens øjne Men i stedet Løb vi væk til et univers Hvor vi ikke var venner Hvor vi ikke var mennesker Men hvor vi blot For en stund Var to skygger forenet I skæret af månelyset Jeg fik næring af dit bryst mod mit Du smagte af efterår Jeg ved at jeg smagte af regn Men du formede mig efter din krop Og fik mig til at smage af forår Jeg kyssede dig hårdt Det var min frelse Du dyrkede min tilstedeværelse Det var din overgivelse Til mit ønske om uendelig intimitet til M.P

0

Feb 14, 2015

Feb 14, 2015 at 9:50 AM UTC

amanda-bordrup

Brystkasse

Dit bryst gav mig tryghed Det var varmt og jeg kunne høre I din brystkasse Et hav i bevægelse En skov i blomstring Og rytmen i dit hjerte Gav mig mod til at give efter At løbe væk med dig Kunne have været en realitet Vi kunne have overgivet os selv Til hinanden Vi kunne have danset I skinnet fra hinandens øjne Men i stedet Løb vi væk til et univers Hvor vi ikke var venner Hvor vi ikke var mennesker Men hvor vi blot For en stund Var to skygger forenet I skæret af månelyset Jeg fik næring af dit bryst mod mit Du smagte af efterår Jeg ved at jeg smagte af regn Men du formede mig efter din krop Og fik mig til at smage af forår Jeg kyssede dig hårdt Det var min frelse Du dyrkede min tilstedeværelse Det var din overgivelse Til mit ønske om uendelig intimitet til M.P

32

*skygger af sorte palmer plettes til at toner fra sinatra lytter ikke efter, men venter på tomme beskeder jeg har siddet på hug i min egen tåge det er tåget og jeg prøver at tegne poetiske stemninger af aftener i selskab med mig*

0

Jan 21, 2016

Jan 21, 2016 at 12:58 PM UTC

digteomenits

(hverdags)aftener

*skygger af sorte palmer plettes til at toner fra sinatra lytter ikke efter, men venter på tomme beskeder jeg har siddet på hug i min egen tåge det er tåget og jeg prøver at tegne poetiske stemninger af aftener i selskab med mig*

8

med tårer i øjnene hiver jeg luft ned i mine ekspansive lunger, husker husker: det er bare nu'et. det er blot en brøkdel. og en dag vil jeg have glemt dette øjeblik, dette blink med øjnene, forbipasseret fortvivlelse og forvildelse og utilpashed og en dag vil jeg have varme, gyldne minder lokaliseret bag øjenhulen, bag drømmene og jeg vil have hængt hvidt vasketøj op, jeg vil have talt med en vred bille, kørt i en lyseblå bil og købt mine egne øko-appelsiner. jeg vil have klippet mit hår mindst ti gange, foldet fingrene om en andens krop, om en andens ømheder, en andens tanker, jeg vil have haft et hundrede forskellige par sko på mine to fødder, set nye vidundere og nye lavpunkter og det smelter sammen og alt det ubehagelige fylder mindst men lige nu kaster ubehag lange skygger

0

Apr 4, 2016

Apr 4, 2016 at 4:59 PM UTC

en-anonym-skikkelse

Untitled

med tårer i øjnene hiver jeg luft ned i mine ekspansive lunger, husker husker: det er bare nu'et. det er blot en brøkdel. og en dag vil jeg have glemt dette øjeblik, dette blink med øjnene, forbipasseret fortvivlelse og forvildelse og utilpashed og en dag vil jeg have varme, gyldne minder lokaliseret bag øjenhulen, bag drømmene og jeg vil have hængt hvidt vasketøj op, jeg vil have talt med en vred bille, kørt i en lyseblå bil og købt mine egne øko-appelsiner. jeg vil have klippet mit hår mindst ti gange, foldet fingrene om en andens krop, om en andens ømheder, en andens tanker, jeg vil have haft et hundrede forskellige par sko på mine to fødder, set nye vidundere og nye lavpunkter og det smelter sammen og alt det ubehagelige fylder mindst men lige nu kaster ubehag lange skygger

8

Og du som åbnede mine ar Du som saltede mine sår Du som bragte lys i mørket Er dig som slukkede lyset på en højlys dag Du som har vinden imod dig Er dig med tvivl i ryggen Og skygger i dit fjæs Du som var nutid Er nu datidens måne Og Fortidens sol Jeg lander på fremtidens jord Og jeg graver evighedshuller I håb om at finde dig i et parallelt univers Hvor det røde lys binder os fast Til nutidens datid (Datidens nutid)

0

Jan 30, 2018

Jan 30, 2018 at 10:53 AM UTC

HazelLamb

NutidDatid

Og du som åbnede mine ar Du som saltede mine sår Du som bragte lys i mørket Er dig som slukkede lyset på en højlys dag Du som har vinden imod dig Er dig med tvivl i ryggen Og skygger i dit fjæs Du som var nutid Er nu datidens måne Og Fortidens sol Jeg lander på fremtidens jord Og jeg graver evighedshuller I håb om at finde dig i et parallelt univers Hvor det røde lys binder os fast Til nutidens datid (Datidens nutid)

16

jeg beklager kastaniemarkens skygger lagde sig over dit solbestrålede ansigt og at plastikposen satte sig fast i dit cykelhjul så du faldt og slog hovedet på den nylagte asfalt jeg beklager du kom i tanke om alle dem der fortjente en afsked men ikke fik den i tide

0

Feb 3, 2019

Feb 3, 2019 at 8:15 AM UTC

lauraamstutz

jeg beklager

jeg beklager kastaniemarkens skygger lagde sig over dit solbestrålede ansigt og at plastikposen satte sig fast i dit cykelhjul så du faldt og slog hovedet på den nylagte asfalt jeg beklager du kom i tanke om alle dem der fortjente en afsked men ikke fik den i tide

9