"skygge" poems - Hello Poetry

jeg så dig danse på en lørdag nat. jeg har aldrig set dig danse før. det var allerførste gang jeg så dig danse. du dansede til et nummer komponeret af en mand med et uforglemmeligt og krøllet navn. og hele rummet summede af lyden af et klaver der blev slået an af en rystende finger og violin strengene der dansede rundt i luften, efterlod rummet i en skygge af pulver drømme og stjerner der faldt ned omkring dine fødder. du dansede noget der kunne minde om en vals. men du dansede den alene. vil du ikke danse lidt med mig i stedet for at gøre det helt alene? det ser så ensomt ud. smukt, dog ensomt. du trak på smilebåndet. men så ej på mig. så kom herhen. du tog mig pludselig i dine arme og scenen var din, min, og vores. jeg har aldrig danset. kun i stuen som lille i min mors gamle balletskørt. og det gik op for mig hvor perfekt min spinkle krop passede i den silhuet der før var udfyldt af noget ingen andre end du kunne se. og scenen var din, min, og vores. verden forsvandt omkring os mens vi dansede mellem stjernerne. jeg forsøgte at få del i dine tanker ved at lade mig suge ind i dit blik....men du havde travlt med at koncentrere dig om dine trin. ikke bare for dansens skyld, men det blik du anstrengte dig for ikke at sende mig handlede ikke blot om dansen men angsten for at træde forkert. hvad ville der ske hvis du så mig i øjnene? jeg kunne mærke din kropsvarme helt ind i sjælen mens du snurrede mig rundt. let og elegant og tilbage i dine arme. se på mig. stjernene var for længst faldet ned men var ikke længere at finde for mine fødder. for du så på mig. du så mig lige ind i øjnene, længe nok til at det begyndte at gøre ondt da du trådte et skridt tilbage men ikke længe nok til at jeg kom ind under huden på dig. tak for dansen. følelserne... var de ikke lige der? og før jeg vidste af det var der ikke længere andet end mig og den sørgelige musik der nu fyldte rummet med opløste håb og tusind fejl og mangler. på en lørdag nat så jeg dig danse for første gang. jeg havde aldrig set dig danse før. og på en lørdag nat så du mig i øjnene for første gang. du havde aldrig set mig i øjnene før.... .... og jeg har ikke danset siden

0

Mar 2, 2015

Mar 2, 2015 at 3:57 PM UTC

emilie-s-jensen

hvis jeg mærkede efter II

jeg så dig danse på en lørdag nat. jeg har aldrig set dig danse før. det var allerførste gang jeg så dig danse. du dansede til et nummer komponeret af en mand med et uforglemmeligt og krøllet navn. og hele rummet summede af lyden af et klaver der blev slået an af en rystende finger og violin strengene der dansede rundt i luften, efterlod rummet i en skygge af pulver drømme og stjerner der faldt ned omkring dine fødder. du dansede noget der kunne minde om en vals. men du dansede den alene. vil du ikke danse lidt med mig i stedet for at gøre det helt alene? det ser så ensomt ud. smukt, dog ensomt. du trak på smilebåndet. men så ej på mig. så kom herhen. du tog mig pludselig i dine arme og scenen var din, min, og vores. jeg har aldrig danset. kun i stuen som lille i min mors gamle balletskørt. og det gik op for mig hvor perfekt min spinkle krop passede i den silhuet der før var udfyldt af noget ingen andre end du kunne se. og scenen var din, min, og vores. verden forsvandt omkring os mens vi dansede mellem stjernerne. jeg forsøgte at få del i dine tanker ved at lade mig suge ind i dit blik....men du havde travlt med at koncentrere dig om dine trin. ikke bare for dansens skyld, men det blik du anstrengte dig for ikke at sende mig handlede ikke blot om dansen men angsten for at træde forkert. hvad ville der ske hvis du så mig i øjnene? jeg kunne mærke din kropsvarme helt ind i sjælen mens du snurrede mig rundt. let og elegant og tilbage i dine arme. se på mig. stjernene var for længst faldet ned men var ikke længere at finde for mine fødder. for du så på mig. du så mig lige ind i øjnene, længe nok til at det begyndte at gøre ondt da du trådte et skridt tilbage men ikke længe nok til at jeg kom ind under huden på dig. tak for dansen. følelserne... var de ikke lige der? og før jeg vidste af det var der ikke længere andet end mig og den sørgelige musik der nu fyldte rummet med opløste håb og tusind fejl og mangler. på en lørdag nat så jeg dig danse for første gang. jeg havde aldrig set dig danse før. og på en lørdag nat så du mig i øjnene for første gang. du havde aldrig set mig i øjnene før.... .... og jeg har ikke danset siden

22

En prins kom op af vandet Og kyssede min skygges pande Og gift blev de også Min skygge er viet bort Til skyggedrengen

0

Dec 4, 2015

Dec 4, 2015 at 5:19 PM UTC

annastorm

Prinsen

En prins kom op af vandet Og kyssede min skygges pande Og gift blev de også Min skygge er viet bort Til skyggedrengen

5

Tung er tiden på mine øjenvipper mindet tatoveret under mine øjenlåg hvert et blik et polaroid skal viftes i vinden for at blive klart du er utydelige arme en skygge om dagen, om natten et kvælertag under spotlight om natten fremkaldes højdefineret lys på stribe med lukkede øjne ses illusionen klarest: hver nat kysser du mig for første gang men der skal mere til for at vække publikums gunst selv den 14-årige på første række råber: KLICHÉ så du lader dine skarpe fingre vandre ned til mit bryst mærke pulsen for sidste gang inden instruktørers planlagte uventede vendepunkt: kolde hænder om min hals nu knækker filmen nu knækker dit stemmebånd så du må hviske det er ikke dig, det er mig det ER virkelig mig siger du sig det gen sig det så mange gange at ordene bliver baggrundsmusik så kan du måske selv høre hvor lidt mening den sætning giver til tonen af er hjerte der slår men det eneste du hører er instruktørers jubelråb da dine hænder strammer til om min hals herfra hvor vi står kan vi fotograferes fra alle vinkler og kaldes kunst et unikum, et stjerneskud da lyset forsvinder fra mine øjne og jeg falder ind i vågen tilstand har jeg blå mærker efter dine fingrerspidser

0

Jul 20, 2014

Jul 20, 2014 at 10:06 AM UTC

Denblpige

00.42

Tung er tiden på mine øjenvipper mindet tatoveret under mine øjenlåg hvert et blik et polaroid skal viftes i vinden for at blive klart du er utydelige arme en skygge om dagen, om natten et kvælertag under spotlight om natten fremkaldes højdefineret lys på stribe med lukkede øjne ses illusionen klarest: hver nat kysser du mig for første gang men der skal mere til for at vække publikums gunst selv den 14-årige på første række råber: KLICHÉ så du lader dine skarpe fingre vandre ned til mit bryst mærke pulsen for sidste gang inden instruktørers planlagte uventede vendepunkt: kolde hænder om min hals nu knækker filmen nu knækker dit stemmebånd så du må hviske det er ikke dig, det er mig det ER virkelig mig siger du sig det gen sig det så mange gange at ordene bliver baggrundsmusik så kan du måske selv høre hvor lidt mening den sætning giver til tonen af er hjerte der slår men det eneste du hører er instruktørers jubelråb da dine hænder strammer til om min hals herfra hvor vi står kan vi fotograferes fra alle vinkler og kaldes kunst et unikum, et stjerneskud da lyset forsvinder fra mine øjne og jeg falder ind i vågen tilstand har jeg blå mærker efter dine fingrerspidser

51

Kan jeg? brænde mig selv ned med hud og neglerod hver en sprække af fregnede smil og skarpe vinterknogler havde man fingre af kul kunne man tegne sig selv op i silhuet en skælvene kvindes begyndende skygge tager form på halvmånens blege papir under fuldmånen er jeg en lysende diamant indtil da danser jeg på tåspidsen om bålet kan jeg se mig selv gå op i røg og damp stolt som den enøjede konge Skal jeg? presses sammen til noget du ikke genkender når vi støder ind i hinanden i gaderne tilfældigt, selvfølgeligt gyderne af vores måneskinsvandringer hvor vi drømte om en måne der var hel skal jeg samle månens stykker sammen uden dig til at smile når jeg ikke blot er konturer af vores drømme og jeg lyser gyderne op Må jeg? glemme at du fandtes den dag hvor der var måneformørkelse og du ikke dukkede op i gyden jeg så dig gå op i røg jeg så at ilden i dit hjerte aldrig brændte for mig må jeg vide at jeg kan blive en funklende diamant også efter at jeg brændte mine fingre på dit hjerte da du sagde at du elskede mig under månen og jeg vidste at du var aftagende

0

Jul 19, 2014

Jul 19, 2014 at 3:10 PM UTC

Denblpige

Måneformørkelse

Kan jeg? brænde mig selv ned med hud og neglerod hver en sprække af fregnede smil og skarpe vinterknogler havde man fingre af kul kunne man tegne sig selv op i silhuet en skælvene kvindes begyndende skygge tager form på halvmånens blege papir under fuldmånen er jeg en lysende diamant indtil da danser jeg på tåspidsen om bålet kan jeg se mig selv gå op i røg og damp stolt som den enøjede konge Skal jeg? presses sammen til noget du ikke genkender når vi støder ind i hinanden i gaderne tilfældigt, selvfølgeligt gyderne af vores måneskinsvandringer hvor vi drømte om en måne der var hel skal jeg samle månens stykker sammen uden dig til at smile når jeg ikke blot er konturer af vores drømme og jeg lyser gyderne op Må jeg? glemme at du fandtes den dag hvor der var måneformørkelse og du ikke dukkede op i gyden jeg så dig gå op i røg jeg så at ilden i dit hjerte aldrig brændte for mig må jeg vide at jeg kan blive en funklende diamant også efter at jeg brændte mine fingre på dit hjerte da du sagde at du elskede mig under månen og jeg vidste at du var aftagende

39

jeg vågner her på mit yndlings sted badet i morgensol og kan dufte resterne af chanel og rødvinen fra i går og hjemmebagte boller og nymalet kaffe til at starte dagen på jeg kan høre dig grine i køkkenet og den ring af ætsende syre der havde dannet sig om mit hjerte forsvinder som var du helende medicin følelsesløs havde jeg været så længe at jeg helt havde glemt hvordan det var at føle og hvorfor det jeg føler lige er for dig ved jeg ikke men lige nu er det okay ikke at vide og bare nyde for det er så ubegribeligt men det er okay så jeg lukker øjnene og sover ubesværet videre mens lyden og følelsen af dig og dit dyrebare nærvær svæver hen over mig som en beskyttende skygge og snart vil vi drikke dagens første kop kaffe på terrassen og det hele vil stadig forekomme mig så ubegribeligt ... men det er okay så længe du er her

0

Oct 13, 2014

Oct 13, 2014 at 7:02 PM UTC

emilie-s-jensen

ubegribeligt

jeg vågner her på mit yndlings sted badet i morgensol og kan dufte resterne af chanel og rødvinen fra i går og hjemmebagte boller og nymalet kaffe til at starte dagen på jeg kan høre dig grine i køkkenet og den ring af ætsende syre der havde dannet sig om mit hjerte forsvinder som var du helende medicin følelsesløs havde jeg været så længe at jeg helt havde glemt hvordan det var at føle og hvorfor det jeg føler lige er for dig ved jeg ikke men lige nu er det okay ikke at vide og bare nyde for det er så ubegribeligt men det er okay så jeg lukker øjnene og sover ubesværet videre mens lyden og følelsen af dig og dit dyrebare nærvær svæver hen over mig som en beskyttende skygge og snart vil vi drikke dagens første kop kaffe på terrassen og det hele vil stadig forekomme mig så ubegribeligt ... men det er okay så længe du er her

42

Time keeps painting my darling Ripped all the flowers in the garden Oh baby come home, you angels bring her home Imens står solen over højen Han mindes den sommer hvor *** strålede Forsvandt I haven grøn, og træernes sang *** fandt (In the mean while the sun stands above the hill He recalls the summer she shone Vanished in the green garden, and she found the song of the trees ) Time keeps painting my darling And the garden keeps on singing the old song Oh baby still I am waiting in the light Hoping the angels would carry you home Den sang tog mørket I sin pote Den bar hans kvinde I dens kolde favn Og lagde hende for hans dør I silkekjole (That song the darkness took in its paw It carried his woman in its cold embrace And laid her at his door in a silken dress) Hoping the angels would carry her home Leaving it all with my only friend Her beauty was lifeless on the stair Oh baby I´ll carry you away into the garden´s tale But everything (had) died and turned to stones I laid her down under the old oak Seeing it all blossom forever more Time keeps on painting my darling And the garden keeps on singing the old song Oh baby now I know you´re in the light Painting it all with your colorful songs Imens står solen over højen Hans skygge kastes ud I haven grøn Forsvandt for evigt og uden en note Hoping the angels will carry will carry her home (In the mean while the sun stands above the hill His shadow stretches out into the green garden Vanished forever and without a note) Time keeps painting my darling Ripped all the flowers in the garden Oh baby you´re home, you angels where are you.

0

Feb 18, 2014

Feb 18, 2014 at 1:08 PM UTC

catherine-pelletier

The Gardens Tale

Time keeps painting my darling Ripped all the flowers in the garden Oh baby come home, you angels bring her home Imens står solen over højen Han mindes den sommer hvor *** strålede Forsvandt I haven grøn, og træernes sang *** fandt (In the mean while the sun stands above the hill He recalls the summer she shone Vanished in the green garden, and she found the song of the trees ) Time keeps painting my darling And the garden keeps on singing the old song Oh baby still I am waiting in the light Hoping the angels would carry you home Den sang tog mørket I sin pote Den bar hans kvinde I dens kolde favn Og lagde hende for hans dør I silkekjole (That song the darkness took in its paw It carried his woman in its cold embrace And laid her at his door in a silken dress) Hoping the angels would carry her home Leaving it all with my only friend Her beauty was lifeless on the stair Oh baby I´ll carry you away into the garden´s tale But everything (had) died and turned to stones I laid her down under the old oak Seeing it all blossom forever more Time keeps on painting my darling And the garden keeps on singing the old song Oh baby now I know you´re in the light Painting it all with your colorful songs Imens står solen over højen Hans skygge kastes ud I haven grøn Forsvandt for evigt og uden en note Hoping the angels will carry will carry her home (In the mean while the sun stands above the hill His shadow stretches out into the green garden Vanished forever and without a note) Time keeps painting my darling Ripped all the flowers in the garden Oh baby you´re home, you angels where are you.

40

mit ambivalente flyvske sind skiftende mellem svævende og faldene mine drømmescenarier todimensionalt men alligevel så åndssvagt livagtige forhåbninger og forventninger som fatamorganiske spillefilm forårsblomster sprang så fint og nydeligt ud da græsset var vindstille og månen på halv visnede dog inden længe afblomstrede kun en kunne gro den anden forfalde når sollyset bliver erstattet af skygge og belyser andre jordforbunde væsener forsythiaer og syrener de syv mørkerøde rosenknopper dyrket med al din uvidenhed

0

Sep 5, 2016

Sep 5, 2016 at 5:38 PM UTC

Louiselarsen22

[sårbar botaniker]

mit ambivalente flyvske sind skiftende mellem svævende og faldene mine drømmescenarier todimensionalt men alligevel så åndssvagt livagtige forhåbninger og forventninger som fatamorganiske spillefilm forårsblomster sprang så fint og nydeligt ud da græsset var vindstille og månen på halv visnede dog inden længe afblomstrede kun en kunne gro den anden forfalde når sollyset bliver erstattet af skygge og belyser andre jordforbunde væsener forsythiaer og syrener de syv mørkerøde rosenknopper dyrket med al din uvidenhed

17

lange, krøllede hår på benene - lange, krøllede tanker i hovedet omfavn en skygge jeg beskæftiger mig med det forbipasserede jeg bukker under og jeg gør det rigtige min radiator larmer, jeg beslutter mig for at gå i seng aktiv kedsomhed ovenpå: - gulvbrædder - mennesker - væsker - keramik - skænderier - dørkarme - spindelvæv - tanker, støv - puder - elektronik - drømme en samtale tomandshold, alle mod alle at danne alliance; at gå i opløsning intern / ekstern motivation forkludrende en dagbog, et digt livet som en kunstform, uforstået, uforstående altopslugt blege opmuntringer pulserende irritation, bankende hjerte intuitiv beskyttelse nedenunder: - sygdom - maling - stof - teorier - legemsdele - bøger - lys - relationer her: - mig - søvnløshed - samtale og stilhed på én gang generelt og meget specifikt godnat

0

Nov 12, 2015

Nov 12, 2015 at 5:10 PM UTC

en-anonym-skikkelse

aften

lange, krøllede hår på benene - lange, krøllede tanker i hovedet omfavn en skygge jeg beskæftiger mig med det forbipasserede jeg bukker under og jeg gør det rigtige min radiator larmer, jeg beslutter mig for at gå i seng aktiv kedsomhed ovenpå: - gulvbrædder - mennesker - væsker - keramik - skænderier - dørkarme - spindelvæv - tanker, støv - puder - elektronik - drømme en samtale tomandshold, alle mod alle at danne alliance; at gå i opløsning intern / ekstern motivation forkludrende en dagbog, et digt livet som en kunstform, uforstået, uforstående altopslugt blege opmuntringer pulserende irritation, bankende hjerte intuitiv beskyttelse nedenunder: - sygdom - maling - stof - teorier - legemsdele - bøger - lys - relationer her: - mig - søvnløshed - samtale og stilhed på én gang generelt og meget specifikt godnat

45

i say better than's god, i say one is demanding alm and that be cleft, and to queue.... you have no heratfelt marrow to be called a bone! as i do, resting: an engraved to a tomb, you were but a womb to my liking worth: a worth a living heart. you are nothing and as such... the few. nord vind: forlatevære... just be: let be... gråsol skygge - innhøsting. Cnut fathom scoot! knew ur boghdan mein noot! graeme revell... the film blow... and then you die.... or you so hope to do so... with the violins and etc.

0

Jan 19, 2017

Jan 19, 2017 at 10:21 PM UTC

removed.polaroid-scrabble

of my guitar

i say better than's god, i say one is demanding alm and that be cleft, and to queue.... you have no heratfelt marrow to be called a bone! as i do, resting: an engraved to a tomb, you were but a womb to my liking worth: a worth a living heart. you are nothing and as such... the few. nord vind: forlatevære... just be: let be... gråsol skygge - innhøsting. Cnut fathom scoot! knew ur boghdan mein noot! graeme revell... the film blow... and then you die.... or you so hope to do so... with the violins and etc.

22