"skete" poems - Hello Poetry

jeg husker ikke meget fra den nat jeg husker blot at s-toget tog mig til et sted mellem himmel og jord hvor stjernerne vendte sig og tiden stod stille din station der hvor alting gjorde ondt men hvor solen altid skinnede på februar morgner selvom det regnede mod ruden og håbet stod højt med solen det der gemmer sig jeg sad på din sengekant og kiggede på dine øjenlåg jeg ved godt hvor meget der foregår inde bag de øjenlåg en helt ny verden som ingen ser fordi du aldrig holder dine øjne åbne længe nok følelsesløsheden og jeg stryger din kind og dine skægstubbe kradser mine fingre du vågner og spørger om jeg ikke ligger mig ned til dig hvor har du været jeg smiler bare og svarer at jeg har været der hvor stjernerne vender hvorfor er du kommet spurgte du fordi jeg fryser du vidste altid hvad jeg tænkte og holdte mig tæt i et milisekund du er så smuk, ved du godt det dine øjne de lyste altid en lille smule op og jeg kunne mærke varmen sprede sig til mine fingerspidser og duften af dit nyvaskede hår mindede mig om tusinde somre jeg beundrede dig længe du var verdens partikler samlet i en hvorfor havde jeg aldrig set det før hvorfor lukker du øjnene hviskede jeg det er stadig koldt fordi det er meningsløst at tænde for varmen du bliver her jo alligevel kun til i morgen svarede du der var en verden imellem os og dog alligevel var der ikke mere end en centimeter og et forgyldent spinkelt håb ... da du vendte dig om og lukkede dine øjne igen glastårer ramte din pude den pude du havde lånt mig i et kærligt øjeblik der var koldt i værelset igen og i natten kyssede jeg dig farvel og strøg din kind og undrede mig for sidste gang over hvad der sker bag dine lukkede øjenlåg da jeg gik ud i februar natten var der varmt og der vidste jeg at det var bag dine øjenlåg det frøs for varmen kom indefra men altid kun når du mistede kontrol og når jeg tager s-toget nu, idag mellem himmel og jord der hvor stjernerne vender og tiden står stille så undrer jeg mig men det af dig der svæver om mig det får mig stadig til at fryse fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der skete bag dine øjenlåg ... fordi du altid lod mig fryse men det varmer stadig lidt helt inde bagerst når toget stopper på din station måske fordi jeg aldrig fik lov at mærke rigtigt efter

0

Feb 15, 2015

Feb 15, 2015 at 6:00 PM UTC

emilie-s-jensen

hvis jeg mærkede efter

jeg husker ikke meget fra den nat jeg husker blot at s-toget tog mig til et sted mellem himmel og jord hvor stjernerne vendte sig og tiden stod stille din station der hvor alting gjorde ondt men hvor solen altid skinnede på februar morgner selvom det regnede mod ruden og håbet stod højt med solen det der gemmer sig jeg sad på din sengekant og kiggede på dine øjenlåg jeg ved godt hvor meget der foregår inde bag de øjenlåg en helt ny verden som ingen ser fordi du aldrig holder dine øjne åbne længe nok følelsesløsheden og jeg stryger din kind og dine skægstubbe kradser mine fingre du vågner og spørger om jeg ikke ligger mig ned til dig hvor har du været jeg smiler bare og svarer at jeg har været der hvor stjernerne vender hvorfor er du kommet spurgte du fordi jeg fryser du vidste altid hvad jeg tænkte og holdte mig tæt i et milisekund du er så smuk, ved du godt det dine øjne de lyste altid en lille smule op og jeg kunne mærke varmen sprede sig til mine fingerspidser og duften af dit nyvaskede hår mindede mig om tusinde somre jeg beundrede dig længe du var verdens partikler samlet i en hvorfor havde jeg aldrig set det før hvorfor lukker du øjnene hviskede jeg det er stadig koldt fordi det er meningsløst at tænde for varmen du bliver her jo alligevel kun til i morgen svarede du der var en verden imellem os og dog alligevel var der ikke mere end en centimeter og et forgyldent spinkelt håb ... da du vendte dig om og lukkede dine øjne igen glastårer ramte din pude den pude du havde lånt mig i et kærligt øjeblik der var koldt i værelset igen og i natten kyssede jeg dig farvel og strøg din kind og undrede mig for sidste gang over hvad der sker bag dine lukkede øjenlåg da jeg gik ud i februar natten var der varmt og der vidste jeg at det var bag dine øjenlåg det frøs for varmen kom indefra men altid kun når du mistede kontrol og når jeg tager s-toget nu, idag mellem himmel og jord der hvor stjernerne vender og tiden står stille så undrer jeg mig men det af dig der svæver om mig det får mig stadig til at fryse fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der skete bag dine øjenlåg ... fordi du altid lod mig fryse men det varmer stadig lidt helt inde bagerst når toget stopper på din station måske fordi jeg aldrig fik lov at mærke rigtigt efter

112

man glemmer aldrig den som knuser ens hjerte. slet ikke når det var dig der knuste hendes, for at hele dit eget. *** sniger sig ind og sætter sig på din hjerne, på hele dit nervesystem, så hver gang du hører de sange, *** sendte til dig klokken 2 om natten og skrev at *** savnede dig, så meget det gjorde ondt, kramper du sammen af smerte, mens varme tårer, der slet ikke burde eksistere for piger som hende, løber ned af dine kinder. du prøver på at stoppe den knytnæve, af hårde ord og levende eksistenser, der banker ind i dit hjerte mens den skriger af dig, at det at leve dit eget liv og tænke selvstændigt, uden hende, er fuldstændigt utænkeligt, også selvom piger som hende, er kolde som sten, og har metalhjerter, med skarpe kanter. men tænk tilbage på den tid. vi var ægte, vi skete.

0

Jul 19, 2014

Jul 19, 2014 at 6:52 PM UTC

Perfektionist

vi var ægte, vi skete

man glemmer aldrig den som knuser ens hjerte. slet ikke når det var dig der knuste hendes, for at hele dit eget. *** sniger sig ind og sætter sig på din hjerne, på hele dit nervesystem, så hver gang du hører de sange, *** sendte til dig klokken 2 om natten og skrev at *** savnede dig, så meget det gjorde ondt, kramper du sammen af smerte, mens varme tårer, der slet ikke burde eksistere for piger som hende, løber ned af dine kinder. du prøver på at stoppe den knytnæve, af hårde ord og levende eksistenser, der banker ind i dit hjerte mens den skriger af dig, at det at leve dit eget liv og tænke selvstændigt, uden hende, er fuldstændigt utænkeligt, også selvom piger som hende, er kolde som sten, og har metalhjerter, med skarpe kanter. men tænk tilbage på den tid. vi var ægte, vi skete.

25

Jeg tager bøgerne ud af reolen og bladrer manisk siderne igennem For at finde en sætning Eller blot et ord Dedikeret til os Finde sammenlignelige, naive digtere for at prøve at bevise At der i andre tider levede nogle som os Gående op og ned ad de samme gader Med fingrene flettede på præcis samme måde Nogle som os med delt spyt, som vugges med hovedet hvilende på den andens bryst og dette blik, dette hjem vi har skabt i hinanden Men ikke det mest sortklædte firserpar, der skiftes til at tage et sug af deres delte Gauloises Ikke Strunge’s bankende brystlomme, nej, ikke engang Gainsbourg og Birkin, ikke Tafdrup eller Thomsen, ingen, nej, nej vi må være guder i al vores almindelighed, guder der køber cola i kiosken, guder når du skyller sveden af mig, vi må være engle når du ligger med dit hoved så fredeligt på puden, dine øjenvipper der ligner fjer og dit rytmiske åndedrag Vi må være søskende, skilt ad ved fødslen Skulle vi ikke skamme os, for alt det blod vi har delt Skulle det ikke være forbudt, ulykkeligt Skulle vi ikke love hinanden At lukke øjnene til hver en tid Skærme os fra solen

0

Nov 29, 2016

Nov 29, 2016 at 8:04 AM UTC

Ishauldall

Vores første afsked skete ved fødslen og vi brugte resten af tiden på at finde hinanden igen

Jeg tager bøgerne ud af reolen og bladrer manisk siderne igennem For at finde en sætning Eller blot et ord Dedikeret til os Finde sammenlignelige, naive digtere for at prøve at bevise At der i andre tider levede nogle som os Gående op og ned ad de samme gader Med fingrene flettede på præcis samme måde Nogle som os med delt spyt, som vugges med hovedet hvilende på den andens bryst og dette blik, dette hjem vi har skabt i hinanden Men ikke det mest sortklædte firserpar, der skiftes til at tage et sug af deres delte Gauloises Ikke Strunge’s bankende brystlomme, nej, ikke engang Gainsbourg og Birkin, ikke Tafdrup eller Thomsen, ingen, nej, nej vi må være guder i al vores almindelighed, guder der køber cola i kiosken, guder når du skyller sveden af mig, vi må være engle når du ligger med dit hoved så fredeligt på puden, dine øjenvipper der ligner fjer og dit rytmiske åndedrag Vi må være søskende, skilt ad ved fødslen Skulle vi ikke skamme os, for alt det blod vi har delt Skulle det ikke være forbudt, ulykkeligt Skulle vi ikke love hinanden At lukke øjnene til hver en tid Skærme os fra solen

17

Hvad skete der Hvad fik jeg sagt Hvilke tankestrømme spyttede jeg ud i dit lyttende ansigt Tårernes aftryk, mærker jeg på min kind Din lyd runger stadig i min øregang Det du sagde Satte sig på hjertet Afgørelsen blev aldrig gjort Gør den nu? Jeg vil ikke glemme Men lad os pakke det væk

0

Jan 30, 2017

Jan 30, 2017 at 3:36 AM UTC

teresa-lykke-falk-jakobsen

onde nattetimer

Hvad skete der Hvad fik jeg sagt Hvilke tankestrømme spyttede jeg ud i dit lyttende ansigt Tårernes aftryk, mærker jeg på min kind Din lyd runger stadig i min øregang Det du sagde Satte sig på hjertet Afgørelsen blev aldrig gjort Gør den nu? Jeg vil ikke glemme Men lad os pakke det væk

11

*** ligger på marken Hendes hud er helt bleg og hendes krop er kold. *** har lagt der siden dét skete! Marken er dækket af røde valmuer, kontrasten mellem hendes blege hud og de grønne græsstrå der giver fylde til marken, får det hele til at virke så uvirkeligt! Brutalt, hendes øjne er stadig åbne, *** kigger til siden, for selvom *** er kold, er der stadig ting *** ikke vil se i øjnene. Blodet er stivnet, hendes blod er koaguleret, ligsom hendes liv. Alt lever videre selvom *** er blevet plantet der ved en fejl, fuglene synger og insekterne spjætter, kun et spørgmål om tid før de bosætter sig på hendes korpus, og *** bliver en del af valmuemarken..

0

May 30, 2017

May 30, 2017 at 2:37 PM UTC

HazelLamb

Død

*** ligger på marken Hendes hud er helt bleg og hendes krop er kold. *** har lagt der siden dét skete! Marken er dækket af røde valmuer, kontrasten mellem hendes blege hud og de grønne græsstrå der giver fylde til marken, får det hele til at virke så uvirkeligt! Brutalt, hendes øjne er stadig åbne, *** kigger til siden, for selvom *** er kold, er der stadig ting *** ikke vil se i øjnene. Blodet er stivnet, hendes blod er koaguleret, ligsom hendes liv. Alt lever videre selvom *** er blevet plantet der ved en fejl, fuglene synger og insekterne spjætter, kun et spørgmål om tid før de bosætter sig på hendes korpus, og *** bliver en del af valmuemarken..

7

Sjovt nok, så du mig da jeg lå der Jeg lå helt nede på bunden Jeg var nede på bunden Du kiggede bare og lod som ingenting Jeg vidste ikke hvad der skete med mig Det var ikke mig Jeg er stadig ikke blevet helt mig selv Men jeg fik revet mig selv lidt længere op på overfalden Med min egen hjælp Og jeg tager hele tiden små skridt længere op mod overfalden Men så falder jeg Også må jeg bare rejse mig op igen.

0

May 24, 2015

May 24, 2015 at 7:22 PM UTC

annesofie-olsen

Tak for hjælpen

Sjovt nok, så du mig da jeg lå der Jeg lå helt nede på bunden Jeg var nede på bunden Du kiggede bare og lod som ingenting Jeg vidste ikke hvad der skete med mig Det var ikke mig Jeg er stadig ikke blevet helt mig selv Men jeg fik revet mig selv lidt længere op på overfalden Med min egen hjælp Og jeg tager hele tiden små skridt længere op mod overfalden Men så falder jeg Også må jeg bare rejse mig op igen.

12

han ligner måske ikke en djævel men det gør en slange jo ikke heller da han endelig lokkede dig til at tage en bid af æblet smagte du på hans kærlighed du tog en bid, men blev selv bidt nu ligger du i din seng og græder ubevidst om hvad der skete om hvad der lige gjorde at ham der så så uskyldig ud snoede sig om dig og drænede alt liv ud ad dig

0

May 31, 2016

May 31, 2016 at 4:11 PM UTC

annacharlotte

cobra

han ligner måske ikke en djævel men det gør en slange jo ikke heller da han endelig lokkede dig til at tage en bid af æblet smagte du på hans kærlighed du tog en bid, men blev selv bidt nu ligger du i din seng og græder ubevidst om hvad der skete om hvad der lige gjorde at ham der så så uskyldig ud snoede sig om dig og drænede alt liv ud ad dig

8

ruineret rutine at fortabe sig i en person, i en følelse falmende fornæmmelse flitrende flirten tabt udgangspunkt såret er der stadig selvom det ikke gør ondt uheldet skete stadig selvom såret er blevet til et ar

0

Dec 10, 2015

Dec 10, 2015 at 5:22 PM UTC

en-anonym-skikkelse

sprækker

ruineret rutine at fortabe sig i en person, i en følelse falmende fornæmmelse flitrende flirten tabt udgangspunkt såret er der stadig selvom det ikke gør ondt uheldet skete stadig selvom såret er blevet til et ar

7