Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"sidde" poems
Vi skal være nøgne sammen. Se solen stå op sammen, vi skal vågne i et sommerlykkeparadis. Sidde ved vandet, høre bølgerne SLÅ. Slå ind mod livet i os - mod bredderne af de skinnende, lysende strande. Vi skal slange os på landet, vikle os i tang og skum der bruser. Brusende beruset af vin og kærlighed. Blomstre i en symbiose; bonderoser og lavendler i lyng af lungers dybe vejrtrækninger, og galoperende elskende hjerteslag. Det er fremtiden. Fremtiden i en drøm jeg havde, dengang jeg vågnede op, - for år siden, for flere verdener siden.
0
Jan 28, 2016
Jan 28, 2016 at 3:15 AM UTC
Blomstersaft og lyserøde drømme;
Døde blikke, der vandrer rundt, som zombier på Dommedag, eller en tiger i bur. Ingen kan glemme, hvorfor vi er her, endda i det næste årti, vil mindet sidde fast, sort på hvidt, i bogen der. Og de er her alle sammen, store som små, arm i arm, de gå. Hovedet holder de højt, i et forsøg på, at stoppe det, de ikke kender, selvom de godt ved, at man med terror sjældent bliver venner. Paris' gallionsfigur, er nu ændret, fra Eiffeltårn til blyant, "Je suis Charlie" Vi håber ytringen en dag bliver fri
0
Jan 12, 2015
Jan 12, 2015 at 3:45 AM UTC
Paris
Jeg må da være den værste datter af alle døtre Jeg lod ham sidde der mutters alene Et ovalt bord og en lun lasagne foran sig En rank ryg iført en perfekt strøget blå skjorte Og han var så skuffet ked af det grædefærdig Fordi jeg var egoistisk - sagde han og han var hensynsløs - sagde jeg Og nu er alt bare så trist Trist af alt, var synet af ham alene ved bordet Det ovale bord Hvor han stirrede ind i væggen istedet for på mig Egoistiske jeg, mig men aldrig dig Ikke en lyd spillede for at opmundre ham Ikke andet end gaflen som tilsidst ramte den tomme tallerken som nok forundre og dundre frem for at opmundre Egoisme er min alkoholisme af individualisme men denne samvittighed smager af likør midt på dagen Han er måske den værste far af alle fædre men jeg må da være den værste datter af alle døtre
0
Nov 24, 2014
Nov 24, 2014 at 2:22 PM UTC
Jeg må da være den værste datter af alle døtre
Der er mørkt over København Som en dødstrussel. Den, du fik i foregårs på lægens kontor Der hvor han tøvede og sagde "Du må hellere sidde ned" Siden har du været tavs. Tavs som ind i Helvede. Et sted du ikke ender, men et sted, som du føler du er. Kræften æder dig op, gør dig svag og lille. Tankevækkende, når du burde være den store.
0
Nov 13, 2014
Nov 13, 2014 at 1:40 PM UTC
Mørkt til det sidste
Når jeg tænker på dig er det kun et spørgsmål om tid før du vil sidde fast i mine tanker bestandigt og vandre til dine sko er slidt. Derefter vil jeg give dig nye sko og lade dig atter vandre. For så længe jeg tænker på dig ved jeg du stadig eksisterer. For så længe du atter vandre og ikke stikker af fra mine tanker da kan jeg stadig leve og tro at alt er godt fra min tanke-boble. (Marolle)
0
Oct 13, 2014
Oct 13, 2014 at 3:38 PM UTC
Evighedens vandring
Sidder blandt fremmede der ikke burde være det en del af en mængde hvor jeg ikke hører til alligevel nyder jeg, at sidde der blandt de fremmede og være en af dem, bare et øjeblik. Men lydende bliver højere stemmerne insisterende og jeg ved ikke hvad jeg skal sige eller hvad jeg skal gøre eller hvad jeg skal svare på. Og de fremmede vil mere end bare at være dem selv - de vil noget med mig, og jeg vil bare være mig. De vil ha' jeg bliver en del af dem en del af den mængde, jeg synes er så svær så larmende og overfladisk og faretruende stor, og jeg sidder der blandt nogle jeg egentlig burde kende. Være lige som dem uden egentlig at være det bare for et øjeblik.
0
Sep 3, 2014
Sep 3, 2014 at 2:31 PM UTC
Om en dag
Noget om at sidde i en lille biograf flette mine fingre ind i dine i dag er ord overvurderede vi holder sammen vi sidder sammen som vi jo i virkeligheden gør Noget om at ønske at tiden her går i stå for når filmen er **** er vi tilbage og det kan være svært at finde i hinanden igen
0
Nov 23, 2014
Nov 23, 2014 at 9:44 AM UTC
To gode timer
Endu en dag hvor jeg kan mærke helt indefra min knogler at det bliver en dag med uro i kroppen det er ubehageligt at min krop sumre og ryster jeg kan ikke sidde stille jeg har allermest lyst til at løbe rundt bare for at få den irriterende sumren væk eller kradse min hud op så jeg kun mærker det det er sjovt for hver gang jeg har sådan en dag lægger jeg meget mere mærke til min vejrtræknings rytme og det ret så ubehageligt det får mig til at gå i helt panik det føltes nemlig som at min vejrtræknings rytme er forkert hvilket giver mig endu mere uro som så får mig til at overtænke når jeg så overtænker går det næsten altid galt og forvirre kun mig selv meget mere end jeg er i forvejen.
0
Mar 17, 2015
Mar 17, 2015 at 1:43 PM UTC
Uro
"Og hvor lang tid skal jeg sidde her og se på at du ****** dit liv op?" Spurgte *** mens han sugede endnu en streg
0
Dec 16, 2013
Dec 16, 2013 at 12:51 PM UTC
Untitled
ikke tage livet så tungt blot lade sig bevæges lade det ske som at sidde i solen længe og mærke varmen helt ind i marven eller at flyde vægtløs i vandet med lukkede øjne og forestille sig rummet og vakuum med kropsløse eksistener hænge i den hvide hængekøje over det grønne græs med den blå himmel over sig mit skælvende hjerte er selvklæbende vi tvinges til at definere til at fortolke og forstå
0
May 4, 2016
May 4, 2016 at 3:52 PM UTC
Untitled
Rummeligheden oser mellem væggene i dit hjem Imens familiære søvnige melodier undslipper munde Toner indpakket i bobler baner sig vej gennem brystets dyb, runger og spadserer ud gennem tungens fastlagte rute I takt til morgenfriske Beethovenlyttende mænd kravler søvnrester på skift ud af vanddrænede kroge Baner sig vej mod møre fingre Og havner dernæst på foranliggende aviser Endnu engang omhandlende jorden og dens utallige affærer med fjenden Måske det havner på gulvet så det kan trædes på Måske det havner på stolen så det kan siddes på Uanede mængder søvnrester knuses under ballernes velvære og tyngde, som var det ulovligt at savne bløde sengelinneder Kroppe kæmper sig standhaftigt op på ømme fødder Størkner i lodret position Vipper hovedets ydmyge vinkel ud af takt Pudens smertetærskel har vokset sig større end nakkens Mærker blæren presse på som var det en fødsel Som ville kroppen tvinge al udmattelse ud af ren desperation om At få tømt urinsække Nyder undslippelsen kan nu Sidde på stolen, knuse søvn, begynde opstandelsen på ny som en marionetdukke Husker på ikke at være en glemsom sjæl Glemmer trods alt ikke at hive i egne snore
0
Jan 11, 2019
Jan 11, 2019 at 3:37 PM UTC
Søvnbrunst