Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"selvom" poems
julemusikken går i ring på mc D Julen er musik på en fastfood restaurant Platte pop numre blusser glæden frem i mig Og selvom jeg ikke vil, nynner jeg med i mit hoved Hvad er jul uden plastik og dårlig samvittighed? Hvad får bjælder til at ringe hvis ikke de blev spillet i radioen? Jeg sidder her på det falske lædersæde og drikker cola Og venter på sne For for mig og alle andre på mc D er sne det eneste der mangler
0
Dec 10, 2014
Dec 10, 2014 at 3:00 AM UTC
MC. D
Vi lovede hinanden hele den store verden dengang Tiderne var anderledes, klokken var 22 når den var 17. Vi havde stjerneregn af kæmpemæssige følelser Som vi åd af hinanden, slikkede og fik kuldegysninger. Lange aftener, som fik det hele til at vare dobbelt kort. Jeg er ikke engang sikker på at jeg savner det Eller dig. Eller noget af det vi gjorde sammen Men en del har bidt sig fast. Jeg er blevet ramt Af en virus. En fejl i mit liv, som du har plantet I mig og min indre globe og færden, når jeg søger Efter ting, som jeg umuligt kan få, finde eller fjerne Jeg er syg, og mit immunforsvar svækkes, men Jeg går i skole. Jeg lever mit liv videre, med Tanken om at jeg ikke ved hvornår det stopper Jeg vil lukke følelsen af dig/det/os ud af mig selv Du styrer alt det du ikke må og du får alt så let Så jeg lever livet videre, jeg lærer at ignorere det mave Sår du har plantet i mig. Jeg sover det væk. Drømmer mig væk fra realiternes smerter. For jeg kan Ikke klare det hele. Jeg ser ikke klart. Jeg mærker ikke Det lys som alle siger kommer, og når de andre fortæller Mig at det hele er hurtigt glemt. Tvivler jeg på mig selv og På mine følelser. For jeg har ingen følelser, ingen tanker Ingenting. Jeg har ikke noget og jeg er fortabt. For alt hvad Jeg vil have og eje er fysisk kontakt med dig. Jeg vil se på Dig se på mig. Jeg vil have at du fortæller mig at jeg er smuk Og så er det det, efter vi har kysset. Så er det det. For man skal Ikke sådan noget. For det spil vi spiller er farligt. Med et hug Bliver man slået hjem. Hvis ikke man lander på stjernen eller På verdenstegnet. Så er det hjem, uden noget som helst. Vi er en tikkende bombe. For hvor mange sekunder går der IKKE før du egentlig finder ud af hvem jeg er, vi er, du er. Til du finder ud af at du er bedre. Jeg kan ikke. Jeg tænker Jeg kan. Men det hele er forkert. Jeg er kommet til at bruge alt For mange kræfter på ting man kan få kræft af. Jeg er styret af den Kraft du har. Jeg bliver ved med at bryde mig selv ned, selvom de Andre nogle gange prøver at få mig op og stå igen. Det (s)eneste Som jeg ikke har, er alt det jeg ikke kan få. Og jeg ved ikke Engang hvad det er, eller om jeg er sikker på at jeg ved det på Et tidspunkt. Jeg løber en tur væk fra mig selv. Jeg prøver At eskapere fra verden. Jeg er flygtning fra mig selv. Så kom her. Læg dig sammen med mig. Lad os lytte til din stemme Bare et par mange gange, så jeg kan høre på alle de kloge ting Du gør og siger. Ligesom den gang jeg gjorde det før. Dengang det hele var godt. Da vi to ejede verden, og hinanden. Men det gjorde vi ikke. For du er helt ny, opstået så pludseligt, men sådan er det bare.
0
Feb 6, 2016
Feb 6, 2016 at 11:55 AM UTC
Dengang vi ejede hele verden
Vi lovede hinanden hele den store verden dengang Tiderne var anderledes, klokken var 22 når den var 17. Vi havde stjerneregn af kæmpemæssige følelser Som vi åd af hinanden, slikkede og fik kuldegysninger. Lange aftener, som fik det hele til at vare dobbelt kort. Jeg er ikke engang sikker på at jeg savner det Eller dig. Eller noget af det vi gjorde sammen Men en del har bidt sig fast. Jeg er blevet ramt Af en virus. En fejl i mit liv, som du har plantet I mig og min indre globe og færden, når jeg søger Efter ting, som jeg umuligt kan få, finde eller fjerne Jeg er syg, og mit immunforsvar svækkes, men Jeg går i skole. Jeg lever mit liv videre, med Tanken om at jeg ikke ved hvornår det stopper Jeg vil lukke følelsen af dig/det/os ud af mig selv Du styrer alt det du ikke må og du får alt så let Så jeg lever livet videre, jeg lærer at ignorere det mave Sår du har plantet i mig. Jeg sover det væk. Drømmer mig væk fra realiternes smerter. For jeg kan Ikke klare det hele. Jeg ser ikke klart. Jeg mærker ikke Det lys som alle siger kommer, og når de andre fortæller Mig at det hele er hurtigt glemt. Tvivler jeg på mig selv og På mine følelser. For jeg har ingen følelser, ingen tanker Ingenting. Jeg har ikke noget og jeg er fortabt. For alt hvad Jeg vil have og eje er fysisk kontakt med dig. Jeg vil se på Dig se på mig. Jeg vil have at du fortæller mig at jeg er smuk Og så er det det, efter vi har kysset. Så er det det. For man skal Ikke sådan noget. For det spil vi spiller er farligt. Med et hug Bliver man slået hjem. Hvis ikke man lander på stjernen eller På verdenstegnet. Så er det hjem, uden noget som helst. Vi er en tikkende bombe. For hvor mange sekunder går der IKKE før du egentlig finder ud af hvem jeg er, vi er, du er. Til du finder ud af at du er bedre. Jeg kan ikke. Jeg tænker Jeg kan. Men det hele er forkert. Jeg er kommet til at bruge alt For mange kræfter på ting man kan få kræft af. Jeg er styret af den Kraft du har. Jeg bliver ved med at bryde mig selv ned, selvom de Andre nogle gange prøver at få mig op og stå igen. Det (s)eneste Som jeg ikke har, er alt det jeg ikke kan få. Og jeg ved ikke Engang hvad det er, eller om jeg er sikker på at jeg ved det på Et tidspunkt. Jeg løber en tur væk fra mig selv. Jeg prøver At eskapere fra verden. Jeg er flygtning fra mig selv. Så kom her. Læg dig sammen med mig. Lad os lytte til din stemme Bare et par mange gange, så jeg kan høre på alle de kloge ting Du gør og siger. Ligesom den gang jeg gjorde det før. Dengang det hele var godt. Da vi to ejede verden, og hinanden. Men det gjorde vi ikke. For du er helt ny, opstået så pludseligt, men sådan er det bare.
Continue reading...
47
følelsen, af alt det jeg vil sige, som ligger lige på spidsen, af tungen, i munden, men jeg spytter ikke, jeg sluger, selvom, du ikke fortjener det, du fortjener mig, ikke ikke længere, dit sæd, der skal sluges, men mit had, mine tanker, mine følelser, mine ord, mig selv, der skal gemmes væk, glemmes væk, sluges, det gør ondt hele vejen ned, som det ikke forsvinder, men ligger, på bunden, og venter, på den dag, hvor det smager så grimt, at jeg brækker mig
0
Jan 21, 2015
Jan 21, 2015 at 10:20 AM UTC
slug
jeg husker ikke meget fra den nat jeg husker blot at s-toget tog mig til et sted mellem himmel og jord hvor stjernerne vendte sig og tiden stod stille din station der hvor alting gjorde ondt men hvor solen altid skinnede på februar morgner selvom det regnede mod ruden og håbet stod højt med solen det der gemmer sig jeg sad på din sengekant og kiggede på dine øjenlåg jeg ved godt hvor meget der foregår inde bag de øjenlåg en helt ny verden som ingen ser fordi du aldrig holder dine øjne åbne længe nok følelsesløsheden og jeg stryger din kind og dine skægstubbe kradser mine fingre du vågner og spørger om jeg ikke ligger mig ned til dig hvor har du været jeg smiler bare og svarer at jeg har været der hvor stjernerne vender hvorfor er du kommet spurgte du fordi jeg fryser du vidste altid hvad jeg tænkte og holdte mig tæt i et milisekund du er så smuk, ved du godt det dine øjne de lyste altid en lille smule op og jeg kunne mærke varmen sprede sig til mine fingerspidser og duften af dit nyvaskede hår mindede mig om tusinde somre jeg beundrede dig længe du var verdens partikler samlet i en hvorfor havde jeg aldrig set det før hvorfor lukker du øjnene hviskede jeg det er stadig koldt fordi det er meningsløst at tænde for varmen du bliver her jo alligevel kun til i morgen svarede du der var en verden imellem os og dog alligevel var der ikke mere end en centimeter og et forgyldent spinkelt håb ... da du vendte dig om og lukkede dine øjne igen glastårer ramte din pude den pude du havde lånt mig i et kærligt øjeblik der var koldt i værelset igen og i natten kyssede jeg dig farvel og strøg din kind og undrede mig for sidste gang over hvad der sker bag dine lukkede øjenlåg da jeg gik ud i februar natten var der varmt og der vidste jeg at det var bag dine øjenlåg det frøs for varmen kom indefra men altid kun når du mistede kontrol og når jeg tager s-toget nu, idag mellem himmel og jord der hvor stjernerne vender og tiden står stille så undrer jeg mig men det af dig der svæver om mig det får mig stadig til at fryse fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der skete bag dine øjenlåg ... fordi du altid lod mig fryse men det varmer stadig lidt helt inde bagerst når toget stopper på din station måske fordi jeg aldrig fik lov at mærke rigtigt efter
0
Feb 15, 2015
Feb 15, 2015 at 6:00 PM UTC
hvis jeg mærkede efter
jeg husker ikke meget fra den nat jeg husker blot at s-toget tog mig til et sted mellem himmel og jord hvor stjernerne vendte sig og tiden stod stille din station der hvor alting gjorde ondt men hvor solen altid skinnede på februar morgner selvom det regnede mod ruden og håbet stod højt med solen det der gemmer sig jeg sad på din sengekant og kiggede på dine øjenlåg jeg ved godt hvor meget der foregår inde bag de øjenlåg en helt ny verden som ingen ser fordi du aldrig holder dine øjne åbne længe nok følelsesløsheden og jeg stryger din kind og dine skægstubbe kradser mine fingre du vågner og spørger om jeg ikke ligger mig ned til dig hvor har du været jeg smiler bare og svarer at jeg har været der hvor stjernerne vender hvorfor er du kommet spurgte du fordi jeg fryser du vidste altid hvad jeg tænkte og holdte mig tæt i et milisekund du er så smuk, ved du godt det dine øjne de lyste altid en lille smule op og jeg kunne mærke varmen sprede sig til mine fingerspidser og duften af dit nyvaskede hår mindede mig om tusinde somre jeg beundrede dig længe du var verdens partikler samlet i en hvorfor havde jeg aldrig set det før hvorfor lukker du øjnene hviskede jeg det er stadig koldt fordi det er meningsløst at tænde for varmen du bliver her jo alligevel kun til i morgen svarede du der var en verden imellem os og dog alligevel var der ikke mere end en centimeter og et forgyldent spinkelt håb ... da du vendte dig om og lukkede dine øjne igen glastårer ramte din pude den pude du havde lånt mig i et kærligt øjeblik der var koldt i værelset igen og i natten kyssede jeg dig farvel og strøg din kind og undrede mig for sidste gang over hvad der sker bag dine lukkede øjenlåg da jeg gik ud i februar natten var der varmt og der vidste jeg at det var bag dine øjenlåg det frøs for varmen kom indefra men altid kun når du mistede kontrol og når jeg tager s-toget nu, idag mellem himmel og jord der hvor stjernerne vender og tiden står stille så undrer jeg mig men det af dig der svæver om mig det får mig stadig til at fryse fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der skete bag dine øjenlåg ... fordi du altid lod mig fryse men det varmer stadig lidt helt inde bagerst når toget stopper på din station måske fordi jeg aldrig fik lov at mærke rigtigt efter
Continue reading...
112
Det eneste jeg vil læse, er dine tanker, men alligevel bladrer jeg videre i bøgerne, æder dem op. Jeg er blevet weekendnarkoman, og din kærlighed er mit stof. Jeg er blevet afhængig. Verden forsvinder under mig, så jeg kan flygte ud over den sorte hinde af kulstof, vi har spredt. Du er lykken i lykkelighed, men jeg er ked af det. Selvom du ikke ved det. For jeg vil have DIG til at være med MIG, jeg vil se på intet. Jeg vil lade være med alt. Jeg ser på dig opgivende. - Over de ting du ikke gør, og ikke siger du vil, Men som jeg i fortabelse af dig, ved at din underbevidsthed kan føle jeg vil have. Du skal kunne mærke mit hjerteslag, slå som 1000 piskesmæld hver gang DU er i nærheden, og ser ind i mine sårede safir-blå øjne og sarte sjæl, Den er kombineret og komponeret af lange klagesange fra alle de mennesker, Der har det svært. Som jeg hjælper, og elsker. Selvom, jeg selv føler mig I underskud af kærlighed, men anderledes. Fra dig. Til mig. Til dig. Fra mig. Vi er samlet, når vi ligger ned, sammen - smilende i solen. En melankolsk drøm. Jeg gør mit liv, til et univers alene. Virkelighed… For ikke at blive fuld med mig selv - over dig, speeder jeg mig selv; med for mange for evigt, forandrede tanker. Du forstår ikke, det er dig. Og kun dig. Min hyldest til den sommer, vi ikke får sammen. For jeg er den, og du er det, som jeg er bange for, forlader mig i efterårets mørke. Jeg ser solen går ned og jeg ser mit maniske humør gøre det samme. Pladserne i de små byer er fyldt med folk, som drikker italiensk rødvin, det kan vi også. Det bliver et sted jeg tager mig og dig tilbage til, når jeg gennemgår min hjerne. Vi var der ikke. Vi kommer ikke sådanne steder. Men hvis du bare så på mig, Så ville du vide, at jeg vil give dig hele min verden, på trods af den er rodet og grim, Og du er smuk og ordentlig. Men vi er ens, med få modsætninger, en symbiose.
0
Mar 13, 2016
Mar 13, 2016 at 12:44 PM UTC
For evigt for mange
Det eneste jeg vil læse, er dine tanker, men alligevel bladrer jeg videre i bøgerne, æder dem op. Jeg er blevet weekendnarkoman, og din kærlighed er mit stof. Jeg er blevet afhængig. Verden forsvinder under mig, så jeg kan flygte ud over den sorte hinde af kulstof, vi har spredt. Du er lykken i lykkelighed, men jeg er ked af det. Selvom du ikke ved det. For jeg vil have DIG til at være med MIG, jeg vil se på intet. Jeg vil lade være med alt. Jeg ser på dig opgivende. - Over de ting du ikke gør, og ikke siger du vil, Men som jeg i fortabelse af dig, ved at din underbevidsthed kan føle jeg vil have. Du skal kunne mærke mit hjerteslag, slå som 1000 piskesmæld hver gang DU er i nærheden, og ser ind i mine sårede safir-blå øjne og sarte sjæl, Den er kombineret og komponeret af lange klagesange fra alle de mennesker, Der har det svært. Som jeg hjælper, og elsker. Selvom, jeg selv føler mig I underskud af kærlighed, men anderledes. Fra dig. Til mig. Til dig. Fra mig. Vi er samlet, når vi ligger ned, sammen - smilende i solen. En melankolsk drøm. Jeg gør mit liv, til et univers alene. Virkelighed… For ikke at blive fuld med mig selv - over dig, speeder jeg mig selv; med for mange for evigt, forandrede tanker. Du forstår ikke, det er dig. Og kun dig. Min hyldest til den sommer, vi ikke får sammen. For jeg er den, og du er det, som jeg er bange for, forlader mig i efterårets mørke. Jeg ser solen går ned og jeg ser mit maniske humør gøre det samme. Pladserne i de små byer er fyldt med folk, som drikker italiensk rødvin, det kan vi også. Det bliver et sted jeg tager mig og dig tilbage til, når jeg gennemgår min hjerne. Vi var der ikke. Vi kommer ikke sådanne steder. Men hvis du bare så på mig, Så ville du vide, at jeg vil give dig hele min verden, på trods af den er rodet og grim, Og du er smuk og ordentlig. Men vi er ens, med få modsætninger, en symbiose.
Continue reading...
23
Syrenernes store buketter af sprøde blomster springer ud og spreder en duft af sitrende lykke som jeg tager del af, når jeg kan overskue at smile og være mig selv. Jeg sidder under det. Og jeg ejer al den stilhed jeg gemmer på, som jeg kun tager med mig når jeg er alene i natten, på mine lange vandringsrejser i mine udtrådte gummisko, som minder mig om dig. Når jeg fortæller mig selv at jeg tager mine tanker i at gå på afveje og drømme om den magt vi kan få af hele verden på markerne med de grønne stængler. Og at hvis man skruer tiden tilbage, så kan man lære at leve livet rigtigt. Hvis jeg nu havde givet mig selv lov, og havde sluppet mig selv fri. Så kommer der blade på syrenernes grene, for jeg har siddet der i flere timer end jeg kan tælle på hænderne. Og mærket mine følelser, selvom der er tusindvis og på trods af at de i hober går i krig mod hinanden, for at fortælle mig modsatte ting og at livet går videre. Så jeg rejser mig op, og går videre mod nye velduftende blomster i et forsøg på at lære af min erindringer.
0
May 29, 2016
May 29, 2016 at 5:26 AM UTC
Syren
Med øjne lyse, store og skinnende Prøver jeg at se ham dybt ind i sjælen. Jeg smiler, ler og strejfer hans arme. Nætter, som hurtigt bliver lange, mørke - Men på lysende, klar, helt fantastisk vis. Bruger jeg på at sende ham signaler. Rører blidt ved hans hjerte. Selvom, Mit greb er fast og stramt. Langsomt - Vikler mine fingre ham ind i mit spind. Han bliver grebet, betaget og glæden Stråler ud af ham. Ud af mig. Tror han. For når jeg kommer hjem, om aftenen Er det stadigvæk ikke ham. Men DIG Jeg tænker på. Dit navn i mine tanker - Som små forviklede snefnug, kredser om. Du ligger der. Aller bagerst. Om aftenen Selvom, Du egentlig er væk og forsvundet. For evigt. For altid. Og ikke kommer retur!?
0
Dec 29, 2015
Dec 29, 2015 at 7:44 AM UTC
Nogle gange savner jeg dig stadigvæk
*** har rodet hår *** har spenderet natten i hans seng igen selvom *** sidste gang sagde at det var sidste gang men det sagde *** også gangen før (og gangen før det) og *** sagde det også til ham i morges da han gik i bad for at vaske hende af sig og *** tog tøjet på fra nattens strabadser men *** ved godt at *** siger det igen næste weekend
0
Sep 4, 2014
Sep 4, 2014 at 6:22 PM UTC
Hun#1
Jeg er helt alene og forladt, når jeg er sammen med folk. Gående mod strømmen Når vi går i samlet flok. Ensomheden gør at jeg er Hungrende kærlighedsliderlig Savlende efter bekræftelse I desperate forsøg, stadigvæk Klamrende til dine mange - Gamle beskedne beskeder. Vi kender hinanden godt Du ved hvem jeg er bedst For engang var vi tætte - nu Kan jeg virke lidt fremmed. Selvom vores hænder matcher Vores kroppe hører sammen. Og vores hjerterytmer slår i takt. I hvertfald lidt endnu.
0
Dec 1, 2015
Dec 1, 2015 at 4:51 PM UTC
Helt alene
man glemmer aldrig den som knuser ens hjerte. slet ikke når det var dig der knuste hendes, for at hele dit eget. *** sniger sig ind og sætter sig på din hjerne, på hele dit nervesystem, så hver gang du hører de sange, *** sendte til dig klokken 2 om natten og skrev at *** savnede dig, så meget det gjorde ondt, kramper du sammen af smerte, mens varme tårer, der slet ikke burde eksistere for piger som hende, løber ned af dine kinder. du prøver på at stoppe den knytnæve, af hårde ord og levende eksistenser, der banker ind i dit hjerte mens den skriger af dig, at det at leve dit eget liv og tænke selvstændigt, uden hende, er fuldstændigt utænkeligt, også selvom piger som hende, er kolde som sten, og har metalhjerter, med skarpe kanter. men tænk tilbage på den tid. vi var ægte, vi skete.
0
Jul 19, 2014
Jul 19, 2014 at 6:52 PM UTC
vi var ægte, vi skete
hvordan får jeg dig til at forstå at noget kærlighed virkelig varer evigt når din far forlod familien dengang du var 9 og din mor nu skal skilles fra sin tredje mand og ham din kollega fra brugsen fandt en anden kollega fra brugsen selvom det var dig der altid tog hans vagter og din venindes venindes veninde fortæller historier om undtagelser og regler og engangsknald hvad med engangsforelskelser der bliver til evighedsforhold og hvis nu jeg tror nok på os nok for os begge to så lov mig at du lytter når jeg fortæller om dine øjne og hvorfor jeg ikke vil ses på af andre
0
Sep 21, 2014
Sep 21, 2014 at 12:12 PM UTC
kærl(ev)ighed ved første blik
Blå og gule kameler ryger tjære på mig. Er immun, selvom røgen brænder i min mund, når du presser den ned med din tunge. Mærker ikke noget i mave eller lunger, tænker på hænderne og ham der den anden. Du euforiserer dig selv når du kysser mig, af hash og af kærlighed. Jeg kan ikke sige nej når dine læber presser på, men hjertet er et andet sted, hos ham den anden Kamelerne forfølger mig, store plamager af nikotin på vægge, døre og veje Og trangen til at gøre det forbi bliver stor. Men hold kæft hvor jeg elsker Det kick det giver mig at spille På flere heste Jeg er en player, en kamel luder og en euforiseret sucker
0
Nov 12, 2014
Nov 12, 2014 at 4:48 AM UTC
Blå og gule kameler
Døde blikke, der vandrer rundt, som zombier på Dommedag, eller en tiger i bur. Ingen kan glemme, hvorfor vi er her, endda i det næste årti, vil mindet sidde fast, sort på hvidt, i bogen der. Og de er her alle sammen, store som små, arm i arm, de gå. Hovedet holder de højt, i et forsøg på, at stoppe det, de ikke kender, selvom de godt ved, at man med terror sjældent bliver venner. Paris' gallionsfigur, er nu ændret, fra Eiffeltårn til blyant, "Je suis Charlie" Vi håber ytringen en dag bliver fri
0
Jan 12, 2015
Jan 12, 2015 at 3:45 AM UTC
Paris
Du danser rundt i kroppen på mig, med en gentagende melankolsk klang. Din krop er metrisk opbygget, bygget af sten - op. Et spareprojekt. Jeg skulle have kysset dig længere. Holdt dig tæt ind. Lad mig ikke gå alene i verden, For du gør mig så gal At mit indre bliver kvalmende og jeg græder Jeg kan mærke dine følelser, selvom jeg ikke er dig. Du, dig er kommaet for MIN død. Dræbt af en overdosis kærlighed, som var en envejs kærlighedaffære. Jeg flæber og græder, indtil du stopper med at betale med kys pakket ind i stjålne følelser fra andre.
0
Apr 22, 2015
Apr 22, 2015 at 8:38 AM UTC
Kommaet for min død
Du aner ikke, hvor forelsket jeg var i dig. Du har ingen idé om, hvor betaget jeg var af dig. Og du ved slet ikke, hvor meget du sårede mig. Selvom alt, hvad jeg følte for dig er væk - Popper du stadigvæk ind i mit hoved. Kan jeg sagtens få kuldegysninger ved tanken om dig, Og føle dit bankende hjerte mod min nøgne krop. Dårlige vaner er nemlig svære at komme af med. Specielt, når du var min.
0
Nov 9, 2015
Nov 9, 2015 at 5:25 AM UTC
Rust
Skruehoved, en skrue løs. Hovedet forskruet, sætter skruen til hovedet, trykker 1, trykker 2. Mit hoved, det troede at det følte sig truet, så nu har jeg skruet det fast, det er skruet på plads, i en **** i en hast, hast...Jeg tror godt du kender det, mit hoved, for du vender det, tænder det og sender det uendelige tanker, jeg vender mit hoved, for mit bryst det vibrere, det mit hjerte der banker. Hjertebanken, blot et bankende hjerte, sender tanker om smerte, sender dem til.  Att: til den forkerte. Så vend dig dog om, og gå. nej vent, stå, bliv stående, selvom du er gået, er du ham den gående, ikke ét sted, ét menneske kan få dig til at blive stående!
0
Apr 21, 2019
Apr 21, 2019 at 4:22 PM UTC
EN SKRUE LØS
SÅR DER HELER PÅ LÆBEN, RU HÅNDOVERFLADER OG BEN DER RYSTENDE FORSØGER AT VALSE MENSTURATIONSSMERTER, ØMME MUSKLER OG GRIMME NEGLEBÅND *** SPØRGER OM HVAD DER ER GALT JEG SIGER JEG ER KED AF DET OG GRÆDER *** SIGER HVORFOR OG JEG VED DET IKKE OG HAR PÅ SAMME TID LYST TIL AT SNAKKE MEN JEG SIGER INGENTING OG INTET BRÆNDER MERE I HALSEN END USAGTE ORD MEN DET VED DU VEL IKKE ******* LORTE PSYKOLOG JEG GÅR PÅ EN STI DEN ER 11 OG DER ER INGEN MENNESKER SÅ JEG SÆTTER MIG PÅ EN BÆNK OG JEG TØRRER IHÆRDIGT TÅRERNE VÆK IMENS JEG VRÆLER BANDEORD OG FORSØGER AT HULKE ALLE DÆMONERNE UD SELVOM INTET GIVER POTE OG JEG ER FORDÆRVET INDENI TRÆKKER JEG PÅ SMILEBÅNDET OG SMILEHULLERNE BEGEJSTRER SIG MEN ER DET SÅDAN UNGDOM SKAL FØLES? JEG TAGER UD OM LØRDAGEN FORDI JEG ARBEJDER HVER FREDAG SÅ JEG STJÆLER GLÆDE FRA SØNDAG DEN GLÆDE DER NU FINDES TUNGE ØJENLÅG TEQUILA TILTRÆNGT EFEMERISK LYKKE OG TAKTISK SELVBEDRAGISK LATTER TILFREDSHEDEN ER DER NÆPPE MEN ER JEG GOD NOK NU ELLER HVAD? JEG TAGER HJEM MEN JEG VENTER FØRST PÅ NATBUSSEN ELLER ER DET TOGET ELLER METROEN FØRST EN SMØG JEG BRÆNDER MIG PÅ FINGEREN ALTING ER JO SLØRET FORHELVEDE DET GØR ONDT. JEG FRYSER OG MINE TÆNDER KLAPRER JEG VED IKKE ENGANG HVORDAN JEG FÅR STEGET PÅ VÅGNER DAGEN EFTER SORTE RANDER UNDER ØJNENE OG TØMMERMÆND ER DET HELE DÉT VÆRD? MED KRØLLEDE PENGESEDLER, FINTSKÅRET TOBAK FRA KNÆKKEDE CIGARETTER, OG ET UBRUGT KONDOM I TASKEN GÅR JEG UD MEN LÆGGER FOLK OVERHOVEDET MÆRKE TIL AT JEG GÅR? LUGTEN AF BODEGA SPREDER SIG PÅ GADEN NÅR JEG BEVÆGER MIG PÅ FORTOVET JEG FÅR ET TILTRÆNGENDE KNUS FØR *** LUKKER MIG IND MEN LUKKER JEG OVERHOVEDET HENDE ELLER NOGEN IND? JEG SIDDER VED RADIATOREN DEN ER VARM OG SYMPATISK IKKE SOM DE SKØDELØSE KYS ELLER DEN ANARKISTISKE IDENTITET MEN ER JEG IKKE OKAY NU? JEG KVÆLER DEN KOGENDE KOFFEIN OG KÆFTEN BRÆNDER KU DET BLIVE MERE KAOTISK KU DET? DEN KRUMMEDE VÅDE MEN LUNE CIGARET HÆNGER I MUNDVIGEN JEG TAGER DEN IMELLEM PEGEFINGEREN OG FUCKFINGEREN INHALERER OG PUSTER UD HVAD JEG HÅBER PÅ ER TOMHEDEN INDENI IMENS TÅRERNE UFRIVILLIGT LØBER NED AF KINDERNE HVORNÅR HOLDER DET OP? ER DET STRÆKMÆRKERNE, DET RUNDE ANSIGT, POLLENALLERGIEN, MANGEL PÅ SYMPATI OG PENGE ELLER BARE MIN PERSONLIGHED DÉT DER GØR AT JEG IKKE ER GOD NOK?
0
Mar 12, 2015
Mar 12, 2015 at 4:08 PM UTC
MIN UNGDOM
SÅR DER HELER PÅ LÆBEN, RU HÅNDOVERFLADER OG BEN DER RYSTENDE FORSØGER AT VALSE MENSTURATIONSSMERTER, ØMME MUSKLER OG GRIMME NEGLEBÅND *** SPØRGER OM HVAD DER ER GALT JEG SIGER JEG ER KED AF DET OG GRÆDER *** SIGER HVORFOR OG JEG VED DET IKKE OG HAR PÅ SAMME TID LYST TIL AT SNAKKE MEN JEG SIGER INGENTING OG INTET BRÆNDER MERE I HALSEN END USAGTE ORD MEN DET VED DU VEL IKKE ******* LORTE PSYKOLOG JEG GÅR PÅ EN STI DEN ER 11 OG DER ER INGEN MENNESKER SÅ JEG SÆTTER MIG PÅ EN BÆNK OG JEG TØRRER IHÆRDIGT TÅRERNE VÆK IMENS JEG VRÆLER BANDEORD OG FORSØGER AT HULKE ALLE DÆMONERNE UD SELVOM INTET GIVER POTE OG JEG ER FORDÆRVET INDENI TRÆKKER JEG PÅ SMILEBÅNDET OG SMILEHULLERNE BEGEJSTRER SIG MEN ER DET SÅDAN UNGDOM SKAL FØLES? JEG TAGER UD OM LØRDAGEN FORDI JEG ARBEJDER HVER FREDAG SÅ JEG STJÆLER GLÆDE FRA SØNDAG DEN GLÆDE DER NU FINDES TUNGE ØJENLÅG TEQUILA TILTRÆNGT EFEMERISK LYKKE OG TAKTISK SELVBEDRAGISK LATTER TILFREDSHEDEN ER DER NÆPPE MEN ER JEG GOD NOK NU ELLER HVAD? JEG TAGER HJEM MEN JEG VENTER FØRST PÅ NATBUSSEN ELLER ER DET TOGET ELLER METROEN FØRST EN SMØG JEG BRÆNDER MIG PÅ FINGEREN ALTING ER JO SLØRET FORHELVEDE DET GØR ONDT. JEG FRYSER OG MINE TÆNDER KLAPRER JEG VED IKKE ENGANG HVORDAN JEG FÅR STEGET PÅ VÅGNER DAGEN EFTER SORTE RANDER UNDER ØJNENE OG TØMMERMÆND ER DET HELE DÉT VÆRD? MED KRØLLEDE PENGESEDLER, FINTSKÅRET TOBAK FRA KNÆKKEDE CIGARETTER, OG ET UBRUGT KONDOM I TASKEN GÅR JEG UD MEN LÆGGER FOLK OVERHOVEDET MÆRKE TIL AT JEG GÅR? LUGTEN AF BODEGA SPREDER SIG PÅ GADEN NÅR JEG BEVÆGER MIG PÅ FORTOVET JEG FÅR ET TILTRÆNGENDE KNUS FØR *** LUKKER MIG IND MEN LUKKER JEG OVERHOVEDET HENDE ELLER NOGEN IND? JEG SIDDER VED RADIATOREN DEN ER VARM OG SYMPATISK IKKE SOM DE SKØDELØSE KYS ELLER DEN ANARKISTISKE IDENTITET MEN ER JEG IKKE OKAY NU? JEG KVÆLER DEN KOGENDE KOFFEIN OG KÆFTEN BRÆNDER KU DET BLIVE MERE KAOTISK KU DET? DEN KRUMMEDE VÅDE MEN LUNE CIGARET HÆNGER I MUNDVIGEN JEG TAGER DEN IMELLEM PEGEFINGEREN OG FUCKFINGEREN INHALERER OG PUSTER UD HVAD JEG HÅBER PÅ ER TOMHEDEN INDENI IMENS TÅRERNE UFRIVILLIGT LØBER NED AF KINDERNE HVORNÅR HOLDER DET OP? ER DET STRÆKMÆRKERNE, DET RUNDE ANSIGT, POLLENALLERGIEN, MANGEL PÅ SYMPATI OG PENGE ELLER BARE MIN PERSONLIGHED DÉT DER GØR AT JEG IKKE ER GOD NOK?
Continue reading...
73
du fik den af din mor og far den dag du blev født den dag du kom til verden uskyldig og ren og lille og uvidende det var den røde tråd meningen med dit liv og de gav den til dig så du kunne forlænge den og slå mindeværdige knuder på den og det gjorde du i mange år indtil han kom forbi og efter flere års forlængelse (forelskelse) klippede han den over med sine skarpe ord og den var i stykker og du var i stykker og meningen med dit liv var i stykker og selvom du var spejder dengang du gik i børnehave kunne ikke engang den stærkeste ***** knude binde den sammen binde dig sammen selvom du forsøgte ihærdigt dagligt men på din uniform sad intet **** mærke kun et bål mærke og det brændte indeni og han lod dig brænde indtil den røde tråd var forkullet sort sort som natten sort som dit sind og du fik den af din mor og far den dag du blev født og du døde den dag han tog den fra dig
0
Nov 12, 2014
Nov 12, 2014 at 8:36 AM UTC
den røde tråd pt. I
Du holder mig vågen om natten, Jeg tænker på de ting du siger Selvom du ofte gør noget andet. Når himlen er i brand, glemmer jeg at kigge ud. Min sjæl er for fuld. Liderlige øl strømmer som blod i årene. Fuldemandssange om kærlighed Ikke ægte kærlighed, men kærlighed til den kærlighed som ingen af os føler, men mærker helt ind til skindet. Du flår mig som et lille dyr. Forvildet i tusmørket. Når jeg ligger her, med tanker, som kan starte en apokalypse Tvivler jeg på det hele, på ham, på hende og alle de andre. Undtagen dig, undtagen os og undtagen vores samtaler.
0
Jan 27, 2015
Jan 27, 2015 at 4:51 AM UTC
Synkende tanker
I mit livs sommer er jeg Midnatsdans på køkkengulvet med fars dyre hvidvin. Anonyme beskeder til smukke ansigter. Stress med aflevering; mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag. Smuglede smil til usunde sataner med lidt for rodet hår og hoved. Sparring på cigaretter. Færdigbag da alt andet er for ekstravagant. Iskold øl på brandvarm asfalt, og brandvarme blik til iskolde drenge. Meterlange køer, men hver en krone værd. Togkonsulent med en gave til dig på 750 kr. , og derefter en halv time for sent på arbejdet. Uventede komplimenter fra uventede mennesker, og uventede oplevelser på uventede tider. I mit livs vinter lever jeg ånder lidt for ivrigt efter pauser. Neglelak som krakelerer i kanterne efter blot en dag. Dage uden at se solen selvom solen er evigt eksisterende på himlen. Køber ikke koncertbilletten, fordi muligheden jo nok opstår en anden gang. Støv som har permanent bopæl i hjørnet, og ridsen tværs over computeren som er kommet for at blive. Lampen uden pæren og pæren med blåt skær. Mangel på sokker. Sætninger man fortryder, ligesåvel som sætninger man ønsker man havde indført. Mangel på søvn, tid og mad i køleskabet. Kendskab til hemmeligheder, som er hemmeligt at man har kendskab til. Og alt-alt-alt for mange valg at træffe og truffe.
0
Jan 25, 2015
Jan 25, 2015 at 2:55 PM UTC
I mit livs sommer
Smilende, glad og fuld af energi Blomstende og fantasifuld, - narrer jeg dem til at tro at jeg er glad. Bilder mig selv det samme ind. Tror, føler og mærker glæden      vælte ind over mig. Ikke hele tiden, glimt af lykke.     Men i en melankolsk og sentimental tilstand dybest. Desperat for at komme ud, bryde kæden op og vælte ud med sol-strålende sprudlende livsglæde.    Jeg kommer ovenpå, jeg er ovenpå, jeg er i sommerhumør selvom vi er i oktober. det lykkedes mig, min lykkefangst Jeg er OK.
0
Oct 18, 2015
Oct 18, 2015 at 6:36 AM UTC
OK tober
og han lovede mig at hvis jeg rørte ham ville jeg blive såret men jeg var ligeglad fordi selvom han var knust glas omfavnede jeg ham og lod hans uperfekte skår stikke hul i min snehvide uskyldige hud og da han forlod mig tog han sine sylespidse kanter med og jeg stod tilbage gennemhullet blødende og helt helt alene
0
Oct 1, 2014
Oct 1, 2014 at 12:50 PM UTC
kloge drenge pt II
Jeg gik ind til festen. Jeg så ham. Han tænkte på mig. Han holdt diskret øje. Han så mig svinge håret. Han kiggede på mine lange ben snog sig på dansegulvet. Jeg dansede. Jeg havde en fest. Jeg glemte alt om ham. Imens han kyssede hendes læber. Jeg vidste *** var billig. Jeg var ligeglad. Det var han ikke. Jeg kom, jeg så, jeg sejrede. Jeg er mere end hende. Det vidste både han, *** og jeg. Jeg vidste at alle vidste det.   Jeg sagde til ham, at han kunne gøre bedre. Han smilede skævt. Han var flov. Han var blevet grå. Han havde intet lys. Jeg lyste af glæde, lækkerhed og overskud. Jeg gik. Jeg forsvandt. Jeg lod ham stå. Han var tilbage. Jeg var sammen med andre, selvom jeg var alene. Han var alene, selvom han var sammen med en anden.
0
Oct 25, 2015
Oct 25, 2015 at 7:06 AM UTC
FEST.