"sanser" poems - Hello Poetry

Kaffen er varm og duften er velkendt når den rammer mine sanser. Åbner op for den velkendte smag, som jeg snart smager. Når kaffen er varm, møder jeg måske lidt flere minder end hvis den var kold. For når den er kold, så er vi gået, og samtalen og tankestrømmen er som regel forbi. Når kaffen er varm går samtalen mellem dig og mig, eller dig og hende eller ham på velsmurte skinner og solen skinner måske i øjeblikket, og glæden stråler ud af dine vintertrætte øjne, og jeg ser det. Vi smiler. Vi er glade. Måske endda lykkelige, lige der i øjeblikket. Enten med selvskab af dig, ellers sidder jeg alene med den varme kop mellem mine skrøbelige hænder, som er trætte efter dagens forhindringer, som jeg har måtte stå imod. Måske tænker jeg for meget. Jeg svæver mellem mælkeskum og varme bønner, væk fra det der gemmer sig bag ruden, som dugger til af varmen fra min nu varme krop mod vinduskammen. Jeg lader dem strømme, tankerne, lader dem svæve som om de flygtede fra det kolde vejr mod varmere lande. Dagens, ugens eller månedens ophobninger af forvirrede, glade, vrede og småligegyldige tanker. Det er små øjeblikke som denne hvor jeg ser at de travle øjeblikke er der for mange af. Fordi om lidt er kaffen kold, og snart kalder hverdagen igen. Tiden går, kaffen er kold, og snart er der kun kaffemærker af den tidligere varme kaffe tilbage.

0

Feb 22, 2016

Feb 22, 2016 at 2:28 PM UTC

050198

Glæden ved de små øjeblikke

Kaffen er varm og duften er velkendt når den rammer mine sanser. Åbner op for den velkendte smag, som jeg snart smager. Når kaffen er varm, møder jeg måske lidt flere minder end hvis den var kold. For når den er kold, så er vi gået, og samtalen og tankestrømmen er som regel forbi. Når kaffen er varm går samtalen mellem dig og mig, eller dig og hende eller ham på velsmurte skinner og solen skinner måske i øjeblikket, og glæden stråler ud af dine vintertrætte øjne, og jeg ser det. Vi smiler. Vi er glade. Måske endda lykkelige, lige der i øjeblikket. Enten med selvskab af dig, ellers sidder jeg alene med den varme kop mellem mine skrøbelige hænder, som er trætte efter dagens forhindringer, som jeg har måtte stå imod. Måske tænker jeg for meget. Jeg svæver mellem mælkeskum og varme bønner, væk fra det der gemmer sig bag ruden, som dugger til af varmen fra min nu varme krop mod vinduskammen. Jeg lader dem strømme, tankerne, lader dem svæve som om de flygtede fra det kolde vejr mod varmere lande. Dagens, ugens eller månedens ophobninger af forvirrede, glade, vrede og småligegyldige tanker. Det er små øjeblikke som denne hvor jeg ser at de travle øjeblikke er der for mange af. Fordi om lidt er kaffen kold, og snart kalder hverdagen igen. Tiden går, kaffen er kold, og snart er der kun kaffemærker af den tidligere varme kaffe tilbage.

4

måske det er det vi er, weekendalkoholikere måske vi elsker det, bassen, der overdøver vores eget hjerteslag, bassen, der dunker mere end vores tanker, smagen af sprit, og røgen der hænger i tøjet tænder den ene cigaret med den sidste, ryger, drikker, danser, danser det hele væk, håber på at svingende hofter og klamme blikke, kan slette det hele, drikker måske for at glemme, eller måske for at huske men kan man kurere en sygdom med en anden, for hvad hjælper det at vi drikker os fra vores sanser, og gemmer os bag billeder så slørede som livet, når vi i virkeligheden har bræk på skoene, og tomme pakker i vores tomme lommer måske det er det vi er, weekendalkoholikere måske vi elsker det, måske ikke måske det bare er hvem vi er, syge mennesker, der lader som om vi har det sjovt,

0

Dec 27, 2014

Dec 27, 2014 at 2:16 PM UTC

Ordogdetder

weekendalkoholikere

måske det er det vi er, weekendalkoholikere måske vi elsker det, bassen, der overdøver vores eget hjerteslag, bassen, der dunker mere end vores tanker, smagen af sprit, og røgen der hænger i tøjet tænder den ene cigaret med den sidste, ryger, drikker, danser, danser det hele væk, håber på at svingende hofter og klamme blikke, kan slette det hele, drikker måske for at glemme, eller måske for at huske men kan man kurere en sygdom med en anden, for hvad hjælper det at vi drikker os fra vores sanser, og gemmer os bag billeder så slørede som livet, når vi i virkeligheden har bræk på skoene, og tomme pakker i vores tomme lommer måske det er det vi er, weekendalkoholikere måske vi elsker det, måske ikke måske det bare er hvem vi er, syge mennesker, der lader som om vi har det sjovt,

25

poesien i det ucharmerende det smålige, det trivielle, det kedelige og det ubetydelige skriv, selvom du føler dig blottet og lille og som en teenager, der skriver dagbog 'i dag ville jeg ønske, jeg kunne trække mig totalt ind i min egen fantasiverden' totalopslugt, indlevelse lyde (sange) der er kantede, farveprægede, pigmenterede, spjættende eller rumlende eller glidende sanser, der flyder sammen; et net af indtryk at arbejde sig selv ind i et mønster; udtøm uforudsigelighed til det hele forbrugersamfund - fortærer! at tage afstand for at repositionere sig og genindsætte sig

0

Nov 19, 2015

Nov 19, 2015 at 5:04 PM UTC

en-anonym-skikkelse

ligegyldighed

poesien i det ucharmerende det smålige, det trivielle, det kedelige og det ubetydelige skriv, selvom du føler dig blottet og lille og som en teenager, der skriver dagbog 'i dag ville jeg ønske, jeg kunne trække mig totalt ind i min egen fantasiverden' totalopslugt, indlevelse lyde (sange) der er kantede, farveprægede, pigmenterede, spjættende eller rumlende eller glidende sanser, der flyder sammen; et net af indtryk at arbejde sig selv ind i et mønster; udtøm uforudsigelighed til det hele forbrugersamfund - fortærer! at tage afstand for at repositionere sig og genindsætte sig

11

OG JEG ER FYLDT MED ORD OG FØLELSER UDEN ORD FYLDT MED LYDE OG FARVER OG LYS OG SANSER DER IKKE EKSISTERER FLYDENDE I MIN EGEN EKSISTENS I BOGSTAVERNES INDRE LOGIK JEG GRIBER UD EFTER NYE ORD, NYE KOMBINATIONSMULIGHEDER SOM DET EVINDELIGT ÆNDREDE MØNSTER I TØJET PÅ TØRRESNORREN OG JEG TÆNKER PÅ KATTEN, DER HOPPEDE FRA TOPPEN PÅ BILLEDERNE VI TOG OG STJERNERNE VI KIGGEDE PÅ OM DE ER DER ENDNU HVOR MEGET VI IKKE VED HVOR LIDT VI EGENTLIGT VED HVILKE MÆRKER VI SÆTTER PÅ STEDERNE VI EFTERLADER MENNESKERNE VI GÅR FRA OG DET HELE ULMER SOM LAVA UNDER STEN-HINDEN SOM EN SNESTORM I DET YDRE *** UFORKLARLIGT OG RASENDE SOM BARN VAR DET MEST FORUNDERLIGE JEG KUNNE FORESTILLE MIG EN TUR I RUMMET DET MEST OMVÆLTENDE OG EKSISTENTIELLE OG JEG ER BANGE FOR AT TABE DEN MÆLKETAND TABE DEN URO DEN MIDLERTIDIGHEDS-FORNEMMELSE AT ALTING BLOT VAR ET GLIMT AF EN EKSISTENS OG IKKE EN UENDELIGT UDSTRAKT OPLEVELSE SOM STENENES REJSE FRA KLIPPERNE TIL HAVENE TIL STRANDENE TIL PARCELHUSINDKØRSLERNE OG BØRNENES LOMMER OG VINDUESKARMENE LIVET BÆRER EN MED SIG BÆRER EN FORAN SIG SOM EN FORÆLDER SOM ET DAMPLOKOMOTIV DER SKUBBER LUFTEN FREMAD UD I LIVET

0

Mar 20, 2016

Mar 20, 2016 at 6:40 PM UTC

en-anonym-skikkelse

Untitled

OG JEG ER FYLDT MED ORD OG FØLELSER UDEN ORD FYLDT MED LYDE OG FARVER OG LYS OG SANSER DER IKKE EKSISTERER FLYDENDE I MIN EGEN EKSISTENS I BOGSTAVERNES INDRE LOGIK JEG GRIBER UD EFTER NYE ORD, NYE KOMBINATIONSMULIGHEDER SOM DET EVINDELIGT ÆNDREDE MØNSTER I TØJET PÅ TØRRESNORREN OG JEG TÆNKER PÅ KATTEN, DER HOPPEDE FRA TOPPEN PÅ BILLEDERNE VI TOG OG STJERNERNE VI KIGGEDE PÅ OM DE ER DER ENDNU HVOR MEGET VI IKKE VED HVOR LIDT VI EGENTLIGT VED HVILKE MÆRKER VI SÆTTER PÅ STEDERNE VI EFTERLADER MENNESKERNE VI GÅR FRA OG DET HELE ULMER SOM LAVA UNDER STEN-HINDEN SOM EN SNESTORM I DET YDRE *** UFORKLARLIGT OG RASENDE SOM BARN VAR DET MEST FORUNDERLIGE JEG KUNNE FORESTILLE MIG EN TUR I RUMMET DET MEST OMVÆLTENDE OG EKSISTENTIELLE OG JEG ER BANGE FOR AT TABE DEN MÆLKETAND TABE DEN URO DEN MIDLERTIDIGHEDS-FORNEMMELSE AT ALTING BLOT VAR ET GLIMT AF EN EKSISTENS OG IKKE EN UENDELIGT UDSTRAKT OPLEVELSE SOM STENENES REJSE FRA KLIPPERNE TIL HAVENE TIL STRANDENE TIL PARCELHUSINDKØRSLERNE OG BØRNENES LOMMER OG VINDUESKARMENE LIVET BÆRER EN MED SIG BÆRER EN FORAN SIG SOM EN FORÆLDER SOM ET DAMPLOKOMOTIV DER SKUBBER LUFTEN FREMAD UD I LIVET

27

Stilhed Du stiller spørgsmålstegn Til min eksistens Du efterlyser svar Uden at du sanser At svaret Er min stilhed

0

Oct 26, 2015

Oct 26, 2015 at 1:17 PM UTC

lisette-margrethe-

Stilhed

Stilhed Du stiller spørgsmålstegn Til min eksistens Du efterlyser svar Uden at du sanser At svaret Er min stilhed

7