"samtalen" poems - Hello Poetry

Kaffen er varm og duften er velkendt når den rammer mine sanser. Åbner op for den velkendte smag, som jeg snart smager. Når kaffen er varm, møder jeg måske lidt flere minder end hvis den var kold. For når den er kold, så er vi gået, og samtalen og tankestrømmen er som regel forbi. Når kaffen er varm går samtalen mellem dig og mig, eller dig og hende eller ham på velsmurte skinner og solen skinner måske i øjeblikket, og glæden stråler ud af dine vintertrætte øjne, og jeg ser det. Vi smiler. Vi er glade. Måske endda lykkelige, lige der i øjeblikket. Enten med selvskab af dig, ellers sidder jeg alene med den varme kop mellem mine skrøbelige hænder, som er trætte efter dagens forhindringer, som jeg har måtte stå imod. Måske tænker jeg for meget. Jeg svæver mellem mælkeskum og varme bønner, væk fra det der gemmer sig bag ruden, som dugger til af varmen fra min nu varme krop mod vinduskammen. Jeg lader dem strømme, tankerne, lader dem svæve som om de flygtede fra det kolde vejr mod varmere lande. Dagens, ugens eller månedens ophobninger af forvirrede, glade, vrede og småligegyldige tanker. Det er små øjeblikke som denne hvor jeg ser at de travle øjeblikke er der for mange af. Fordi om lidt er kaffen kold, og snart kalder hverdagen igen. Tiden går, kaffen er kold, og snart er der kun kaffemærker af den tidligere varme kaffe tilbage.

0

Feb 22, 2016

Feb 22, 2016 at 2:28 PM UTC

050198

Glæden ved de små øjeblikke

Kaffen er varm og duften er velkendt når den rammer mine sanser. Åbner op for den velkendte smag, som jeg snart smager. Når kaffen er varm, møder jeg måske lidt flere minder end hvis den var kold. For når den er kold, så er vi gået, og samtalen og tankestrømmen er som regel forbi. Når kaffen er varm går samtalen mellem dig og mig, eller dig og hende eller ham på velsmurte skinner og solen skinner måske i øjeblikket, og glæden stråler ud af dine vintertrætte øjne, og jeg ser det. Vi smiler. Vi er glade. Måske endda lykkelige, lige der i øjeblikket. Enten med selvskab af dig, ellers sidder jeg alene med den varme kop mellem mine skrøbelige hænder, som er trætte efter dagens forhindringer, som jeg har måtte stå imod. Måske tænker jeg for meget. Jeg svæver mellem mælkeskum og varme bønner, væk fra det der gemmer sig bag ruden, som dugger til af varmen fra min nu varme krop mod vinduskammen. Jeg lader dem strømme, tankerne, lader dem svæve som om de flygtede fra det kolde vejr mod varmere lande. Dagens, ugens eller månedens ophobninger af forvirrede, glade, vrede og småligegyldige tanker. Det er små øjeblikke som denne hvor jeg ser at de travle øjeblikke er der for mange af. Fordi om lidt er kaffen kold, og snart kalder hverdagen igen. Tiden går, kaffen er kold, og snart er der kun kaffemærker af den tidligere varme kaffe tilbage.

4

Gjennom språk gjør vi oss forstått alikevel virker det ikke som vi forstår vi snakker sammen bruker språket later som om vi lytter mens vi egentlig bare venter venter på at personen skal bli ferdig slik at vi selv kan snakke skape forståelse uten egentlig å forstå

0

May 31, 2013

May 31, 2013 at 8:57 PM UTC

jonathan-dyhre

Samtalen

Gjennom språk gjør vi oss forstått alikevel virker det ikke som vi forstår vi snakker sammen bruker språket later som om vi lytter mens vi egentlig bare venter venter på at personen skal bli ferdig slik at vi selv kan snakke skape forståelse uten egentlig å forstå

10

Rødvinsrusen komplicere vores normale nærvær Frem og tilbage om hvorvidt dette er korrekt, frem og tilbage om hvorvidt dette er forkert. Jeg kigger i dine øjne, tilbage kigger du! Samtalen stopper BRAT!!! Mine ord er blevet til ligegyldige sætninger og jeg prøver at danne *** af noget, hvor højde, længde og bredde ikke eksistere. dybden er bare ikke dyb nok! Så her sidder jeg som jeg altid har gjordt Lader mine tanker danne min virkelighed og lader realiteten fortælle mig om min uvirkelighed. Jeg lytter hverken til eller fra.

0

May 17, 2017

May 17, 2017 at 1:42 PM UTC

HazelLamb

Hvidvin

Rødvinsrusen komplicere vores normale nærvær Frem og tilbage om hvorvidt dette er korrekt, frem og tilbage om hvorvidt dette er forkert. Jeg kigger i dine øjne, tilbage kigger du! Samtalen stopper BRAT!!! Mine ord er blevet til ligegyldige sætninger og jeg prøver at danne *** af noget, hvor højde, længde og bredde ikke eksistere. dybden er bare ikke dyb nok! Så her sidder jeg som jeg altid har gjordt Lader mine tanker danne min virkelighed og lader realiteten fortælle mig om min uvirkelighed. Jeg lytter hverken til eller fra.

10

min næsetip er ikke længere kold vi takker og griner og jeg ryster, fyldt med følelser nu er det endelig forår, på kalenderen og ikke mindst i tankerne, i samtalen den glødende varme af lettelse, af akavethed, af tilgivelse og nye begyndelser mine mange vinterjakker fylder for meget til vores skab hænger over stolen dit glas er blevet erstattet og du står egenhændigt og grundlæggende stærkt det kræver mod og styrke at være sårbar følelserne, dokumenterede og udprintede og highlightede endelig endelig endelig boblende forår sjette marts. tiende marts glade dage, lune dage

0

Mar 10, 2016

Mar 10, 2016 at 12:48 PM UTC

en-anonym-skikkelse

lunt

min næsetip er ikke længere kold vi takker og griner og jeg ryster, fyldt med følelser nu er det endelig forår, på kalenderen og ikke mindst i tankerne, i samtalen den glødende varme af lettelse, af akavethed, af tilgivelse og nye begyndelser mine mange vinterjakker fylder for meget til vores skab hænger over stolen dit glas er blevet erstattet og du står egenhændigt og grundlæggende stærkt det kræver mod og styrke at være sårbar følelserne, dokumenterede og udprintede og highlightede endelig endelig endelig boblende forår sjette marts. tiende marts glade dage, lune dage

14

du tog hjem til mig for første gang vi sad der i køkkenet med den blå dør og snakkede om universet og dit armbånd optrevlede under samtalen måske var det også blåt måske drak vi te minder falmer så hurtigt, drænet for farver og detaljer vindueskarms-interaktioner indflydelsesrige handlinger og implicit opbakning manglen på det indforståede, det intime, det artikulerede det hele bliver væltet sammen i hovedet garnnøgler af ord, der aldrig bliver viklet ud dansende uden musik, konkurrencen: hvem har det fedest?? hvordan får man det federe end den, der har det allerbedst? kan vi ikke bare være glade på hinandens vegne

0

Feb 12, 2016

Feb 12, 2016 at 6:45 PM UTC

en-anonym-skikkelse

00.45

du tog hjem til mig for første gang vi sad der i køkkenet med den blå dør og snakkede om universet og dit armbånd optrevlede under samtalen måske var det også blåt måske drak vi te minder falmer så hurtigt, drænet for farver og detaljer vindueskarms-interaktioner indflydelsesrige handlinger og implicit opbakning manglen på det indforståede, det intime, det artikulerede det hele bliver væltet sammen i hovedet garnnøgler af ord, der aldrig bliver viklet ud dansende uden musik, konkurrencen: hvem har det fedest?? hvordan får man det federe end den, der har det allerbedst? kan vi ikke bare være glade på hinandens vegne

14