"resten" poems - Hello Poetry

Når lygterne er tændt. Når skovstien ligner en scene fra en gyserfilm. Når skummet på bølgerne er selvlysende. Når myggene er usynlige. Når tyvene lister. Når rovdyrene jager. Når ofrene sover. Når ilden knitrer. Når strengende stemmer. Når stemmerne kimer. Når fuglene vågner. Når musene flyver. Når englene synger. Når mælken skummer. Når bladene pusler. Når grenene banker på vinduerne. Når resten af verden sover.

0

Jan 9, 2015

Jan 9, 2015 at 9:55 AM UTC

ordomkasteren

Når

Når lygterne er tændt. Når skovstien ligner en scene fra en gyserfilm. Når skummet på bølgerne er selvlysende. Når myggene er usynlige. Når tyvene lister. Når rovdyrene jager. Når ofrene sover. Når ilden knitrer. Når strengende stemmer. Når stemmerne kimer. Når fuglene vågner. Når musene flyver. Når englene synger. Når mælken skummer. Når bladene pusler. Når grenene banker på vinduerne. Når resten af verden sover.

1

Jeg tager bøgerne ud af reolen og bladrer manisk siderne igennem For at finde en sætning Eller blot et ord Dedikeret til os Finde sammenlignelige, naive digtere for at prøve at bevise At der i andre tider levede nogle som os Gående op og ned ad de samme gader Med fingrene flettede på præcis samme måde Nogle som os med delt spyt, som vugges med hovedet hvilende på den andens bryst og dette blik, dette hjem vi har skabt i hinanden Men ikke det mest sortklædte firserpar, der skiftes til at tage et sug af deres delte Gauloises Ikke Strunge’s bankende brystlomme, nej, ikke engang Gainsbourg og Birkin, ikke Tafdrup eller Thomsen, ingen, nej, nej vi må være guder i al vores almindelighed, guder der køber cola i kiosken, guder når du skyller sveden af mig, vi må være engle når du ligger med dit hoved så fredeligt på puden, dine øjenvipper der ligner fjer og dit rytmiske åndedrag Vi må være søskende, skilt ad ved fødslen Skulle vi ikke skamme os, for alt det blod vi har delt Skulle det ikke være forbudt, ulykkeligt Skulle vi ikke love hinanden At lukke øjnene til hver en tid Skærme os fra solen

0

Nov 29, 2016

Nov 29, 2016 at 8:04 AM UTC

Ishauldall

Vores første afsked skete ved fødslen og vi brugte resten af tiden på at finde hinanden igen

Jeg tager bøgerne ud af reolen og bladrer manisk siderne igennem For at finde en sætning Eller blot et ord Dedikeret til os Finde sammenlignelige, naive digtere for at prøve at bevise At der i andre tider levede nogle som os Gående op og ned ad de samme gader Med fingrene flettede på præcis samme måde Nogle som os med delt spyt, som vugges med hovedet hvilende på den andens bryst og dette blik, dette hjem vi har skabt i hinanden Men ikke det mest sortklædte firserpar, der skiftes til at tage et sug af deres delte Gauloises Ikke Strunge’s bankende brystlomme, nej, ikke engang Gainsbourg og Birkin, ikke Tafdrup eller Thomsen, ingen, nej, nej vi må være guder i al vores almindelighed, guder der køber cola i kiosken, guder når du skyller sveden af mig, vi må være engle når du ligger med dit hoved så fredeligt på puden, dine øjenvipper der ligner fjer og dit rytmiske åndedrag Vi må være søskende, skilt ad ved fødslen Skulle vi ikke skamme os, for alt det blod vi har delt Skulle det ikke være forbudt, ulykkeligt Skulle vi ikke love hinanden At lukke øjnene til hver en tid Skærme os fra solen

17

hvis jeg engang glemmer, hvordan luften dufter om efteråret, hvordan sand føles mellem mine tæer eller hvordan en hånd på min kind skaber ro i mit sind, så fortæl mig det hele. fortæl mig hvordan jeg plejede at tale om alt, hvad jeg synes er så fantastisk og hvad jeg tænker, når hele min krop er træt og jeg kun kan hviske mine ord. fortæl mig hvordan vi lå i timevis med mine ben over dine og mine læber på din nakke, hvordan ordene "jeg elsker dig" aldrig blev slidte på vores tunger, hvordan jeg altid talte om eventyr udenfor og du altid ville grine af mig og ryste på hovedet fordi du vidste at jeg i virkeligheden hellere ville ligge i vores utallige dyner i utallige timer, som var hver dag en søndag. fortæl mig hvordan jeg altid druknede i dine øjne og blev stum i hele minutter, og hvordan jeg ville tale i søvne om alle de ting jeg aldrig siger, selvom jeg slet ikke behøver fordi du allerede ved det. fortæl mig hvordan min hånd passede så perfekt i din, at alle klichéer om den eneste ene blev til virkelighed hver gang din hånd fandt vej til min. fortæl mig hvordan vi kunne grine til vores øjne løb i vand og vores maver var ømme, og hvordan vi kunne falde i søvn i hinandens omfavnelser fordi trygheden gjorde os søvnige. fortæl mig om alle de syndige øjeblikke vi har delt, og hvordan vores kroppe smelter sammen, når lyset er slukket. fortæl mig hvordan jeg aldrig kunne undvære dig og hvordan det aldrig var smertefrit at forlade dig, når du stod i mine natbukser og med uglede krøller. fortæl mig især hvordan vores læber var bløde og om alle vores lange kys, der aldrig skulle være endt. fortæl mig hvordan resten af verden altid var så ligegyldig, når bare vi havde hinanden. fortæl mig at du elsker mig, og at du aldrig vil gå. så kan jeg huske igen

0

Sep 21, 2015

Sep 21, 2015 at 8:50 PM UTC

tesler

glemsomme minder

hvis jeg engang glemmer, hvordan luften dufter om efteråret, hvordan sand føles mellem mine tæer eller hvordan en hånd på min kind skaber ro i mit sind, så fortæl mig det hele. fortæl mig hvordan jeg plejede at tale om alt, hvad jeg synes er så fantastisk og hvad jeg tænker, når hele min krop er træt og jeg kun kan hviske mine ord. fortæl mig hvordan vi lå i timevis med mine ben over dine og mine læber på din nakke, hvordan ordene "jeg elsker dig" aldrig blev slidte på vores tunger, hvordan jeg altid talte om eventyr udenfor og du altid ville grine af mig og ryste på hovedet fordi du vidste at jeg i virkeligheden hellere ville ligge i vores utallige dyner i utallige timer, som var hver dag en søndag. fortæl mig hvordan jeg altid druknede i dine øjne og blev stum i hele minutter, og hvordan jeg ville tale i søvne om alle de ting jeg aldrig siger, selvom jeg slet ikke behøver fordi du allerede ved det. fortæl mig hvordan min hånd passede så perfekt i din, at alle klichéer om den eneste ene blev til virkelighed hver gang din hånd fandt vej til min. fortæl mig hvordan vi kunne grine til vores øjne løb i vand og vores maver var ømme, og hvordan vi kunne falde i søvn i hinandens omfavnelser fordi trygheden gjorde os søvnige. fortæl mig om alle de syndige øjeblikke vi har delt, og hvordan vores kroppe smelter sammen, når lyset er slukket. fortæl mig hvordan jeg aldrig kunne undvære dig og hvordan det aldrig var smertefrit at forlade dig, når du stod i mine natbukser og med uglede krøller. fortæl mig især hvordan vores læber var bløde og om alle vores lange kys, der aldrig skulle være endt. fortæl mig hvordan resten af verden altid var så ligegyldig, når bare vi havde hinanden. fortæl mig at du elsker mig, og at du aldrig vil gå. så kan jeg huske igen

1

gennemsigtig person, glædeligt imødekommende bud, ordrer, holdninger hvem er du? en afspejling af andre sømmet fast sammenhængskraft og kraftanstrengelse hvor mange gange er du blevet kaldt en engel? en engel i kød og blod, i al sandhed. en engel som alle andre engle der vandrer på jorden. himmelsk du fortjener at kende dig selv, din ophøjethed, din uendelighed find et spejl og kig hele vejen gennem universerne og over på dig selv. ikke spejlbilledet men dig gennem al støjen og alle de råbende faktorer der skaber dit ydre jeg find dit indre, dit kompas der tillader dig at navigere inde i det kosmos der hersker på indersiden ellers er alt vendt på vrangen som menneskets nethinde, den optiske illusion af omvendthed - på hovedet en nikkedukke, en dårlig vane ret ryggen og indse din utilpassede uendeligheds grænseløshed luk støjen ude og fokuser på den indre stemme, kompasset far vild i dine galakser og lyt til universet (det indre og det ydre) tumulten er identitetsskabende, men der er grænser (mål, man endelig indhenter) dybt inde ved du hvem du er himmelsk og uvurderlig og alt for tilbøjelige til at bukke under stå fast, slå rod, vend dig indad så du først nu egentlig kan se resten af verden med klare øjne spejlblanke dig

0

Dec 22, 2015

Dec 22, 2015 at 5:58 PM UTC

en-anonym-skikkelse

spejl

gennemsigtig person, glædeligt imødekommende bud, ordrer, holdninger hvem er du? en afspejling af andre sømmet fast sammenhængskraft og kraftanstrengelse hvor mange gange er du blevet kaldt en engel? en engel i kød og blod, i al sandhed. en engel som alle andre engle der vandrer på jorden. himmelsk du fortjener at kende dig selv, din ophøjethed, din uendelighed find et spejl og kig hele vejen gennem universerne og over på dig selv. ikke spejlbilledet men dig gennem al støjen og alle de råbende faktorer der skaber dit ydre jeg find dit indre, dit kompas der tillader dig at navigere inde i det kosmos der hersker på indersiden ellers er alt vendt på vrangen som menneskets nethinde, den optiske illusion af omvendthed - på hovedet en nikkedukke, en dårlig vane ret ryggen og indse din utilpassede uendeligheds grænseløshed luk støjen ude og fokuser på den indre stemme, kompasset far vild i dine galakser og lyt til universet (det indre og det ydre) tumulten er identitetsskabende, men der er grænser (mål, man endelig indhenter) dybt inde ved du hvem du er himmelsk og uvurderlig og alt for tilbøjelige til at bukke under stå fast, slå rod, vend dig indad så du først nu egentlig kan se resten af verden med klare øjne spejlblanke dig

24

hvad mon du og jeg ville betro hinanden i en af de der intime og livsbekræftende snakke man har med et menneske tidligt om morgenen i det mørke efterår hvor resten af verden drømmer og det eneste der er vigtigt er du og jeg og vores sårbare slør af følelser jeg spekulerer ofte over det også den nat hvor jeg spankulerede hen over trægulvet langsomt og forsigtigt som var det beklædt med blanke glasskår fra knuste vinglas hen til den lukkede dør på den anden side af trappen hvor jeg ved du er men jeg tøver i det jeg skal til at banke på som om det virker meningsløst så jeg går tilbage hen over gulvet uden at trække vejret for de mange skår af glas er kommet under huden og følelserne bløder fra mine fødder til der ikke er mere tilbage og jeg håber du vil gå den samme tur over gulvet til den anden side af trappen til der hvor jeg er og bløde følelser fra dine fødder så vi en nat kan føle alting sammen mens resten af verden drømmer

0

Oct 14, 2014

Oct 14, 2014 at 7:25 PM UTC

emilie-s-jensen

01:25

hvad mon du og jeg ville betro hinanden i en af de der intime og livsbekræftende snakke man har med et menneske tidligt om morgenen i det mørke efterår hvor resten af verden drømmer og det eneste der er vigtigt er du og jeg og vores sårbare slør af følelser jeg spekulerer ofte over det også den nat hvor jeg spankulerede hen over trægulvet langsomt og forsigtigt som var det beklædt med blanke glasskår fra knuste vinglas hen til den lukkede dør på den anden side af trappen hvor jeg ved du er men jeg tøver i det jeg skal til at banke på som om det virker meningsløst så jeg går tilbage hen over gulvet uden at trække vejret for de mange skår af glas er kommet under huden og følelserne bløder fra mine fødder til der ikke er mere tilbage og jeg håber du vil gå den samme tur over gulvet til den anden side af trappen til der hvor jeg er og bløde følelser fra dine fødder så vi en nat kan føle alting sammen mens resten af verden drømmer

45

"hader resten men jeg elsker dig for evigt"

0

Sep 2, 2016

Sep 2, 2016 at 3:53 PM UTC

sleepwritings

drunkcall

"hader resten men jeg elsker dig for evigt"

1

Oh, tú que me subyugas. ¿Por qué has llegado tarde? ¿Por qué has venido ahora cuando el alma no arde, Cuando rosas no tengo para hacerte con ellas Una alegre guirnalda salpicada de estrellas? Oh tú, de la palabra dulce como el murmullo Del agua de la fuente; dulce como el arrullo De la torcaza; dulce como besos dormidos Sobre dos manos pálidas protectoras de nidos. Oh tú, que con tus manos puedes tomar mi testa Y hacerle brotar flores como un árbol en fiesta Y hacer que entre mis labios se arquee la sonrisa Como un cielo nublado que de pronto se irisa. ¿Por qué has llegado tarde? ¿Por qué has venido ahora Cuando he sido vencida por llama destructora, Cuando he sido arrasada por el fuego divino Y voy, cegada y triste, por un ***** camino? Yo quiero, Dios de dioses, que me hagan nueva toda. Que me tejan con lirios; me sometan a poda Las manos del Misterio; que me resten maleza. Tus labios no se hicieron para curar tristeza. Para tus labios, agua de una pureza suma. Para tus labios, copas de cristal y la espuma Blanquísima de un alma que no sepa de abejas, Ni de mieles, ni sepa de las flores bermejas. Para tus manos, esas que nunca amortajaron; Para tus ojos, esos, los que nunca lloraron; Para tus sueños, sueños como cisnes de oro; Para que tus pupilas persiguieran mis rastros, Oh si luego mis pétalos que estrujaran tus manos, Adquirieran por magia poderes sobrehumanos Y hechos luz se aferraran a la luz de los astros Para que tus pupilas persiguieran mis rastros. Bienvenida la muerte que al sorberme me dieras; Bienvenido tu fuego que agosta primavera; Bienvenido tu fuego que mata los rosales: Que todas las corolas se acerquen a tus males. Oh tú, a quien idolatro por sobre la existencia, Oh tú, por quien deseo renovada mi esencia, ¿Por qué has llegado ahora cuando no he de lograr El divino suplicio de verme deshojar?...

0

786

Alfonsina Storni

¡oh, tú!

Oh, tú que me subyugas. ¿Por qué has llegado tarde? ¿Por qué has venido ahora cuando el alma no arde, Cuando rosas no tengo para hacerte con ellas Una alegre guirnalda salpicada de estrellas? Oh tú, de la palabra dulce como el murmullo Del agua de la fuente; dulce como el arrullo De la torcaza; dulce como besos dormidos Sobre dos manos pálidas protectoras de nidos. Oh tú, que con tus manos puedes tomar mi testa Y hacerle brotar flores como un árbol en fiesta Y hacer que entre mis labios se arquee la sonrisa Como un cielo nublado que de pronto se irisa. ¿Por qué has llegado tarde? ¿Por qué has venido ahora Cuando he sido vencida por llama destructora, Cuando he sido arrasada por el fuego divino Y voy, cegada y triste, por un ***** camino? Yo quiero, Dios de dioses, que me hagan nueva toda. Que me tejan con lirios; me sometan a poda Las manos del Misterio; que me resten maleza. Tus labios no se hicieron para curar tristeza. Para tus labios, agua de una pureza suma. Para tus labios, copas de cristal y la espuma Blanquísima de un alma que no sepa de abejas, Ni de mieles, ni sepa de las flores bermejas. Para tus manos, esas que nunca amortajaron; Para tus ojos, esos, los que nunca lloraron; Para tus sueños, sueños como cisnes de oro; Para que tus pupilas persiguieran mis rastros, Oh si luego mis pétalos que estrujaran tus manos, Adquirieran por magia poderes sobrehumanos Y hechos luz se aferraran a la luz de los astros Para que tus pupilas persiguieran mis rastros. Bienvenida la muerte que al sorberme me dieras; Bienvenido tu fuego que agosta primavera; Bienvenido tu fuego que mata los rosales: Que todas las corolas se acerquen a tus males. Oh tú, a quien idolatro por sobre la existencia, Oh tú, por quien deseo renovada mi esencia, ¿Por qué has llegado ahora cuando no he de lograr El divino suplicio de verme deshojar?...

40

drengestemmer der hvisker forførende og pigestemmer der skriger hidsigt mørket der omridser det billede af skygger der danser med røde roser i hånden og blod på tanden for vi er alle kanibaler samler på menneskehjerter som vi forsigtigt placerer i vores glasbur et ekstra til samlingen og vi æder resten af kroppen i det violetblå lys fra skærmen får vi afvide at vi ikke er gode nok så mine øjne græder rødvinstårer fordi jeg lever et liv hvor rusen er min eneste livstilstand og det er sjælendt at jeg føler mig i live i et narcissistisk samfund hvor blonde piger er de eneste prinsesser og knækkede skæve piger bare er i stykker for *** tror ikke på kærligheden og hvem vil også lege med en dukke der ikke virker? så indtil der kommer en der vil lappe hende sammen og reparere hende må *** bare side i vinduet og kigge på de andre dukker som render rundt og æder hinandens hjerter og *** drømmer om et liv hvor kærlighed ikke var lig med smerte og forelskelse ikke var en dødsdom

0

Jun 15, 2015

Jun 15, 2015 at 3:58 PM UTC

ungdomspoet

dukker

drengestemmer der hvisker forførende og pigestemmer der skriger hidsigt mørket der omridser det billede af skygger der danser med røde roser i hånden og blod på tanden for vi er alle kanibaler samler på menneskehjerter som vi forsigtigt placerer i vores glasbur et ekstra til samlingen og vi æder resten af kroppen i det violetblå lys fra skærmen får vi afvide at vi ikke er gode nok så mine øjne græder rødvinstårer fordi jeg lever et liv hvor rusen er min eneste livstilstand og det er sjælendt at jeg føler mig i live i et narcissistisk samfund hvor blonde piger er de eneste prinsesser og knækkede skæve piger bare er i stykker for *** tror ikke på kærligheden og hvem vil også lege med en dukke der ikke virker? så indtil der kommer en der vil lappe hende sammen og reparere hende må *** bare side i vinduet og kigge på de andre dukker som render rundt og æder hinandens hjerter og *** drømmer om et liv hvor kærlighed ikke var lig med smerte og forelskelse ikke var en dødsdom

33

Jeg sidder med en vin på skødet og en smøg mellem fingrene imens jeg kigger på blå lys Drenge som taler om byer og piger der taler om drenge Slørede blikke svævende ord hen over menneskerne Du danser på et bord skriger at du eger verden. Er par år senere fortalte du mig at du døde indeni den tid At du var så i live udenpå men indeni var du helt tom udover røgen i dine lunger og vodkaen i din mave At det var tre år som du endte med at leve resten af dit liv Og nu lever du af resterne Og du er selv rester nu af en du tidligere har været.

0

Nov 9, 2015

Nov 9, 2015 at 5:41 PM UTC

llcb

S. Vanvid

Jeg sidder med en vin på skødet og en smøg mellem fingrene imens jeg kigger på blå lys Drenge som taler om byer og piger der taler om drenge Slørede blikke svævende ord hen over menneskerne Du danser på et bord skriger at du eger verden. Er par år senere fortalte du mig at du døde indeni den tid At du var så i live udenpå men indeni var du helt tom udover røgen i dine lunger og vodkaen i din mave At det var tre år som du endte med at leve resten af dit liv Og nu lever du af resterne Og du er selv rester nu af en du tidligere har været.

25

z Alt er så fint i stil heden her lige nu hvor du ligger til venstre for mig og dynen er så varm og brisen fra den skarpe luft uden for lister igennem vinduet og triller ned ad mit højre ben, så det fun gerer som luftrør for resten af min glade krop. Det er virkelig fint at ligge her og det er virkelig rart at du ligger der. Med dit hoved gravet ind mellem min skulder og hals og det kilder næsten når du ån der ud. Jeg kan høre dit åndedrat tydeligt og det ly der roligt. Bekvemt. Beroligende. Jeg ved ikke hvor længe vi kan ligge fint her i stilheden. Du vågner nok om lidt og går ud for at tisse og så er det ikke det samme som lige nu, ellers ringer det sikkert på døren, ellers begynder jeg sikkert at blive sulten ind en for en times tid. Det er bare ærgerligt når det er så fint at ligge lige her og det er så rart at du ligger lige der.

0

Nov 29, 2016

Nov 29, 2016 at 6:41 PM UTC

llcb

En søndag morgen

z Alt er så fint i stil heden her lige nu hvor du ligger til venstre for mig og dynen er så varm og brisen fra den skarpe luft uden for lister igennem vinduet og triller ned ad mit højre ben, så det fun gerer som luftrør for resten af min glade krop. Det er virkelig fint at ligge her og det er virkelig rart at du ligger der. Med dit hoved gravet ind mellem min skulder og hals og det kilder næsten når du ån der ud. Jeg kan høre dit åndedrat tydeligt og det ly der roligt. Bekvemt. Beroligende. Jeg ved ikke hvor længe vi kan ligge fint her i stilheden. Du vågner nok om lidt og går ud for at tisse og så er det ikke det samme som lige nu, ellers ringer det sikkert på døren, ellers begynder jeg sikkert at blive sulten ind en for en times tid. Det er bare ærgerligt når det er så fint at ligge lige her og det er så rart at du ligger lige der.

19

Det var länge sen, vi såg varandra En dag som jag aldrig kommer glömma Vi satt på soffan hos mig, det var lugnt då Två själar i ett *** verkligen lyckliga och fria Åtminstone, jag minns att det kändes så Vi tittade på en film, vars titel jag inte kommer nämna För att det är för svårt att komma ihåg detta Så svårt att fokusera När det finns en sån tjej som sitter så nära Ett ansikte, en kropp, en sinnesstämning, idealiska Jag kunde inte sluta begrunda Jag håller på att ordna och skriva Allt som virvlar just nu i min hjärna ”Jag har tur!”, kan jag väl påstå För sen, vi gick till sovrummet och fick komma Så nära som natur kan tillåta Under en natt som blev den tredje och sista Innan du bestämde dig att flytta tillbaka Nu, känns det konstigt för att du är borta Är det ett riktigt minne eller drömde jag? Livet är som en berg- och dalbana Som man inte riktigt har kontroll på Fast, det finns en sak som du kan göra Varje dag, ta ett steg baklänges bara Utan att titta över axlarna Titta hellre upp på himlen, du kan gärna stirra Kanske ser du åter en hund som rider en sköldpadda Tänker på mig och börjar skratta Tills du är tvungen att sluta gå För det finns nån som står i vägen Nån som kanske gjort detsamma Med ögonen fast på molnen Om jag skulle vara helt ärlig, måste jag avslöja Att i hemlighet, hoppas jag det blir jag Det låter självisk förstås, det vet jag Men det är väl min dikt så jag får bestämma Resten av historien kommer jag inte berätta Det är bara att tänka sig ”Den som lever får se”.

0

Feb 18, 2020

Feb 18, 2020 at 12:36 PM UTC

GorAmb

Lov

Det var länge sen, vi såg varandra En dag som jag aldrig kommer glömma Vi satt på soffan hos mig, det var lugnt då Två själar i ett *** verkligen lyckliga och fria Åtminstone, jag minns att det kändes så Vi tittade på en film, vars titel jag inte kommer nämna För att det är för svårt att komma ihåg detta Så svårt att fokusera När det finns en sån tjej som sitter så nära Ett ansikte, en kropp, en sinnesstämning, idealiska Jag kunde inte sluta begrunda Jag håller på att ordna och skriva Allt som virvlar just nu i min hjärna ”Jag har tur!”, kan jag väl påstå För sen, vi gick till sovrummet och fick komma Så nära som natur kan tillåta Under en natt som blev den tredje och sista Innan du bestämde dig att flytta tillbaka Nu, känns det konstigt för att du är borta Är det ett riktigt minne eller drömde jag? Livet är som en berg- och dalbana Som man inte riktigt har kontroll på Fast, det finns en sak som du kan göra Varje dag, ta ett steg baklänges bara Utan att titta över axlarna Titta hellre upp på himlen, du kan gärna stirra Kanske ser du åter en hund som rider en sköldpadda Tänker på mig och börjar skratta Tills du är tvungen att sluta gå För det finns nån som står i vägen Nån som kanske gjort detsamma Med ögonen fast på molnen Om jag skulle vara helt ärlig, måste jag avslöja Att i hemlighet, hoppas jag det blir jag Det låter självisk förstås, det vet jag Men det är väl min dikt så jag får bestämma Resten av historien kommer jag inte berätta Det är bara att tänka sig ”Den som lever får se”.

39

folk går, men måden de går på, forlader aldrig intet af det du sagde, gjorde nogen forskel, på hvad jeg så i dine øjne, i den måde du havde ændret dig selv så ubevidst på, sagde nok i sig selv det er ikke det du sagde det er alt det du ikke sagde alt det du fortiede alt det du skulle have sagt, for at vi som to kunne forenes forenes før det gik galt jeg havde igen anelse, før jeg nu, bruger al tiden jeg besidder, på at læse alt du har skrevet, bruger tiden på tænke på alt du har sagt og gjort i det hele så jeg en form for løgn, en form for misvisende kærlighed du gik halvhjertet ind i noget, selvom resten af dit hjerte lå bankende og klart hvorfor forstår jeg ikke

0

May 21, 2016

May 21, 2016 at 10:25 AM UTC

annacharlotte

Untitled

folk går, men måden de går på, forlader aldrig intet af det du sagde, gjorde nogen forskel, på hvad jeg så i dine øjne, i den måde du havde ændret dig selv så ubevidst på, sagde nok i sig selv det er ikke det du sagde det er alt det du ikke sagde alt det du fortiede alt det du skulle have sagt, for at vi som to kunne forenes forenes før det gik galt jeg havde igen anelse, før jeg nu, bruger al tiden jeg besidder, på at læse alt du har skrevet, bruger tiden på tænke på alt du har sagt og gjort i det hele så jeg en form for løgn, en form for misvisende kærlighed du gik halvhjertet ind i noget, selvom resten af dit hjerte lå bankende og klart hvorfor forstår jeg ikke

17