Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"rareste" poems
engang var jeg sikker på at det aldrig ville være et problem at drikke morgenkaffe alene og det ville aldrig være et problem at ryge dagens første cigaret med vinduet lukket mens storbyen lever videre udenfor men så forsvandt du pludselig ud af min hoveddør og for første gang lukkede du døren bag dig og jeg fandt ud af at det alligevel regner på november-morgener og ambulancerne suser stadigvæk forbi mit vindue, den eneste forskel er blot at der ikke er nogen til at holde min hånd og det er det der gør hele den forskel som jeg troede var så ubetydelig og jeg åbner stadig vinduet inden dagens første cigaret, selv i gennemskærende efterårs- kulde fordi jeg ved at du synes det er det rareste og jeg hælder ekstra sukker i kaffen for at søde den bitre smag af svigt og jeg ved godt at det her efterspil er definitivt men jeg har alligevel lagt ekstranøglen til dig under måtten hvis du en dag skulle finde på at komme tilbage
0
Nov 12, 2014
Nov 12, 2014 at 4:21 AM UTC
efterspil
vi har kolde hænder fordi kulden bider mere end mig i hans skulder når han knepper mig mens mor hører på og når hans ryg rammer væggen og han fortæller mig at jeg er smuk da slår mit hjerte en ekstra gang. han er det fineste og rareste
0
Feb 23, 2016
Feb 23, 2016 at 12:09 PM UTC
flueknepperi
jeg er vitterligt talt en elendig maler men hvis jeg nu ejede alle verdens farver ville jeg alligevel gøre mig så pokkers umage og med abstrakte og forsigtige penselstrøg male alle dine dage fine, yndefulde lyserøde farver og din himmel, den rareste lyseblå jeg ville fjerne alt det sorte, der skulle indtræffe i dit livs snoede stier og erstatte dem med en varm, gul farve, der ville udfylde dig med alverdens lykke og glæde fordi mindre end dette, burde ej være optimalt, for én som du
0
Sep 5, 2016
Sep 5, 2016 at 5:34 PM UTC
[en farverig sandhed]