"plads" poems
Jeg kravlede gennem dine snævre årer
da dit hjerte gik i brand
og krampede ind til
en krævende muskel
selv disse blodrøde læber
der kyssede dig indefra
kvæles i din hjerteåre der
er ikke plads til mig her og
du var den største løgner da
du sagde at
jeg var kommet hjem
Aug 16, 2014
Aug 16, 2014 at 5:39 PM UTC
Undskyld
undskyld at jeg ikke var der
undskyld at jeg var væk
tilgiv mig, for jeg har syndet
men synd er nu så let
undskyld at jeg ikke kunne
undskyld at jeg ikke ville
tilgiv mig for at jeg aldrig turde forsvare dig
men jeg har altid været den stille
undskyld at du skulle være den stærke
undskyld at jeg har været en last
tilgiv mig for mine fejl
jeg troede aldrig der var plads
til mig
undskyld Emilie
kan du tilgive mig?
Dec 19, 2014
Dec 19, 2014 at 4:36 PM UTC
Skruehoved, en skrue løs.
Hovedet forskruet, sætter skruen til hovedet, trykker 1, trykker 2.
Mit hoved, det troede at det følte sig truet, så nu har jeg skruet det fast, det er skruet på plads, i en **** i en hast, hast...Jeg tror godt du kender det, mit hoved, for du vender det, tænder det og sender det uendelige tanker, jeg vender mit hoved, for mit bryst det vibrere, det mit hjerte der banker. Hjertebanken, blot et bankende hjerte, sender tanker om smerte, sender dem til.
Att: til den forkerte.
Så vend dig dog om, og gå. nej vent,
stå, bliv stående, selvom du er gået, er du ham den gående, ikke ét sted, ét menneske kan få dig til at blive stående!
Apr 21, 2019
Apr 21, 2019 at 4:22 PM UTC
drømmen om storbyslivet og drømmen om ****
mareridt om landsbylivet og mareridt om hvile
det var sådan jeg havde forestillet mig det
livet i byen versus livet i landet
min forestilling var korrekt i starten
nyt hjem, ny hverdag, nye bekendtskaber
jeg faldt på plads, jeg etablerede mig, jeg integrerede mig
jeg blev det menneske jeg ikke ville være
det menneske der altid er forjaget
det menneske der ikke har tid til at smile til folk på gaden
det menneske der ikke kan andet end at smalltalke
jeg blev det menneske jeg ikke ville være
endelig opdager jeg denne forvandling af mig selv
jeg husker, hvem jeg var engang
jeg husker de stille morgener, med den friske luft
jeg husker gåtur med mine forældres labrador
jeg husker roen
jeg husker smilene
jeg husker minder
jeg savner
jeg holder disse minder i live
jeg bliver mindet om dem ofte
specielt når jeg har de dårlige dage
når jeg så tilbringer tid med mine home-girls
da opdager jeg, at det er der jeg har gemt dem
alle minderne vi deler, alle minderne om drømmene
disse er splittet mellem personer fra landsbylivet
personer der kender mig fra mit gamle liv
disse personer søger jeg til på dårlige dage
for jeg blev det menneske jeg ikke ville være
nye bekendtskaber forsøger at forstå mine minder
og omvendt forsøger jeg at forstå deres
men det kan aldrig blive det samme
for vi har levet forskellige liv før vi mødtes
og forståelsen vil derfor aldrig være fuldendt
man kan snakke om her og nu begivenheder
og forsøge at skabe fælles minder
der kan snøre os sammen som et spindelvæv
eller et ekstra sikkerhedsnet
men nye bekendtskaber vil forevig og altid
minde mig om den jeg engang var og den jeg er blevet
for jeg er blevet det menneske jeg ikke ville være
(Marolle)
May 13, 2015
May 13, 2015 at 4:23 PM UTC
DU LEVER I DIN EGEN BOBLE
DIT EGET UNIVERS OG ALT KØRER FOR DIG
DU BRUGER NATTEN OG DAGEN PÅ DIN TING
PÅ LIGE DET DU ELSKER OG KAN
DIT LIV HANDLER OM DEN ENE TING DU KAN
DU GLEMMER ALT OMKRING DIG
DU SMILER OG ER GLAD
HELT IND I DIT HJERTE
DU VÅGNER OP I ET KOLDT ***
INTET LYS
DU VÅGENDE OP FRA VIRKELIGHEDEN
TIL KRIG OG ØDELÆGGELSE
LIVET VISER SIG FRA SIN MØRKE SIDE
DEN TING DU ELSKER
DEN TING DU KAN
ER BRAT
STEMMEN SIGER TIL DIG;
UNDSKYLD MEN DU KOMMER ALDRIG TIL AT DANSE IGEN
DU FORSTÅR DET IKKE
DU DANSER VIDERE SELVOM ALT GØR ONDT
ALT ER I MOD DIG
DU ER ALENE
DIN BEDSTEVEN BLEV DIT VÆRSTE MARERIDT
NU SKAL DU FINDE DIG SELV IGEN
FINDE EN PLADS I LIVET UDEN DIT KÆRESTE EJE
DU KOMMER DESVÆRRE ALDRIG TIL AT DANSE IGEN
MIN PIGE
May 2, 2016
May 2, 2016 at 5:28 PM UTC
Vi ses igen
du rækker din hånd gennem drømmenes masker
Vi ses igen
du står i en rude på tiende sal
Vi ses igen
passerer hinanden på hældende trapper
Vi ses igen
sover tilfældigt i det samme tog
Jeg ser dig igen på den mørke plads
månen hælder sølv i dit hår
Du ser mig vente for grønt
som om jeg vented på nogen
Ses igen blikkene standser i mængden
Ses igen i en tilsneet have
Ses igen i en opbrudt gade
Jul 17, 2014
Jul 17, 2014 at 6:41 PM UTC
Mit forsvindingspunkt
er langt væk
Jeg er så nær
og så fjern
Kigger bare rundt
og betragter alle,
andre end dig.
For din plads
Som engang var i mit hjerte
er nu gemt,
lysår væk.
Nov 17, 2014
Nov 17, 2014 at 7:57 AM UTC
aldrig før har den euforiske følelse
af kærlighed føltes så dejlig
som den nu gør med dig
hele min krop er fyldt til randen
med bobler i tusind farver
og jeg kan ikke holde dem inde
de bruser ud af mig og farver
himlen og skyerne i regnbuens farver
i stedet for mit melankolske blik
render jeg nu rundt med det
dummeste smil og ligner en
der rent faktisk for en stund
er lykkelig
aldrig før har den euforiske følelse
af kærlighed føltes så ægte
som den nu gør med dig
jeg var engang så naiv at jeg troede
jeg havde mødt den eneste ene
men nu er det som om han blot
var et langt mareridt
for du gør mig slet ikke bange som han
for du svarer altid og skriver søde ord
jeg ved at du ikke forlader mig
så nu ligger jeg her for en stund og
er tryg
aldrig før har den euforiske følelse
af kærlighed føltes så rigtig
som den nu gør med dig
for mit sind har altid været et puslespil
men det var som om at da du kiggede på mig
faldt alle brikkerne bare på plads
og du så mig klarer for den jeg er
end nogen anden nogensinde har gjort
så for første gang nogensinde skriver
jeg digte om at være glad og jeg ved ikke helt
men for en kort stund når du kigger på mig
er jeg forelsket?
Nov 9, 2015
Nov 9, 2015 at 1:34 PM UTC
Mød mig på de rene linjer
Dans på de mørke gulve
Skab ro hvor uroen hvisker
Mal mine tanker hvide
For de er så sorte
Dans med tanken om lykke
Til de ulykkelige toner
Kron de ukronede
Og tal til de fremmede lyde
Vogt dig for de forbandede
Og fri dig fra noget andet
Hvisk til mig, fortæl at alt er okay
Tys på mine fordomme og alt der
Høre med
Fortæl mig at livet er farligt
Og at jeg skal tage den med ro
Mød mig hætteklædt
Og klæd mig på
Til livets omstændigheder
Og uheldigheder
Mød mig på linen hvor de danser
Selvom der ik er plads til flere end to
Sep 27, 2017
Sep 27, 2017 at 4:21 PM UTC
Når du rammer min nethinde så pumper mit hjerte kraftigt blod ud fra min venstre hjertehalvdel til min højre, så jeg bliver helt varm i kroppen af al blodet der cirkulerer rundt i mine arterier, og der er nu ikke længere plads til H2O indeni, så det damper ud som sved i mine små håndflader og min krop bliver til noget jeg ikke kan holde styr på med kolesterol på speed og kolde tær og molekyler der danser ind i hinanden og årha, al den forelskede gør min krop helt udmattet og får mig til at smile som en vanvittig.
Apr 12, 2016
Apr 12, 2016 at 6:21 PM UTC
jeg har lært
at gå tidligt
i seng for at
prøve
det med at sove alene
men hvordan skal
jeg dog kunne
lære at fylde al den her plads
ud helt alene
så jeg brænder huller i lagenet og
laver et omrids af dig
og lukker øjnene
og lader som
om du holder om mig
og kysser min pande
til jeg sover men når
jeg vågner er der ikke
andet tilbage
end brændte
huller og
rådne minder
så igen i morgen vil
jeg gå i
seng klokken 20:30
og gentage det
hele igen til den dag
du kommer tilbage
så jeg ikke behøver
lære at sove alene
Oct 6, 2014
Oct 6, 2014 at 2:34 PM UTC
Jeg er ikke bange for at dø. Jeg er bange for tiden. Og for ikke at have nok af den. Tid til at inde ud af, hvor jeg hører til, hvem jeg er og finde min plads i verden før jeg er nødt til at forlade den. Jeg er bange for hvad jeg vil gå glip af.
Jan 25, 2015
Jan 25, 2015 at 2:28 PM UTC
hvem definerer hvad? sætter du dig over en anden person
godt så siger vi det!!! det er jo så ganske nemt for dig
når det ikke er dig, det går ud over
hvad er hele ideen med
idolisering, forhøjning af ganske
almene mennesker
alle er egnede
barriererne er dine
hvordan gør man? det ved jeg ikke - sådan her, vel
INGEN HAR STYR PÅ DET!! det er bare noget man bliver nødt til at lære (at leve med)
ingen plads til at flyve, tænke, idealistisk
vi er på jorden:
på r e g n e a r k e t
Sep 7, 2015
Sep 7, 2015 at 4:56 PM UTC
Tågeregn
Og der stod vi
Med rødder i himlen
Fast bundet til jorden
Vi drejer om os selv
For det drejer om os
Ingen kan stop
To hjerter af glas
Men ingen har plads
Vi tabte hinanden
Blev fejet op
Nu er vi sammen igen
Knust og forladt
Nov 10, 2017
Nov 10, 2017 at 2:21 PM UTC
jeg ved nu
at du ikke gjorde mig
til den bedste version af mig selv
for jeg har set at med de rigtige
mennesker blomstrer jeg
som en valmue
smuk og rød mens den
lever frit på marken
men hvis du plukker den
dør den
jeg ved nu
at jeg ikke skal leve
for at passe ind i et
andet menneskes liv
men finde mennesker
der passer ind i mit
som vil leve side om side
med mig på
den frie mark
jeg ved også
at det er okay at jeg
forelskede mig blindt
i lyden af din stemme
dit grin
din hjerne
i måden dine læber
rørte mine
den måde du så mig
det er okay
men først nu ved jeg
at jeg ikke er en kærlighed
fattigere
men en kærlighed rigere
for du vil altid side i mig
have en plads i mit hjerte
for tiden vi har tilbragt sammen
kommer aldrig tilbage
minderne vi har skabt sammen
de forsvinder aldrig
vi vil altid eksistere i datiden
det kan ingen af os løbe fra
og det er okay nu
for nu ved jeg
at det var meningen at vi
skulle forelske os
for at skilles igen
og lære noget om kærlighed
Apr 16, 2018
Apr 16, 2018 at 5:00 PM UTC