"pande" poems - Hello Poetry

Sort røg og hvide læber, min livløse krop etsmøgstomhed og hende *** siger vi burde forsvinde jeg siger ja vi burde ikke gemme os, men vi er bange for at blive set en stjernespækket himmel cigaretter til deling koldsved på min pande for ingen andre giver det mening, men vi ved bedst jeg føler mig guddommelig, *** behandler mig som noget større jeg tager et hvæs, *** griber fat om mit skridt jeg tantekysser bunden en sidste gang, kaster skoddet og dykker ind i natten. f.b

0

Apr 24, 2014

Apr 24, 2014 at 9:32 AM UTC

FrederikBartho

Os

Sort røg og hvide læber, min livløse krop etsmøgstomhed og hende *** siger vi burde forsvinde jeg siger ja vi burde ikke gemme os, men vi er bange for at blive set en stjernespækket himmel cigaretter til deling koldsved på min pande for ingen andre giver det mening, men vi ved bedst jeg føler mig guddommelig, *** behandler mig som noget større jeg tager et hvæs, *** griber fat om mit skridt jeg tantekysser bunden en sidste gang, kaster skoddet og dykker ind i natten. f.b

13

En prins kom op af vandet Og kyssede min skygges pande Og gift blev de også Min skygge er viet bort Til skyggedrengen

0

Dec 4, 2015

Dec 4, 2015 at 5:19 PM UTC

annastorm

Prinsen

En prins kom op af vandet Og kyssede min skygges pande Og gift blev de også Min skygge er viet bort Til skyggedrengen

5

Perler af sved glinser på min pande Det må være 20 grader eller varmere Jeg ved ikke hvor jeg er Eller hvem jeg er sammen med Et sted ude i intetheden Ligger mine tanker gemt De venter på at du kommer og Overtager dem Jeg kigger ud Søger, spejder og leder Efter dig Tag mig

0

Jun 22, 2014

Jun 22, 2014 at 3:52 PM UTC

holkenfeldt

INTETHEDEN

Perler af sved glinser på min pande Det må være 20 grader eller varmere Jeg ved ikke hvor jeg er Eller hvem jeg er sammen med Et sted ude i intetheden Ligger mine tanker gemt De venter på at du kommer og Overtager dem Jeg kigger ud Søger, spejder og leder Efter dig Tag mig

12

Tallerken, gaffel, glas og krus. Gryder, pande, høj og lav. Køleskabet min bedsteven. Ovn, vask og ske. Rindende vand og plaster på såret. Skærebræt og store knive. Blod på bordet, blod på salaten. Et højt irriteret brøl. Tekopper, kaffekopper, grimme kopper, flotte kopper. Skåle og dybetallerkner. Vandkander, brødkrummer og forgamle rester. Morgen, aften, nat og dag. Altid og aldrig. “tøm skraldespanden inden du går!”

0

Dec 19, 2016

Dec 19, 2016 at 5:36 AM UTC

teresa-lykke-falk-jakobsen

Mit køkken

Tallerken, gaffel, glas og krus. Gryder, pande, høj og lav. Køleskabet min bedsteven. Ovn, vask og ske. Rindende vand og plaster på såret. Skærebræt og store knive. Blod på bordet, blod på salaten. Et højt irriteret brøl. Tekopper, kaffekopper, grimme kopper, flotte kopper. Skåle og dybetallerkner. Vandkander, brødkrummer og forgamle rester. Morgen, aften, nat og dag. Altid og aldrig. “tøm skraldespanden inden du går!”

14

jeg har lært at gå tidligt i seng for at prøve det med at sove alene men hvordan skal jeg dog kunne lære at fylde al den her plads ud helt alene så jeg brænder huller i lagenet og laver et omrids af dig og lukker øjnene og lader som om du holder om mig og kysser min pande til jeg sover men når jeg vågner er der ikke andet tilbage end brændte huller og rådne minder så igen i morgen vil jeg gå i seng klokken 20:30 og gentage det hele igen til den dag du kommer tilbage så jeg ikke behøver lære at sove alene

0

Oct 6, 2014

Oct 6, 2014 at 2:34 PM UTC

emilie-s-jensen

20:30

jeg har lært at gå tidligt i seng for at prøve det med at sove alene men hvordan skal jeg dog kunne lære at fylde al den her plads ud helt alene så jeg brænder huller i lagenet og laver et omrids af dig og lukker øjnene og lader som om du holder om mig og kysser min pande til jeg sover men når jeg vågner er der ikke andet tilbage end brændte huller og rådne minder så igen i morgen vil jeg gå i seng klokken 20:30 og gentage det hele igen til den dag du kommer tilbage så jeg ikke behøver lære at sove alene

29

føler mig atter gennemsigtig med hud lavet af nylon et punkteret hjerte der bløder igennem den sarte overflade så jeg kan ikke skjule at jeg stadig elsker dig det er tydeligt for alle med blod der drypper ned af maven på mig du står bare der og lader som om at jeg ikke eksisterer for det er nemmere så gør det ikke ondt du lader som om at du ikke kan se at jeg bløder at du ikke kan se at det stadig er for dig dine øjne er stadig grønne som smagrader så dybe at jeg kunne forsvinde i dem på ny og din mund er stadig sart og fin minder mig om dengang den rørte min så mange ord jeg gerne vil høre den sige men tavs er du og du kiggede lige igennem mig som om jeg ikke fandtes som om du ønskede at jeg ikke fandtes min hjerne krøller og spekulerer om du overhovedet stadig syntes at jeg er smuk nu hvor du ikke vil se på mig trods der var engang hvor du slet ikke kunne lade vær kun du har set på mig med de øjne ville ønske at du kunne læse mine utallige digte der fortæller historier om en dreng med et skrøbeligt sind en kompleks psyke som egentlig helst ville være alene men havde brug for en at holde om så han forelskede sig i en pige der løb lidt for stærkt og snakkede lidt for meget og lidt for højt historier om langsomme søndage forsvundet under grå dyner kroppe der lidenskabeligt var flettet ind i hinanden din hud mod min dit hjerte der bankede min tungespids på din mave dine kys i min pande hænder overalt på nøgen hud som jeg stadig kan mærke selvom det ikke længere er dig der rør mig vil ikke være gennemsigtig mere så jeg maler min krop i regnbuens farver jeg vil ses jeg vil betyde noget og det kan du ikke hjælpe med længere

0

Feb 19, 2018

Feb 19, 2018 at 3:26 AM UTC

ungdomspoet

historier om det der er sket

føler mig atter gennemsigtig med hud lavet af nylon et punkteret hjerte der bløder igennem den sarte overflade så jeg kan ikke skjule at jeg stadig elsker dig det er tydeligt for alle med blod der drypper ned af maven på mig du står bare der og lader som om at jeg ikke eksisterer for det er nemmere så gør det ikke ondt du lader som om at du ikke kan se at jeg bløder at du ikke kan se at det stadig er for dig dine øjne er stadig grønne som smagrader så dybe at jeg kunne forsvinde i dem på ny og din mund er stadig sart og fin minder mig om dengang den rørte min så mange ord jeg gerne vil høre den sige men tavs er du og du kiggede lige igennem mig som om jeg ikke fandtes som om du ønskede at jeg ikke fandtes min hjerne krøller og spekulerer om du overhovedet stadig syntes at jeg er smuk nu hvor du ikke vil se på mig trods der var engang hvor du slet ikke kunne lade vær kun du har set på mig med de øjne ville ønske at du kunne læse mine utallige digte der fortæller historier om en dreng med et skrøbeligt sind en kompleks psyke som egentlig helst ville være alene men havde brug for en at holde om så han forelskede sig i en pige der løb lidt for stærkt og snakkede lidt for meget og lidt for højt historier om langsomme søndage forsvundet under grå dyner kroppe der lidenskabeligt var flettet ind i hinanden din hud mod min dit hjerte der bankede min tungespids på din mave dine kys i min pande hænder overalt på nøgen hud som jeg stadig kan mærke selvom det ikke længere er dig der rør mig vil ikke være gennemsigtig mere så jeg maler min krop i regnbuens farver jeg vil ses jeg vil betyde noget og det kan du ikke hjælpe med længere

75

jeg kan ikke mere jeg nægter jeg er sød jeg ved det godt det har du selv fortalt mig flere gange imens du ligeså fint har kysset min pande, og holdt om mig jeg kan ikke mere jeg nægter at græde mere jeg ved ikke hvorfor du har ikke fortalt mig hvad der er sket fortæl mig det nu kram mig og sig det hele var et uheld jeg kan ikke mere jeg nægter at blive trådt på du var så sød det ved du godt det fortalte jeg dig én enkelt gang og nu synes du ikke om mig mere

0

Jan 8, 2017

Jan 8, 2017 at 2:22 PM UTC

annacharlotte

Untitled

jeg kan ikke mere jeg nægter jeg er sød jeg ved det godt det har du selv fortalt mig flere gange imens du ligeså fint har kysset min pande, og holdt om mig jeg kan ikke mere jeg nægter at græde mere jeg ved ikke hvorfor du har ikke fortalt mig hvad der er sket fortæl mig det nu kram mig og sig det hele var et uheld jeg kan ikke mere jeg nægter at blive trådt på du var så sød det ved du godt det fortalte jeg dig én enkelt gang og nu synes du ikke om mig mere

20