"overvejer" poems - Hello Poetry

Alle jeg kan se - vil jeg ikke være. Ikke én. Alle typer, alle måder, alle alt. Nej. Og så sker det igen - tænker for meget, spekulerer. Overvejer, opvejer, sammenligner. Ingen er noget, men alle er alt. Og hvad så? Hvilket skridt tager man så, hvor går man hen og mener noget. Svært at distrahere fra det, man synes er irriterende.

0

Oct 7, 2014

Oct 7, 2014 at 9:52 AM UTC

whenwefeelastorm

Untitled

Alle jeg kan se - vil jeg ikke være. Ikke én. Alle typer, alle måder, alle alt. Nej. Og så sker det igen - tænker for meget, spekulerer. Overvejer, opvejer, sammenligner. Ingen er noget, men alle er alt. Og hvad så? Hvilket skridt tager man så, hvor går man hen og mener noget. Svært at distrahere fra det, man synes er irriterende.

15

Jeg er dårlig til at være vred Jeg får ondt i maven, når jeg tænker onde tanker Jeg kan ikke sige, hvad jeg mener, hvis min mening er ondskabsfuld Jeg går med de vrede ord inden i mig selv Jeg tænker dem, mener dem, overvejer og omformulerer dem Jeg slipper dem ikke (måske tør jeg en dag) Jeg tror det er bedst sådan Jeg tror ikke nogen får noget ud af mine vrede ord Jeg kan heldigvis klare at have dem i bur ind til videre Jeg håber min omtanke holder føringen og lader dummer personer uvidne Jeg skriver dem måske ned nu. Bare ordene, ikke mere. For ordene er vel ikke onde, før de er i kontekst og til eller om nogen. Dumme Uintiligente Irriterende Fatsvage Taber Et ord så slemt, at jeg ikke har det i mit ordforråd Tarvelige Ubetænksomme Jeg hader dig!

0

May 18, 2015

May 18, 2015 at 9:03 AM UTC

astrid-andersen

Vrede ord

Jeg er dårlig til at være vred Jeg får ondt i maven, når jeg tænker onde tanker Jeg kan ikke sige, hvad jeg mener, hvis min mening er ondskabsfuld Jeg går med de vrede ord inden i mig selv Jeg tænker dem, mener dem, overvejer og omformulerer dem Jeg slipper dem ikke (måske tør jeg en dag) Jeg tror det er bedst sådan Jeg tror ikke nogen får noget ud af mine vrede ord Jeg kan heldigvis klare at have dem i bur ind til videre Jeg håber min omtanke holder føringen og lader dummer personer uvidne Jeg skriver dem måske ned nu. Bare ordene, ikke mere. For ordene er vel ikke onde, før de er i kontekst og til eller om nogen. Dumme Uintiligente Irriterende Fatsvage Taber Et ord så slemt, at jeg ikke har det i mit ordforråd Tarvelige Ubetænksomme Jeg hader dig!

20

I de hvide lagner opstår de hvide løgne. Forskruede sandheder der uden tøven er klar til at passere dine læber unden at overveje konsekvenserne. På deres vej mellem dine læber og mit øre, overvejer de ikke een gang hvem de kunne såre, eller hvad de kunne ødelægge. De danser blot gennem luften, ubekymrede og smålige. De tre små ord, med den største betydning. Men jeg anser det ikke. Jeg er for betaget af din ydre skønhed til at indse at du, i mine hvide lagner fortæller hvide løgne.

0

Oct 11, 2014

Oct 11, 2014 at 5:16 PM UTC

jmn

Hvide lagner

I de hvide lagner opstår de hvide løgne. Forskruede sandheder der uden tøven er klar til at passere dine læber unden at overveje konsekvenserne. På deres vej mellem dine læber og mit øre, overvejer de ikke een gang hvem de kunne såre, eller hvad de kunne ødelægge. De danser blot gennem luften, ubekymrede og smålige. De tre små ord, med den største betydning. Men jeg anser det ikke. Jeg er for betaget af din ydre skønhed til at indse at du, i mine hvide lagner fortæller hvide løgne.

2

det orange skær lægger sig som et yndefuldt lag over alle de opsatte trekanter, der så fint repræsenterer den syvdags-beboende flok af festglade mennesker, der dag for dag snor sig spruttende af glæde rundt mellem de mange stier, der opfyldes af et ocean af humørfyldte druklege jeg selv er en del af det og jeg trasker nynnende rundt mellem lattergaspatroner, smadrede oliofska flasker og knækkede stoleben lad os kalde det en smuk losseplads der er noget helt specielt ved atmosfæren også selv når hovederne sumre og pumpes op af den nu velkendte klang af dak og når man næsten dehydrerende, forstår manglen på alt det vand man burde ha indtaget i stedet for det euforiserende væske et sødt pars hænder smelter sammen i aftensolens skær, lige inden de vender sig mod hinanden og blidt lader deres læber mødes. Selve romantikken i seancen, bliver desværre hurtigt udvekslet med et råsnaveri og jeg ryster let på hovedet. Samtidigt står jeg og overvejer alvoren i den thomas helmig sang, mine ører skuer i det fjerne. Det hele får mig til at tænke over, hvad ægte kærlighed egentlig er en brummende bas drøner bagfra forbi os, og jeg opfanger i selvsamme sekund, at den gigantiske højtaler, imponerende nok, er blevet hægtet fast på cyklen med knapt så sparsomme mængder gaffatape og jeg tænker, at cyklens skarpe sving, har en vis lighed med den roterende fornemmelse af lidelse, der mærkes dybt langs min rygsøjle om det er fra mit efterhånden propfyldte net med unødvendigt gøgl eller de mange udmattende gåture på pladsen er jeg ikke helt klar over nu ligger jeg herhjemme ikke i teltet, som jeg nu havde vænnet mig til men helt hjemme alt i alt har jeg en mærkværdig fornemmelse af, at skulle vanedanne mig selv ind i roskildes dagsrutiner, hvilket ville være en stor overbelastning for den ellers ganske normale hverdag men jeg sidder alligevel her, inde i min egen boble og tænker at min modreaktion på savnen, vel umuligt bør være andet end at lede efter de små værdifulde ligheder, der kan genskabe min fascination af roskilde festivalens mange glæder

0

Sep 13, 2016

Sep 13, 2016 at 3:29 AM UTC

Louiselarsen22

roskilde tanker pt 2

det orange skær lægger sig som et yndefuldt lag over alle de opsatte trekanter, der så fint repræsenterer den syvdags-beboende flok af festglade mennesker, der dag for dag snor sig spruttende af glæde rundt mellem de mange stier, der opfyldes af et ocean af humørfyldte druklege jeg selv er en del af det og jeg trasker nynnende rundt mellem lattergaspatroner, smadrede oliofska flasker og knækkede stoleben lad os kalde det en smuk losseplads der er noget helt specielt ved atmosfæren også selv når hovederne sumre og pumpes op af den nu velkendte klang af dak og når man næsten dehydrerende, forstår manglen på alt det vand man burde ha indtaget i stedet for det euforiserende væske et sødt pars hænder smelter sammen i aftensolens skær, lige inden de vender sig mod hinanden og blidt lader deres læber mødes. Selve romantikken i seancen, bliver desværre hurtigt udvekslet med et råsnaveri og jeg ryster let på hovedet. Samtidigt står jeg og overvejer alvoren i den thomas helmig sang, mine ører skuer i det fjerne. Det hele får mig til at tænke over, hvad ægte kærlighed egentlig er en brummende bas drøner bagfra forbi os, og jeg opfanger i selvsamme sekund, at den gigantiske højtaler, imponerende nok, er blevet hægtet fast på cyklen med knapt så sparsomme mængder gaffatape og jeg tænker, at cyklens skarpe sving, har en vis lighed med den roterende fornemmelse af lidelse, der mærkes dybt langs min rygsøjle om det er fra mit efterhånden propfyldte net med unødvendigt gøgl eller de mange udmattende gåture på pladsen er jeg ikke helt klar over nu ligger jeg herhjemme ikke i teltet, som jeg nu havde vænnet mig til men helt hjemme alt i alt har jeg en mærkværdig fornemmelse af, at skulle vanedanne mig selv ind i roskildes dagsrutiner, hvilket ville være en stor overbelastning for den ellers ganske normale hverdag men jeg sidder alligevel her, inde i min egen boble og tænker at min modreaktion på savnen, vel umuligt bør være andet end at lede efter de små værdifulde ligheder, der kan genskabe min fascination af roskilde festivalens mange glæder

30